Ifølge Matthæus 14:1-36

14  På den tid hørte lokalfyrsten Herodes rygtet om Jesus,+  og han sagde til sine tjenere: “Det er Johannes Døber. Han er blevet oprejst fra de døde, og det er derfor han kan udføre mirakler.”*+  Herodes havde arresteret Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel på grund af sin bror Filips hustru, Herodias.+  Johannes havde nemlig flere gange sagt til ham: “Du har ikke lov til at leve sammen med hende.”+  Herodes ville egentlig helst dræbe ham, men han var bange for folket, for de betragtede ham som en profet.+  Men da Herodes fejrede sin fødselsdag,+ dansede Herodias’ datter til festen, og det var han så betaget af+  at han med en ed lovede at give hende hvad som helst hun bad om.  Tilskyndet af sin mor sagde hun: “Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad.”+  Kongen var ikke glad for det, men fordi han havde sværget foran dem der spiste sammen med ham,* befalede han at hun skulle have det. 10  Så han gav ordre til at Johannes skulle halshugges i fængslet. 11  Hans hoved blev båret ind på et fad og givet til pigen, og hun gav det til sin mor. 12  Senere kom hans disciple og bar hans lig væk, og de begravede ham. Så gik de hen og fortalte det til Jesus. 13  Da Jesus hørte det, tog han i en båd til et øde sted for at være alene. Men folk i byerne fandt ud af det og fulgte efter ham til fods.+ 14  Så snart han kom i land, så han en masse mennesker, og han fik inderligt ondt af dem,+ og han helbredte dem der var syge.+ 15  Om aftenen kom hans disciple hen til ham og sagde: “Her er øde, og det er allerede sent. Send de mange mennesker afsted så de kan gå ind til landsbyerne og købe sig noget mad.”+ 16  Men Jesus sagde til dem: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise.” 17  De svarede: “Vi har kun fem brød og to fisk.” 18  Han sagde: “Kom herhen til mig med dem.” 19  Og han bad folkemængden om at sætte sig i græsset. Så tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og bad en bøn.*+ Efter at have brækket brødet i stykker gav han det til disciplene, og de gav det til de mange mennesker. 20  Så spiste de alle og blev mætte, og man samlede de stykker sammen der var tilovers, og fyldte 12 kurve.+ 21  Der var omkring 5.000 mænd der havde spist, foruden kvinder og børn.+ 22  Straks efter fik han sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den modsatte bred, mens han sendte folk afsted.+ 23  Efter at han havde sendt folk bort, gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede.+ Da natten faldt på, var han der alene. 24  Ved den tid var båden mange hundrede meter fra land, og bølgerne slog hårdt mod den, for der var modvind. 25  Men i den fjerde nattevagt kom han gående ud til dem på søen. 26  Da disciplene så ham komme gående på søen, blev de forskrækkede og sagde: “Det er noget overnaturligt!”* Og de skreg af frygt. 27  Straks sagde Jesus til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 28  Peter svarede ham: “Herre, hvis det er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig på vandet.” 29  Han sagde: “Kom!” Så steg Peter ud af båden og gik på vandet, og han kom hen mod Jesus. 30  Men han så hvor kraftig stormen var, og blev bange. Og da han begyndte at synke, råbte han: “Herre, red mig!” 31  Jesus rakte med det samme hånden ud og greb fat i ham og sagde til ham: “Du har for lidt tro. Hvorfor begyndte du at tvivle?”+ 32  Efter at de var kommet op i båden, lagde stormen sig. 33  Disciplene i båden bøjede sig nu i dyb respekt for ham og sagde: “Du er virkelig Guds Søn.”+ 34  Og de kom i land på den anden side ved Genesaret.+ 35  Mændene på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og folk kom til ham med alle der var syge. 36  De tryglede ham om lov til at røre bare frynsen på hans yderklædning,+ og alle der rørte ved den, blev fuldstændigt raske.

Fodnoter

Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Eller “middagsgæsterne; dem der lå til bords sammen med ham”.
Eller “udtalte en velsignelse”.
Eller “et synsbedrag”.

