Ifølge Markus 1:1-45

1  Her begynder den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds Søn:  I profeten Esajas’ bog står der skrevet: “(Se, jeg sender mit sendebud foran dig,* og han vil bane vejen for dig).+  En stemme råber i ørkenen: ‘Ryd Jehovas vej! Gør hans veje lige.’”+  Johannes Døber var i ørkenen, og han forkyndte for folk at de skulle lade sig døbe som symbol på at de havde angret, så de kunne få deres synder tilgivet.+  Så gik folk fra hele Judæas område og alle Jerusalems indbyggere ud til ham. Han døbte dem i Jordanfloden, og de bekendte åbent deres synder.+  Johannes’ tøj var lavet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.+ Han spiste græshopper+ og vild honning.+  Og han forkyndte: “Efter mig kommer der en som er stærkere end mig, og jeg er ikke engang god nok til at bøje mig ned og løse remmen på hans sandaler.+  Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med hellig ånd.”+  I de dage kom Jesus fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordanfloden.+ 10  Straks efter at han var kommet op af vandet, så han himlene dele sig og ånden dale ned over sig som en due.+ 11  Og der lød en stemme fra himlene: “Du er min Søn, som jeg elsker. Jeg har godkendt dig.”+ 12  Og straks tilskyndede ånden ham til at gå ud i ørkenen. 13  Han var så i ørkenen i 40 dage, og der fristede Satan ham.+ Han var blandt de vilde dyr, men englene sørgede for ham.+ 14  Efter at Johannes var blevet arresteret,+ gik Jesus til Galilæa,+ og han forkyndte Guds gode nyhed+ 15  og sagde: “Den fastsatte tid er inde, og Guds rige er kommet nær. I skal angre+ og tro på den gode nyhed.” 16  Da han kom gående langs Galilæas Sø, så han Simon og hans bror Andreas+ kaste deres net i søen;+ de var nemlig fiskere.+ 17  Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”+ 18  Og straks forlod de nettene og fulgte ham.+ 19  Han gik lidt videre og så Zebedæus’ søn Jakob og hans bror Johannes. De sad i deres båd og reparerede deres net,+ 20  og med det samme kaldte han på dem. Så efterlod de deres far, Zebedæus, i båden med de lejede folk og gik efter ham. 21  Og de gik ind til Kapernaum. Så snart det blev sabbat, gik han ind i synagogen og begyndte at undervise.+ 22  Og de var helt forbavset over hans måde at undervise på, for han underviste dem som en der havde autoritet, og ikke som de skriftlærde.+ 23  Netop på det tidspunkt var der i deres synagoge en mand der var besat af en uren ånd, og han råbte: 24  “Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret?+ Er du kommet for at gøre det af med os? Jeg ved godt hvem du er. Du er Guds Hellige!”+ 25  Men Jesus beordrede ånden: “Ti stille, og kom ud af ham!” 26  Den urene ånd gav manden et krampeanfald og skreg og kom ud af ham.+ 27  Alle blev så forbavsede at de begyndte at sige i munden på hinanden: “Hvad er det her? En ny lære! Med myndighed giver han endda de urene ånder ordrer, og de adlyder ham.” 28  Og rygtet om ham blev hurtigt spredt i hele Galilæa. 29  De gik ud af synagogen og hen til Simons og Andreas’ hjem sammen med Jakob og Johannes.+ 30  Simons svigermor+ lå syg med feber, og det fortalte de straks Jesus. 31  Han gik så hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt, og hun begyndte at sørge for dem. 32  Da det var blevet aften og solen var gået ned, begyndte folk at komme til ham med alle der var syge og dæmonbesatte,+ 33  og hele byen havde samlet sig lige uden for døren. 34  Så helbredte han mange der led af forskellige sygdomme,+ og han uddrev mange dæmoner,+ men han ville ikke lade dæmonerne tale, for de vidste at han var Kristus.+ 35  Tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt, stod han op og gik ud til et øde sted, og der begyndte han at bede.+ 36  Men Simon og de der var med ham, ledte efter Jesus overalt, 37  og da de fandt ham, sagde de til ham: “Alle leder efter dig.” 38  Men han sagde til dem: “Lad os gå et andet sted hen, til byerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér. Det er jo derfor jeg er kommet.”+ 39  Og han gik omkring og forkyndte i synagogerne i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.+ 40  Der kom også en spedalsk hen til ham. Han knælede og bønfaldt ham: “Hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.”*+ 41  Jesus fik inderligt ondt af ham+ og rakte hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.”*+ 42  Straks forsvandt spedalskheden fra ham, og han blev rask. 43  Jesus sendte ham straks bort, efter at han klart og tydeligt 44  havde sagt til ham: “Sig ikke noget til nogen, men gå hen og lad præsten undersøge dig, og bring de ofre som Moses har foreskrevet,+ så du kan blive renset og det kan være et vidnesbyrd for dem.”+ 45  Men da manden var gået, fortalte han om det overalt så det blev kendt vidt og bredt. Jesus kunne derfor ikke længere åbenlyst gå ind i en by, men han blev ude på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.+

Fodnoter

Bogst.: “foran dit ansigt”.
Eller “ren”.
Eller “ren”.

