Det andet brev til Timotheus 4:1-22

4  Jeg siger indtrængende til dig foran Gud og Kristus Jesus, som skal dømme+ de levende og de døde+ når han træder frem i sin magt+ og kommer i sit rige:+ 2  Forkynd ordet,+ vær optaget af det både i gode tider og i svære tider. Vejled,+ irettesæt og tilskynd med stor tålmodighed og god undervisning.+ 3  Der vil nemlig komme en tid hvor de ikke vil finde sig i den sunde lære,+ men efter deres egne ønsker vil de omgive sig med lærere der fortæller dem det de gerne vil høre.+* 4  De vil holde op med at lytte til sandheden og begynde at høre på opdigtede historier.+ 5  Du, derimod, bevar din sunde fornuft i alle ting,+ hold ud under vanskeligheder,+ bliv ved med at forkynde den gode nyhed, vær flittig og grundig i din tjeneste.+ 6  Jeg er nemlig allerede ved at blive udgydt som et drikoffer,+ og meget snart kommer min befrielse.+ 7  Jeg har kæmpet den gode kamp,+ jeg har gennemført løbet,+ jeg har bevaret troen.* 8  Fra nu af venter retfærdighedens krone+ på mig, den som Herren, den retfærdige dommer,+ vil give mig som belønning på den dag,+ ja, ikke kun mig, men alle dem der har længtes efter at han vil træde frem i sin magt. 9  Gør alt hvad du kan, for snart at komme til mig, 10  for Demas+ har forladt mig fordi han elskede denne verden, og er rejst til Thessalonika. Kreskens er rejst til Galatien, og Titus til Dalmatien. 11  Kun Lukas er hos mig. Tag Markus med når du kommer, for han er en god hjælp for mig i tjenesten.+ 12  Men Tykikos+ har jeg sendt afsted til Efesos. 13  Når du kommer, skal du medbringe den kappe som jeg efterlod hos Karpos i Troas, foruden skriftrullerne, især dem af pergament. 14  Kobbersmeden Alexander har gjort mig meget ondt. Jehova vil straffe ham for det han har gjort.+ 15  Du skal også være på vagt over for ham, for han er en indædt modstander af vores budskab. 16  Første gang jeg skulle forsvare mig, var der ingen der kom mig til hjælp. De forlod mig alle sammen – lad dem ikke blive krævet til regnskab for det. 17  Men Herren var med mig og gav mig kraft+ så jeg kunne fuldføre forkyndelsen og alle nationerne kunne komme til at høre budskabet,+ og jeg blev reddet fra løvens gab.+ 18  Herren vil redde mig fra alle onde angreb. Han vil frelse mig og føre mig ind i sit himmelske rige.+ Lad ham blive æret til evig tid. Amen. 19  Hils Priska og Akvila+ og Onesiforos’ husstand.+ 20  Erastos+ blev i Korinth, men jeg lod Trofimos+ blive tilbage i Milet fordi han var syg. 21  Gør alt hvad du kan, for at komme inden det bliver vinter. Eubulos sender hilsner til dig, og det samme gør Pudens og Linus og Claudia og alle brødrene. 22  Jeg beder om at Herren må være med dig fordi du viser den rette ånd, og om at hans ufortjente godhed må være med jer.

Fodnoter

Eller “for at få deres ører kildret”.
Eller “jeg er forblevet trofast”.

Studienoter

Jeg siger indtrængende til dig: Med det her udtryk gør Paulus det tydeligt for Timotheus hvor vigtigt det han skal til at sige, er. (Se studienote til 1Ti 5:21, hvor Paulus bruger samme udtryk). Paulus og Timotheus havde gjort meget for at styrke menighederne og beskytte dem mod falske læreres indflydelse. Paulus ved at han snart skal dø (2Ti 4:6-8), så han vil gerne sikre sig at Timotheus omhyggeligt vil følge den vejledning han skal til at give (2Ti 4:2-5).

