Ifølge Matthæus 13:1-58

13  Samme dag forlod Jesus huset og satte sig ved søen. 2  Der var så mange mennesker der samlede sig om ham, at han gik ombord i en båd. Der satte han sig, og folk stod inde på bredden.+ 3  Så fortalte han dem mange ting ved hjælp af lignelser.+ Han sagde: “En landmand gik ud for at så.+ 4  Nogle af de korn han såede, faldt langs vejen, og fuglene kom og åd dem.+ 5  Andre faldt på klippegrund hvor der ikke var ret meget jord, og de skød straks op fordi der kun var et tyndt jordlag.+ 6  Men da solen stod højt på himlen, blev de svedet, og de visnede fordi de ikke havde nogen rod. 7  Andre faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte dem.+ 8  Andre igen faldt i den gode jord, og de begyndte at give udbytte. Nogle gav 100 gange så meget som der var blevet sået, nogle gav 60, og andre 30.+ 9  Lad den der har ører, høre efter.”+ 10  Så kom disciplene til ham og sagde: “Hvorfor taler du til dem i lignelser?”+ 11  Som svar sagde han: “I har fået lov til* at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder,+ men det har de ikke. 12  For den der har, vil man give mere, og han vil få mere end rigeligt, men den der ikke har, fra ham vil man tage selv det han har.+ 13  Det er derfor jeg taler til dem i lignelser, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får ikke fat i meningen.+ 14  Og Esajas’ profeti bliver opfyldt på dem: ‘I skal høre, men slet ikke få fat i meningen, og I skal se, men slet ikke indse.+ 15  For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt,* og med ørerne har de hørt uden at reagere,* og deres øjne har de lukket så de ikke kan se med øjnene og høre med ørerne og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.’+ 16  Men lykkelige er I fordi jeres øjne ser og jeres ører hører.+ 17  For jeg siger jer: Mange profeter og retfærdige har ønsket at se det I ser, men de fik det ikke at se,+ og at høre det I hører, men de fik det ikke at høre. 18  Lyt nu mens jeg forklarer lignelsen om manden der såede.+ 19  Når nogen hører budskabet* om Riget uden at få fat i meningen, kommer den onde+ og snupper det der er sået i hans hjerte. Det er det korn der blev sået langs vejen.+ 20  Det korn der blev sået på klippegrund, er den der hører budskabet og straks tager imod det med glæde.+ 21  Han lader dog ikke budskabet slå rod i sit hjerte, men fortsætter et stykke tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af budskabet, snubler han straks. 22  Det der blev sået mellem tidslerne, er den der hører budskabet, men denne verdens bekymringer+ og rigdommens bedragende magt* kvæler det, og det* bærer ikke frugt.+ 23  Men det der blev sået i den gode jord, er den der hører ordet og får fat i meningen, og som virkelig bærer frugt og giver udbytte. Nogle giver 100 gange så meget som der er blevet sået, nogle giver 60, og andre 30.”+ 24  Han fortalte dem også en anden lignelse: “Himlenes rige er ligesom en mand der såede god hvede i sin mark.+ 25  Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. 26  Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. 27  Trællene gik så til jordejeren og sagde: ‘Herre, såede du ikke god hvede i din mark? Hvor kommer alt ukrudtet så fra?’ 28  Han svarede: ‘Det har en fjende sået.’+ De sagde: ‘Skal vi gå ud og rykke det op?’ 29  Han svarede: ‘Nej, for hvis I rykker ukrudtet op, risikerer I at rykke hveden med op. 30  Lad begge dele vokse side om side indtil høsten. I høsttiden vil jeg så sige til høstfolkene: Ryk først ukrudtet op og bind det i bundter så det kan blive brændt, og saml så hveden i mit forrådshus.’”+ 31  Han fortalte dem endnu en lignelse: “Himlenes rige er som et sennepsfrø en mand sår i sin mark.+ 32  Det er faktisk det mindste af alle frø, men når det er vokset op, er det den største af urterne og bliver et træ hvor himlens fugle slår sig ned og finder ly i grenene.” 33  Han fortalte dem en lignelse mere: “Himlenes rige er som surdej en kvinde tager og blander i tre store mål hvedemel indtil det hele er gennemsyret.”+ 34  Alt dette fortalte Jesus de mange mennesker ved hjælp af lignelser. Han talte faktisk ikke til dem uden at bruge lignelser.+ 35  Det var for at opfylde det profeten havde sagt: “Jeg vil åbne min mund og tale i lignelser; jeg vil forkynde ting der har været skjult siden grundlæggelsen.”+ 36  Så sendte han de mange mennesker afsted og gik ind i huset. Hans disciple kom til ham og sagde: “Forklar lignelsen om ukrudtet på marken for os.” 37  Han sagde: “Manden der sår den gode hvede, er Menneskesønnen, 38  marken er verden,+ den gode hvede er Rigets sønner, men ukrudtet er den ondes sønner,+ 39  og fjenden der sår det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en verdensordning, og høstfolkene er engle. 40  Ligesom ukrudtet bliver rykket op og brændt, sådan vil det være ved afslutningen på verdensordningen.+ 41  Menneskesønnen vil sende sine engle, og de vil tage dem der får andre til at snuble, og dem der bryder Guds love, og fjerne dem fra hans rige 42  og kaste dem i ildovnen.+ Der vil de græde og skære tænder. 43  Til den tid vil de retfærdige skinne så klart som solen+ i deres Fars rige. Lad den der har ører, høre efter. 44  Himlenes rige er som en skat der ligger skjult i en mark, og som en mand finder og gemmer igen. I sin glæde går han hen og sælger alt hvad han har, og køber den mark.+ 45  Himlenes rige er også som en rejsende købmand der søger efter smukke perler. 46  Når han finder en meget værdifuld perle, går han straks hen og sælger alt hvad han har, og køber den.+ 47  Himlenes rige er også som et vod* der bliver kastet i søen og fanger fisk af enhver slags. 48  Når det er fuldt, haler man det op på bredden, sætter sig og samler de gode fisk+ i kurve, men de ubrugelige+ smider man ud. 49  Det er sådan det vil være ved afslutningen på verdensordningen.+ Englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50  og kaste dem i ildovnen. Der vil de græde og skære tænder. 51  Fik I fat i meningen med alt det?” De svarede: “Ja.” 52  Så sagde han til dem: “Godt, så er enhver offentlig lærer der selv har lært om himlenes rige, som en husherre der tager både nye og gamle ting frem fra sit skatkammer.” 53  Efter at Jesus havde fortalt disse lignelser, forlod han stedet. 54  Da han kom til sin hjemegn,+ begyndte han at undervise dem i deres synagoge, og alle blev forbløffede og sagde: “Hvor har manden fået sin visdom og evnen til at udføre mirakler* fra?+ 55  Er det ikke tømrerens søn?+ Hedder hans mor ikke Maria, og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?+ 56  Og bor hans søstre ikke alle her hos os? Hvor har han så fået alle sine evner fra?”+ 57  Så begyndte de at tage anstød* på grund af ham.+ Men Jesus sagde til dem: “Det eneste sted en profet ikke bliver respekteret, er på sin hjemegn og i sin egen familie.”+ 58  Og han udførte ikke mange mirakler* dér fordi de manglede tro.

