Ifølge Markus 4:1-41

4  Han begyndte at undervise ved søen igen, og en meget stor folkemængde samlede sig om ham. Så han gik ombord i en båd og sad i den et stykke fra land, og alle de mange mennesker stod inde på bredden, langs søen.+  Og han begyndte at lære dem mange ting ved hjælp af lignelser,+ og i sin undervisning sagde han til dem:+  “Hør! En landmand gik ud for at så.+  Nogle af de korn han såede, faldt langs vejen, og fuglene kom og åd dem.+  Andre faldt på klippegrund hvor der ikke var ret meget jord, og de skød straks op fordi der kun var et tyndt jordlag.+  Men da solen stod højt på himlen, blev de svedet, og de visnede fordi de ikke havde nogen rod.  Andre korn faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte dem, og de gav intet udbytte.+  Men andre faldt i den gode jord, og de voksede op og begyndte at give udbytte, og de gav 30, 60 og 100 gange så meget som der var blevet sået.”+  Så tilføjede han: “Lad den der har ører at høre med, høre efter.”+ 10  Da han var alene, begyndte de der var omkring ham sammen med de tolv, at spørge ham ud om lignelserne.+ 11  Han sagde til dem: “I har fået betroet Guds riges hellige hemmelighed,+ men for dem udenfor er det hele bare lignelser,+ 12  så selvom de ser og ser, vil de ikke forstå, og selvom de hører og hører, vil de ikke få fat i meningen, og de vil heller aldrig vende om og få tilgivelse.”+ 13  Desuden sagde han til dem: “I forstår ikke denne lignelse, så hvordan vil I forstå alle de andre lignelser? 14  Det landmanden sår, er ordet.+ 15  Nogle er ligesom de korn der faldt langs vejen. Så snart de har hørt budskabet, kommer Satan+ og tager det bort der er blevet sået i dem.+ 16  Andre er ligesom de korn der blev sået på klippegrund. Så snart de har hørt budskabet, tager de imod det med glæde.+ 17  De lader dog ikke budskabet slå rod i deres hjerte, men fortsætter et stykke tid, og når der så kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, snubler de. 18  Andre igen er ligesom de korn der blev sået mellem tidslerne. Det er dem der har hørt budskabet,+ 19  men denne verdens bekymringer+ og rigdommens bedragende magt*+ og lysten+ til alt muligt andet trænger ind og kvæler det, og det bærer ikke frugt. 20  Endelig er de der blev sået i den gode jord, dem der hører ordet og villigt tager imod det og bærer frugt – 30, 60 og 100 gange så meget som der blev sået.”+ 21  Han sagde også til dem: “Man tager ikke en olielampe frem for at sætte den under et kar eller under en seng, vel? Er det ikke for at sætte den på en stander?+ 22  For der er intet skjult som ikke vil blive afsløret, og der er intet omhyggeligt gemt som ikke vil komme frem i lyset.+ 23  Enhver der har ører at høre med, skal høre efter.”+ 24  Desuden sagde han til dem: “Vær opmærksomme på det I hører.+ Det I udmåler til andre, vil I selv få udmålt, ja, I vil få endnu mere. 25  For den der har, vil man give mere,+ men den der ikke har, fra ham vil man endda tage det han har.”+ 26  Han sagde også: “Guds rige er ligesom når et menneske tilsår jorden. 27  Han sover om natten og står op når det bliver dag, og kornet spirer og bliver højt – men han ved ikke hvordan. 28  Af sig selv bærer jorden lidt efter lidt frugt, først strå, så aks, til sidst fuld kerne i akset. 29  Men så snart kornet er modent, går han i gang med seglen, for så er det høsttid.” 30  Og han fortsatte: “Hvad kan vi sammenligne Guds rige med, eller hvilken lignelse kan vi forklare det med? 31  Det er som et sennepsfrø, der når det bliver sået, er det mindste af alle frø på jorden.+ 32  Men når det er blevet sået, vokser det op og bliver større end alle andre urter og får store grene så himlens fugle kan finde ly i dets skygge.” 33  Med mange af den slags lignelser+ forkyndte han ordet for dem, alt efter hvor meget de var i stand til at forstå. 34  Han talte faktisk ikke til dem uden at bruge lignelser, men når han var alene med sine disciple, forklarede han dem alt.+ 35  Om aftenen samme dag sagde han til dem: “Lad os tage over til den anden bred.”+ 36  Efter at de havde sendt folkemængden afsted, tog de ham med i båden, og andre både fulgte med.+ 37  Så blev det pludselig et voldsomt stormvejr. Bølgerne blev ved med at slå ind over båden, og den var lige ved at blive fyldt med vand.+ 38  Men han lå i agterstavnen og sov på en pude. Så de vækkede ham og sagde: “Lærer, kan du ikke se at vi er ved at gå under?” 39  Han rejste sig og råbte ad vinden og sagde til søen: “Stille! Fald til ro!”+ Og vinden lagde sig, og der blev helt stille.+ 40  Så sagde han til dem: “Hvorfor er I så bange? Har I stadig ingen tro?” 41  Men de var grebet af en usædvanlig frygt og sagde til hinanden: “Hvem er det menneske egentlig? Selv vinden og søen adlyder ham.”+

Fodnoter

Eller “og det fristende (bedrageriske behag) ved at være rig”.