Kristus Jesus, som skal dømme de levende og de døde: I De Hebraiske Skrifter omtales Jehova Gud som “hele jordens Dommer”. (1Mo 18:25) Og i De Kristne Græske Skrifter bliver han kaldt “alles dommer”. (He 12:23) Men De Hebraiske Skrifter forudsagde at Messias også ville være dommer. (Esa 11:3-5) I overensstemmelse med profetierne forklarede Jesus at hans Far har “overgivet al dom til Sønnen”. (Joh 5:22, 27) Bibelen siger desuden om Jesus at “det er ham Gud har udvalgt til at dømme levende og døde”. – ApG 10:42; 17:31; 1Pe 4:5; se også studienote til 2Kt 5:10.

når han træder frem i sin magt: I den her sammenhæng henviser det til en tid i fremtiden hvor det vil blive tydeligt for alle at Jesus har fået en ophøjet plads i himlen. Til den tid vil han eksekvere Guds domme over mennesker. – Da 2:44; 7:13, 14; se også studienote til 1Ti 6:14.

Forkynd ordet: Sammenhængen antyder at Paulus primært henviser til det at forkynde i menigheden. (2Ti 4:3, 4) Som tilsynsmand måtte Timotheus være dygtig til at forkynde ordet for at kunne hjælpe sine tilhørere til at styrke deres tro og til at afvise de frafaldnes lære. Falske lærere gik op i diskussioner om ord og stolede på deres egne personlige holdninger og usande historier. Til forskel fra dem skulle tilsynsmænd kun forkynde “ordet”, dvs. Guds inspirerede ord. (Se studienote til 2Ti 2:15; se også 2Ti 3:6-9, 14, 16). I udvidet forstand kan vejledningen også gælde forkyndelsen uden for menigheden. Paulus siger nemlig videre til Timotheus: “Bliv ved med at forkynde den gode nyhed.” – 2Ti 4:5 og studienote.

vær optaget af det: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der bogstaveligt betyder “at stå på noget”, men ordet har en bred betydning. Det henviser ofte til det “at stå klar eller i nærheden, at være klar”. Udtrykket blev nogle gange brugt i militær sammenhæng om en soldat eller vagt på sin vagtpost der altid var klar til at reagere. Men ordet kan også henvise til det straks at vise noget opmærksomhed. Ordet indeholder også tanken om at være flittig og vedholdende. Paulus vil gerne have at Timotheus er klar til at gribe enhver mulighed for at forkynde ordet. – Se studienote til Forkynd ordet i det her vers.

både i gode tider og i svære tider: Eller “i tide og utide”. Paulus opfordrer Timotheus til altid at forsvare sandhederne i Guds ord. Det skulle han gøre når der var relativ fred, men han måtte fortsætte selv når han kom ud for udfordringer som for eksempel falske læreres modstand og forsøg på at skabe splittelser i menigheden.

Vejled: Se studienote til 1Ti 5:20.

irettesæt: Det græske udsagnsord der er gengivet “irettesæt”, betyder “at advare stærkt eller at give streng besked på”. Det kan henvise til en advarsel der skal hindre en person i at gøre noget bestemt eller få ham til at stoppe med at opføre sig på en bestemt måde. – Mt 16:20; Mr 8:33; Lu 17:3.

tilskynd: Se studienoter til Ro 12:8; 1Ti 4:13.

med stor tålmodighed: Timotheus havde lært meget af Paulus om tålmodighed. (2Ti 3:10) Som tilsynsmand havde Timotheus brug for stor tålmodighed fordi nogle i menigheden var blevet påvirket af falsk lære. Når han skulle vejlede, irettesætte og tilskynde sine trosfæller, var det vigtigt at han altid viste selvbeherskelse og tålmodigt appellerede til deres ønske om at gøre det rigtige. Hvis han blev irriteret eller gav efter for frustration, kunne han risikere at skubbe dem fra sig eller ligefrem få dem til at tage anstød. – 1Pe 5:2, 3; se studienote til 1Ts 5:14.

med … god undervisning: Det græske ord der her er gengivet “god undervisning”, kan henvise både til den måde man underviser på, og til undervisningens indhold. (Se studienote til Mt 7:28, hvor samme ord er gengivet “måde at undervise på”). I den her sammenhæng er der fokus på måden at undervise på. Udtrykket kan mere bogstaveligt gengives “med al … undervisning”, og nogle oversættelser bruger udtryk som “al slags undervisning”, “alle dine undervisningsevner” og “omhyggelig undervisning”. En bibelkommentator siger om verset at Timotheus “altid må være en dygtig og proaktiv underviser i den kristne sandhed”. – 1Ti 4:15, 16; se studienoter til Mt 28:20; 1Ti 3:2.

