Ifølge Markus 3:1-35

3  Igen gik han ind i en synagoge, og dér var der en mand med en lam* hånd.+  De holdt skarpt øje med ham for at se om han ville helbrede manden på sabbatten så de havde noget at anklage ham for.+  Han sagde til manden med den lamme* hånd: “Rejs dig og kom herind i midten.”  Så sagde han til dem: “Er det tilladt at gøre noget godt eller noget ondt på sabbatten, at redde et liv eller at slå ihjel?”+ Det svarede de ikke på.  Efter at have set rundt på dem med vrede, dybt bedrøvet over at deres hjerte var så ufølsomt,+ sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Han rakte den frem, og hånden blev rask.  Så gik farisæerne ud, og sammen med tilhængerne af Herodes’ parti+ begyndte de straks at lægge planer om at slå ham ihjel.  Men Jesus gik ud mod søen sammen med sine disciple, og en stor folkemængde fra Galilæa og fra Judæa fulgte efter ham.+  Helt fra Jerusalem og fra Idumæa og fra den anden side af Jordanfloden og fra egnen omkring Tyrus og Sidon kom en stor mængde mennesker til ham da de hørte om alt det han gjorde.  Og han bad sine disciple om at holde en lille båd klar til ham for at folkemængden ikke skulle mase sig ind på ham. 10  Fordi han helbredte mange, stimlede alle der havde alvorlige sygdomme, nemlig sammen omkring ham for at røre ved ham.+ 11  Selv de urene ånder+ kastede sig ned for ham når de så ham, og råbte: “Du er Guds Søn.”+ 12  Men igen og igen gav han dem strenge ordrer om ikke at fortælle andre hvem han var.+ 13  Han gik op på et bjerg og tilkaldte dem han havde i tanke,+ og de kom til ham.+ 14  Og han dannede* en gruppe på 12, som han kaldte apostle – de skulle følges med ham, og han ville sende dem ud for at forkynde+ 15  og give dem myndighed til at uddrive dæmoner.+ 16  Og de 12+ i den gruppe han dannede,* var Simon, som han også gav navnet Peter,+ 17  Zebedæus’ søn Jakob og Jakobs bror Johannes (dem gav han tilnavnet Boanerges, der betyder “Tordensønner”),+ 18  Andreas, Filip, Bartholomæus,+ Matthæus, Thomas, Alfæus’ søn Jakob, Thaddæus, kananæeren Simon 19  og Judas Iskariot, der senere forrådte ham. Så gik han ind i et hus, 20  og igen samledes så mange mennesker at de ikke engang kunne komme til at spise.+ 21  Men da hans familie hørte om det, tog de derhen for at få fat i ham, for de sagde: “Han er blevet vanvittig.”+ 22  Og de skriftlærde der kom ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul, og han uddriver dæmonerne ved hjælp af dæmonernes hersker.”+ 23  Derfor kaldte han dem til sig og talte til dem ved hjælp af illustrationer: “Hvordan kan Satan uddrive Satan? 24  Hvis et rige kommer i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå,+ 25  og hvis en familie kommer i splid med sig selv, kan den familie ikke bestå. 26  Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham. 27  Ingen der går ind i en stærk mands hus, kan jo stjæle det han ejer, uden først at binde ham. Kun hvis han gør det, kan han plyndre hans hus. 28  Det siger jeg jer: Uanset hvilke synder mennesker begår, og uanset hvilke blasfemiske udtalelser de kommer med, vil det blive tilgivet. 29  Men den der taler blasfemisk om den hellige ånd, vil aldrig blive tilgivet+ men er skyldig i en evig synd.”+ 30  Det sagde han fordi de havde sagt: “Han er besat af en uren ånd.”+ 31  Nu kom hans mor og hans brødre.+ De blev stående udenfor og sendte nogen ind efter ham.+ 32  Mens de mange mennesker sad rundt om ham, sagde de til ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og spørger efter dig.”+ 33  Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?”+ 34  Så kiggede han på dem der sad i en kreds rundt om ham, og sagde: “Se, her er min mor og mine brødre!+ 35  Enhver der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”+

Fodnoter

Eller “vissen”. Bogst.: “indtørret”.
Eller “visne”. Bogst.: “indtørrede”.
Eller “udnævnte”.
Eller “udnævnte”.