Fodnoter

^ Eller “det privilegium”.
^ Bogst.: “er blevet tykt (fedt)”.
^ Eller “hørt modvilligt”.
^ Bogst.: “ordet”.
^ Eller “det bedrageriske behag ved at være rig”.
^ Eller muligvis: “han”, dvs. “den der hører budskabet”.
^ Eller “fiskenet”.
^ Bogst.: “magtfulde gerninger”.
^ Bogst.: “snuble”.
^ Bogst.: “magtfulde gerninger”.

Studienoter

satte han sig: Dette var skik blandt jødiske lærere. – Mt 5:1, 2.

på bredden: Ved bredden af Galilæas Sø i nærheden af Kapernaum er der et sted der danner et naturligt amfiteater. Den gode akustik på dette sted gjorde det muligt for mange mennesker at høre Jesus tale til dem fra en båd.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

En landmand: Eller “Se, en landmand”. Se studienote til Mt 1:20.

klippegrund: Her er der ikke tænkt på stenet jord, men på et grundfjeld eller en klippeafsats hvor der kun er et tyndt jordlag. I parallelberetningen i Lu 8:6 står der også at noget af det der blev sået, faldt “på klippegrund”. En sådan jordbund ville hindre kornet i at slå rødder der var dybe nok til at de kunne suge vand op.