Studienoter

på bredden: Ved bredden af Galilæas Sø i nærheden af Kapernaum er der et sted der danner et naturligt amfiteater. Den gode akustik på dette sted gjorde det muligt for mange mennesker at høre Jesus tale til dem fra en båd.

et stykke fra land: Se studienote til Mt 13:2.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelser: Se studienote til Mt 13:3.

Se: Det græske ord idou, her oversat med “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

En: Eller “Se, en”. Se studienote til Mr 1:2.

klippegrund: Her er der ikke tænkt på stenet jord, men på et grundfjeld eller en klippeafsats hvor der kun er et tyndt jordlag. I parallelberetningen i Lu 8:6 står der også at noget af det der blev sået, faldt “på klippegrund”. En sådan jordbund ville hindre kornet i at slå rødder der var dybe nok til at de kunne suge vand op.

på klippegrund: Se studienote til Mt 13:5.

mellem tidsler: Det Jesus taler om, er ikke store tornebuske, men ukrudt der ikke var blevet fjernet efter at jorden var pløjet. Ukrudtet ville vokse og kvæle det nysåede korn.

mellem tidsler: Se studienote til Mt 13:7.

Lad den der har ører at høre med, høre efter: Før Jesus fortalte lignelsen om landmanden der gik ud for at så, sagde han: “Hør!” (Mr 4:3) Han afsluttede sin lignelse med den opfordring vi finder her i vers 9. På den måde understregede han hvor vigtigt det er at hans disciple følger hans vejledning omhyggeligt. Lignende opfordringer findes i Mt 11:15; 13:9, 43; Mr 4:23; Lu 8:8; 14:35; Åb 2:7, 11, 17, 29; 3:6, 13, 22; 13:9.

denne verdens: Eller “verdensordnings”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Her bliver udtrykket brugt i forbindelse med de bekymringer og problemer som kendetegner livet i denne verdensordning. – Se Ordforklaring.

denne verdens: Se studienote til Mt 13:22.

en olielampe: På Bibelens tid brugte man små lamper i husholdningen der var lavet af lertøj og fyldt med olivenolie.

et kar: Et rummål til tørre varer, som for eksempel korn. Den type “kar” (græsk: modios) der nævnes her, havde en kapacitet på ca. 9 l.

en olielampe: Se studienote til Mt 5:15.

et kar: Se studienote til Mt 5:15.

Det I udmåler til andre: Sammenhængen i vers 23 til 25 indikerer at hvis disciplene kun udmålte en begrænset interesse og opmærksomhed, kunne de ikke forvente at få meget ud af Jesus’ undervisning. Men hvis de derimod gav ham deres fulde opmærksomhed, ville han til gengæld give dem mere kundskab og oplysning end de havde forventet. På den måde ville de blive beriget og bedre i stand til at hjælpe andre til at få forståelse. I sin store gavmildhed ville Jesus give dem mere end de havde regnet med.

Guds rige er ligesom når et menneske tilsår jorden: Markus er den eneste evangelieskribent der gengiver den illustration vi finder her i vers 26 til 29.

sennepsfrø: Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Israel. Det er almindeligvis sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. Det relativt lille frø, der måler 1-1,6 mm i diameter og har en vægt på 1 mg, bliver til en trælignende plante. Nogle arter af sennepsplanten kan blive helt op til 4,5 m.

det mindste af alle frø: I gamle jødiske skrifter benyttes sennepsfrøet som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig. Selvom man i dag kender til frø der er mindre, var sennepsfrøet det mindste frø der blev samlet og sået af galilæiske landmænd på Jesus’ tid.

sennepsfrø: Se studienote til Mt 13:31.

det mindste af alle frø: Se studienote til Mt 13:32.

