sin hjemegn: Bogst.: “sin fars sted”, dvs. hans hjemby, Nazaret, det område hans nærmeste familie kom fra.

sin hjemegn: Se studienote til Mt 13:54.

tømrerens søn: Det græske ord tekton, der gengives med “tømrer”, er en almindelig betegnelse for en håndværker eller kunsthåndværker. Når det henviser til en der arbejder i træ, kan det betyde en der er i byggebranchen, en der fremstiller møbler, eller en der laver andre genstande af træ. Justinus Martyr, der levede i det andet århundrede, sagde om Jesus at ‘da han var blandt menneskene, arbejdede han som tømrer og fremstillede plove og åg’. Gamle bibeloversættelser på oldtidssprog støtter også tanken om en der arbejder i træ. Jesus var både kendt som “tømrerens søn” og som “tømreren”. (Mr 6:3) Åbenbart lærte Jesus tømrerfaget af sin adoptivfar, Josef. Drenge kom som regel i lære når de var mellem 12 og 15 år gamle, og oplæringen ville strække sig over mange år.

Jakob: Denne halvbror til Jesus er højst sandsynligt den samme Jakob som er omtalt i ApG 12:17 (se studienote) og Ga 1:19, og som skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jak 1:1.

Judas: Denne halvbror til Jesus er tydeligvis den Judas (græsk: Ioudas) der skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jud 1.

tømreren: Jesus var både kendt som “tømreren” og “tømrerens søn”, og det giver os et indblik i Jesus’ liv mellem det tidspunkt hvor han var i templet som 12-årig, og begyndelsen af hans tjeneste. (Se studienote til Mt 13:55). Beretningerne i Matthæus- og Markusevangeliet supplerer hinanden.

søn af Maria: Dette er den eneste gang hvor Jesus bliver omtalt på den måde. Josef bliver ikke nævnt, så han er måske allerede død på dette tidspunkt. Noget andet der taler for den tanke, er at Jesus, lige inden han dør, beder Johannes om at tage sig af hans mor, Maria. – Joh 19:26, 27.

bror: Det græske ord adelfos kan i Bibelen henvise til et åndeligt bånd, men her bruges det om Jesus’ halvbrødre, Josef og Marias yngre sønner. Nogle der mener at Maria forblev jomfru efter at hun havde født Jesus, hævder at adelfos i dette tilfælde henviser til fætre. Men De Kristne Græske Skrifter bruger et specifikt udtryk når der er tale om en “fætter” (græsk: anepsios i Kol 4:10), og et andet udtryk for “Paulus’ nevø”, hans søsters søn (ApG 23:16). Og i Lu 21:16 finder vi flertalsformen af de græske ord adelfos og syggenes (gengivet med “brødre, slægtninge”). Disse eksempler viser at udtryk der beskriver familierelationer, ikke bliver brugt løst eller i flæng i De Kristne Græske Skrifter.

Jakob: Se studienote til Mt 13:55.

Judas: Se studienote til Mt 13:55.

udførte ikke nogen mirakler dér: Eller “var ikke i stand til at gøre nogen magtfulde gerninger dér”. Jesus kunne ikke udføre mange mirakler dér, og det skyldtes ikke at han manglede kraften til det, men at omstændighederne ikke tillod det. Folk i Nazaret manglede tro, og det afholdt Jesus fra at udføre mange mirakler dér. (Mt 13:58) Guds kraft skulle ikke spildes på mennesker som tvivlede og var uimodtagelige. – Se også Mt 10:14; Lu 16:29-31.

underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

virkelig forbavset over at de manglede tro: Markus er den eneste evangelieskribent der nævner hvor dybt berørt Jesus blev af den modtagelse han fik af folk i sin “hjemegn”. (Mt 13:57, 58; se også “Introduktion til Markus”). Det græske udtryk der er gengivet med “virkelig forbavset”, bliver ofte anvendt til at beskrive den måde folk reagerede på når de var vidne til Jesus’ mirakler og undervisning (Mr 5:20; 15:5), men ved to lejligheder bliver det brugt til at beskrive hvordan Jesus reagerede. Han blev forbavset over en officers stærke tro (Mt 8:10; Lu 7:9), og her er han både forbavset og chokeret over hvor lidt tro folk i Nazaret havde.