Studienoter

Markus: Kommer af det latinske navn Marcus. Markus var det romerske tilnavn på den “Johannes” der omtales i ApG 12:12. Hans mor var Maria, en af de første disciple, som boede i Jerusalem. Johannes Markus var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og de to rejste sammen. Markus rejste også sammen med Paulus og andre af de første kristne missionærer. (ApG 12:25; 13:5, 13; 2Ti 4:11) Selvom evangeliet ikke specifikt oplyser navnet på skribenten, tilskriver skribenter fra det andet og tredje århundrede e.v.t. Markus dette evangelium.

Ifølge Markus: Ingen af evangelieskribenterne identificerer sig i deres beretninger, og titlen er tydeligvis ikke en del af den oprindelige tekst. I nogle håndskrifter af Markusevangeliet ses titlen Euaggelion kata Markon (“Den gode nyhed [eller “Evangeliet”] ifølge Markus”), mens der andre steder bruges den kortere titel Kata Markon (“Ifølge Markus”). Man kan ikke sige med sikkerhed hvornår den slags titler blev tilføjet eller brugt første gang. Nogle mener at det var i det andet århundrede e.v.t., for man har fundet eksempler på den lange titel i håndskrifter af evangelierne der er dateret til slutningen af det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede. Nogle forskere mener at de indledende ord i Markus’ bog (“Her begynder den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds Søn”) må have været grunden til at ordet “evangelium” (bogst.: “god nyhed”) begyndte at blive brugt til at beskrive disse beretninger. Den slags titler sammen med navnet på den der havde skrevet bogen, må være blevet til af praktiske grunde, for det hjalp til at identificere bøgerne.

den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

den gode nyhed: Det græske ord euaggelion, kommer af ordene eu, der betyder “god; godt”, og aggellos, “en der bringer nyt; en der forkynder (bekendtgør)”. (Se Ordforklaring). I nogle danske bibler gengives det med “evangeliet”. Det beslægtede udtryk der gengives med ‘evangelieforkynder’ (græsk: euaggelistes), betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

den gode nyhed: Se studienoter til Mt 4:23; 24:14 og Ordforklaring.

den gode nyhed om Jesus Kristus: Dette udtryk på græsk kunne også oversættes med “Jesus Kristus’ gode nyhed”, dvs. den gode nyhed som Jesus forkyndte.

Guds Søn: Selvom nogle håndskrifter udelader ordene “Guds Søn”, er der større belæg for den længere gengivelse i håndskrifterne.

profeten Esajas’ bog: Det efterfølgende citat er en kombination af profetier fra Mal 3:1 og Esa 40:3. Begge profetier bliver anvendt om Johannes Døber. Ved hjælp af parentesen kan man skelne citatet fra Malakias fra citatet fra Esajas, som begynder i vers 3 og fremhæver det budskab Johannes forkyndte. Citatet fra Malakias fokuserer på Johannes’ rolle som sendebud. Hele citatet tilskrives Esajas, måske fordi ordene fra Esajas er den del man skal lægge mærke til.

Se: Det græske ord idou, her oversat med “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Jehovas: I dette citat fra Esa 40:3 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C – bliver tilgængeligt senere). Matthæus anvender denne profeti for at vise hvad Johannes Døber gjorde for at rydde vejen for Jesus. I Johannesevangeliet anvender Johannes Døber denne profeti om sig selv. – Joh 1:23.

Gør hans veje lige: Kan hentyde til den praksis fortidens herskere havde – at lade mænd rydde vejen foran den kongelige vogn ved at fjerne store sten og endda bygge dæmninger og udjævne bakker.

Jehovas: I dette citat fra Esa 40:3 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C – bliver tilgængeligt senere). Markus anvender denne profeti om det “Johannes Døber” (Mr 1:4) gjorde for at bane vejen for Jesus. – Se studienote til Mt 3:3.