Studienoter

et liv: Eller “en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

at redde et liv eller at slå ihjel: Eller “at redde eller at dræbe en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

med vrede, dybt bedrøvet: Kun Markus nævner Jesus’ reaktion på at de religiøse ledere ved denne lejlighed viste at deres hjerte var ufølsomt. (Mt 12:13; Lu 6:10) Måske er det Peter, der selv var en mand med stærke følelser, som er kommet med denne levende beskrivelse af Jesus’ reaktion. – Se “Introduktion til Markus”.

tilhængerne af Herodes’ parti: Se Ordforklaring.

begyndte ... at lægge planer: Dette er det første af to tilfælde hvor Bibelen specifikt nævner at to modstridende parter, farisæerne og tilhængerne af Herodes’ parti, rottede sig sammen for at få Jesus ryddet af vejen. Det andet tilfælde er næsten to år senere, bare tre dage før Jesus blev slået ihjel, og det viser at disse grupper lagde planer mod Jesus igennem længere tid. – Mt 22:15-22.

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

søen: Dvs. Galilæas Sø. – Se studienote til Mt 4:18.

Idumæa: Under Jesus’ tjeneste var Idumæa det sydligste område af den romerske provins Judæa. (Se Tillæg B10). På græsk betyder navnet “edomitternes [land]”. Oprindeligt boede edomitterne i et område S for Det Døde Hav. (Se Tillæg B3 og B4). De blev indtaget af den babyloniske kong Nabonid i det sjette århundrede f.v.t. I det fjerde århundrede f.v.t. blev deres landområde besat af nabatæiske arabere, så edomitterne flyttede nordpå til Negeb, så langt som til egnen omkring Hebron, og det område blev kaldt Idumæa. De blev erobret af hasmonæerne (makkabæerne) og tvunget til at lade sig omskære og følge jødisk lov, ellers ville de blive forvist. Forfædrene til heroderne var blandt dem der valgte at følge jødernes lov og skikke.

fra den anden side af Jordanfloden: Henviser åbenbart til området Ø for Jordanfloden, også kendt som Peræa (fra det græske ord peran, der betyder “den anden side”).

Ti stille: Bogst.: “Få mundkurv på”. Den urene ånd vidste at Jesus var Kristus, eller Messias, og tiltalte ham som “Guds Hellige” (vers 24), men Jesus tillod ikke at dæmonerne vidnede om ham. – Mr 1:34; 3:11, 12.

ikke ... fortælle andre hvem han var: Dvs. ikke afsløre hans identitet. Selvom de urene ånder vidste at Jesus var “Guds Søn” og tiltalte ham som sådan (vers 11), tillod Jesus ikke at dæmonerne vidnede om ham. De er udskud, oprørere, nogle der hader det der er helligt, og fjender af Gud. (Se studienote til Mr 1:25). Noget lignende skete da “en spådomsdæmon” fik en pige til at identificere Paulus og Silas som “Den Højeste Guds trælle” og nogle der forkyndte “frelsens vej”, og Paulus derfor uddrev dæmonen af hende. – ApG 16:16-18.

apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der betyder “at sende, sende ud”. (Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32) Grundbetydningen kommer tydeligt til udtryk i det Jesus siger i Joh 13:16, hvor det gengives “en der er sendt”.

apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der bruges i slutningen af verset, og som er gengivet med “sende ... ud”. – Se studienote til Mt 10:2.

Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper], som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.

som han også gav navnet Peter: Det navn som Jesus gav Simon, betyder “et klippestykke”. (Joh 1:42) Jesus, der kunne se at Nathanael var en mand “som ikke [havde] noget falsk i sig” (Joh 1:47), kunne også se hvad Peter indeholdt. Peter udviste klippelignende egenskaber, især efter Jesus’ død og opstandelse. – Se studienote til Mt 10:2.

