Ifølge Matthæus 12:1-50

12  På en sabbat gik Jesus gennem kornmarkerne. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise kernerne.+  Det så farisæerne, og de sagde til ham: “Se! Dine disciple gør noget der er forbudt på sabbatten.”+  Han svarede dem: “Har I ikke læst hvad David gjorde dengang han og de mænd der var med ham, blev sultne?+  Han gik ind i Guds hus, og de spiste de hellige brød,+ som hverken han eller de mænd der var med ham, men kun præsterne, havde lov til at spise.+  Eller har I ikke læst i Loven at præsterne i templet arbejder på sabbatten uden at gøre sig skyldige i at overtræde sabbatsloven?+  Men jeg siger jer at der her er noget som er større end templet.+  Hvis I havde forstået hvad disse ord betyder: ‘Jeg ønsker barmhjertighed,+ ikke slagtoffer’,+ ville I ikke have fordømt de uskyldige.  Menneskesønnen er nemlig Herre over sabbatten.”+  Efter at have forladt stedet gik han ind i deres synagoge, 10  hvor der var en mand med en lam* hånd.+ For at få noget at anklage ham for spurgte de ham: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten?”+ 11  Han sagde til dem: “Hvis I har et får og det falder i et hul på sabbatten, hvem af jer vil så ikke løfte det op?+ 12  Et menneske er langt mere værd end et får! Altså er det tilladt at gøre noget godt på sabbatten.” 13  Derefter sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Han rakte den frem, og den blev rask ligesom den anden hånd. 14  Men farisæerne gik ud og lagde planer om at slå ham ihjel. 15  Da Jesus fik det at vide, tog han væk derfra. Mange fulgte med ham,+ og han helbredte dem alle, 16  men han gav dem strenge ordrer om ikke at fortælle andre hvem han var,+ 17  så han kunne opfylde det profeten Esajas havde sagt: 18  “Se min tjener+ som jeg har udvalgt, som jeg elsker og har godkendt!+ Jeg vil give ham min ånd,+ og han vil vise nationerne hvad retfærdighed er. 19  Han vil ikke skændes med nogen+ eller råbe højt, og ingen skal høre hans stemme på hovedgaderne. 20  Et knækket siv vil han ikke brække af, og en væge der gløder svagt, vil han ikke slukke,+ og han vil indføre retfærdighed. 21  Ja, hans navn vil give folk fra nationerne håb.”+ 22  Nu kom de til Jesus med en dæmonbesat mand der var blind og stum, og han gjorde ham rask så han kunne tale og se. 23  Alle de mange mennesker var forbløffede og sagde: “Det skulle vel ikke være Davids Søn?” 24  Da farisæerne hørte det, sagde de: “Den mand kan kun uddrive dæmoner ved hjælp af Beelzebul, dæmonernes hersker.”+ 25  Men han vidste hvad de tænkte, og sagde til dem: “Ethvert rige der er i splid med sig selv, går til grunde, og en by eller en familie der er i splid med sig selv, vil ikke kunne bestå. 26  Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv. Hvordan kan hans rige så bestå? 27  Desuden, hvis jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelzebul, hvem er det så der giver jeres tilhængere kraft til at uddrive dem? Jeres egne tilhængere skal derfor være jeres dommere. 28  Men hvis det er ved hjælp af Guds ånd jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.*+ 29  Eller hvordan kan nogen trænge ind i en stærk mands hus og tage det han ejer, uden først at binde ham? Kun hvis han gør det, kan han plyndre hans hus. 30  Den der ikke er med mig, er imod mig, og den der ikke samler med mig, spreder.+ 31  Af den grund siger jeg til jer: Mennesker vil blive tilgivet alle slags synder og blasfemiske udtalelser. Men blasfemiske udtalelser om ånden vil ikke blive tilgivet.+ 32  For eksempel: Enhver der siger noget ondt om Menneskesønnen, vil blive tilgivet,+ men den der siger noget nedsættende om den hellige ånd, vil ikke blive tilgivet, hverken i denne verdensordning eller i den kommende.+ 33  Enten er I et godt træ som bærer god frugt, eller også er I et råddent træ som bærer rådden frugt. Man kan nemlig kende et træ på dets frugt.+ 34  Giftslangeyngel,+ hvordan kan I sige noget godt når I er onde? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.+ 35  Det gode menneske tager gode ting frem fra sit gode forråd, mens det onde menneske tager onde ting frem fra sit onde forråd.+ 36  Jeg siger jer at mennesker på dommens dag skal stå til regnskab+ for hver eneste unyttige* udtalelse de er kommet med, 37  for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.” 38  Så sagde nogle af de skriftlærde og farisæerne til ham: “Lærer, vi vil gerne se dig gøre et tegn.”+ 39  Han svarede dem: “En ond og utro generation bliver ved med at kræve et tegn,* men den vil ikke få noget andet tegn end profeten Jonas’ tegn.+ 40  For ligesom Jonas var i maven på den store fisk i tre dage og tre nætter,+ sådan skal Menneskesønnen være i jordens hjerte i tre dage og tre nætter.+ 41  Folk fra Nineve skal ved dommen opstå sammen med denne generation og fordømme den, for de angrede på grund af det Jonas forkyndte.+ Men her er en der er større end Jonas.+ 42  Sydens dronning vil blive oprejst ved dommen sammen med denne generation og vil fordømme den, for hun kom fra jordens ende for at høre Salomons visdom.+ Men her er en der er større end Salomon.+ 43  Når en uren ånd kommer ud af et menneske, går den gennem tørre områder for at søge et hvilested, men finder ikke noget.+ 44  Så siger den: ‘Jeg vil vende tilbage til min bolig som jeg forlod’, og når den kommer, er boligen ubeboet, men fejet ren og pyntet op. 45  Så går den ud og henter syv andre ånder der er mere onde end den selv, og når de er kommet ind, slår de sig ned dér, og det sidste bliver værre for det menneske end det første.+ Sådan vil det også være for denne onde generation.” 46  Mens han talte til de mange mennesker, stod hans mor og hans brødre+ udenfor og prøvede at komme til at tale med ham.+ 47  Så en sagde til ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og prøver at komme til at tale med dig.” 48  Han svarede: “Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?” 49  Og han rakte hånden ud mod sine disciple og sagde: “Se! Her er min mor og mine brødre!+ 50  For enhver der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og søster og mor.”+