Studienoter

Kong Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. (Se Ordforklaring: “Herodes”). Matthæus og Lukas anvender Antipas’ officielle romerske titel “tetrark”, eller “lokalfyrste”. (Se studienoter til Mt 14:1; Lu 3:1). Han havde myndighed over områderne Galilæa og Peræa. I daglig tale omtalte man ham som “kongen”, en titel som Matthæus bruger en enkelt gang (Mt 14:9), og det er den eneste titel Markus anvender om Herodes. – Mr 6:22, 25-27.

lokalfyrsten: Bogst.: “tetrarken” (betyder “hersker over en fjerdedel” af en provins), en betegnelse for herskeren over et mindre område eller en landsdel, som havde fået sit embede betroet af de romerske myndigheder. Herodes Antipas’ område omfattede Galilæa og Peræa. Se også studienote til Mr 6:14.

Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. – Se Ordforklaring.

Johannes: Den danske gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

Johannes Døber: Se studienote til Mt 3:1.

Herodes: Dvs. Herodes Antipas. – Se Ordforklaring.

arresteret Johannes ... og sat ham i fængsel: Bibelen nævner ikke noget om hvor dette foregik. Josefus skriver at Johannes blev fængslet og henrettet i den fæstning der hed Makærus, som lå på den østlige side af Det Døde Hav. (Jewish Antiquities, 18. bog, kapitel 5, afsnit 2 [Loeb 18.119]) Det er muligt at Johannes sad i det fængsel i noget tid. (Mt 4:12) Men meget tyder på at han ved sin død sad fængslet i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for dette, er følgende: (1) Det ser ud til at Johannes sad fængslet i nærheden af hvor Jesus udførte sin tjeneste i Galilæa. Johannes hørte om alt det Jesus gjorde, og fra fængslet sendte han sine disciple hen for at tale med Jesus. (Mt 11:1-3) (2) Markus skriver at “de mest prominente mænd i Galilæa” deltog i Herodes’ fødselsdagsfest, og det indikerer at den blev holdt i Herodes’ residens i Tiberias. Johannes sad tydeligvis fængslet tæt på hvor festen blev holdt. – Mr 6:21-29; Mt 14:6-11.

sin bror Filips hustru, Herodias: Herodes Antipas forelskede sig i Herodias, der var gift med hans halvbror Herodes Filip. Herodias blev skilt fra Filip, Antipas blev skilt fra sin kone, og Herodias og Antipas blev gift. Johannes Døber blev arresteret fordi han kritiserede dette umoralske ægteskab der var i modstrid med jødisk lov.

arresteret Johannes ... og sat ham i fængsel: Bibelen nævner ikke noget om hvor dette foregik. Josefus skriver at Johannes blev fængslet og henrettet i den fæstning der hed Makærus, som lå på den østlige side af Det Døde Hav. (Jewish Antiquities, 18. bog, kapitel 5, afsnit 2 [Loeb 18.119]) Det er muligt at Johannes sad i det fængsel i noget tid. (Mt 4:12) Men meget tyder på at han ved sin død sad fængslet i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for dette, er følgende: (1) Det ser ud til at Johannes sad fængslet i nærheden af hvor Jesus udførte sin tjeneste i Galilæa. Johannes hørte om alt det Jesus gjorde, og fra fængslet sendte han sine disciple hen for at tale med Jesus. (Mt 11:1-3) (2) Markus skriver at “de mest prominente mænd i Galilæa” deltog i Herodes’ fødselsdagsfest, og det indikerer at den blev holdt i Herodes’ residens i Tiberias. Johannes sad tydeligvis fængslet tæt på hvor festen blev holdt. – Mr 6:21-29; Mt 14:6-11.

sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for det, er at Markus her nævner at de mest prominente mænd i Galilæa var med til festen. (Se studienoter til Mt 14:3, 6). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.

fejrede sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias. (Se studienoter til Mt 14:3; Mr 6:21). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.

lokalfyrsten: Bogst.: “tetrarken” (betyder “hersker over en fjerdedel” af en provins), en betegnelse for herskeren over et mindre område eller en landsdel, som havde fået sit embede betroet af de romerske myndigheder. Herodes Antipas’ område omfattede Galilæa og Peræa. Se også studienote til Mr 6:14.

Kongen: Herodes Antipas’ officielle romerske titel var “tetrark”, som man kan se i studienoten til Mt 14:1. Men i daglig tale omtalte man ham som “kongen”.

sværget: Eller “aflagt eder”. I grundteksten står “eder” i flertal (i modsætning til entalsformen i Mt 14:7), og det kan indikere at Herodes understregede eller bekræftede sit løfte med flere eder.

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

fik inderligt ondt af: Eller “havde medlidenhed med”. Se studienote til Mt 9:36.

