Ifølge Matthæus 22:1-46

22  Endnu en gang talte Jesus til dem ved hjælp af lignelser:  “Himlenes rige kan sammenlignes med en konge der holdt en bryllupsfest+ for sin søn.  Han sendte sine trælle ud for at bede de indbudte komme til bryllupsfesten, men de ville ikke komme.+  Så sendte han andre trælle ud og sagde til dem: ‘Sig til de indbudte: “Jeg har tilberedt middagen, tyrene og fedekvæget er slagtet, alt er parat. Kom til bryllupsfesten.”’  Men de var ikke interesserede og gik deres vej, én ud på sin mark, og en anden til sin forretning.+  Resten greb fat i hans trælle, mishandlede dem og dræbte dem.  Kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by af.+  Så sagde han til sine trælle: ‘Bryllupsfesten er parat, men de indbudte var ikke værdige.+  Gå derfor ud på vejene der fører ud af byen, og invitér alle dem* I finder, til bryllupsfesten.’+ 10  Så gik trællene ud på vejene og samlede alle dem de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fyldt med gæster.* 11  Kongen kom ind og så rundt på gæsterne, og han fik øje på en mand der ikke havde bryllupstøj på. 12  Han sagde til ham: ‘Ven, hvordan er du kommet herind uden at have bryllupstøj på?’ Manden vidste ikke hvad han skulle sige. 13  Så sagde kongen til sine tjenere: ‘Bind ham på hænder og fødder og kast ham ud i mørket udenfor. Der skal han græde og skære tænder.’ 14  Mange er nemlig indbudt, men kun få er udvalgt.” 15  Så gik farisæerne, og de lagde planer om at få ham til at sige noget de kunne fange ham i.+ 16  De sendte derfor deres disciple hen til ham, sammen med nogle tilhængere af Herodes’ parti,+ og de sagde: “Lærer, vi ved at du taler sandt og lærer andre sandheden om hvad der er Guds vilje, og du tager dig ikke af hvad andre mener, for du ser ikke på folks ydre. 17  Sig os derfor hvad du mener: Er det tilladt* at betale skat til kejseren, eller er det ikke?” 18  Men Jesus vidste at deres motiver var onde, og sagde: “Hyklere, hvorfor udfordrer I mig? 19  Vis mig den mønt man betaler skatten med.” De rakte ham en denar. 20  Han spurgte dem: “Hvis billede og titel er det?” 21  De svarede: “Kejserens.” Så sagde han til dem: “Så giv kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.”+ 22  Da de hørte det, blev de forbløffede, og de lod ham være og gik deres vej. 23  Nogle saddukæere – det er dem der siger at der ikke er nogen opstandelse+ – kom samme dag og spurgte ham:+ 24  “Lærer, Moses har sagt: ‘Hvis en mand dør uden at have børn, skal hans bror gifte sig med hans enke og give sin døde bror efterkommere.’+ 25  Der var syv brødre hos os. Den første giftede sig og døde, og fordi han ikke havde nogen børn, efterlod han sin hustru til sin bror. 26  Det samme skete med den anden og den tredje, ja, alle syv. 27  Til allersidst døde kvinden. 28  Hvem af de syv skal have hende til hustru i opstandelsen? De har jo alle været gift med hende.” 29  Som svar sagde Jesus til dem: “I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft,+ 30  for i opstandelsen gifter mænd sig ikke, og kvinder bliver ikke giftet bort, men de er som engle i himlen.+ 31  Hvad angår de dødes opstandelse, så har I vel læst hvad Gud sagde til jer: 32  ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.’+ Han er ikke de dødes, men de levendes Gud.”+ 33  Folkemængden der hørte det, blev imponeret over hans undervisning.+ 34  Da farisæerne hørte at han havde lukket munden på saddukæerne, kom de i samlet trop. 35  En af dem, en lovkyndig, stillede et spørgsmål for at udfordre ham: 36  “Lærer, hvad er det største bud i Loven?”+ 37  Han sagde til ham: “‘Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind.’+ 38  Det er det største og vigtigste* bud. 39  Derefter kommer der et der ligner det: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’+ 40  Det er de to bud hele Loven og Profeterne bygger på.”+ 41  Mens farisæerne nu var samlet, spurgte Jesus dem:+ 42  “Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” De sagde: “Davids.”+ 43  Han spurgte dem: “Hvordan kan det så være at David under inspiration+ kalder ham Herre og siger: 44  ‘Jehova sagde til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder”’?+ 45  Når David kalder ham Herre, hvordan kan han så være hans søn?”+ 46  Ingen kunne svare ham med et ord, og fra den dag var der ikke nogen der turde stille ham flere spørgsmål.