Gør hans veje lige: Se studienote til Mt 3:3.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

Judæas ørken: De øde og næsten ubeboede østlige udløbere af de judæiske bjerge der skråner ned mod den vestlige bred af Jordanfloden og Det Døde Hav – et fald på omkring 1.200 m. Johannes begyndte sin tjeneste i dette ørkenområde N for Det Døde Hav.

angre: Det græske ord der er brugt her, kan gengives “at skifte holdning”, tilkendegive en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng vedrører det at “angre” en persons forhold til Gud. – Se studienoter til Mt 3:8, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

Vis ... i handling at I har angret: Hentyder til at de der lyttede til Johannes, i handling og gennem andre synlige tegn skulle vise at de angrede eller ændrede mening. – Lu 3:8; ApG 26:20; se studienoter til Mt 3:2, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

angrer: Bogst.: “at skifte holdning”. – Se studienoter til Mt 3:2, 8 og Ordforklaring.

døber jer: Eller “nedsænker jer”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Andre bibelvers viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Ved en lejlighed døbte Johannes et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord er brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Både her og i Mr 6:14, 24 bruges der på græsk et udtryk der kan oversættes med “en der døber”. I Mr 6:25; 8:28 og i Matthæus- og Lukasevangeliet anvendes en anden, men nært beslægtet betegnelse, nemlig navneordet Baptistes. Mr 6:24, 25 forekommer begge udtryk i grundteksten. – Se studienote til Mt 3:1.

ørkenen: Dvs. Judæas ørken. – Se studienote til Mt 3:1.

døbe som symbol på at de havde angret: Bogst.: “angerdåb”. Dåben vaskede ikke synder bort, men de der blev døbt af Johannes, angrede deres synder mod Loven og viste at de var besluttet på at ændre adfærd. Denne angrende indstilling bidrog til at de kunne ledes til Kristus. (Ga 3:24) Johannes havde gjort et folk klar til at se den “frelse” Gud havde sørget for. – Lu 3:3-6; se studienoter til Mt 3:2, 8, 11 og Ordforklaring: “Dåb; døbe”; “Anger”.

døber jer: Eller “nedsænker jer”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Andre bibelvers viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Ved en lejlighed døbte Johannes et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord er brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

bekendte åbent deres synder: Sigter til mennesker som offentligt indrømmede eller åbent erkendte deres synder mod Lovpagten.

folk fra hele ... alle ... indbyggere: Ordene “hele” og “alle” er her brugt som hyperbler, og de understreger den store interesse Johannes’ forkyndelse vakte. Det betyder ikke at hver eneste indbygger i Judæa eller Jerusalem gik ud for at se ham.

døbte: Eller “nedsænkede; dyppede”. – Se studienote til Mt 3:11 og Ordforklaring: “Dåb; døbe”.

bekendte åbent deres synder: Se studienote til Mt 3:6.

klæder af kamelhår: Johannes’ klæder af vævet kamelhår og hans læderbælte minder om den måde profeten Elias gik klædt på. – 2Kg 1:8; Joh 1:21.

græshopper: Ifølge Loven var disse proteinrige insekter rene og måtte spises. – 3Mo 11:21, 22.

vild honning: Dvs. honning fra naturlige bikuber fundet i ørkenen, ikke fra bikuber opstillet af mennesker. For folk der boede i ørkenen, var det ikke usædvanligt at spise græshopper og vild honning.

tøj var lavet af kamelhår: Se studienote til Mt 3:4.

græshopper: Se studienote til Mt 3:4.

vild honning: Se studienote til Mt 3:4.

stærkere: Sigter til det “at have større myndighed”.

sandaler: At tage en andens sandaler af og bære dem eller at løse remmen på en andens sandal (Mr 1:7; Lu 3:16; Joh 1:27) blev betragtet som mindreværdigt og blev som regel udført af en træl.

stærkere: Se studienote til Mt 3:11.

sandaler: Se studienote til Mt 3:11.

døber jer: Eller “nedsænker jer”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Andre bibelvers viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Ved en lejlighed døbte Johannes et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord er brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

døbt jer: Eller “nedsænket jer”. – Se studienote til Mt 3:11 og Ordforklaring: “Dåb; døbe”.

døbe jer med hellig ånd: Eller “nedsænke jer i hellig virksom kraft”. Her fortæller Johannes Døber at Jesus ville indstifte en ny ordning, dåb med hellig ånd. De der bliver døbt med Guds ånd, bliver hans åndelige sønner, med udsigt til at leve i himlen og herske som konger over jorden. – Åb 5:9, 10.

kejser Tiberius’ 15. regeringsår: Kejser Augustus døde den 17. august år 14 e.v.t. (efter den gregorianske kalender). Den 15. september lod Tiberius det romerske senat udråbe ham til kejser. Hvis man regner fra Augustus’ død, må det 15. år af Tiberius’ regeringstid have strakt sig fra august år 28 e.v.t til august år 29 e.v.t. Hvis man derimod regner fra det tidspunkt da Tiberius formelt blev udråbt til kejser, må det 15. år have strakt sig fra september år 28 e.v.t. til september år 29 e.v.t. Johannes indledte sin tjeneste i foråret (den nordlige halvkugle) i år 29 e.v.t., som var i kejser Tiberius’ 15. regeringsår. I det år ville Johannes have været omkring 30 år gammel, som var den alder levitpræsterne havde når de begyndte at tjene ved templet. (4Mo 4:2, 3) Da Jesus blev døbt af Johannes og “begyndte sin tjeneste”, var han også, ifølge Lu 3:21-23, “omkring 30 år”. Jesus døde i forårsmåneden nisan, så hans tjeneste på tre og et halvt år må være begyndt i efteråret, omkring etanim måned (september/oktober). Det tyder på at Johannes var seks måneder ældre end Jesus og åbenbart begyndte sin tjeneste seks måneder før Jesus begyndte sin. (Lu, kap. 1) Derfor er det logisk at slutte at Johannes begyndte sin tjeneste i foråret år 29 e.v.t. – Se studienoter til Lu 3:23; Joh 2:13.