Giv I dem noget at spise: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier. – Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13.

fisk: På Bibelens tid blev fisk som regel tilberedt ved at man stegte dem eller saltede og tørrede dem, og de blev ofte spist med brød til. De fisk Jesus brugte, var sandsynligvis saltede og tørrede.

bad en bøn: Eller “udtalte en velsignelse”. Den velsignelse Jesus her udtalte, var åbenbart en bøn hvor han takkede og lovpriste Gud.

Efter at have brækket brødet i stykker: Brødene var ofte flade og sprøde, og derfor var det almindeligt at brække dem i stykker før man spiste dem. – Mt 15:36; 26:26; Mr 6:41; 8:6; Lu 9:16.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mt 14:20; 15:37; 16:10 og parallelberetningerne i Mr 6:43; 8:8, 19, 20), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste omkring 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mt 15:37; 16:9.

kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mt 16:9, 10.

foruden kvinder og børn: Det er kun Matthæus der omtaler kvinderne og børnene i forbindelse med dette mirakel. Muligvis var der langt over 15.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.

mange hundrede meter: Bogst.: “mange stadier.” Et stadie (græsk: stadion) svarede til 185 m, dvs. 1/8 af en romersk mil.

fjerde nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 3 til solopgang ca. kl. 6. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig.

vise ham ære: Eller “bøje os for ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det gengivet med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng spørger astrologerne efter “den der er født til at være jødernes konge”. Så det er tydeligt at det er for at hylde eller vise en jordisk konge, ikke en gud, ære. En lignende brug omtales i Mr 15:18, 19, hvor ordet bliver brugt om soldaterne der hånligt gjorde nar ved at ‘bøje sig for’ Jesus og kalde ham “jødernes konge”. – Se studienote til Mt 18:26.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

bøjede sig for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Når det græske udsagnsord proskyneo bruges om tilbedelse af en gud eller en guddom, gengives det med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng henviser det til en træl der viser respekt og underordner sig en person der har myndighed over ham. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2.

bøjede sig ... i dyb respekt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. De anerkendte Jesus som Guds repræsentant. De bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var “Guds Søn”. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 18:26.

Genesaret: En lille slette der er ca. 5 km lang og 2,5 km bred ved den nordvestlige bred af Galilæas Sø. I Lu 5:1 bliver Galilæas Sø omtalt som “Genesaret Sø”.

Medieindhold

Mønt fremstillet for Herodes Antipas
Mønt fremstillet for Herodes Antipas

Billederne viser begge sider af en mønt lavet af en kobberlegering; mønten blev fremstillet omkring den tid da Jesus udførte sin tjeneste. Den blev lavet på Herodes Antipas’ befaling. Han var tetrark, eller lokalfyrste, i Galilæa og Peræa. Jesus var sandsynligvis på vej gennem Herodes’ område Peræa da farisæerne fortalte ham at Herodes ville slå ham ihjel. Jesus svarede ved at kalde Herodes for “den ræv”. (Se studienote til Lu 13:32). De fleste af Herodes’ undersåtter var jøder, så på mønterne var der billeder som ikke ville støde jøderne, for eksempel en palmegren (1) eller en krans (2).

Den nordøstlige del af Galilæas Sø
Den nordøstlige del af Galilæas Sø

Udsigt over Galilæas Sø og den slette hvor man mener at Jesus sørgede for mad til omkring 5.000 mænd, foruden kvinder og børn.

Fisk og brød
Fisk og brød

Nogle af de fisk man kan finde i Israel, er brasen, karpe, aborre og tilapia. Fisk blev ofte kogt, saltet eller tørret. Hver dag bagte man brød af nymalet hvedemel eller bygmel. Brødet var almindeligvis usyrnet (hebraisk matstsah). Melet blev ganske enkelt blandet med vand, og dejen blev æltet uden at man tilsatte surdej.

Kurve
Kurve

I Bibelen bliver forskellige ord brugt til at beskrive forskellige former for kurve. For eksempel indikerer det græske ord der bruges i forbindelse med at Jesus mirakuløst sørgede for mad til omkring 5.000 mænd, at de 12 kurve har været relativt små fletkurve som man kunne bære i hænderne. Men et andet græsk ord bruges til at beskrive de syv kurve der blev brugt til at indsamle det der var tilovers da Jesus sørgede for mad til 4.000 mænd. (Mr 8:8, 9) Det ord beskriver en stor kurv, og det er det samme ord der bruges til at beskrive den kurv der blev brugt da Paulus blev firet ned til jorden gennem en åbning i muren i Damaskus. – ApG 9:25.