søn: På hebraisk, aramæisk og græsk kan udtrykket “søn”, eller “sønner”, være en beskrivelse af en fremtrædende egenskab der karakteriserer en bestemt person, eller det der kendetegner en gruppe mennesker. For eksempel bliver de “tapre mænd”, eller modige krigere, der er omtalt i 5Mo 3:18, bogstaveligt kaldt “dygtigheds sønner”. I Job 1:3 betyder udtrykket “alle dem der boede i Østen” bogstaveligt “alle Østens sønner”. Og udtrykket “så forfærdeligt et menneske” i 1Sa 25:17 gengiver den bogstavelige betydning “en belialsøn”, dvs. “en søn af uduelighed”. I De Kristne Græske Skrifter bliver de der har en bestemt adfærd, eller som udviser nogle bestemte karaktertræk, omtalt som “Den Højestes sønner”, “lysets sønner og dagens sønner” og “de ulydige” (bogst.: “ulydighedens sønner”). – Lu 6:35; 1Ts 5:5; Ef 2:2.

Boanerges: Et semitisk udtryk der kun forekommer i Markus’ beretning. Jesus gav Jakob og Johannes dette tilnavn der sikkert afspejlede deres brændende iver. – Lu 9:54.

der betyder: Markus forklarer eller oversætter udtryk som jødiske læsere almindeligvis ville kende til, og det indikerer at han skrev sin beretning med ikkejødiske læsere i tanke.

Tordensønner: På hebraisk, aramæisk og græsk kan udtrykket “søn”, eller “sønner”, være en beskrivelse af en fremtrædende egenskab der karakteriserer en bestemt person, eller det der kendetegner en gruppe mennesker. – Se studienote til Boanerges i dette vers og studienote til ApG 4:36.

Bartholomæus: Betyder “søn af Tolmai”. Man mener at han er den samme som Nathanael, der omtales af Johannes. (Joh 1:45, 46) En sammenligning af evangelierne viser at Matthæus og Lukas forbinder Bartholomæus og Filip på samme måde som Johannes forbinder Nathanael og Filip. – Mt 10:3; Lu 6:14.

Alfæus’ søn Jakob: Højst sandsynligt den samme discipel der omtales som “Jakob den Lille” i Mr 15:40. Der er bred enighed om at Alfæus var den samme som Klopas (Joh 19:25), og hvis det er rigtigt, betyder det at han var gift med “den anden Maria” (Mt 27:56; 28:1; Mr 15:40; 16:1; Lu 24:10). Den Alfæus der nævnes her, er tydeligvis ikke den samme som den Alfæus der omtales i Mr 2:14, og som var far til Levi.

Thaddæus: I listen over apostle i Lu 6:16 og ApG 1:13 forekommer navnet Thaddæus ikke. I stedet finder vi “Jakobs søn Judas” eller “Judas, søn af Jakob” og må drage den konklusion at Thaddæus er et andet navn for den apostel som Johannes kalder “Judas, ikke Iskariot”. (Joh 14:22) Risikoen for at forveksle denne Judas med forræderen, Judas Iskariot, kan være grunden til at navnet Thaddæus nogle gange bliver brugt.

kananæeren: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Mt 10:4) Man mener at dette udtryk kommer af hebraisk eller aramæisk og betyder “zelot; ivrig”. Lukas omtalte denne Simon som “den ivrige” ved at bruge det græske ord zelotes, der også betyder “zelot; ivrig”. (Lu 6:15; ApG 1:13) Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.

Iskariot: Betyder muligvis “mand fra Kerijjot”. Judas’ far, Simon, kaldes også “Iskariot”. (Joh 6:71) Navnet er almindeligvis blevet forstået sådan at Simon og Judas kom fra Kerijjot-Hesron i Juda. (Jos 15:25) Hvis det forholder sig sådan, var Judas den eneste judæer blandt de 12 apostle, resten var galilæere.

Iskariot: Se studienote til Mt 10:4.

Jakob: Denne halvbror til Jesus er højst sandsynligt den samme Jakob som er omtalt i ApG 12:17 (se studienote) og Ga 1:19, og som skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jak 1:1.

Judas: Denne halvbror til Jesus er tydeligvis den Judas (græsk: Ioudas) der skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jud 1.

hans familie: Det kan have indbefattet Jesus’ halvbrødre Jakob og Judas, som begge har skrevet en bog i Bibelen. Navnene på Jesus’ fire halvbrødre findes i Mt 13:55 og Mr 6:3. – Se studienote til Mt 13:55.