de dage: Ifølge Lu 3:1-3 begyndte Johannes Døber sin tjeneste “i kejser Tiberius’ 15. regeringsår”, dvs. i foråret år 29 e.v.t. (Se studienote til Lu 3:1). Omkring seks måneder senere, i efteråret år 29 e.v.t., kom Jesus for at blive døbt af Johannes. – Se Tillæg A7.

Straks: Dette er den første af 11 forekomster af det græske ord euthys i Markus, kapitel 1. (Mr 1:10, 12, 18, 20, 21, 23, 28, 29, 30, 42, 43) Det græske udtryk er gengivet med “med det samme; så snart; netop på det tidspunkt; hurtigt”, alt efter sammenhængen. Det at Markus ofte bruger dette udtryk – over 40 gange i sit evangelium – krydrer hans beretning med dynamik og en følelse af at der er tale om noget vigtigt.

han: Hentyder til Jesus. Som det fremgår af Joh 1:32, 33, var Johannes Døber også vidne til det, men Markus’ beretning tyder på at være set fra Jesus’ synsvinkel.

over: Eller “i”, dvs. for at gå ind i ham.

som en due: Duer blev brugt til hellige formål og havde også en symbolsk betydning. De blev bragt som ofre. (Mr 11:15; Joh 2:14-16) De symboliserede uskyld og renhed. (Mt 10:16) Noa sendte en due ud, og den havde et olivenblad med da den kom tilbage til arken, hvilket viste at vandet havde trukket sig tilbage (1Mo 8:11), og at der snart ville komme hvile og fred (1Mo 5:29). Ved Jesus’ dåb brugte Jehova også en due for at henlede opmærksomheden på den plads Jesus har som Messias, Guds rene og syndfri Søn, der ville ofre sit liv for mennesker og danne grundlaget for en periode med hvile og fred under hans styre som Konge. Da Guds ånd, eller virksomme kraft, dalede ned over Jesus ved hans dåb, kan det have lignet en due der basker med vingerne når den nærmer sig sin gren.

en stemme: Den anden af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mr 1:11; Joh 12:28.

en stemme: Den tredje af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. Den første gang var ved Jesus’ dåb i 29 e.v.t. og står omtalt i Mt 3:16, 17; Mr 1:11 og Lu 3:22. Anden gang er i forbindelse med Jesus’ forvandling i 32 e.v.t. og står omtalt i Mt 17:5; Mr 9:7 og Lu 9:35. Den tredje gang, der kun nævnes i Johannesevangeliet, var i 33 e.v.t., kort før Jesus’ sidste påske. Jehova svarede på Jesus’ bøn om at han skulle ophøje sit navn.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med; den der giver mig stor glæde”. Det samme udtryk er brugt i Mt 12:18, som er et citat fra Esa 42:1 om den lovede Messias, eller Kristus. Udgydelsen af den hellige ånd og Guds udtalelse om sin Søn var en tydelig identifikation af Jesus som den lovede Messias. – Se studienote til Mt 12:18.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med”. – Se studienote til Mt 3:17.

der lød en stemme fra himlene: Den første af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mr 9:7; Joh 12:28.

Du er min Søn: Som åndeskabning var Jesus Guds Søn. (Joh 3:16) Da Jesus blev født som menneske, var han en “søn af Gud”, ligesom den fuldkomne Adam havde været. (Lu 1:35; 3:38) Det vil være rimeligt at slutte at Guds ord her var mere end blot en udtalelse angående Jesus’ identitet. Med denne erklæring efterfulgt af udgydelsen af hellig ånd viste Gud tydeligt at mennesket Jesus var avlet som Hans åndelige Søn, “født igen” med håbet om at vende tilbage til livet i himlen og salvet med ånd til at blive Guds udnævnte Konge og Ypperstepræst. – Joh 3:3-6; 6:51; se også Lu 1:31-33; He 2:17; 5:1, 4-10; 7:1-3.