sunde: Eller “gavnlige”. – Se studienote til 1Ti 6:3.

der fortæller dem det de gerne vil høre: Eller “for at få deres ører kildret”. Paulus bruger her et græsk udsagnsord der kan betyde “at kildre; at kradse” men også “at føle en kløe”. Det forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Ordbilledet indeholder åbenbart tanken om mennesker der længes – som nogle oversættelser sammenligner med det at føle en kløe – efter at høre det der stemmer med deres egne selviske ønsker, i stedet for det der hjælper dem til at have en sund tro. Så de vælger de lærere der kildrer deres ører, så at sige, ved at fortælle dem det de gerne vil høre. På grund af det forudsagte frafald ville der være mange af disse egoistiske disciple og falske lærere. Derfor var Timotheus’ arbejde meget vigtigt. – Se studienote til 1Ti 4:1.

opdigtede historier: Se studienote til 1Ti 1:4.

bevar din sunde fornuft: Det græske udsagnsord der er brugt her, betyder bogstaveligt “at være ædru”. (1Pe 1:13; 5:8; se studienote til 1Ts 5:6). I De Kristne Græske Skrifter bliver ordet brugt i overført betydning om det at være “afbalanceret”, at have “selvkontrol”. Paulus vidste at han snart skulle dø. (2Ti 4:6-8) Så Timotheus måtte blive ved med at tage sit ansvar som tilsynsmand alvorligt og styrke menigheden og forsvare den mod det frafald der ville komme. (1Ti 3:15; 2Ti 4:3, 4) Han måtte være afbalanceret, årvågen og opmærksom i alle dele af sin tjeneste.

bliv ved med at forkynde den gode nyhed: Eller “gør en evangelieforkynders gerning”. Jesus gav alle kristne til opgave at forkynde den gode nyhed om at Gud vil frelse mennesker. (Mt 24:14; 28:19, 20; ApG 5:42; 8:4; Ro 10:9, 10) I De Kristne Græske Skrifter henviser det at forkynde som regel til at forkynde for ikketroende. Som tilsynsmand havde Timotheus et stort ansvar for at undervise i menigheden, som det beskrives i 2Ti 4:1, 2. Men han og alle andre tilsynsmænd skulle også deltage i forkyndelsen af den gode nyhed for dem uden for menigheden.

forkynde: Den græske tekst indeholder her navneordet euaggelistes, som kan oversættes “evangelieforkynder”, eller “en forkynder af den gode nyhed”. (Se studienote til Mt 4:23). Det beslægtede græske udsagnsord der ofte er gengivet “forkynde den gode nyhed”, forekommer mange gange i De Kristne Græske Skrifter. Det beskriver jævnligt hvordan Jesus og hans disciple forkyndte den gode nyhed. (Lu 4:43 og studienote; ApG 5:42 og studienote; 8:4; 15:35) Men det specifikke udtryk Paulus bruger her, forekommer kun tre gange, og i hvert tilfælde viser sammenhængen at ordet kan bruges i betydningen “en missionær”. (Se studienoter til ApG 21:8; Ef 4:11). Som missionær havde Timotheus rejst sammen med Paulus for at forkynde steder hvor den gode nyhed endnu ikke var nået ud, og han havde også fået andre særlige opgaver af Paulus. (ApG 16:3, 4; 1Ti 1:3) Nu opfordrer Paulus ham til at blive ved med at udføre de vigtige opgaver.

vær flittig og grundig i din tjeneste: Eller “fuldfør din tjeneste”. For at følge den opfordring kunne Timotheus efterligne Paulus. Paulus satte stor pris på at kunne være med til at dække andres åndelige behov, både inden for og uden for menigheden. (Se studienoter til Ro 11:13; 2Kt 4:1; 1Ti 1:12). Alle sande kristne er i virkeligheden blevet betroet en tjeneste. (2Kt 4:1) I det der måske er Paulus’ sidste tilskyndelser til Timotheus, opfordrer han ham til at være helt optaget af og at fuldføre alle sider af sin tjeneste.