Fodnoter

Eller “vissen”.
Eller “er Guds rige allerede kommet til jer”.
Eller “værdiløse; skadelige”.
Eller “mirakuløst vidnesbyrd”.

Studienoter

sabbat: Se Ordforklaring.

gennem kornmarkerne: Måske er der tale om stier der tjente som skillelinjer mellem jordlodderne.

noget der er forbudt: Jehova havde sagt at israelitterne ikke måtte arbejde på sabbatten. (2Mo 20:8-10) De jødiske religiøse ledere påberåbte sig retten til at definere præcis hvad der var arbejde. Ifølge dem var Jesus’ disciple skyldige i at høste (plukke) og tærske (gnide mellem hænderne) korn. (Lu 6:1, 2) Men en sådan definition var at gå ud over Jehovas befaling.

Guds hus: Henviser her til telthelligdommen. Beretningen som Jesus refererer til (1Sa 21:1-6), fandt sted da telthelligdommen var i Nob, en by der højst sandsynligt lå i Benjamins område og tæt på Jerusalem. – Se Tillæg B7 (indsat kort).

Guds hus: Se studienote til Mr 2:26.

de hellige brød: Eller “skuebrødene”. Det hebraiske udtryk betyder bogstaveligt “ansigtsbrød”. Brødet var i billedlig forstand foran Jehova som et regelmæssigt offer til ham. – 2Mo 25:30; se Ordforklaring og Tillæg B5.

arbejder på sabbatten: Dvs. betragte sabbatten som en hvilken som helst anden dag. Det gjorde præsterne i templet ved at fortsætte med at slagte og udføre andet arbejde i forbindelse med dyreofrene. – 4Mo 28:9, 10.