hørte lyden af en stemme: I ApG 22:​6-​11 beskriver Paulus selv sin oplevelse på vejen til Damaskus. Når man sammenholder hans udtalelse med denne beretning, får man et mere detaljeret billede af det der skete. Det er det samme græske ord der bruges i begge beretninger, men grammatikken er forskellig. Det græske ord fone kan både oversættes med “lyd” og “stemme”. Her i verset står ordet i ejefald, og af den grund er det oversat med “lyden af en stemme”. (I ApG 22:9 står det samme græske ord i genstandsfald og er oversat med “stemme”). Det ser derfor ud til at mændene der var sammen med Paulus, hørte lyden af en stemme, men ikke var i stand til at høre og forstå de ord der blev sagt. De hørte altså ikke stemmen på samme måde som Paulus gjorde. – ApG 26:14; se studienote til ApG 22:9.

de hørte ikke den stemme: Eller “de forstod ikke den stemme”. I ApG 9:3-9 beskriver Lukas det Paulus oplevede på vejen til Damaskus. Når man sammenholder den beretning med det vi læser her, får man et mere detaljeret billede af det der skete. Som studienoten til ApG 9:7 forklarer, hørte de mænd der var sammen med Paulus, “lyden af en stemme” men var ikke i stand til at forstå de ord der blev sagt. De hørte altså ikke stemmen på samme måde som Paulus gjorde. Det passer med den måde det græske ord for “høre” bruges på i ApG 22:7. Her fortæller Paulus at han “hørte en stemme”, dvs. at han både hørte og forstod ordene. Derimod kunne de mænd der rejste sammen med Paulus, ikke forstå hvad der blev sagt til ham, måske fordi stemmen var dæmpet eller forvrænget på en eller anden måde. Det er åbenbart på den måde at ordene “de hørte ikke den stemme” skal forstås. – Se også Mr 4:33 og 1Kt 14:2, hvor det samme græske ord for “høre” bliver gengivet med “forstå” og “forstår”.

forstå: Bogst.: “høre”. Det græske ord for “høre” kan indeholde tanken om “at lytte opmærksomt” og “at forstå (indse)”. – Se også studienoter til ApG 9:7; 22:9.

den anden side: Dvs. den østlige bred af Galilæas Sø.

den anden bred: Se studienote til Mt 8:18.

storm: Sådanne storme er ikke usædvanlige på Galilæas Sø. Den befinder sig ca. 210 m under havets overflade, og luften er varmere her end på de omkringliggende plateauer og bjerge. Derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen, og de kraftige vinde kan hurtigt piske bølger op.

et voldsomt stormvejr: Dette udtryk kommer af tre græske ord der bogstaveligt kan oversættes med “en kraftig stormvind”. (Se studienote til Mt 8:24). Markus var ikke selv til stede, så hans levende beskrivelse af stormvejret og de andre detaljer han kommer med i denne beretning, kan tyde på at han fik oplysningerne fra Peter. – Angående Peters indflydelse på Markus’ evangelium, se “Introduktion til Markus”.

pude: Eller “hynde”. Dette er det eneste sted hvor dette ord forekommer i De Kristne Græske Skrifter. På græsk står ordet i bestemt form, og det kan antyde at puden var en fast del af bådens udstyr. Det kan have været en sandsæk der blev anvendt som ballast under agterdækket, et sæde der var overtrukket med læder, til rorgængeren, eller et tæppe eller en pude som den der roede, kunne sidde på.

Medieindhold

Lampestander
Lampestander

Tegningen af denne lampestander (1) er baseret på arkæologiske fund i Efesos og Italien fra det første århundrede. En lampestander som denne blev sandsynligvis brugt i mere velstående hjem. I fattigere hjem hang lampen fra loftet, stod i en fordybning i væggen (2) eller stod på en lampestander af ler eller træ.

Fiskerbåd fra det første århundrede
Fiskerbåd fra det første århundrede

Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.

Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa
Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa

En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.

Jesus får en storm til at lægge sig
Jesus får en storm til at lægge sig

En voldsom vind river og flår i båden, og disciplene bliver gennemblødte mens de kæmper for at krydse Galilæas Sø. Mændene frygter at de vil drukne, og de råber om hjælp. Jesus, der har ligget og sovet, vågner og befaler søen: “Stille! Fald til ro!” Straks lagde stormen sig, og “der blev helt stille”. (Mr 4:35-41) Dette mirakel viser at når Jesus hersker over jorden, vil han og hans Far aldrig tillade at ekstreme vejrforhold skader nogen indbyggere i Guds rige. (Åb 21:4) Markus er ikke selv til stede ved denne lejlighed, men alligevel beskriver han situationen på den begivenhedsrige og actionmættede måde der er karakteristisk for hans evangelium. Den levende og detaljerede beskrivelse i denne beretning indikerer at han har fået oplysningerne fra en der selv var ombord, muligvis Peter.