Beelzebul: Eller “Beelzebub”. Muligvis en ændret form af Baal-Zebub, der betyder “fluernes ejer (herre)”, den Baal filistrene i Ekron tilbad. (2Kg 1:3) Nogle græske håndskrifter anvender de alternative former Beelzeboul eller Beezeboul, der muligvis betyder “den ophøjede boligs ejer (herre)”, eller, hvis der er tale om et ordspil med det ikkebibelske hebraiske ord zevel (møg, gødning), “møgets ejer (herre)”. Som det fremgår af Mt 12:24, er dette en betegnelse for Satan, dæmonernes fyrste, eller hersker.

Beelzebul: Eller “Beelzebub”. En betegnelse for Satan. – Se studienote til Mt 10:25.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

illustrationer: Se studienote til Mt 13:3.

familie: Bogst.: “hus”. Dvs. en husstand. På originalsproget kan ordet for “hus” henvise til den enkelte familie eller en udvidet husstand, deriblandt dem der var tilknyttet kongelige paladser. (ApG 7:10; Flp 4:22) Udtrykket blev brugt om herskerdynastier, som for eksempel Herodes- eller kejserslægten, hvor interne stridigheder var almindelige og havde en ødelæggende effekt.

bestå: Eller “holde sammen”. – Se studienote til familie i dette vers.

blasfemiske: Henviser til ond, bagtalerisk eller ærekrænkende tale mod Gud eller mod noget der er helligt. Da den hellige ånd udgår fra Gud selv, vil det at modarbejde eller benægte dens virke være det samme som at tale blasfemisk mod Gud. Som det fremgår af Mt 12:24, 28, kunne de jødiske religiøse ledere tydeligt se Guds ånd virke gennem Jesus når han udførte mirakler, men de tilskrev Satan Djævelen hans kraft.

taler blasfemisk om den hellige ånd: Blasfemi er ond, bagtalerisk eller ærekrænkende tale mod Gud eller mod noget der er helligt. Da den hellige ånd udgår fra Gud selv, vil det at modarbejde eller benægte dens virke være det samme som at tale blasfemisk mod Gud. Som det fremgår af Mt 12:24, 28 og Mr 3:22, kunne de jødiske religiøse ledere tydeligt se Guds ånd virke gennem Jesus når han udførte mirakler, men alligevel tilskrev de Satan Djævelen hans kraft.

skyldig i en evig synd: Ser ud til at henvise til en overlagt synd der har evige konsekvenser. Der findes ikke noget offer der kan dække en sådan synd. – Se studienote til taler blasfemisk om den hellige ånd i dette vers og studienote til Mt 12:31, som er parallelberetningen.

brødre: Det græske ord adelfos kan i Bibelen henvise til et åndeligt bånd, men her bruges det om Jesus’ halvbrødre, Josef og Marias yngre sønner. Nogle der mener at Maria forblev jomfru efter at hun havde født Jesus, hævder at adelfos i dette tilfælde henviser til fætre. Men De Kristne Græske Skrifter bruger et specifikt udtryk når der er tale om en “fætter” (græsk: anepsios i Kol 4:10), og et andet udtryk for “Paulus’ nevø”, hans søsters søn (ApG 23:16). Og i Lu 21:16 finder vi flertalsformen af de græske ord adelfos og syggenes (gengivet med “brødre, slægtninge”). Disse eksempler viser at udtryk der beskriver familierelationer, ikke bliver brugt løst eller i flæng i De Kristne Græske Skrifter.

hans brødre: Dvs. Jesus’ halvbrødre. Navnene på dem findes i Mt 13:55 og Mr 6:3. – Se studienote til Mt 13:55 angående betydningen af udtrykket “bror”.

Se, her er min mor og mine brødre!: Jesus skelner her mellem sine kødelige brødre, hvoraf nogle åbenbart manglede tro på ham (Joh 7:5), og sine åndelige brødre, altså disciplene. Han understreger at uanset hvor stærke familiebåndene er, er båndet til dem der “gør Guds vilje”, endnu stærkere. – Mr 3:35.

Medieindhold