er et symbol på: Det græske ord estin (der bogstaveligt betyder “er”) har her betydningen “betegner; symboliserer; står for; skildrer”. Den betydning af ordet var indlysende for apostlene, for ved denne lejlighed var Jesus’ fuldkomne krop lige foran dem, og det var det usyrnede brød som de skulle til at spise, også. Derfor kunne brødet ikke have været hans bogstavelige krop. Det er værd at bemærke at det samme græske ord bruges i Mt 12:7, og her gengiver mange bibeloversættelser det med “betyder”.

barmhjertighed, ikke slagtoffer: Jesus henviser to gange til disse ord fra Ho 6:6 (her og i Mt 12:7). Matthæus, en foragtet skatteopkræver der blev en nær ven af Jesus, er den eneste evangelieskribent der nævner dette citat såvel som illustrationen med den ubarmhjertige træl. (Mt 18:21-25) Hans evangelium fremhæver at Jesus flere gange understregede at der ud over ofre også kræves barmhjertighed.

hvad disse ord betyder: Bogst.: “hvad er”. Her betyder det græske ord estin (bogst.: “er”) “betegner” eller “betyder”. – Se studienote til Mt 26:26.

barmhjertighed, ikke slagtoffer: Se studienote til Mt 9:13.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

Herre over sabbatten: Jesus anvender dette udtryk om sig selv (Mr 2:28; Lu 6:5) og antyder dermed at han havde ret til at bruge sabbatten til at udføre det arbejde som hans himmelske Far havde bedt ham om. (Se også Joh 5:19; 10:37, 38). På sabbatten udførte Jesus nogle af sine mest fantastiske mirakler, der blandt andet indbefattede at helbrede dem der var syge. (Lu 13:10-13; Joh 5:5-9; 9:1-14) Det var tydeligvis en forsmag på den befrielse han vil sørge for under Rigets styre, der vil være som en sabbatshvile. – He 10:1.

hånd: Det græske ord der er gengivet med “hånd”, har en bred betydning og kan henvise til en persons arm, hånd og fingre. – Se også Mt 12:13.

hvor meget mere: Jesus gjorde ofte brug af denne form for ræsonnement. Først præsenterer han et indlysende faktum eller en kendt sandhed, og på baggrund af det drager han en endnu mere overbevisende konklusion. Han argumenterer ud fra noget mindre for at belyse noget større. – Mt 10:25; 12:12; Lu 11:13; 12:28.

langt mere: Se studienote til Mt 7:11.

ikke ... fortælle andre hvem han var: Dvs. ikke afsløre hans identitet. Selvom de urene ånder vidste at Jesus var “Guds Søn” og tiltalte ham som sådan (vers 11), tillod Jesus ikke at dæmonerne vidnede om ham. De er udskud, oprørere, nogle der hader det der er helligt, og fjender af Gud. (Se studienote til Mr 1:25). Noget lignende skete da “en spådomsdæmon” fik en pige til at identificere Paulus og Silas som “Den Højeste Guds trælle” og nogle der forkyndte “frelsens vej”, og Paulus derfor uddrev dæmonen af hende. – ApG 16:16-18.

ikke at fortælle andre hvem han var: Se studienote til Mr 3:12.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

opfylde det profeten Esajas havde sagt: Se studienote til Mt 1:22.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med; den der giver mig stor glæde”. Det samme udtryk er brugt i Mt 12:18, som er et citat fra Esa 42:1 om den lovede Messias, eller Kristus. Udgydelsen af den hellige ånd og Guds udtalelse om sin Søn var en tydelig identifikation af Jesus som den lovede Messias. – Se studienote til Mt 12:18.

Se: Se studienote til Mt 1:20.

jeg har: Eller “min sjæl har”. I dette citat fra Esa 42:1 bliver det græske ord psyche brugt til at gengive det hebraiske ord nefesh, der begge traditionelt oversættes med “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med”. – Se studienote til Mt 3:17.

en væge der gløder svagt: I husholdninger var det almindeligt at bruge små lamper der var lavet af lertøj og fyldt med olivenolie. En væge af hør sugede olien op og gav næring til flammen. Det græske udtryk der er gengivet med “en væge der gløder svagt”, kan sigte til en væge der ryger fordi flammen er ved at gå ud, eller fordi der kun er en glød tilbage. Profetien i Esa 42:3 forudsagde hvor medfølende Jesus ville være. Han ville aldrig slukke den sidste glød af håb hos ydmyge og undertrykte mennesker.

indføre retfærdighed: Eller “føre retten frem til sejr”. Det græske ord nikos bliver gengivet med “sejr” i 1Kt 15:55, 57.