Jeg har godkendt dig: Eller “Jeg er fuldt ud tilfreds med dig; Du giver mig stor glæde”. Det samme udtryk er brugt i Mt 12:18, som er et citat fra Esa 42:1 om den lovede Messias, eller Kristus. Udgydelsen af den hellige ånd og Guds udtalelse om sin Søn var en tydelig identifikation af Jesus som den lovede Messias. – Se studienoter til Mt 3:17; 12:18.

tilskyndede ånden ham til at gå: Eller “motiverede den virksomme kraft ham til at gå”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds ånd, der kan virke som en drivkraft der motiverer eller tilskynder en person til at handle i harmoni med Guds vilje. – Lu 4:1; se Ordforklaring: “Ånd”.

Satan: Fra det hebraiske ord satan, der betyder “modstander”.

Satan: Se studienote til Mt 4:10.

de vilde dyr: På Jesus’ tid var der mange flere vilde dyr i den del af verden end der er i dag. Ørkenen var hjemsted for vildsvin, hyæner, leoparder, løver og ulve. Markus er den eneste evangelieskribent der nævner at der var vilde dyr i dette område. Meget tyder på at han primært skrev til ikkejødiske læsere, deriblandt romere og andre der måske ikke kendte til Israels geografi.

himlenes rige: Dette udtryk findes omkring 30 gange og kun i Matthæus’ evangelium. I Markus- og Lukasevangeliet bruges udtrykket “Guds rige” parallelt med dette, og det viser at “Guds rige” har sit regeringssæde i de åndelige himle og hersker derfra. – Mt 21:43; Mr 1:15; Lu 4:43; Da 2:44; 2Ti 4:18.

rige: Det er første gang det græske ord basileia anvendes. Det betegner et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. Af de 162 forekomster af det græske ord i De Kristne Græske Skrifter er de 55 i Matthæus’ beretning, og de fleste sigter til Guds himmelske styre. Matthæus bruger dette ord så ofte at hans evangelium kunne kaldes Evangeliet om Riget. – Se Ordforklaring: “Guds rige”.

himlenes rige er kommet nær: Dette budskab om en ny verdensregering var temaet for Jesus’ forkyndelse. (Mt 10:7; Mr 1:15) Johannes Døber var begyndt at forkynde et lignende budskab omkring seks måneder før Jesus blev døbt (Mt 3:1, 2), men Jesus kunne i højere grad sige at Riget var “kommet nær”, for han var nu til stede som den der var salvet og udpeget til at være Konge. Der er ikke noget der tyder på at Jesus’ disciple efter hans død fortsatte med at forkynde at Riget var “kommet nær”.

rige: I Bibelen bliver ordet “rige” anvendt i mange forskellige betydninger, deriblandt “det område eller land der styres af en konge”, “kongemagt”, “kongerige” og “det at have en konge over sig”. Her er der tale om de fordele og velsignelser det indebærer at være underlagt Guds rige og leve under dets styre.

Den fastsatte tid er inde: I denne sammenhæng henviser udtrykket “den fastsatte tid” (græsk: kairos) til den tid, som forudsagt i Skrifterne, hvor Jesus’ jordiske tjeneste ville begynde og give mennesker mulighed for at få tro på den gode nyhed. Det samme græske ord bliver brugt om den “tid” hvor Israel blev inspiceret i forbindelse med Jesus’ tjeneste (Lu 12:56; 19:44), og den “fastsatte tid” for hans død. – Mt 26:18, fdn.

Guds rige: Dette udtryk forekommer 14 gange i Markusevangeliet. Matthæus bruger kun udtrykket fire gange (Mt 12:28; 19:24; 21:31; 21:43), men han anvender et lignende udtryk, “himlenes rige”, omkring 30 gange. (Sammenlign Mr 10:23 med Mt 19:23, 24). Riget var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelse. (Lu 4:43) Riget bliver omtalt mere end 100 gange i de fire evangelier, og i de fleste tilfælde er det i forbindelse med noget Jesus sagde. – Se studienoter til Mt 3:2; 4:17; 25:34.

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

Galilæas Sø: Se studienote til Mt 4:18.

menneskefiskere: Et ordspil der relaterer til det erhverv Simon og Andreas havde. Det hentyder til at det nu var mennesker de skulle indsamle til Riget. (Lu 5:10) Det kan også hentyde til at det at gøre disciple kunne kræve anstrengelser, hårdt arbejde og udholdenhed, ligesom når man fisker, og det kunne være at det nogle gange ikke gav de store resultater.

menneskefiskere: Se studienote til Mt 4:19.

Jakob og hans bror Johannes: Jakob bliver altid nævnt sammen med sin bror Johannes, og i de fleste tilfælde nævnes han først. Det kan indikere at han var den ældste af de to. – Mt 4:21; 10:2; 17:1; Mr 1:29; 3:17; 5:37; 9:2; 10:35, 41; 13:3; 14:33; Lu 5:10; 6:14; 8:51; 9:28, 54; ApG 1:13.