mellem tidsler: Det Jesus taler om, er ikke store tornebuske, men ukrudt der ikke var blevet fjernet efter at jorden var pløjet. Ukrudtet ville vokse og kvæle det nysåede korn.

himlenes rige: Dette udtryk findes omkring 30 gange og kun i Matthæus’ evangelium. I Markus- og Lukasevangeliet bruges udtrykket “Guds rige” parallelt med dette, og det viser at “Guds rige” har sit regeringssæde i de åndelige himle og hersker derfra. – Mt 21:43; Mr 1:15; Lu 4:43; Da 2:44; 2Ti 4:18.

hellige hemmeligheder: I Ny Verden-Oversættelsen er det græske ord mysterion 25 gange gengivet med “hellig hemmelighed”. Her står det i flertal, og det henviser til nogle sider af Guds hensigt som ikke bliver kendt før Gud ønsker det. Når det er Guds vilje at gøre det, afslører han disse hemmeligheder helt, men kun for dem han vælger at give forståelse af hemmelighederne. (Kol 1:25, 26) Når Gud har løftet sløret for sine hellige hemmeligheder, skal de til gengæld gøres kendt i det størst mulige omfang. Dette fremgår af at Bibelen i forbindelse med Guds “hellige hemmelighed” bruger udtryk som “forkynde”, ‘gøre kendt’, ‘åbenbare’ og “åbenbaring”. (1Kt 2:1; Ef 1:9; 3:3; Kol 1:25, 26; 4:3) “Guds hellige hemmelighed” havde primært som formål at udpege Jesus Kristus som den der var det lovede “afkom”, eller Messias. (Kol 2:2; 1Mo 3:15) Men den hellige hemmelighed har mange andre facetter, for eksempel hvilken rolle Jesus har i Guds hensigt. (Kol 4:3) Som Jesus viste ved denne lejlighed, er de “hellige hemmeligheder” forbundet med himlenes rige, eller ‘Guds rige’, den regering i himlen hvor Jesus vil herske som Konge. (Mr 4:11; Lu 8:10; se studienote til Mt 3:2). De Kristne Græske Skrifter bruger ikke ordet mysterion på samme måde som man gjorde i de gamle mysteriereligioner. Disse religioner, der ofte var baseret på de frugtbarhedskulter der var udbredte i det første århundrede e.v.t., lovede de tilbedende at de ville få udødelighed, direkte åbenbaringer og adgang til guderne når de gennemgik nogle bestemte, hemmelighedsfulde ritualer. Disse hemmeligheder var tydeligvis ikke baseret på sandhed. Den der blev indviet i mysteriereligionerne, måtte aflægge ed på at holde hemmelighederne skjult så de kunne blive bevaret som et mysterium. I modsætning til dette skulle de hellige hemmeligheder i kristendommen forkyndes vidt og bredt. Nogle få steder bruges udtrykket i forbindelse med falsk tilbedelse, og her kunne det også gengives med “mysterium”. – Om de tre steder hvor mysterion bruges om falsk tilbedelse: Se studienoter til 2Ts 2:7; Åb 17:5, 7.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

jeg siger jer: Eller “jeg skal sige jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

denne verdens: Eller “verdensordnings”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Her bliver udtrykket brugt i forbindelse med de bekymringer og problemer som kendetegner livet i denne verdensordning. – Se Ordforklaring.

såede ukrudt: Man var ikke ukendt med denne onde handling i oldtidens Mellemøsten.

ukrudt: Man mener at der er tale om giftig rajgræs (Lolium temulentum), der tilhører græsfamilien. Denne giftige plante minder meget om hvede i de tidlige stadier, før hveden bliver moden.

at rykke hveden med op: Rødderne fra ukrudtet og hveden ville nu have viklet sig sammen. Så selv hvis man kunne skelne ukrudtet fra hveden, ville man miste noget af hveden hvis man rykkede ukrudtet op.

ukrudt: Man mener at der er tale om giftig rajgræs (Lolium temulentum), der tilhører græsfamilien. Denne giftige plante minder meget om hvede i de tidlige stadier, før hveden bliver moden.

saml ... hveden: Når giftig rajgræs (se studienote til Mt 13:25) bliver modent, kan det let skelnes fra hvede.

sennepsfrø: Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Israel. Det er almindeligvis sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. Det relativt lille frø, der måler 1-1,6 mm i diameter og har en vægt på 1 mg, bliver til en trælignende plante. Nogle arter af sennepsplanten kan blive helt op til 4,5 m.