Beelzebul: Eller “Beelzebub”. Muligvis en ændret form af Baal-Zebub, der betyder “fluernes ejer (herre)”, den Baal filistrene i Ekron tilbad. (2Kg 1:3) Nogle græske håndskrifter anvender de alternative former Beelzeboul eller Beezeboul, der muligvis betyder “den ophøjede boligs ejer (herre)”, eller, hvis der er tale om et ordspil med det ikkebibelske hebraiske ord zevel (møg, gødning), “møgets ejer (herre)”. Som det fremgår af Mt 12:24, er dette en betegnelse for Satan, dæmonernes fyrste, eller hersker.

Beelzebul: Eller “Beelzebub”. En betegnelse for Satan. – Se studienote til Mt 10:25.

familie: Bogst.: “hus”. Dvs. en husstand. På originalsproget kan ordet for “hus” henvise til den enkelte familie eller en udvidet husstand, deriblandt dem der var tilknyttet kongelige paladser. (ApG 7:10; Flp 4:22) Udtrykket blev brugt om herskerdynastier, som for eksempel Herodes- eller kejserslægten, hvor interne stridigheder var almindelige og havde en ødelæggende effekt. Her i Matthæus’ beretning bliver udtrykket “hus” brugt som synonym til by.

Satan: Fra det hebraiske ord satan, der betyder “modstander”.

tilhængere: Bogst.: “sønner”.

være jeres dommere: Dvs. at det farisæernes tilhængere gjorde, fik argumentet til at smuldre.

Guds kraft: Bogst.: “Guds finger”. Dvs. Guds hellige ånd som det fremgår af Matthæusevangeliet i en tidligere, lignende samtale. Her i Lukas’ beretning taler Jesus om at uddrive dæmoner “ved hjælp af Guds kraft”, mens der i Matthæus’ beretning står at Jesus uddrev “ved hjælp af Guds ånd”, eller aktive kraft. – Mt 12:28.

Guds ånd: Eller “Guds aktive kraft”. En senere samtale der minder om denne, findes i Lu 11:20. Ifølge grundteksten nævner Jesus her at han uddriver dæmoner ved hjælp af “Guds finger”. – Se studienote til Lu 11:20.

blasfemiske: Henviser til ond, bagtalerisk eller ærekrænkende tale mod Gud eller mod noget der er helligt. Da den hellige ånd udgår fra Gud selv, vil det at modarbejde eller benægte dens virke være det samme som at tale blasfemisk mod Gud. Som det fremgår af Mt 12:24, 28, kunne de jødiske religiøse ledere tydeligt se Guds ånd virke gennem Jesus når han udførte mirakler, men de tilskrev Satan Djævelen hans kraft.

verdensordning: Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Jesus slår fast at det at tale blasfemisk mod den hellige ånd ikke vil blive tilgivet i den nuværende ugudelige verdensordning der er behersket af Satan (2Kt 4:4; Ef 2:2; Tit 2:12), og heller ikke i den kommende verdensordning under Guds styre, hvor vi kan se frem til et “evigt liv” (Lu 18:29, 30). – Se Ordforklaring.

Slanger, giftslangeyngel: Satan, “slangen fra fortiden” (Åb 12:9), er i åndelig forstand stamfar til modstandere af den sande tilbedelse. Det var derfor meget rammende at Jesus betegnede disse religiøse ledere som “slanger, giftslangeyngel”. (Joh 8:44; 1Jo 3:12) De der blev berørt af deres ondskab, led dødbringende åndelig skade. Johannes Døber brugte også udtrykket “giftslangeyngel”. – Mt 3:7.