Jakob og hans bror Johannes: Se studienote til Mt 4:21.

fiskere: Fiskeri var et udbredt erhverv i Galilæa. Peter og hans bror Andreas fiskede ikke alene, de var en del af en fiskerivirksomhed, åbenbart sammen med Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. – Mr 1:16-21; Lu 5:7, 10.

med de lejede folk: Det er kun Markus der nævner at Zebedæus og hans sønner havde “lejede folk” i deres fiskerivirksomhed. Peter, der øjensynligt var partner i virksomheden og øjenvidne til det meste af det Markus nedskrev, kan have været den der gav denne oplysning. (Lu 5:5-11; se også “Introduktion til Markus”). Det at Zebedæus og hans sønner havde lejede folk og, ifølge Lukas’ beretning, havde mere end én båd, indikerer at de havde en blomstrende forretning. – Se studienote til Mt 4:18.

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

synagogen: Se Ordforklaring.

hans måde at undervise på: Udtrykket sigter både til de undervisningsmetoder Jesus brugte, og til indholdet af hans undervisning.

ikke som de skriftlærde: I stedet for at citere berømte rabbinere, ligesom de skriftlærde plejede at gøre, talte Jesus som en der repræsenterede Jehova, som en der havde autoritet, og han baserede sin undervisning på Guds ord. – Joh 7:16.

en uren ånd: Markus bruger dette udtryk side om side med ordet “dæmon”. (Sammenlign Mr 1:23, 26, 27 med 1:34, 39; og Mr 3:11, 30 med 3:15, 22). Brugen af dette udtryk fremhæver dæmonernes moralske og åndelige urenhed såvel som deres urene indflydelse på mennesker.

han råbte: Da manden råbte de ord vi finder i vers 24, satte Jesus den der i virkeligheden talte, på plads, nemlig den urene ånd som manden var styret af. – Mr 1:25; Lu 4:35.

Hvad har vi med dig at gøre ... ?: Eller “Hvad har vi tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til os og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage os!” eller “Lad os være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

Hvad har vi med dig at gøre, ...?: Se studienote til Mt 8:29.

vi ... Jeg: Der nævnes kun én uren ånd i vers 23, så når ånden der styrer manden, bruger flertalsordet “vi”, taler den tilsyneladende på vegne af både sig selv og sine meddæmoner, og da den bagefter bruger entalsordet “jeg”, refererer den kun til sig selv.

Ti stille: Bogst.: “Få mundkurv på”. Den urene ånd vidste at Jesus var Kristus, eller Messias, og tiltalte ham som “Guds Hellige” (vers 24), men Jesus tillod ikke at dæmonerne vidnede om ham. – Mr 1:34; 3:11, 12.

Om aftenen: Dvs. efter at sabbatten var forbi. – Mr 1:21-32; Lu 4:31-40.

Om aftenen: Dvs. aftenen hvor den 14. nisan begyndte. – Se Tillæg A7 og B12.

Da ... solen var gået ned: Solnedgangen markerede slutningen på sabbatsdagen. (3Mo 23:32; Mr 1:21; se studienoter til Mt 8:16; 26:20). Da der nu ikke længere var nogen fare for at blive anklaget, kunne jøderne begynde at komme med de syge så de kunne blive helbredt. – Se også Mr 2:1-5; Lu 4:31-40.

syge og dæmonbesatte: Dæmonerne kunne nogle gange påføre dem de styrede, en form for fysisk sygdom. (Mt 12:22; 17:15-18) I Bibelen skelnes der dog mellem almindelig sygdom og de lidelser som dæmonbesættelse forårsagede. Men uanset hvad der var årsag til deres sygdom, helbredte Jesus dem. – Mt 4:24; 8:16; Mr 1:34.

hele byen: I lighed med brugen af “hele” og “alle” i Mr 1:5 er ordet “hele” her åbenbart brugt som en hyperbel; det tegner et billede af et stort antal mennesker.

de vidste at han var Kristus: I nogle græske håndskrifter står der “de kendte ham”, og det kan gengives med “de vidste hvem han var”. I parallelberetningen i Lu 4:41 står der: “De vidste at han var Kristus.”

Alle: Der er tydeligvis tale om en hyperbel for at understrege at et stort antal mennesker ledte efter Jesus.

forkyndte ... i hele Galilæa: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ første forkyndertur gennem Galilæa sammen med hans fire nyligt udvalgte disciple: Peter, Andreas, Jakob og Johannes. – Mr 1:16-20; se Tillæg A7.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

en spedalsk: Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

knælede: I oldtidens Mellemøsten var det at knæle et udtryk for respekt, især når man fremsatte en anmodning over for en højerestående person. Markus er den eneste evangelieskribent der bruger dette specifikke udtryk i forbindelse med denne hændelse.