Fodnoter

Eller “så mange som”.
Eller “middagsgæster; folk der lå til bords”.
Eller “rigtigt; i orden”.
Eller “første”.

Studienoter

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelser: Eller “illustrationer”. – Se studienote til Mt 13:3.

bryllupstøj: Det var et kongeligt bryllup, og det er sandsynligt at værten sørgede for en særlig klædning til sine gæster ved en sådan lejlighed. Hvis dette var tilfældet, var det et tegn på manglende respekt ikke at have den på.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.

fange ham: Bogst.: “indfange ham”, som en fugl i et net. (Se også Præ 9:12, hvor der i Septuaginta anvendes det samme græske jagtudtryk for at gengive et hebraisk ord der betyder “at fange med en fælde; at indfange”). Farisæerne benyttede sig af smiger og underfundige spørgsmål (Mt 22:16, 17) ene og alene i den hensigt at få Jesus til at svare noget de kunne bruge imod ham.

tilhængere af Herodes’ parti: Se Ordforklaring.

skat: Eller “kopskat”. En årlig skat, der sandsynligvis svarede til en denar, eller en dagløn, som romerne pålagde alle der var blevet registreret ved folketælling. – Lu 2:1-3.

kejseren: Under Jesus’ jordiske tjeneste var det Tiberius der var kejser, men udtrykket hentydede ikke kun til den siddende kejser. “Kejseren” kunne også henvise til den romerske øvrighed, staten, og dens indsatte repræsentanter, som Paulus kalder “de højere myndigheder”, og Peter kalder “kongen” og hans “statholdere”. – Ro 13:1-7; 1Pe 2:13-17; Tit 3:1; se Ordforklaring.

hyklerne: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at forstærke deres stemme. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. Jesus omtaler her de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. – Mt 6:5, 16.

Hyklere: Se studienote til Mt 6:2.

denar: Denne romerske sølvmønt som havde et billede af kejseren på den ene side, var den mønt romerne krævede at jøderne betalte kopskat med. (Mt 22:17) Da Jesus var på jorden, fik en landarbejder almindeligvis en denar for en arbejdsdag på 12 timer, og i De Kristne Græske Skrifter blev andre værdier ofte angivet i denarer. (Mt 20:2; Mr 6:37; 14:5; Åb 6:6) Der blev anvendt mange forskellige kobber- og sølvmønter i Israel, deriblandt sølvmønter der var fremstillet i Tyrus, som man betalte tempelskatten med. Men når man skulle betale skat til Rom, brugte man tydeligvis en sølvdenar, som var præget med et billede af kejseren. – Se Ordforklaring og Tillæg B14.

billede og titel: På den tid var der på forsiden af en almindelig denar et billede af den laurbærkronede romerske kejser Tiberius, der regerede fra år 14 til år 37 e.v.t., og en inskription på latin: “Kejser Tiberius Augustus, søn af den guddommelige Augustus.” – Se også Tillæg B14.

giv: Eller “tilbagebetal”. Bogst.: “giv ... tilbage”. Kejseren sørgede for at der blev fremstillet mønter, så han havde ret til at kræve nogle af dem tilbage. Men kejseren havde ikke ret til at kræve at en person viede sit liv til ham. Gud er den der giver mennesker “liv og ånde og alting”. (ApG 17:25) Så det er kun Gud man kan vie sit liv og hele sit hjerte til, for han er den eneste der har ret til at kræve udelt hengivenhed.

kejseren det der er kejserens: Jesus’ svar her (og i parallelberetningerne i Mr 12:17 og Lu 20:25) er det eneste nedskrevne eksempel på at Jesus omtaler den romerske kejser. “Det der er kejserens”, indbefatter både betaling for de tjenesteydelser som de verdslige myndigheder giver, og den ære og relative underkastelse man har pligt til at vise sådanne myndigheder. – Ro 13:1-7.