Giftslangeyngel: Se studienote til Mt 23:33.

utro: Eller “illoyale”. Hvis en der har indgået en pagt med Gud, er illoyal mod ham, er det som at begå ægteskabsbrud i åndelig forstand. Israelitterne gjorde sig skyldige i åndeligt ægteskabsbrud ved at praktisere falske religiøse skikke og derved overtræde Lovpagten. (Jer 3:8, 9; 5:7, 8; 9:2; 13:27; 23:10; Ho 7:4) Af tilsvarende grunde erklærede Jesus den generation af jøder der levede på hans tid, for utro og fordømte den. (Mt 12:39; 16:4) Hvis kristne der er med i den nye pagt, i dag besmitter sig med den nuværende verdensordning, begår de også åndeligt ægteskabsbrud. I udvidet forstand gælder det alle der har indviet sig til Jehova. – Jak 4:4.

utro: Henviser til åndelig utroskab, eller troløshed mod Gud. – Se studienote til Mr 8:38.

Jonas’ tegn: Jonas sammenlignede sin udfrielse fra fiskens mave efter tre dage med det at blive oprejst fra Graven. (Jon 1:17 – 2:2) Jesus’ opstandelse fra den bogstavelige grav ville være lige så virkelig som Jonas’ udfrielse fra fiskens mave. Men selv da Jesus var blevet oprejst efter at have været død i dele af tre dage, ville hans hårdhjertede kritikere ikke tro på ham.

tre dage og tre nætter: Andre beretninger i Bibelen viser at dette udtryk kan betyde dele af tre dage, og at en del af en dag kan betyde en hel dag. – 1Mo 42:17, 18; 1Kg 12:5, 12; Mt 27:62-66; 28:1-6.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

her: Eller “se, her”. Se studienote til Mt 1:20.

Sydens dronning: Dvs. dronningen af Saba. Man mener at hendes rige lå i det sydvestlige Arabien. – 1Kg 10:1.

brødre: Det græske ord adelfos kan i Bibelen henvise til et åndeligt bånd, men her bruges det om Jesus’ halvbrødre, Josef og Marias yngre sønner. Nogle der mener at Maria forblev jomfru efter at hun havde født Jesus, hævder at adelfos i dette tilfælde henviser til fætre. Men De Kristne Græske Skrifter bruger et specifikt udtryk når der er tale om en “fætter” (græsk: anepsios i Kol 4:10), og et andet udtryk for “Paulus’ nevø”, hans søsters søn (ApG 23:16). Og i Lu 21:16 finder vi flertalsformen af de græske ord adelfos og syggenes (gengivet med “brødre, slægtninge”). Disse eksempler viser at udtryk der beskriver familierelationer, ikke bliver brugt løst eller i flæng i De Kristne Græske Skrifter.

brødre: Dvs. Jesus’ halvbrødre. Navnene på dem findes i Mt 13:55 og Mr 6:3. – Se studienote til Mt 13:55 angående betydningen af udtrykket “bror”.

Så en ... med dig: I nogle gamle håndskrifter findes dette vers ikke.

Se! Her er min mor og mine brødre!: Jesus skelner her mellem sine kødelige brødre, hvoraf nogle åbenbart manglede tro på ham (Joh 7:5), og sine åndelige brødre, altså disciplene. Han understreger at uanset hvor stærke familiebåndene er, er båndet til dem der “gør [hans] himmelske Fars vilje”, endnu stærkere. – Mt 12:50.

Medieindhold

Korn
Korn

Jesus’ disciple har måske plukket og spist hvedekerner som dem der er vist her.

Synagoge i det første århundrede
Synagoge i det første århundrede

Denne tegning, der er baseret på nogle træk fra en synagoge fra det første århundrede som er blevet fundet i Gamla, ca. 10 km NØ for Galilæas Sø, giver et indtryk af hvordan en synagoge i fortiden kan have set ud.

Hornslange
Hornslange

Både Johannes Døber og Jesus kaldte de skriftlærde og farisæerne for “giftslangeyngel”, for den dødbringende åndelige skade de var skyld i, var som gift for uskyldige mennesker. (Mt 3:7; 12:34) Billedet viser hornslangen, der kendes på en lille hornpig over hvert øje. I Israel er der også andre farlige hugorme, for eksempel sandhugormen (Vipera ammodytes), der findes i Jordandalen, og den palæstinensiske sandhugorm (Vipera palaestina).