ved at blive udgydt som et drikoffer: Ifølge Moseloven skulle drikofret bringes sammen med brændofret og kornofret. (3Mo 23:18, 37; 4Mo 15:2, 5, 10; 28:7) Et opslagsværk siger om drikofret: “Ligesom med brændofret blev det hele udgydt, og intet blev givet til præsten; hele drikken blev hældt ud.” Da Paulus skrev til filipperne, henviste han til det offer for at sige at han var villig til at give alt hvad han havde, både fysisk og følelsesmæssigt, for at støtte sine trosfæller. (Flp 2:17 og studienote) Her bruger han samme udtryk, denne gang om sin nært forestående død.

min befrielse: Paulus anså sin død som en trofast, salvet tjener for Gud som en “befrielse” fordi han vidste at det ville bane vej for en fremtidig opstandelse i Kristus’ “himmelske rige”. (2Ti 4:18; se også studienote til 2Ti 4:8). Paulus havde tidligere skrevet noget lignende i sit brev til filipperne: “Jeg ønsker virkelig at blive befriet og at være sammen med Kristus.” (Flp 1:23 og studienote) Sandsynligvis kunne Timotheus huske det udtryk, for han var sammen med Paulus i Rom da han skrev det brev. – Flp 1:1; 2:19.

Jeg har kæmpet …, jeg har gennemført …, jeg har bevaret: Ved at bruge tre forskellige udtryk understreger Paulus den samme tanke: Han har trofast fuldført sit løb og den tjeneste som han havde fået af Jesus. (ApG 20:24) Selvom Paulus’ liv snart var forbi, ville hans arbejde blive ved med at bære frugt.

den gode kamp: Paulus sammenligner her sit liv og sin tjeneste som kristen med en ophøjet kamp. (Se studienoter til 1Kt 9:25; 1Ti 6:12). Han blev loyalt ved med at tjene Jehova selvom han mødte mange udfordringer. Han tilbagelagde store strækninger til lands og til vands på sine missionsrejser. Han udholdt forskellig slags modstand, som for eksempel overfald, piskning og fængsling. Han måtte også håndtere modstand fra “falske brødre”. (2Kt 11:23-28) Gennem alt dette gav Jehova og Jesus ham den styrke han havde brug for så han kunne forblive trofast og fuldføre sin tjeneste. – Flp 4:13; 2Ti 4:17.

jeg har gennemført løbet: Paulus sammenligner sig selv med en løber i et løb for at illustrere sin tjeneste som kristen. Nu hvor hans jordiske liv nærmer sig sin afslutning, er han overbevist om at han har gennemført sit symbolske løb. Paulus har flere gange brugt atleter fra græske idrætslege som illustrationer i sine breve. – He 12:1; se studienoter til 1Kt 9:24; Flp 3:13.

Fra nu af venter … på mig: Paulus forstod at hans himmelske belønning ventede på ham; den var reserveret til ham, den var helt sikker. Han havde tidligere fået sin første besegling da han blev salvet som en af Guds sønner. (Se studienoter til 2Kt 1:22). Men salvede kristne bliver kun endeligt beseglet hvis de trofast “holder ud til enden”. (Mt 10:22; 2Ti 2:12; Jak 1:12; Åb 2:10; 7:1-4; 17:14) Nu hvor Paulus snart skulle dø, vidste han at han havde været helt trofast til det sidste. Ved hjælp af den hellige ånd havde Jehova forsikret ham om at han var blevet endeligt beseglet. I resten af sit liv på jorden vidste han at hans himmelske belønning var helt sikker.

retfærdighedens krone: Paulus bruger også det græske ord der her er oversat med “krone”, andre steder. I 1Kt 9:25, 26 bruger han det for eksempel om den bogstavelige krone, eller krans, som de atleter der vandt, fik. I den samme passage skrev han at han håbede at vinde en “krans … der ikke visner”. Paulus omtaler her den belønning som “retfærdighedens krone”. Når salvede kristne viser sig trofaste indtil døden, vil “den retfærdige dommer”, Jesus, glæde sig over at give dem deres krone – udødeligt liv i himlen.

på den dag: Paulus taler ikke om den dag hvor han dør, men om den dag i fremtiden hvor Jesus hersker som konge i Guds rige. Paulus og alle andre salvede der døde, ville til den tid blive oprejst til udødeligt liv i himlen. – 1Ts 4:14-16; 2Ti 1:12.