Gud det der er Guds: Dette omfatter et menneskes helhjertede tilbedelse, helhjertede kærlighed og fuldstændige og loyale lydighed. – Mt 4:10; 22:37, 38; ApG 5:29; Ro 14:8.

opstandelse: Det græske ord anastasis betyder bogstaveligt “at rejse sig; at stå op”. Det forekommer omkring 40 gange i De Kristne Græske Skrifter når der er tale om en opstandelse fra de døde. (Mt 22:31; ApG 4:2; 24:15; 1Kt 15:12, 13) I Septuaginta anvendes anastasis som udsagnsord i Esa 26:19 for at gengive det hebraiske udsagnsord “at leve” der hvor der står: “Dine døde skal leve”. – Se Ordforklaring.

den anden giftede sig med hende: Hvis en mand blandt israelitterne i fortiden døde uden at have fået sønner, forventedes det at hans bror giftede sig med enken for at få børn der kunne videreføre den afdødes slægtslinje. (1Mo 38:8) Denne ordning, der senere blev en del af Moseloven, var kendt som svogerægteskab, eller leviratsægteskab. (5Mo 25:5, 6) At saddukæerne omtaler svogerægteskab, viser at det stadig var en almindelig praksis på Jesus’ tid. Loven gav rum for at en slægtning kunne nægte at indgå svogerægteskab, men hvis en mand ikke ville “føre sin brors slægt videre”, bragte han skam over sig selv. – 5Mo 25:7-10; Ru 4:7, 8.

efterlod han sin hustru til sin bror: Se studienote til Mr 12:21.

Skrifterne: Et udtryk man ofte brugte som betegnelse for de inspirerede Hebraiske Skrifter som et hele.

opstandelse: Det græske ord anastasis betyder bogstaveligt “at rejse sig; at stå op”. Det forekommer omkring 40 gange i De Kristne Græske Skrifter når der er tale om en opstandelse fra de døde. (Mt 22:31; ApG 4:2; 24:15; 1Kt 15:12, 13) I Septuaginta anvendes anastasis som udsagnsord i Esa 26:19 for at gengive det hebraiske udsagnsord “at leve” der hvor der står: “Dine døde skal leve”. – Se Ordforklaring.

opstandelse: Se studienote til Mt 22:23.

hvad Gud sagde: Jesus henviser her til en samtale mellem Moses og Jehova der fandt sted omkring år 1514 f.v.t. (2Mo 3:2, 6) På det tidspunkt havde Abraham været død i 329 år, Isak i 224 og Jakob i 197 år. Alligevel sagde Jehova ikke: ‘Jeg var deres Gud.’ Han sagde: ‘Jeg er deres Gud.’ – Mt 22:32.

de levendes: Ifølge parallelberetningen i Lu 20:38 siger Jesus også: “De er nemlig alle levende for ham [eller “i hans øjne”].” Bibelen viser at mennesker der er i live, men som har fjernet sig fra Gud, er døde i hans øjne. (Ef 2:1; 1Ti 5:6) På lignende måde er Guds godkendte tjenere der dør, stadig levende i Jehovas øjne fordi hans løfte om at oprejse dem helt sikkert vil gå i opfyldelse. – Ro 4:16, 17.

Han er ikke de dødes ... Gud: I de ældste og mest pålidelige håndskrifter er der belæg for denne ordlyd, men i nogle håndskrifter gentages ordet “Gud” og kan gengives: “Gud er ikke de dødes Gud.” Det er sådan det står i nogle bibeloversættelser. En oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J18 i Tillæg C anvender her tetragrammet og kan gengives: “Jehova er ikke de dødes Gud.” – Se også 2Mo 3:6, 15.

men de levendes Gud: Se studienote til Mr 12:27.

havde lukket munden på: Det græske udsagnsord kan også oversættes med “at bringe til tavshed” (bogst.: “at give mundkurv på”). Det var et passende udtryk i betragtning af det hykleriske spørgsmål der var blevet stillet. Jesus’ svar var så uigendriveligt at saddukæerne ikke kunne finde på mere at sige. – 1Pe 2:15.

elskede: Dette er den første forekomst af det græske udsagnsord agapao (“at elske”) i Johannesevangeliet. Dette græske udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) bliver brugt i alt 44 gange i dette evangelium – det er oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. I Bibelen henviser agapao og agape ofte til en kærlighed der bygger på, eller lader sig lede af, principper. Det fremgår af den måde ordet bruges på i dette vers, fordi der siges at Gud elsker verden, dvs. verden af mennesker som har brug for at blive løskøbt fra synden. (Joh 1:29) Navneordet bliver brugt i 1Jo 4:8, hvor Johannes siger at “Gud er kærlighed”. Kærlighed (agape) er det første der nævnes som en del af “åndens frugt” (Ga 5:22), og den beskrives nærmere i 1Kt 13:4-7. Den måde som ordet beskrives på i Bibelen, viser at kærlighed ofte involverer mere end bare en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. I mange sammenhænge er der tale om en bredere betydning; måden denne type kærlighed vises på, er ofte mere gennemtænkt og bevidst. (Mt 5:44; Ef 5:25) Derfor indbefatter den kærlighed som kristne skal opdyrke, også en moralsk sans, og pligt, principper og anstændighed forbindes med denne form for kærlighed. Men den er ikke uden følelser, for den indbefatter ofte varm personlig hengivenhed. (1Pe 1:22) Det fremgår af den måde ordet bruges på i Johannesevangeliet. Da Johannes skrev “Faren elsker Sønnen” (Joh 3:35), brugte han en form af ordet agapao, men da han nedskrev de ord Jesus brugte om det samme forhold, brugte han en form af det græske udsagnsord fileo (“at holde af”). – Joh 5:20.