gik rundt til landsbyerne i omegnen: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ tredje forkyndertur gennem Galilæa. (Mt 9:35; Lu 9:1) Udtrykket “gik rundt” kan antyde at han grundigt gennemgik området og, ifølge nogle, vendte tilbage til sit udgangspunkt. Et vigtigt aspekt ved Jesus’ tjeneste var at han underviste. – Se studienote til Mt 4:23.

blive der indtil I rejser videre fra stedet: Jesus gav sine disciple instruktioner om at når de kom til en by, skulle de blive der hvor man viste dem gæstfrihed, og ikke ‘hele tiden flytte fra hus til hus’. (Lu 10:1-7) Ved ikke at prøve at finde frem til dem der kunne tilbyde flere bekvemmeligheder, bedre mad eller flere materielle ting, ville de vise at disse ting var mindre vigtige i forhold til deres opgave med at forkynde.

ryste det støv af som er på jeres fødder: Denne handling viste at disciplene fralagde sig ansvaret for de konsekvenser Gud ville bringe over dem de forkyndte for. En lignende udtalelse findes i Mt 10:14 og Lu 9:5. Markus og Lukas tilføjer ordene for at vise at de er blevet advaret, bogst.: “som et vidnesbyrd for [eller “imod”] dem”. Paulus og Barnabas fulgte denne fremgangsmåde i Antiokia i Pisidien (ApG 13:51), og da Paulus gjorde noget lignende i Korinth og rystede støvet af sit tøj, gav han følgende forklaring: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren.” (ApG 18:6) Sådanne handlinger var ikke ukendte for disciplene, for fromme jøder der havde rejst gennem ikkejødiske lande, plejede at ryste det støv de betragtede som urent, af deres sandaler før de igen betrådte jødisk område. Men Jesus havde tydeligvis noget andet i tanke da han gav disse instruktioner til sine disciple.

indgned mange syge med olie: Der er tale om en symbolsk handling. Selvom olie var kendt for sine helbredende egenskaber (se også Lu 10:34), var det ikke selve olien der helbredte dem der var syge, men Guds hellige ånds mirakuløse virke. – Lu 9:1, 6.

Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. – Se Ordforklaring.

var lokalfyrste: Bogst.: “var tetrark”, dvs. en der herskede over et mindre område eller en landsdel, og som havde fået sit embede betroet af de romerske myndigheder. – Se studienoter til Mt 14:1; Mr 6:14.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Både her og i Mr 6:14, 24 bruges der på græsk et udtryk der kan oversættes med “en der døber”. I Mr 6:25; 8:28 og i Matthæus- og Lukasevangeliet anvendes en anden, men nært beslægtet betegnelse, nemlig navneordet Baptistes. I Mr 6:24, 25 forekommer begge udtryk i grundteksten. – Se studienote til Mt 3:1.

Kong Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. (Se Ordforklaring: “Herodes”). Matthæus og Lukas anvender Antipas’ officielle romerske titel “tetrark”, eller “lokalfyrste”. (Se studienoter til Mt 14:1; Lu 3:1). Han havde myndighed over områderne Galilæa og Peræa. I daglig tale omtalte man ham som “kongen”, en titel som Matthæus bruger en enkelt gang (Mt 14:9), og det er den eneste titel Markus anvender om Herodes. – Mr 6:22, 25-27.

man sagde: Bogst.: “de sagde”. I nogle håndskrifter står der: “han sagde”.

Døber: Se studienote til Mr 1:4.

arresteret Johannes ... og sat ham i fængsel: Bibelen nævner ikke noget om hvor dette foregik. Josefus skriver at Johannes blev fængslet og henrettet i den fæstning der hed Makærus, som lå på den østlige side af Det Døde Hav. (Jewish Antiquities, 18. bog, kapitel 5, afsnit 2 [Loeb 18.119]) Det er muligt at Johannes sad i det fængsel i noget tid. (Mt 4:12) Men meget tyder på at han ved sin død sad fængslet i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for dette, er følgende: (1) Det ser ud til at Johannes sad fængslet i nærheden af hvor Jesus udførte sin tjeneste i Galilæa. Johannes hørte om alt det Jesus gjorde, og fra fængslet sendte han sine disciple hen for at tale med Jesus. (Mt 11:1-3) (2) Markus skriver at “de mest prominente mænd i Galilæa” deltog i Herodes’ fødselsdagsfest, og det indikerer at den blev holdt i Herodes’ residens i Tiberias. Johannes sad tydeligvis fængslet tæt på hvor festen blev holdt. – Mr 6:21-29; Mt 14:6-11.

sin bror Filips hustru, Herodias: Herodes Antipas forelskede sig i Herodias, der var gift med hans halvbror Herodes Filip. Herodias blev skilt fra Filip, Antipas blev skilt fra sin kone, og Herodias og Antipas blev gift. Johannes Døber blev arresteret fordi han kritiserede dette umoralske ægteskab der var i modstrid med jødisk lov.

arresteret Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel: Se studienote til Mt 14:3.

sin bror Filips hustru, Herodias: Se studienote til Mt 14:3.

vidste var en retfærdig og hellig mand: Herodes Antipas lyttede til Johannes og beskyttede ham fordi han vidste at Johannes var en retfærdig og hellig mand. Herodes havde stor respekt for Johannes, men frygten for at tabe ansigt over for sine gæster og hans mangel på tro førte til at han fik Johannes slået ihjel. Den jødiske historiker Josefus omtalte Johannes Døber som “en god mand”.

arresteret Johannes ... og sat ham i fængsel: Bibelen nævner ikke noget om hvor dette foregik. Josefus skriver at Johannes blev fængslet og henrettet i den fæstning der hed Makærus, som lå på den østlige side af Det Døde Hav. (Jewish Antiquities, 18. bog, kapitel 5, afsnit 2 [Loeb 18.119]) Det er muligt at Johannes sad i det fængsel i noget tid. (Mt 4:12) Men meget tyder på at han ved sin død sad fængslet i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for dette, er følgende: (1) Det ser ud til at Johannes sad fængslet i nærheden af hvor Jesus udførte sin tjeneste i Galilæa. Johannes hørte om alt det Jesus gjorde, og fra fængslet sendte han sine disciple hen for at tale med Jesus. (Mt 11:1-3) (2) Markus skriver at “de mest prominente mænd i Galilæa” deltog i Herodes’ fødselsdagsfest, og det indikerer at den blev holdt i Herodes’ residens i Tiberias. Johannes sad tydeligvis fængslet tæt på hvor festen blev holdt. – Mr 6:21-29; Mt 14:6-11.

fejrede sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias. (Se studienoter til Mt 14:3; Mr 6:21). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.

sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for det, er at Markus her nævner at de mest prominente mænd i Galilæa var med til festen. (Se studienoter til Mt 14:3, 6). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.

kommandanterne: Det græske ord chiliarchos (chiliark) betyder bogstaveligt “anfører for tusind mand”, dvs. soldater. Ordet sigter til en romersk kommandant. Der var seks kommandanter i hver legion. Legionen var dog ikke delt i seks enheder, men hver kommandant havde befalingen over hele legionen en sjettedel af tiden. En kommandant havde stor myndighed, og han kunne udnævne og indsætte officerer. Det græske ord kan også referere til højtstående militærfolk i bred forstand. I betragtning af at der var mænd af så høj rang til stede, følte Herodes sig tvunget til at holde sit løfte og befalede derfor at Johannes Døber skulle halshugges.

Herodias’ datter: Datter af Herodes Filip og Herodias, hun var Herodias’ eneste barn. Hendes navn, Salome, nævnes ikke i Bibelen, men det forekommer i Josefus’ skrifter. På et tidspunkt giftede Herodes Antipas sig med Salomes mor på trods af at hun allerede var gift med hans halvbror Filip, og derfor var det et umoralsk forhold.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Både her og i Mr 6:14, 24 bruges der på græsk et udtryk der kan oversættes med “en der døber”. I Mr 6:25; 8:28 og i Matthæus- og Lukasevangeliet anvendes en anden, men nært beslægtet betegnelse, nemlig navneordet Baptistes. I Mr 6:24, 25 forekommer begge udtryk i grundteksten. – Se studienote til Mt 3:1.

Døbers: Se studienote til Mr 1:4.

sværget: Eller “aflagt eder”. I grundteksten står “eder” i flertal (i modsætning til entalsformen i Mt 14:7), og det kan indikere at Herodes understregede eller bekræftede sit løfte med flere eder.

havde sværget: Eller “havde aflagt eder”. I grundteksten står “eder” i flertal, og det kan indikere at Herodes understregede eller bekræftede sit løfte til Herodias’ datter (Mr 6:23) med flere eder. – Se studienote til Mt 14:9.

latin: Det her er den eneste gang sproget latin nævnes direkte i Bibelens inspirerede tekst. På Jesus’ tid var latin det sprog de romerske myndigheder i Israel brugte. Det forekom i forbindelse med officielle inskriptioner, men det var ikke det sprog almindelige mennesker talte. Det mangesprogede miljø kan være årsagen til at den anklage Pilatus sørgede for kom til at stå over Jesus Kristus’ hoved, blev skrevet på latin, hebraisk og græsk (koiné). Der er mange ord og udtryk i De Kristne Græske Skrifter der kommer af latin. – Se Ordforklaring: “Latin”; “Introduktion til Markus”.

en livvagt: Det græske ord der forekommer her i grundteksten, er spekoulator, et låneord fra latin (speculator), og det kan betyde en livvagt, en kurer og nogle gange en bøddel. Der er omkring 30 forekomster af græske ord der kommer af latin, i De Kristne Græske Skrifter, især i Markus- og Matthæusevangeliet, udtryk der knytter sig til militæret, retsvæsnet, betegnelser for mønter og forskellige brugsgenstande i hjemmet. Markus er den bibelskribent der oftest bruger dem, og det får mange til at mene at han skrev sit evangelium i Rom, og at han hovedsageligt skrev med ikkejøder, især romere, i tanke. – Se studienote til Joh 19:20.

grav: Eller “mindegrav”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

dyb medfølelse med: Eller “inderligt ondt af”. – Se studienote til Mt 9:36.

Giv I dem noget at spise: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier. – Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13.

denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

fisk: På Bibelens tid blev fisk som regel tilberedt ved at man stegte dem eller saltede og tørrede dem, og de blev ofte spist med brød til. De fisk Jesus brugte, var sandsynligvis saltede og tørrede.

fisk: Se studienote til Mt 14:17.

brækkede han brødet i stykker: Brødene var ofte flade og sprøde, og derfor var det almindeligt at brække dem i stykker før man spiste dem. – Mt 14:19; 15:36; 26:26; Mr 8:6; Lu 9:16.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mr 6:43; 8:8, 20 og parallelberetningerne i Mt 14:20; 15:37; 16:9, 10), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste de 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mr 8:8, 19.

kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mr 8:19, 20.

5.000 mænd: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier (Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13), men det er kun Matthæus der omtaler kvinderne og børnene. Muligvis var der langt over 15.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.

fjerde nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 3 til solopgang ca. kl. 6. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig.

fjerde nattevagt: Se studienote til Mt 14:25.

det virkede som om han ville: Eller “han var ved at”. Fra disciplenes synsvinkel så det åbenbart ud som om Jesus ville gå forbi dem.

de havde ikke lært af det der var sket med brødene: Der var kun gået nogle få timer siden disciplene havde set Jesus forøge mængden af brød på mirakuløs vis. Denne hændelse var et bevis på hvor meget kraft Jesus havde fået ved hjælp af hellig ånd. Men fordi disciplene ikke havde lært hvad der lå bag dette mirakel, blev de meget forbavset over at se Jesus gå på vandet og få stormen til at lægge sig. I begyndelsen troede de endda at det at Jesus gik på vandet, bare var et synsbedrag, “noget overnaturligt”. – Mr 6:49.

Genesaret: En lille slette der er ca. 5 km lang og 2,5 km bred ved den nordvestlige bred af Galilæas Sø. I Lu 5:1 bliver Galilæas Sø omtalt som “Genesaret Sø”.

Genesaret: Se studienote til Mt 14:34.