alle dem der har længtes efter at han vil træde frem i sin magt: Under sin nærværelse som konge i Guds rige ville Jesus rette sin opmærksomhed mod de salvede som sov i døden. (1Ts 4:15, 16) Han ville belønne dem ved at oprejse dem til udødeligt liv i himlen og opfylde sit løfte om at de skulle være sammen med ham. (Joh 14:3; Åb 14:13; se studienote til retfærdighedens krone i det her vers). På den måde ville Kristus’ magt blive tydelig for dem. Det at se deres herre i sin himmelske herlighed er noget de har “længtes efter”. Trofaste kristne som har håb om at leve på jorden under Guds riges styre, glæder sig også til at se Kristus træde frem i sin magt. Til den tid vil det være tydeligt for alle hvor ophøjet og magtfuld en stilling han har fået i himlen. – Da 2:44; se også studienote til 1Ti 6:14.

Demas har forladt mig: Det græske ord der her er gengivet “forladt”, kan henvise til det at svigte en person der står over for fare. Demas havde været en af Paulus’ nære medarbejdere. Under sin første fængsling i Rom indikerede Paulus i nogle af sine breve at Demas var sammen med ham. (Flm 24; se studienote til Kol 4:14). Men nu var Paulus’ situation meget værre. Der var allerede flere af hans trosfæller der havde vendt ham ryggen. (2Ti 1:15) Paulus siger ikke at Demas blev modstander eller frafalden. Men Demas gik i hvert fald glip af den store forret at kunne opmuntre Paulus da han havde brug for det.

fordi han elskede denne verden: Eller “fordi han elskede denne tidsalder, den nuværende verdensordning”. (Se Ordforklaring: “Verdensordning”). Måske var Demas’ kærlighed til det materielle og de fornøjelser verden havde at tilbyde, blevet stærkere end hans kærlighed til det åndelige. Eller også kan frygt for at blive forfulgt eller lide en martyrdød have fået ham til at finde et mere trygt sted at være. Et opslagsværk siger at “denne verden” kan henvise til “livet i en verden uden de farer og ofre der var forbundet med at følges med apostlen”. Måske er Demas rejst til Thessalonika fordi det var hans hjemby. Disse faktorer kan forklare hvorfor han “elskede denne verden” mere end han elskede den forret det var at tjene sammen med Paulus.

Dalmatien: Et område på Balkanhalvøen, øst for Adriaterhavet. Navnet blev brugt om den sydligste del af den romerske provins Illyrien. Men da Paulus skrev det her brev, var Dalmatien en selvstændig provins. (Se Tillæg B13). Det er muligt at Paulus rejste igennem Dalmatien, for han forkyndte “helt over til Illyrien”. (Ro 15:19 og studienote) Han bad Titus om at rejse fra Kreta til Nikopolis, sandsynligvis den samme Nikopolis som ligger på nordvestkysten i nutidens Grækenland. (Tit 3:12) Det er muligt at Titus var sammen med Paulus i Nikopolis, og at han derfra rejste videre til en ny opgave i Dalmatien. Her kan Titus have tjent som missionær og hjulpet med at organisere menigheden ligesom han havde gjort på Kreta. – Tit 1:5.

Kun Lukas er hos mig: Det lader til at Lukas var den eneste af Paulus’ rejsefæller der havde mulighed for at bevare en nær kontakt med ham under hans sidste fængsling. (Kol 4:14; se “Introduktion til Apostlenes Gerninger”). Men de fik åbenbart også støtte af andre. I 2Ti 4:21 nævner Paulus mindst fire andre der sendte hilsner til Timotheus og efeserne. Det kan have været venner fra en lokal menighed som havde mulighed for at besøge Paulus.

Tag Markus med når du kommer: Her taler Paulus om Johannes Markus, som var en af Jesus’ disciple. Det var ham der havde skrevet Markusevangeliet. (Se studienoter til ApG 12:12). Markus fulgtes med Paulus og Barnabas på Paulus’ første missionsrejse, men undervejs forlod han dem og rejste tilbage til Jerusalem. (ApG 12:25; 13:5, 13) Derfor nægtede Paulus at tage ham med på sin næste missionsrejse. (ApG 15:36-41) Men cirka ti år senere var Markus sammen med Paulus i Rom. Paulus omtaler nu Markus rosende, og det viser at de havde lagt deres uoverensstemmelser bag sig, og at Paulus nu betragtede Markus som en man kunne stole på. (Flm 23, 24; se studienote til Kol 4:10). Han viser sin tillid til den trofaste tjener ved at skrive til Timotheus: “Tag Markus med når du kommer, for han er en god hjælp for mig i tjenesten.”

