på bredden: Ved bredden af Galilæas Sø i nærheden af Kapernaum er der et sted der danner et naturligt amfiteater. Den gode akustik på dette sted gjorde det muligt for mange mennesker at høre Jesus tale til dem fra en båd.

et stykke fra land: Se studienote til Mt 13:2.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelser: Se studienote til Mt 13:3.

Se: Det græske ord idou, her oversat med “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

En: Eller “Se, en”. Se studienote til Mr 1:2.

klippegrund: Her er der ikke tænkt på stenet jord, men på et grundfjeld eller en klippeafsats hvor der kun er et tyndt jordlag. I parallelberetningen i Lu 8:6 står der også at noget af det der blev sået, faldt “på klippegrund”. En sådan jordbund ville hindre kornet i at slå rødder der var dybe nok til at de kunne suge vand op.

på klippegrund: Se studienote til Mt 13:5.

mellem tidsler: Det Jesus taler om, er ikke store tornebuske, men ukrudt der ikke var blevet fjernet efter at jorden var pløjet. Ukrudtet ville vokse og kvæle det nysåede korn.

mellem tidsler: Se studienote til Mt 13:7.

Lad den der har ører at høre med, høre efter: Før Jesus fortalte lignelsen om landmanden der gik ud for at så, sagde han: “Hør!” (Mr 4:3) Han afsluttede sin lignelse med den opfordring vi finder her i vers 9. På den måde understregede han hvor vigtigt det er at hans disciple følger hans vejledning omhyggeligt. Lignende opfordringer findes i Mt 11:15; 13:9, 43; Mr 4:23; Lu 8:8; 14:35; Åb 2:7, 11, 17, 29; 3:6, 13, 22; 13:9.

denne verdens: Se studienote til Mt 13:22.

denne verdens: Eller “verdensordnings”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Her bliver udtrykket brugt i forbindelse med de bekymringer og problemer som kendetegner livet i denne verdensordning. – Se Ordforklaring.

en olielampe: På Bibelens tid brugte man små lamper i husholdningen der var lavet af lertøj og fyldt med olivenolie.

et kar: Et rummål til tørre varer, som for eksempel korn. Den type “kar” (græsk: modios) der nævnes her, havde en kapacitet på ca. 9 l.

en olielampe: Se studienote til Mt 5:15.

et kar: Se studienote til Mt 5:15.

Det I udmåler til andre: Sammenhængen i vers 23 til 25 indikerer at hvis disciplene kun udmålte en begrænset interesse og opmærksomhed, kunne de ikke forvente at få meget ud af Jesus’ undervisning. Men hvis de derimod gav ham deres fulde opmærksomhed, ville han til gengæld give dem mere kundskab og oplysning end de havde forventet. På den måde ville de blive beriget og bedre i stand til at hjælpe andre til at få forståelse. I sin store gavmildhed ville Jesus give dem mere end de havde regnet med.

Guds rige er ligesom når et menneske tilsår jorden: Markus er den eneste evangelieskribent der gengiver den illustration vi finder her i vers 26 til 29.

det mindste af alle frø: I gamle jødiske skrifter benyttes sennepsfrøet som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig. Selvom man i dag kender til frø der er mindre, var sennepsfrøet det mindste frø der blev samlet og sået af galilæiske landmænd på Jesus’ tid.

sennepsfrø: Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Israel. Det er almindeligvis sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. Det relativt lille frø, der måler 1-1,6 mm i diameter og har en vægt på 1 mg, bliver til en trælignende plante. Nogle arter af sennepsplanten kan blive helt op til 4,5 m.

sennepsfrø: Se studienote til Mt 13:31.

det mindste af alle frø: Se studienote til Mt 13:32.

hørte lyden af en stemme: I ApG 22:​6-​11 beskriver Paulus selv sin oplevelse på vejen til Damaskus. Når man sammenholder hans udtalelse med denne beretning, får man et mere detaljeret billede af det der skete. Det er det samme græske ord der bruges i begge beretninger, men grammatikken er forskellig. Det græske ord fone kan både oversættes med “lyd” og “stemme”. Her i verset står ordet i ejefald, og af den grund er det oversat med “lyden af en stemme”. (I ApG 22:9 står det samme græske ord i genstandsfald og er oversat med “stemme”). Det ser derfor ud til at mændene der var sammen med Paulus, hørte lyden af en stemme, men ikke var i stand til at høre og forstå de ord der blev sagt. De hørte altså ikke stemmen på samme måde som Paulus gjorde. – ApG 26:14; se studienote til ApG 22:9.

de hørte ikke den stemme: Eller “de forstod ikke den stemme”. I ApG 9:3-9 beskriver Lukas det Paulus oplevede på vejen til Damaskus. Når man sammenholder den beretning med det vi læser her, får man et mere detaljeret billede af det der skete. Som studienoten til ApG 9:7 forklarer, hørte de mænd der var sammen med Paulus, “lyden af en stemme” men var ikke i stand til at forstå de ord der blev sagt. De hørte altså ikke stemmen på samme måde som Paulus gjorde. Det passer med den måde det græske ord for “høre” bruges på i ApG 22:7. Her fortæller Paulus at han “hørte en stemme”, dvs. at han både hørte og forstod ordene. Derimod kunne de mænd der rejste sammen med Paulus, ikke forstå hvad der blev sagt til ham, måske fordi stemmen var dæmpet eller forvrænget på en eller anden måde. Det er åbenbart på den måde at ordene “de hørte ikke den stemme” skal forstås. – Se også Mr 4:33 og 1Kt 14:2, hvor det samme græske ord for “høre” bliver gengivet med “forstå” og “forstår”.

forstå: Bogst.: “høre”. Det græske ord for “høre” kan indeholde tanken om “at lytte opmærksomt” og “at forstå (indse)”. – Se også studienoter til ApG 9:7; 22:9.

den anden side: Dvs. den østlige bred af Galilæas Sø.

den anden bred: Se studienote til Mt 8:18.

et voldsomt stormvejr: Dette udtryk kommer af tre græske ord der bogstaveligt kan oversættes med “en kraftig stormvind”. (Se studienote til Mt 8:24). Markus var ikke selv til stede, så hans levende beskrivelse af stormvejret og de andre detaljer han kommer med i denne beretning, kan tyde på at han fik oplysningerne fra Peter. – Angående Peters indflydelse på Markus’ evangelium, se “Introduktion til Markus”.

storm: Sådanne storme er ikke usædvanlige på Galilæas Sø. Den befinder sig ca. 210 m under havets overflade, og luften er varmere her end på de omkringliggende plateauer og bjerge. Derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen, og de kraftige vinde kan hurtigt piske bølger op.

pude: Eller “hynde”. Dette er det eneste sted hvor dette ord forekommer i De Kristne Græske Skrifter. På græsk står ordet i bestemt form, og det kan antyde at puden var en fast del af bådens udstyr. Det kan have været en sandsæk der blev anvendt som ballast under agterdækket, et sæde der var overtrukket med læder, til rorgængeren, eller et tæppe eller en pude som den der roede, kunne sidde på.