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

rørte ved ham: Moseloven krævede at spedalske skulle i karantæne så andre blev beskyttet mod smitte. (3Mo 13:45, 46; 4Mo 5:1-4) Men jødernes religiøse ledere føjede ekstra regler til. For eksempel skulle man holde en afstand på fire alen, ca. 1,8 m, til en spedalsk, og når det blæste, skulle afstanden være 100 alen, ca. 45 m. Den slags regler gjorde at spedalske blev behandlet på en hjerteløs måde. Den jødiske overlevering taler rosende om en rabbiner der gemte sig for spedalske, og om en anden der kastede sten efter dem for at holde dem på afstand. I skarp kontrast til det blev Jesus så dybt rørt da han så den spedalske mands lidelser, at han gjorde noget som ville være utænkeligt for andre jøder – han rørte ved ham. Og han gjorde det selvom han kunne have helbredt manden ved bare at sige et ord. – Mt 8:5-13.

Det vil jeg: Jesus sagde ikke bare ja til det den spedalske bad ham om, men sagde også at han meget gerne ville gøre det, hvilket viser at han ikke kun var drevet af pligtfølelse.

fik inderligt ondt af: Eller “fik dyb medfølelse med”. (Se studienote til Mt 9:36). Nogle få moderne bibeloversættelser siger “blev opbragt (vred)”. Men læsemåden “fik inderligt ondt af (dyb medfølelse med)” findes i størstedelen af de gamle håndskrifter, deriblandt de ældste og mest anerkendte. Desuden viser sammenhængen at Jesus blev bevæget af medlidenhed, ikke af vrede.

rørte ved ham: Se studienote til Mt 8:3.

Det vil jeg: Se studienote til Mt 8:3.

Sig ikke noget til nogen: Jesus gav sikkert denne befaling fordi han ikke ønskede at ophøje sit eget navn eller gøre noget der kunne aflede opmærksomheden fra Jehova Gud og den gode nyhed om Riget. Den måde han var på, opfyldte de profetiske ord i Esa 42:1, 2, hvor der står at Jehovas tjener “ikke [ville] lade sin stemme høre på gaden”, dvs. på en opsigtsvækkende måde. (Mt 12:15-19) Jesus’ ydmyge sind var en forfriskende kontrast til de hyklere han fordømte for at bede “på hjørnet af hovedgaderne for at blive set af folk”. (Mt 6:5) Jesus ønskede at folk skulle blive overbevist om at han var Kristus, på baggrund af klare beviser, ikke sensationelle beretninger om hans mirakler.

lad præsten undersøge dig: Ifølge Moseloven skulle en præst bekræfte at en spedalsk var blevet rask igen. Det indebar at den tidligere spedalske skulle rejse til templet og bringe de ofre som Moses har foreskrevet, og som findes i 3Mo 14:2-32.

Medieindhold

Introduktionsfilm til Markus
Introduktionsfilm til Markus
Ørkenen
Ørkenen

Ordene der i Bibelen er oversat med “ørken” (hebraisk: midhbar og græsk: eremos), sigter i almindelighed til et tyndt befolket, uopdyrket område, ofte busk- eller græsstepper, endda græsgange. Det bruges også om vandløse områder som kan kaldes rigtige ørkner. I evangelierne hentyder ørkenen primært til Judæas ørken. Det var i denne ørken Johannes boede og forkyndte og Jesus blev fristet af Djævelen. – Mr 1:12.

Johannes Døbers tøj og udseende
Johannes Døbers tøj og udseende

Johannes’ klæder var vævet af kamelhår, og om livet havde han et læderbælte, som man kunne bære små ting i. Profeten Elias var klædt på lignende måde. (2Kg 1:8) Tøj af kamelhår var groft og blev almindeligvis brugt af de fattige. De rige havde derimod bløde klæder der var lavet af silke eller hør. (Mt 11:7-9) Johannes havde været nasiræer lige siden han blev født, og derfor var hans hår måske aldrig blevet klippet. Både hans tøj og hans udseende viste sandsynligvis at han levede et enkelt liv, og at han var helt optaget af at gøre Guds vilje.

Græshopper
Græshopper

I Bibelen hentyder betegnelsen “græshopper” til en hvilken som helst græshoppe med korte følehorn og særligt om græshopper der vandrer i sværme. Ifølge en analyse der er foretaget i Jerusalem, består ørkengræshopper af 75 procent protein. Når man spiser dem i dag, fjerner man hovedet, benene, vingerne og bagkroppen. Resten, det vil sige forkroppen, tilberedes eller spises rå. Disse proteinrige insekter siges at smage som reje eller krabbe.

Vild honning
Vild honning

På billederne ses et bistade der er bygget af vilde honningbier (1), og en bikage fyldt med honning (2). Honningen som Johannes spiste, er måske blevet lavet af en vild art bier ved navn Apis mellifera syriaca, som er hjemmehørende i området. Disse aggressive bier er godt tilpasset det varme, tørre klima i Judæas ørken, men egner sig ikke til biavl. Men allerede i det niende århundrede f.v.t. holdt man i Israel honningbier i lercylindre. Der blev fundet rester af et stort antal af disse bistader midt i et byområde (nu kendt som Tel Rehov) i Jordandalen. Honningen fra disse stader blev tilsyneladende lavet af en biart der blev importeret fra det nuværende Tyrkiet.

Sandaler
Sandaler

På Bibelens tid bestod sandaler af en flad sål af læder, træ eller et andet fibermateriale der blev fastgjort til foden med læderremme. Sandaler blev brugt som symboler i forbindelse med visse handler og som ordbilleder. Under Moseloven tog en enke for eksempel sandalen af den der nægtede at indgå svogerægteskab med hende, og hans husstand skulle være kendt under det nedsættende navn “Den Sandalløses Hus”. (5Mo 25:9, 10) Overdragelsen af ejendom eller af retten til at løskøbe blev gjort juridisk gyldig ved at den oprindelige indehaver gav sin sandal til den anden part. (Ru 4:7) At tage en andens sandaler af og bære dem eller at løse remmen på en andens sandal blev betragtet som mindreværdigt og blev som regel udført af en træl. Johannes Døber brugte dette billede for at illustrere sin underordnede stilling i forhold til Kristus.

Jordanfloden
Jordanfloden

Johannes døbte Jesus i Jordanfloden. Hvor det præcist foregik, ved man ikke.

Judæas ørken, vest for Jordanfloden
Judæas ørken, vest for Jordanfloden

I dette øde område begyndte Johannes Døber sin tjeneste, og det var her Jesus blev fristet af Djævelen.

Vilde dyr i ørkenen
Vilde dyr i ørkenen

Blandt de dyr som havde hjemme i ørkenen hvor Jesus tilbragte omkring 40 døgn, var løven (1), leoparden (2) og den stribede hyæne (3). Man har ikke set løver i området i flere hundrede år, men der findes stadig leoparder og hyæner her. I de seneste år er det dog sjældent man har set dem.

Kastenet
Kastenet

Fiskere på Galilæas Sø brugte to former for kastenet; det ene var fintmasket og blev brugt til at fange små fisk, mens maskerne var større på det andet net, og det blev brugt til at fange større fisk. I modsætning til et vod, hvor man skulle have en båd og være flere til at håndtere det, kunne et kastenet håndteres af én person i en båd eller stående på eller nær ved land. Et kastenet kunne være 5 m eller mere i diameter og var forsynet med sten eller lodder i kanten. Hvis nettet blev kastet rigtigt, landede det fladt på vandets overflade. Den tunge kant sank først, og fiskene blev fanget når nettet ramte bunden. Fiskeren kunne så dykke ned og tage fiskene fra nettet, eller han kunne forsigtigt trække nettet ind til land. Det krævede gode evner og store anstrengelser at bruge nettet effektivt.

Fiskearter i Galilæas Sø
Fiskearter i Galilæas Sø

Bibelen nævner fisk, fiskeri og fiskere en række gange i forbindelse med Galilæas Sø. Der lever ca. 18 fiskearter i Galilæas Sø. Fiskere har kun været interesseret i ti af dem. De ti fiskearter kan deles op i tre grupper af kommerciel betydning. Den første gruppe er biny, også kendt som barben (billedet viser Barbus longiceps) (1). De tre arter inden for denne gruppe har skægtråde omkring munden, deraf det semitiske navn biny, der betyder “hår”. Barben lever af bløddyr, snegle og småfisk. Den langhovedede barbe kan blive 75 cm lang og veje 7 kg. Den anden gruppe kaldes musht (billedet viser Tilapia galilea) (2), der på arabisk betyder “kam”, og som sigter til den kamlignende rygfinne der karakteriserer de fem fiskearter i denne gruppe. En type musht kan blive en halv meter lang og veje et par kilo. Den tredje gruppe er sardinen (billedet viser Acanthobrama terrae sanctae) (3), som ligner en lille sild. Lige fra gammel tid har man konserveret denne sardin ved at marinere den.

Synagoge i Kapernaum
Synagoge i Kapernaum

De hvide kalkstensvægge som ses på billedet, er en del af en synagoge der blev bygget på et tidspunkt mellem slutningen af det andet århundrede og først i det femte århundrede e.v.t. Dele af konstruktionen i sort basalt under kalkstenen menes af nogle at være rester af en synagoge fra det første århundrede. Hvis det er rigtigt, er det her sandsynligvis et af de steder hvor Jesus underviste, og hvor han helbredte den dæmonbesatte mand som nævnes i Mr 1:23-27 og Lu 4:33-36.