det mindste af alle frø: I gamle jødiske skrifter benyttes sennepsfrøet som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig. Selvom man i dag kender til frø der er mindre, var sennepsfrøet det mindste frø der blev samlet og sået af galilæiske landmænd på Jesus’ tid.

surdej: Eller “gær”. Surdej bruges ofte i Bibelen som et billede på synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. – Mt 16:12; 1Kt 5:6-8; se også studienote til Mt 13:33.

surdej: Dvs. en lille klump dej som man har taget fra ved en tidligere bagning, og senere blander i en ny portion dej for at få den til at hæve. Jesus henviser her til den almindelige måde at bage brød på. Selvom surdej ofte bruges i Bibelen som et billede på synd og fordærv (se studienote til Mt 16:6), har det ikke altid en negativ betydning (3Mo 7:11-15). Her er gæringsprocessen tydeligvis et billede på at noget godt spreder sig.

store mål: Det græske ord saton, der bruges her, svarer til det hebraiske ord for seamål. En sea svarede til 7,33 l. – Se 1Mo 18:6, fdn.; Ordforklaring: “Sea”, og Tillæg B14.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

verden blev grundlagt: Det græske ord for “grundlæggelse” er gengivet “blive gravid” (eller “undfange”) i He 11:11, hvor det bruges i forbindelse med at “føde et barn”. Udtrykket “verden blev grundlagt” henviser åbenbart til undfangelse og fødsel af Adam og Evas børn. Jesus kæder det at “verden blev grundlagt”, sammen med Abel, der tydeligvis var det første menneske der kunne løskøbes fra menneskehedens verden, og hvis navn har stået i livets skriftrulle siden “verdens grundlæggelse”. – Lu 11:50, 51; Åb 17:8.

for at opfylde det profeten havde sagt: Dette er et citat fra Sl 78:2, hvor salmisten (her omtalt som “profeten”) i denne salme brugte billedsprog for at gengive meget af historien der viser hvordan Gud har handlet over for nationen Israel. På lignende måde gjorde Jesus brug af billedsprog i de mange illustrationer han anvendte når han underviste disciplene og de mange mennesker der fulgte ham. – Se studienote til Mt 1:22.

siden grundlæggelsen: Eller muligvis: “verdens grundlæggelse”. Denne længere gengivelse findes i nogle gamle håndskrifter der tilføjer det græske ord for “verden”. (Se også studienote til Mt 25:34). Andre gamle håndskrifter har den kortere ordlyd som forekommer her i hovedteksten.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

verden: Henviser til menneskehedens verden.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

denne verdens: Eller “verdensordnings”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Her bliver udtrykket brugt i forbindelse med de bekymringer og problemer som kendetegner livet i denne verdensordning. – Se Ordforklaring.

verdensordningen: Eller “tidsalderen”. Her henviser det græske ord aion til den nuværende tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

en afslutning: Det græske ord synteleia, der gengives med “afslutning”, forekommer også i Mt 13:40, 49; 24:3; 28:20; He 9:26. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

en verdensordning: Eller “tidsalder”. – Se studienoter til Mt 13:22; 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”; “Verdensordning”.

ondskaben: Bogst.: “lovløsheden”. Det græske ord indeholder tanken om at overtræde eller foragte love, at man opfører sig som om der ikke var nogen love. I Bibelen bruges det til at beskrive foragt for Guds love. – Mt 7:23; 2Kt 6:14; 2Ts 2:3-7; 1Jo 3:4.

der bryder Guds love: Se studienote til Mt 24:12.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.

alt: Selvom et gammelt håndskrift her udelader det græske ord panta (alle; alt), er der større belæg for denne gengivelse i både ældre og senere håndskrifter.

perle: På Bibelens tid blev smukke perler høstet i Det Røde Hav, Den Persiske Golf og Det Indiske Ocean. Det er uden tvivl derfor Jesus talte om en købmand der måtte rejse langt og gøre en stor indsats for at finde en sådan perle.

ubrugelige: Henviser måske til havdyr uden finner og skæl, som var urene ifølge Moseloven og ikke måtte spises, eller det kan henvise til enhver uspiselig fisk der blev fanget. – 3Mo 11:9-12; 5Mo 14:9, 10.