Tykikos har jeg sendt afsted til Efesos: Paulus valgte at Tykikos, en elsket og trofast bror, skulle besøge menigheden i Efesos, sandsynligvis for at overtage Timotheus’ opgave. (Se studienote til Kol 4:7). Fordi Tykikos snart ville komme, vidste Timotheus at menigheden var i trygge hænder, og at han derfor roligt kunne rejse til Rom for at besøge Paulus for sidste gang. (2Ti 4:9) Det her vers er det sidste sted i Paulus’ breve hvor han omtaler menigheden i Efesos. Men cirka 30 år senere er det en af de menigheder Jesus nævner i sin åbenbaring til apostlen Johannes. – Åb 2:1.

skriftrullerne: De skriftruller Paulus bad om, indeholdt tilsyneladende dele af De Hebraiske Skrifter. Det græske udtryk der bruges her (biblion), er beslægtet med et ord (biblos) der oprindeligt henviser til den bløde marv i papyrusplanten. (Se Ordforklaring: “Skriftrulle; bogrulle”; “Papyrus”). Papyrus blev brugt til at fremstille skrivemateriale, så begge græske udtryk kom til at henvise til en skriftrulle eller en bog. (Mr 12:26; Lu 3:4; ApG 1:20; Åb 1:11) I De Græske Skrifter kan det ord Paulus bruger her, henvise til et kort skriftligt dokument (Mt 19:7; Mr 10:4), men det bliver oftest brugt om tekster fra De Hebraiske Skrifter (Lu 4:17, 20; Ga 3:10; He 9:19; 10:7). Udtrykket “Bibelen” er afledt af det græske ord der bruges her.

især dem af pergament: Pergament henviser til fåre-, gede- eller kalveskind der var blevet forarbejdet til skrivemateriale. (Se Ordforklaring: “Pergament”). Paulus forklarer ikke nærmere hvad han mener med udtrykket. Han kan muligvis have tænkt på pergamentruller med afsnit af De Hebraiske Skrifter. Eller måske tænkte han på ruller med nogle af hans egne breve eller notater. Ifølge nogle bibelforskere kan det græske ord for “pergament” også henvise til notesbøger af skind. Da Paulus skrev dette brev, var han overbevist om at han havde kæmpet den gode kamp lige til det sidste. (2Ti 4:6-8) Alligevel bad han Timotheus om at “medbringe … skriftrullerne, især dem af pergament”. Han ønskede tilsyneladende at blive ved med at styrke både sig selv og andre ved hjælp af Guds ord.

Kobbersmeden Alexander: Paulus advarer Timotheus om en Alexander som var “en indædt modstander” af det budskab Paulus og hans ledsagere forkyndte. (2Ti 4:15) Paulus kalder ham “kobbersmeden” og bruger et græsk udtryk der kan dække over enhver der arbejder med metal. Det kan muligvis være den samme Alexander der nævnes i 1Ti 1:20, og som åbenbart ikke længere var en del af menigheden. (Se studienoter). Paulus uddyber ikke hvordan Alexander havde gjort ham ondt. Nogle mener at han kan have været involveret i Paulus’ anholdelse, og at han måske endda har afgivet falsk vidneforklaring mod ham.

Jehova vil straffe ham: Paulus viser her at han stoler på at Gud vil straffe kobbersmeden Alexander for det han har gjort. Han fremhæver her samme tanke som findes flere steder i De Hebraiske Skrifter, hvor Jehova Gud beskrives som en der vil gengælde mennesker efter det de har gjort, uanset om det er godt eller dårligt. For eksempel står der i Sl 62:12: “Jehova, … du gengælder enhver efter det han gør.” (Se også Sl 28:1, 4; Ord 24:12; Kl 3:64). Paulus giver udtryk for en lignende tanke i Ro 2:6, hvor han siger om Gud: “Han vil give løn til enhver efter hvad han har gjort.” I Ro 12:19 citerer han Jehovas ord i 5Mo 32:35: “Hævnen er min, jeg vil gengælde.” – Læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 2Ti 4:14.