sind: Dvs. forstand eller tænkeevne. Et menneske må bruge sit sind og sine forskellige evner for at lære Gud at kende og få større kærlighed til ham. (Joh 17:3, fdn.; Ro 12:1) Her citeres der fra 5Mo 6:5, hvor der i den hebraiske tekst bruges tre udtryk: ‘hjerte, sjæl og styrke’. Men i den græske tekst i Markusevangeliet nævnes fire forskellige udtryk: hjerte, sjæl, sind og styrke. Der kan være flere grunde til dette. Ordet “sind” kan være blevet tilføjet for at give en bedre forståelse af hebraiske begreber der overlapper hinanden. På hebraisk var der ikke noget specifikt ord for “sind”, men det som ordet dækker, blev ofte beskrevet med ordet “hjerte”. Når ordet bruges billedligt, henviser det til hele et menneskes indre; det indbefatter menneskets tanker, følelser, holdninger og motiver. (5Mo 29:4; Sl 26:2; 64:6; se studienote til hjerte i samme vers). Når ordet for “hjerte” forekommer i den hebraiske tekst, bruger den græske Septuaginta derfor ofte det græske ord for “sind”. (1Mo 8:21; 17:17; Ord 2:10; Esa 14:13) Markus’ brug af ordet sind kan også indikere at det hebraiske ord for “styrke” og det græske ord for “sind” overlapper hinanden i betydning. (Se også ordlyden i Mt 22:37, hvor der står “sind” og ikke “styrke”). At ordenes betydning overlapper hinanden, kan være med til at forklare hvorfor den skriftlærde brugte ordet “forstand” i sit svar til Jesus. (Mr 12:33) Det kan også være med til at forklare hvorfor de der skrev evangelierne, ikke brugte nøjagtigt de samme ord som på hebraisk når de citerede fra 5Mo 6:5. – Se studienote til styrke i dette vers og studienoter til Mt 22:37; Lu 10:27.

Du skal elske: Det græske ord der her er oversat med “elske”, er agapao. Dette udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) forekommer mere end 250 gange i De Kristne Græske Skrifter. I 1Jo 4:8 anvendes navneordet agape i sætningen “Gud er kærlighed”, og i Bibelen omtales Gud som det ypperste eksempel i at vise en uselvisk kærlighed der er ledet af principper. Guds kærlighed kommer til udtryk på en betænksom og aktiv måde. Den indbefatter engagement og handling, ikke blot følelser. Mennesker der viser en sådan kærlighed, gør det som følge af et bevidst valg fordi de ønsker at efterligne Gud. (Ef 5:1) Det er derfor at mennesker kan få befalingen om at vise kærlighed, som det er tilfældet i de to største bud, der er henvist til i denne passage. Jesus citerer her fra 5Mo 6:5. I De Hebraiske Skrifter er det hebraiske udsagnsord ahev eller ahav (at elske) og navneordet ahavah (kærlighed) de ord der oftest bruges for at betegne kærlighed. De indeholder mange af de samme aspekter som de græske ord der er nævnt ovenfor. Når det drejer sig om at elske Jehova, udtrykker disse ord en persons ønske om at være fuldstændigt viet til Gud og tjene ham helhjertet. Jesus viste denne form for kærlighed til fuldkommenhed. Han viste at det at elske Gud, indbefatter mere end blot en følelse. Det indvirker på hele personens liv og har indflydelse på alle hans tanker, ord og handlinger. – Se studienote til Joh 3:16.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:5 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

hjerte: Når ordet bruges billedligt, hentyder det som regel til alt det der udgør det indre menneske. Men når det nævnes sammen med “sjæl” og “sind”, har det en mere specifik betydning og henviser til personens følelser, ønsker og stemninger. De tre ord der nævnes her (hjerte, sjæl og sind), er ikke helt adskilte men overlapper hinanden i betydning. Det giver den stærkest tænkelige understregning af at mennesket skal elske Gud helt og fuldt.

sjæl: Eller “hele din person”. – Se Ordforklaring.

sind: Dvs. forstand eller tænkeevne. Et menneske må bruge sit sind og sine forskellige evner for at lære Gud at kende og få større kærlighed til ham. (Joh 17:3, fdn.; Ro 12:1) Her citeres der fra 5Mo 6:5, hvor der i den hebraiske tekst bruges tre udtryk: ‘hjerte, sjæl og styrke’. Men i den græske tekst i Matthæusevangeliet bruges ordet for “sind”, og ikke ordet for “styrke”. Der kan være flere grunde til dette. For det første: På hebraisk var der ikke noget specifikt ord for “sind”, men det som ordet dækker, blev ofte beskrevet med ordet “hjerte”. Når ordet bruges billedligt, henviser det til hele et menneskes indre; det indbefatter menneskets tanker, følelser, holdninger og motiver. (5Mo 29:4; Sl 26:2; 64:6; se studienote til hjerte i dette vers). Når ordet for “hjerte” forekommer i den hebraiske tekst, bruger den græske Septuaginta derfor ofte det græske ord for “sind”. (1Mo 8:21; Ord 2:10; Esa 14:13) En anden grund til at Matthæus brugte det græske ord for “sind” i stedet for “styrke” da han citerede fra 5Mo 6:5, kan være at det hebraiske ord der gengives med “styrke” [eller “virkekraft”, fdn.], kan hentyde til mentale eller intellektuelle evner såvel som til fysisk styrke. Uanset hvordan det forholder sig, kan denne overlapning i betydning være med til at forklare hvorfor de der skrev evangelierne, ikke brugte nøjagtigt det samme ord som på hebraisk når de citerede fra 5. Mosebog. – Se studienoter til Mr 12:30; Lu 10:27.

Du skal elske dit medmenneske: I Moses’ Lov stod der at israelitterne skulle elske deres medmennesker. (3Mo 19:18) Selvom udtrykket “medmenneske” ganske enkelt betød andre mennesker, snævrede nogle jøder betydningen ind til kun at gælde andre jøder, især dem der holdt den mundtlige overlevering; alle andre skulle betragtes som fjender.

Derefter kommer der et: Jesus’ direkte svar på farisæerens spørgsmål er gengivet i Mt 22:37, men nu går Jesus et skridt videre. Efter at have besvaret det oprindelige spørgsmål citerer han et andet bud (3Mo 19:18) og understreger derved at de to bud er uløseligt forbundet med hinanden, og at hele Loven og Profeterne kan opsummeres i dem. – Mt 22:40.

medmenneske: Det græske ord for “medmenneske”, eller “næste” (bogst.: “den der er nær”), kan betyde mere end en der bare er i nærheden, for eksempel en nabo. Det kan omfatte alle som en person kommer i berøring med. – Lu 10:29-37; Ro 13:8-10; se studienote til Mt 5:43.

Loven ... Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 7:12; 22:40; Lu 16:16.

hele Loven og Profeterne: Se studienote til Mt 5:17.

bygger på: Det græske udsagnsord der bogstaveligt betyder “at hænge på”, bruges her i overført betydning og er derfor oversat med “bygger på”. Jesus viste med disse ord at alle De Hebraiske Skrifter, og ikke kun Loven med De Ti Bud, bygger på kærlighed. – Ro 13:9.

Kristus: Denne titel stammer fra det græske ord Christos og svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. På Bibelens tid salvede man ceremonielt herskere med olie.

Kristus: Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, øjensynligt for at vise Jesus’ stilling som Messias.

Kristus: Eller “Messias”. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

under inspiration: Bogst.: “i ånd[en]”. Dvs. inspireret af, eller under indflydelse af, Guds ånd. – Se Ordforklaring: “Ånd”.

Jehova: I dette citat fra Sl 110:1 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

under dine fødder: Dvs. underlagt din myndighed.

Medieindhold

Kejser Tiberius
Kejser Tiberius

Tiberius blev født i år 42 f.v.t. I år 14 e.v.t. blev han Roms anden kejser. Tiberius døde i marts år 37 e.v.t. Han var kejser under Jesus’ tjeneste, så det var ham der herskede da Jesus sagde om det at betale skat: “Giv kejseren det der er kejserens.” – Mr 12:14-17; Mt 22:17-21; Lu 20:22-25.