en afslutning: Det græske ord synteleia, der gengives med “afslutning”, forekommer også i Mt 13:40, 49; 24:3; 28:20; He 9:26. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

en verdensordning: Eller “tidsalder”. – Se studienoter til Mt 13:22; 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”; “Verdensordning”.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

verdensordningen: Eller “tidsalderen”. Her henviser det græske ord aion til den nuværende tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

afslutningen på verdensordningen: Se studienoter til Mt 13:39; 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”; “Verdensordning”.

offentlig lærer: Eller “lærd”. Det græske ord grammateus bliver gengivet “skriftlærd” når det henviser til en der tilhørte gruppen af jødiske lærere der var godt kendt med Loven, men her bliver udtrykket brugt om Jesus’ disciple der var oplært til at kunne undervise andre.

sin hjemegn: Bogst.: “sin fars sted”, dvs. hans hjemby, Nazaret, det område hans nærmeste familie kom fra.

Jakob: Sigter højst sandsynligt til Jesus’ halvbror. Han var muligvis den første søn der blev født efter Jesus, for han nævnes som den første af de fire sønner Maria fik på naturlig vis, nemlig Jakob, Josef, Simon og Judas. (Mt 13:55; Mr 6:3; Joh 7:5) Jakob var øjenvidne til begivenhederne på pinsedagen i år 33 da tusinder af de besøgende jøder der boede spredt rundt omkring i andre lande (diasporaen), reagerede positivt på den gode nyhed og blev døbt. (ApG 1:14; 2:1, 41) Peter bad disciplene fortælle Jakob at han var blevet befriet fra fængslet, og det indikerer at Jakob førte an i menigheden i Jerusalem. Han er åbenbart også den Jakob der omtales i ApG 15:13; 21:18; 1Kt 15:7; Ga 1:19 (hvor han bliver kaldt “Herrens bror”); 2:9, 12, og den der skrev den bog i Bibelen der bærer hans navn. – Jak 1:1; Jud 1.

tømrerens søn: Det græske ord tekton, der gengives med “tømrer”, er en almindelig betegnelse for en håndværker eller kunsthåndværker. Når det henviser til en der arbejder i træ, kan det betyde en der er i byggebranchen, en der fremstiller møbler, eller en der laver andre genstande af træ. Justinus Martyr, der levede i det andet århundrede, sagde om Jesus at ‘da han var blandt menneskene, arbejdede han som tømrer og fremstillede plove og åg’. Gamle bibeloversættelser på oldtidssprog støtter også tanken om en der arbejder i træ. Jesus var både kendt som “tømrerens søn” og som “tømreren”. (Mr 6:3) Åbenbart lærte Jesus tømrerfaget af sin adoptivfar, Josef. Drenge kom som regel i lære når de var mellem 12 og 15 år gamle, og oplæringen ville strække sig over mange år.

brødre: Det græske ord adelfos kan i Bibelen henvise til et åndeligt bånd, men her bruges det om Jesus’ halvbrødre, Josef og Marias yngre sønner. Nogle der mener at Maria forblev jomfru efter at hun havde født Jesus, hævder at adelfos i dette tilfælde henviser til fætre. Men De Kristne Græske Skrifter bruger et specifikt udtryk når der er tale om en “fætter” (græsk: anepsios i Kol 4:10), og et andet udtryk for “Paulus’ nevø”, hans søsters søn (ApG 23:16). Og i Lu 21:16 finder vi flertalsformen af de græske ord adelfos og syggenes (gengivet med “brødre, slægtninge”). Disse eksempler viser at udtryk der beskriver familierelationer, ikke bliver brugt løst eller i flæng i De Kristne Græske Skrifter.

Jakob: Denne halvbror til Jesus er højst sandsynligt den samme Jakob som er omtalt i ApG 12:17 (se studienote) og Ga 1:19, og som skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jak 1:1.