Første gang jeg skulle forsvare mig: I forbindelse med romerske retssager kunne en anklaget person blive bedt om at forsvare sig selv flere gange i løbet af retssagen. Paulus henviser sandsynligvis til et indledende forsvar under hans nuværende, anden fængsling i Rom omkring år 65. Nogle mener at Paulus her taler om et forsvar han kom med under sin første fængsling i Rom omkring år 61. (ApG 28:16, 30) Det virker dog meget usandsynligt, for hvorfor skulle Paulus skrive til Timotheus om begivenheder som han allerede kendte til? – Kol 1:1, 2; 4:3.

lad dem ikke blive krævet til regnskab for det: Paulus henviser åbenbart til de åndelige brødre der forlod ham da han første gang skulle forsvare sig, som han beskriver som en skræmmende oplevelse. (2Ti 4:17) Men Paulus havde lært meget om tilgivelse af Jesus. Jesus blev forladt af sine nærmeste venner da han blev arresteret. (Mr 14:50) Ligesom Jesus var Paulus besluttet på ikke at bære nag til sine brødre. – Se studienote on 1Kt 13:5.

Herren var med mig: Her omtaler Paulus åbenbart Jesus Kristus som “Herren” der “gav [ham] kraft”. (Se også 1Ti 1:12). Kilden til al kraft er naturligvis Jehova, og han giver sine tjenere kraft gennem Jesus. – Esa 40:26, 29; Flp 4:13; 2Ti 1:7, 8; se også studienote til 2Ti 2:1.

jeg blev reddet fra løvens gab: Det er usikkert om udtrykket her skal forstås bogstaveligt eller i overført betydning. (Se også studienote til 1Kt 15:32). Hvis Paulus henviste til bogstavelige løver, ville hans redning sikkert have mindet om dengang Jehova reddede Daniel. (Da 6:16, 20-22) Flere bibelforskere mener dog at Paulus’ romerske statsborgerskab ville have beskyttet ham mod at blive kastet for løverne. Udtrykket “løvens gab” kan være en metafor for ekstrem fare. (Se også Sl 7:2; 35:17). Måske kan han have tænkt på Davids ord i Sl 22:21.

Herren: Ligesom i det foregående vers henviser Paulus åbenbart til Herren Jesus Kristus. – Se også 2Ti 4:8 og studienote.

vil redde mig fra alle onde angreb: På grund af sin tro havde Paulus været udsat for mange ekstremt farlige situationer, deriblandt voldsom forfølgelse og angreb fra frafaldne. Men Jesus havde altid været med ham, givet ham kraft og reddet ham. (2Ti 3:11; 4:14-17) På det her tidspunkt forventer Paulus ikke at blive reddet fra døden. (2Ti 4:6-8) Hans tidligere erfaringer overbeviste ham dog om at Jesus ville blive ved med at redde ham fra alt hvad der kunne skade hans tro og forhindre ham i at komme ind i Jesus’ “himmelske rige”.

Hils Priska og Akvila: Paulus havde kendt det her gæstfrie par i cirka 15 år. Priska og Akvila havde arbejdet hårdt for at styrke menighederne mange forskellige steder. Første gang de mødte Paulus, var i Korinth efter at de var blevet tvunget til at forlade Rom. (ApG 18:1-3; 1Kt 16:19) Så flyttede de til Efesos (ApG 18:18, 19, 24-26), tilbage til Rom for en periode (Ro 16:3, 4) og så tilbage til Efesos, hvor Timotheus nu tjente. – Se studienoter til ApG 18:2; Ro 16:3.

Onesiforos’ husstand: Se studienote til 2Ti 1:16.

Gør alt hvad du kan, for at komme inden det bliver vinter: Paulus vil gerne have at Timotheus rejser til Rom inden det bliver vinter, for de hårde vintermåneder kunne gøre rejsen for farlig. I oldtiden var det begrænset hvor meget man kunne rejse rundt til søs i Middelhavsområdet i det sene efterår, om vinteren og i det tidlige forår. I den periode stormede det mere, og stormene var farligere. (ApG 27:9-44; se også Mediegalleri: “Apostlenes Gerninger – Paulus’ rejse til Rom og hans første fangenskab der”). Oven i det gjorde skyer, regn, sne og tåge sigtbarheden dårlig så det var svært at navigere. På det tidspunkt havde sømænd ikke noget kompas, så de var helt afhængige af at kunne navigere ved hjælp af landmærker, eller solen, månen og stjernerne. Og hvis Timotheus kom inden det blev vinter, kunne han desuden tage Paulus’ kappe med som han havde efterladt i Troas, så Paulus havde noget der kunne holde ham varm under hans fængsling i de kolde vintermåneder. – 2Ti 4:13; se også Mediegalleri: “Kappe.”

Herren: Det henviser åbenbart til Herren Jesus Kristus. – Se også Ga 6:18; Flp 4:23; 1Ts 5:28; Flm 25.

med dig fordi du viser den rette ånd: Bogst.: “med din ånd”, dvs. din indre drivkraft. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Paulus afslutter det her brev med at give udtryk for at han håber at Timotheus vil blive velsignet for den gode ånd, eller indstilling, han har. – Se studienoter til Ga 6:18; Flm 25.

med jer: Paulus har skrevet personligt til Timotheus og brugt ordet “dig”. Nu bruger han i stedet ordet “jer”. Så det ser ud til at Paulus også havde tænkt at andre skulle læse det her personlige brev, deriblandt menigheden i Efesos, hvor Timotheus åbenbart tjente på det her tidspunkt.

Medieindhold

Kappe
Kappe

Mens Paulus var i fængsel i Rom, skrev han til Timotheus: “Når du kommer, skal du medbringe den kappe som jeg efterlod hos Karpos i Troas.” (2Ti 4:13) Det græske ord for “kappe” henviste sikkert til en rejsekappe, som den der er vist her. Den var ofte lavet af uld, linned eller læder og havde en hætte. Kappen var helt uundværlig i det første århundrede, for den beskyttede mod kulde og regn. Man kunne også bruge den som et tæppe for at holde sig varm om natten. Da Paulus skrev til Timotheus, nærmede vinteren sig, så måske var det derfor han bad om sin kappe. – 2Ti 4:21.

Skriftrulle og notesbog i pergament
Skriftrulle og notesbog i pergament

Pergament var et materiale til at skrive på der var lavet af skind fra dyr som for eksempel får, geder eller kalve. Pergament var mere holdbart end papyrus. (Se Ordforklaring: “Papyrus”). Fotoet (1) viser en gammel notesbog af pergament fra det andet århundrede e.v.t. Oprindeligt bestod den viste notesbog af flere blade af pergament som var bundet sammen i den ene side, og den mindede om en bog som vi kender den. Man kunne også lave skriftruller (2) af pergament. Blade af pergament blev sat sammen så de dannede en lang rulle. Da Paulus bad Timotheus om at medbringe skriftrullerne “af pergament” (2Ti 4:13), mente han måske skriftruller med De Hebraiske Skrifter. Men det kan også være at han gerne ville have sine personlige studienoter, for ifølge nogle forskere kan det græske ord der er oversat med “dem af pergament”, også henvise notesbøger i pergament der kunne bruges til noter og udkast.

Paulus’ besøg i Milet
Paulus’ besøg i Milet

På kortet er oldtidsbyen Milet markeret. Den lå på vestkysten af Lilleasien (det nutidige Tyrkiet). Bibelens beretning viser at Paulus besøgte byen mindst to gange. Det første besøg var hen imod slutningen af hans tredje missionsrejse (omkring år 56 e.v.t.). På sin vej til Jerusalem kom han til Milet med skib og indkaldte de ældste i Efesos til et vigtigt møde. For at komme til Milet fra Efesos måtte de ældste rejse omkring 70 km over land og sikkert også med færge. Efter en følelsesladet afsked fulgte de Paulus tilbage til skibet så han kunne fortsætte rejsen. (ApG 20:17-38) Det ser ud til at Paulus igen besøgte Milet efter hans første fængsling i Rom. Han skrev at han “lod Trofimos blive tilbage i Milet fordi han var syg”. – 2Ti 4:20; se kortet “Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.

1. En del af en havn i oldtidens Milet. På grund af aflejring af dynd i området ligger Milets ruiner nu 8 km inde i landet.

2. Teatret her blev oprindeligt bygget i det tredje århundrede f.v.t. men blev renoveret flere gange.

3. Kortet viser datidens kystlinje.