apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der betyder “at sende, sende ud”. (Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32) Grundbetydningen kommer tydeligt til udtryk i det Jesus siger i Joh 13:16, hvor det gengives “en der er sendt”.

Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper], som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

Levi: I parallelberetningen i Mt 9:9 bliver denne discipel omtalt som Matthæus. Når Markus og Lukas refererer til ham som en tidligere skatteopkræver, bruger de navnet Levi (Lu 5:27, 29), men de bruger navnet Matthæus når de nævner ham som en af apostlene (Mr 3:18; Lu 6:15; ApG 1:13). Man kan ikke ud fra Bibelen se om Levi i forvejen havde navnet Matthæus før han blev en af Jesus’ disciple. Markus er den eneste evangelieskribent der oplyser at Matthæus Levi var søn af Alfæus. – Se studienote til Mr 3:18.

Levi: I parallelberetningen i Mt 9:9 bliver denne discipel omtalt som Matthæus. Når Markus og Lukas refererer til ham som en tidligere skatteopkræver, bruger de navnet Levi (Mr 2:14), men de bruger navnet Matthæus når de nævner ham som en af apostlene (Mr 3:18; Lu 6:15; ApG 1:13). Man kan ikke ud fra Bibelen se om Levi i forvejen havde navnet Matthæus før han blev en af Jesus’ disciple. – Se studienote til Mr 2:14.

Alfæus’ søn Jakob: Højst sandsynligt den samme discipel der omtales som “Jakob den Lille” i Mr 15:40. Der er bred enighed om at Alfæus var den samme som Klopas (Joh 19:25), og hvis det er rigtigt, betyder det at han var gift med “den anden Maria” (Mt 27:56; 28:1; Mr 15:40; 16:1; Lu 24:10). Den Alfæus der nævnes her, er tydeligvis ikke den samme som den Alfæus der omtales i Mr 2:14, og som var far til Levi.

Bartholomæus: Betyder “søn af Tolmai”. Man mener at han er den samme som Nathanael, der omtales af Johannes. (Joh 1:45, 46) En sammenligning af evangelierne viser at Matthæus og Lukas forbinder Bartholomæus og Filip på samme måde som Johannes forbinder Nathanael og Filip. – Mt 10:3; Lu 6:14.

skatteopkræveren: Matthæus, der har nedskrevet dette evangelium, var tidligere skatteopkræver og taler derfor ofte om tal og penges værdi. (Mt 17:27; 26:15; 27:3) Han er også mere specifik når det gælder tal. Han opdelte Jesus’ slægtsregister i tre afsnit med 14 generationer i hver (Mt 1:1-17) og nævnte syv anmodninger i bønnen Fadervor (Mt 6:9-13), syv illustrationer i Mt 13 og syv veråb i Mt 23:13-36. For flere oplysninger om udtrykket “skatteopkræver”, se studienote til Mt 5:46.

Matthæus: Også kendt som Levi. – Se studienoter til Mr 2:14; Lu 5:27.

Alfæus’ søn Jakob: Se studienote til Mr 3:18.

Thaddæus: I listen over apostle i Lu 6:16 og ApG 1:13 forekommer navnet Thaddæus ikke. I stedet finder vi “Jakobs søn Judas” eller “Judas, søn af Jakob” og må drage den konklusion at Thaddæus er et andet navn for den apostel som Johannes kalder “Judas, ikke Iskariot”. (Joh 14:22) Risikoen for at forveksle denne Judas med forræderen, Judas Iskariot, kan være grunden til at navnet Thaddæus nogle gange bliver brugt.

kananæeren: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Mr 3:18) Man mener at dette udtryk kommer af hebraisk eller aramæisk og betyder “zelot; ivrig”. Lukas omtalte denne Simon som “den ivrige” ved at bruge det græske ord zelotes, der også betyder “zelot; ivrig”. (Lu 6:15; ApG 1:13) Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.

Iskariot: Betyder muligvis “mand fra Kerijjot”. Judas’ far, Simon, kaldes også “Iskariot”. (Joh 6:71) Navnet er almindeligvis blevet forstået sådan at Simon og Judas kom fra Kerijjot-Hesron i Juda. (Jos 15:25) Hvis det forholder sig sådan, var Judas den eneste judæer blandt de 12 apostle, resten var galilæere.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

himlenes rige er kommet nær: Dette budskab om en ny verdensregering var temaet for Jesus’ forkyndelse. (Mt 10:7; Mr 1:15) Johannes Døber var begyndt at forkynde et lignende budskab omkring seks måneder før Jesus blev døbt (Mt 3:1, 2), men Jesus kunne i højere grad sige at Riget var “kommet nær”, for han var nu til stede som den der var salvet og udpeget til at være Konge. Der står ikke nogen steder at Jesus’ disciple efter hans død fortsatte med at forkynde at Riget var “kommet nær”.

forkynde: Dvs. udråbe en åben, offentlig proklamation. – Se studienote til Mt 3:1.

Himlenes rige er kommet nær: Se studienote til Mt 4:17.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

spedalske: Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

blive der indtil I rejser videre fra stedet: Jesus gav sine disciple instruktioner om at når de kom til en by, skulle de blive der hvor man viste dem gæstfrihed, og ikke ‘hele tiden flytte fra hus til hus’. (Lu 10:1-7) Ved ikke at prøve at finde frem til dem der kunne tilbyde flere bekvemmeligheder, bedre mad eller flere materielle ting, ville de vise at disse ting var mindre vigtige i forhold til deres opgave med at forkynde.

blive hos dem: Se studienote til Mr 6:10.

hils: En almindelig jødisk hilsen lød: “Fred være med dig.” – Dom 19:20; Mt 10:13; Lu 10:5.

ryste støvet af jeres fødder: Denne handling viste at disciplene fralagde sig ansvaret for de konsekvenser Gud ville bringe over dem de forkyndte for. En lignende udtalelse findes i Mr 6:11 og Lu 9:5. Markus og Lukas tilføjer ordene “for at vise at de er blevet advaret”, bogst.: “som et vidnesbyrd for [eller “imod”] dem”. Paulus og Barnabas fulgte denne fremgangsmåde i Antiokia i Pisidien (ApG 13:51), og da Paulus gjorde noget lignende i Korinth ved at ryste støvet af sit tøj, gav han følgende forklaring: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren.” (ApG 18:6) Sådanne handlinger var ikke ukendte for disciplene, for fromme jøder der havde rejst gennem ikkejødiske lande, plejede at ryste det støv de betragtede som urent, af deres sandaler før de igen betrådte jødisk område. Men Jesus havde tydeligvis noget andet i tanke da han gav disse instruktioner til sine disciple.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

det vil være lettere: Jesus brugte tilsyneladende en slags hyperbel og mente sikkert ikke at det skulle tages bogstaveligt. (Se også andre malende hyperbler som Jesus brugte, for eksempel dem der er beskrevet i Mt 5:18; Lu 16:17; 21:33). Da Jesus sagde “at det ville være lettere for Sodoma end for den by at udholde dommens dag” (Mt 10:15; 11:22, 24; Lu 10:14), mente han ikke at indbyggerne i Sodoma ville være til stede den dag. (Se også Jud 7). Måske ønskede han ganske enkelt at understrege at de fleste mennesker i Korazin, Betsajda og Kapernaum var helt uimodtagelige for budskabet og derfor fortjente at blive straffet. (Lu 10:13-15) Det er værd at bemærke at det der skete med Sodoma, var blevet et stående udtryk og ofte blev nævnt i forbindelse med Guds vrede og dom. – 5Mo 29:23; Esa 1:9; Kl 4:6.

Jeg siger jer: Se studienote til Mt 5:18.

det vil være lettere for: Se studienote til Lu 10:12.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

som en due: Duer blev brugt til hellige formål og havde også en symbolsk betydning. De blev bragt som ofre. (Mr 11:15; Joh 2:14-16) De symboliserede uskyld og renhed. (Mt 10:16) Noa sendte en due ud, og den havde et olivenblad med da den kom tilbage til arken, hvilket viste at vandet havde trukket sig tilbage (1Mo 8:11), og at der snart ville komme hvile og fred (1Mo 5:29). Ved Jesus’ dåb brugte Jehova også en due for at henlede opmærksomheden på den plads Jesus har som Messias, Guds rene og syndfri Søn, der ville ofre sit liv for mennesker og danne grundlaget for en periode med hvile og fred under hans styre som Konge. Da Guds ånd, eller virksomme kraft, dalede ned over Jesus ved hans dåb, kan det have lignet en due der basker med vingerne når den nærmer sig sin gren.

Jeg: Eller “Se, jeg”. Se studienote til Mt 1:20.

forsigtige som slanger: At være forsigtig betyder her at være klog, fornuftig, skarpsindig. Ifølge zoologer er de fleste slanger sky og foretrækker at flygte frem for at angribe. Jesus advarer altså sine disciple og siger at de skal være på vagt over for modstandere og undgå potentielle farer når de er ude at forkynde.

alligevel uskyldige som duer: De to opfordringer Jesus gav disciplene (at de skulle være forsigtige og alligevel uskyldige), supplerer hinanden. (Se studienoten til forsigtige som slanger i dette vers). Det græske ord der her gengives med “uskyldige” (bogst.: “ublandede”, det vil sige “rene; ufordærvede”), bruges også i Ro 16:19 (“uskyldige med hensyn til det der er ondt”) og i Flp 2:15 (“pletfrie og uskyldige, børn af Gud”). Her i Mt 10:16 sigter ordet “uskyldige” åbenbart til det at være ærlige, ægte og oprigtige, at have rene motiver. Duen bruges som symbol på disse og lignende egenskaber i hebraiske idiomer og poetiske udtryk. (Høj 2:14; 5:2; se også studienote til Mt 3:16.) Det Jesus ville lære disciplene, var at når de blev forfulgt og var som får blandt ulve, måtte de kombinere slangers og duers træk og være forsigtige, kloge og vågne men også uskyldige og rene af hjertet, mennesker der ikke med rette kunne kritiseres. – Lu 10:3.

den øverste domstol: Hele Sanhedrinet – den domstol der var i Jerusalem, og som bestod af ypperstepræsten og 70 ældste og skriftlærde. Jøderne anså dens kendelser for at være endegyldige. – Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”.

Sanhedrinet: Dvs. den jødiske højesteret i Jerusalem. Det græske ord der er oversat med “Sanhedrin” (synedrion), betyder bogstaveligt “sidde sammen med”. Selvom det var en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, kunne det også henvise til en religiøs domstol i Israel. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring; se også Tillæg B12 for at se hvor Sanhedrinsalen muligvis lå.

lokale domstole: Når der i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt det græske ord synedrion, som her står i flertal og er gengivet med “lokale domstole”, henviser det som oftest til jødernes højesteret i Jerusalem, Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”, og studienoter til Mt 5:22; 26:59). Men det var også en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, og her henviser det til lokale domstole der var tilknyttet synagogerne og havde myndighed til at eksekvere straffe såsom piskning og udelukkelse. – Mt 23:34; Mr 13:9; Lu 21:12; Joh 9:22; 12:42; 16:2.

på grund af mit navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. (Se studienote til Mt 6:9). I forbindelse med Jesus’ navn henviser det også til den myndighed og stilling som hans Far har givet ham. (Mt 28:18; Flp 2:9, 10; He 1:3, 4) Jesus forklarer her at folk vil hade hans disciple på grund af det hans navn står for, dvs. hans stilling som Guds udnævnte Regent, kongers Konge, den alle mennesker skal bøje sig for og underordne sig for at opnå livet. – Se studienote til Joh 15:21.

holder ud: Eller “har holdt ud”. Det græske udsagnsord der er oversat med “at holde ud” (hypomeno), betyder bogstaveligt “at forblive under”. Det bliver ofte brugt i betydningen “at blive i stedet for at flygte; at stå fast; holde ud; være urokkelig”. (Mt 10:22; Ro 12:12; He 10:32; Jak 5:11) I denne sammenhæng henviser det til at fastholde en kristen livsstil på trods af modstand og prøvelser. – Mt 24:9-12.

på grund af mit navn: Se studienote til Mt 24:9.

holder ud: Eller “har holdt ud”. – Se studienote til Mt 24:13.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

hvor meget mere: Jesus gjorde ofte brug af denne form for ræsonnement. Først præsenterer han et indlysende faktum eller en kendt sandhed, og på baggrund af det drager han en endnu mere overbevisende konklusion. Han argumenterer ud fra noget mindre for at belyse noget større. – Mt 10:25; 12:12; Lu 11:13; 12:28.

Beelzebul: Eller “Beelzebub”. Muligvis en ændret form af Baal-Zebub, der betyder “fluernes ejer (herre)”, den Baal filistrene i Ekron tilbad. (2Kg 1:3) Nogle græske håndskrifter anvender de alternative former Beelzeboul eller Beezeboul, der muligvis betyder “den ophøjede boligs ejer (herre)”, eller, hvis der er tale om et ordspil med det ikkebibelske hebraiske ord zevel (møg, gødning), “møgets ejer (herre)”. Som det fremgår af Mt 12:24, er dette en betegnelse for Satan, dæmonernes fyrste, eller hersker.

helt sikkert: Eller “hvor meget mere”. – Se studienote til Mt 7:11.

i lyset: Dvs. åbent, offentligt.

forkynde fra tagene: Et idiom der betyder “at proklamere offentligt”. På Bibelens tid havde husene flade tage, og herfra kunne man udråbe budskaber, og det man foretog sig her, ville hurtigt blive kendt blandt folk. – 2Sa 16:22.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

sjælen: Eller “livet”, åbenbart muligheden for fremtidigt liv gennem en opstandelse. Det græske ord psyche og det tilsvarende hebraiske ord nefesh (som begge almindeligvis oversættes med “sjæl”) henviser slet og ret til (1) personer, (2) dyr eller (3) det liv som en person eller et dyr har. (1Mo 1:20; 2:7; 4Mo 31:28; 1Pe 3:20; også fodnoter) Eksempler hvor det græske psyche betyder “det liv som en person har”, findes i Mt 6:25; 10:39; 16:25, 26; Mr 8:35-37; Lu 12:20; Joh 10:11, 15; 12:25; 13:37, 38; 15:13; ApG 20:10. Sådanne skriftsteder hjælper os til at få den rigtige forståelse af det Jesus siger her. – Se Ordforklaring.

ham der kan ødelægge både sjæl og krop: Det er kun Gud der er i stand til at ødelægge en persons “sjæl” (i denne sammenhæng henviser det til personens mulighed for fremtidigt liv) eller oprejse ham til evigt liv. Dette er et eksempel på at det græske ord der oversættes med “sjæl”, henviser til noget dødeligt og forgængeligt. Flere eksempler findes i Mr 3:4; Lu 17:33; Joh 12:25; ApG 3:23.

Gehenna: Dvs. evig tilintetgørelse. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.

spurve: Det græske ord strouthion er diminutivformen der betegner alle småfugle, men det blev især brugt om spurve, som var de billigste fugle der blev solgt til føde.

for en lille mønt: Bogst.: “en assarion”. Det var det en arbejder kunne tjene på 45 minutter. (Se Tillæg B14). Ved denne lejlighed, da Jesus var på sin tredje rejse i Galilæa, sagde han at to spurve kostede en assarion. Ved en anden lejlighed, sandsynligvis omkring et år senere da han underviste i Judæa, sagde han at man for det dobbelte kunne købe fem spurve. (Lu 12:6) Når man sammenholder disse to beretninger, kan man se at spurve var så lidt værd at de handlende gav den femte med i købet uden beregning.

selv hårene på jeres hoved har Gud tal på: Det siges at vi mennesker i gennemsnit har over 100.000 hår på hovedet. At Jehova er opmærksom på så små detaljer, viser at han er stærkt interesseret i hver enkelt af Kristus’ disciple.

bære: Bogst.: “tage (op); gribe om”. Her brugt billedligt om at påtage sig det ansvar og acceptere de konsekvenser der følger med det at blive en discipel af Jesus.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. Dette er den første forekomst af det græske ord stauros. På klassisk græsk henviste det primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.

liv: Eller “sjæl”. Se Ordforklaring.

i ... navn: Det græske ord for “navn” (onoma) kan bruges om mere end et personnavn. I denne sammenhæng indebærer det at man anerkender den myndighed og stilling som Faren og Sønnen har, såvel som den rolle den hellige ånd spiller. At man anerkender det vil føre til et nyt forhold til Gud. – Se også studienote til Mt 10:41.

fordi han er profet: Bogst.: “i en profets navn”. I denne sammenhæng udtrykker det græske idiom “i nogens navn” anerkendelse af en profets stilling og gerning. – Se også studienote til Mt 28:19.

en profets belønning: De der tager imod og støtter Guds sande profeter, vil blive rigt belønnet. Et eksempel på det er beretningen om enken i 1Kg 17.