Judas: Denne halvbror til Jesus er tydeligvis den Judas (græsk: Ioudas) der skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jud 1.

får dig til at snuble: I De Kristne Græske Skrifter henviser det græske ord skandalizo til det at man snubler i overført forstand, for eksempel ved at synde eller ved at få en anden til at synde. I denne sammenhæng kunne ordet også oversættes “får dig til at synde; bliver en fælde for dig”. Som ordet bruges i Bibelen, kan synden blandt andet bestå i at man bryder en af Guds morallove, at man mister troen eller accepterer falske læresætninger. Det græske ord kan også bruges i betydningen “at tage anstød”. – Se studienoter til Mt 13:57; 18:7.

begyndte de at tage anstød på grund af ham: Eller “begyndte de at snuble på grund af ham”. I denne sammenhæng hentyder det græske ord skandalizo til det at snuble i overført betydning. Det kunne også gengives “de nægtede at tro på ham”. I andre sammenhænge indeholder det græske ord tanken om at synde eller få andre til at synde. – Se studienote til Mt 5:29.

udførte ikke nogen mirakler dér: Eller “var ikke i stand til at gøre nogen magtfulde gerninger dér”. Jesus kunne ikke udføre mange mirakler dér, og det skyldtes ikke at han manglede kraften til det, men at omstændighederne ikke tillod det. Folk i Nazaret manglede tro, og det afholdt Jesus fra at udføre mange mirakler dér. (Mt 13:58) Guds kraft skulle ikke spildes på mennesker som tvivlede og var uimodtagelige. – Se også Mt 10:14; Lu 16:29-31.

han udførte ikke mange mirakler dér: Jesus udførte ikke mange mirakler i Nazaret. Det var ikke fordi han ikke kunne, men fordi forholdene ikke indbød til det. Indbyggerne i Nazaret manglede tro. (Se studienote til Mr 6:5). Den kraft Jesus havde fra Gud, skulle ikke spildes på mennesker der var skeptiske og uimodtagelige. – Se også Mt 10:14; Lu 16:29-31.

Medieindhold

Galilæas Sø nær Kapernaum
Galilæas Sø nær Kapernaum

Vandniveauet i Galilæas Sø og landskabet omkring den har forandret sig gennem århundrederne siden Jesus’ tid. Det kan have været i dette område at Jesus talte til en folkemængde fra en båd. Jesus’ stemme ville blive forstærket når den blev reflekteret af vandoverfladen.

Såning
Såning

På Bibelens tid såede man på forskellige måder. Nogle landmænd bar kornet i en sæk der var bundet fast over skulderen og rundt om livet; andre brugte en del af deres yderklædning som en slags pose til kornet. Man spredte kornet med hånden i lange fejende bevægelser. Der gik hårdt trampede stier gennem markerne, så landmanden måtte sikre sig at kornet faldt i en god jord. Kornet skulle dækkes til så hurtigt som muligt så fuglene ikke spiste dem.

Ruiner af gamle lader på Masada
Ruiner af gamle lader på Masada

Rundt omkring i Israel var der lader, og de blev brugt til at opbevare tærsket korn. Den slags bygninger kunne også bruges til at opbevare olie og vin eller værdifulde sten eller metaller.

Høstfolk
Høstfolk

På Bibelens tid trak høstfolkene nogle gange bare kornet op af jorden. Men normalt høstede de kornet ved at skære det med en segl. (5Mo 16:9; Mr 4:29) Høsten var typisk noget man var flere om, og grupper af høstfolk samlede det modne korn fra marken. (Ru 2:3; 2Kg 4:18) Flere bibelskribenter, for eksempel kong Salomon, profeten Hoseas og apostlen Paulus, brugte arbejdet med at høste til at illustrere nogle vigtige sandheder. (Ord 22:8; Ho 8:7; Ga 6:7-9) Jesus brugte også dette arbejde til at illustrere den rolle englene og hans disciple ville have i forbindelse med at gøre andre til disciple. – Mt 13:24-30, 39; Joh 4:35-38.

Sennepsfrø
Sennepsfrø

Sennepsfrøet var tydeligvis det mindste af alle de frøsorter som galilæiske landmænd samlede og såede. I gamle jødiske skrifter blev dette frø brugt som et billedligt udtryk for det mindste mål man kunne forestille sig.

Fiskere trækker vod
Fiskere trækker vod

På Jesus’ tid blev et vod sandsynligvis fremstillet af hørfibre. Ifølge nogle kilder kan den slags fiskenet have været op til 300 m lange og forsynet med vægte nederst og flydere øverst. Fiskere kastede voddet i vandet fra en båd. De tog nogle gange de lange tov der var fastgjort i enderne af nettet, ind på land, hvor flere mænd ved hvert tov halede nettet ind til bredden. Nettet indsamlede alt på sin vej.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Matthæus 13
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty