Ifølge Markus 6:1-56

6  Han tog derfra og kom til sin hjemegn,+ og hans disciple fulgte med ham.  Da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen, og de fleste der hørte ham, blev forbløffede og sagde: “Hvor har manden dog alt det fra?+ Hvordan kan det være at han har fået den visdom og kan udføre den slags mirakler?*+  Er det ikke tømreren,+ søn af Maria+ og bror til Jakob,+ Josef, Judas og Simon?+ Og bor hans søstre ikke her hos os?” Så begyndte de at tage anstød* på grund af ham.  Men Jesus sagde til dem: “Det eneste sted en profet ikke bliver respekteret, er på sin hjemegn og blandt sine slægtninge og i sin egen familie.”+  Og han udførte ikke nogen mirakler* dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem.  Han var virkelig forbavset over at de manglede tro. Og han gik rundt til landsbyerne i omegnen og underviste.+  Nu kaldte han de tolv til sig, og han sendte dem ud to og to+ og gav dem myndighed over de urene ånder.+  Han gav dem besked på ikke at tage andet med på rejsen end en stav – intet brød, ingen madpose, ingen penge* i bæltet+  og at tage sandaler på men ikke have en ekstra klædning med.* 10  Desuden sagde han til dem: “Når I går ind i et hus, skal I blive der indtil I rejser videre fra stedet.+ 11  Og hvis man et sted ikke vil tage imod jer eller lytte til jer, skal I forlade stedet og ryste det støv af som er på jeres fødder, for at vise at de er blevet advaret.”+ 12  Så gik de ud og forkyndte at folk skulle angre,+ 13  og de uddrev mange dæmoner+ og indgned mange syge med olie og helbredte dem. 14  Kong Herodes+ hørte om det, for navnet Jesus blev kendt, og man sagde: “Johannes Døber er blevet oprejst fra de døde, og det er derfor han kan udføre mirakler.”*+ 15  Andre sagde: “Det er Elias.” Andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af fortidens profeter.”+ 16  Men da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes jeg halshuggede, er blevet oprejst.” 17  Herodes havde nemlig arresteret Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel på grund af sin bror Filips hustru, Herodias, som han havde giftet sig med.+ 18  For Johannes havde flere gange sagt til Herodes: “Du har ikke lov til at leve sammen med din brors hustru.”+ 19  Derfor hadede Herodias ham og ønskede at dræbe ham, men hun kunne ikke. 20  Herodes havde nemlig stor respekt* for Johannes, som han vidste var en retfærdig og hellig mand,+ så han beskyttede ham. Efter at han havde hørt på ham, var han meget i tvivl om hvad han skulle gøre. Han var dog stadig glad for at lytte til hvad han havde at sige. 21  Men Herodias fik en mulighed da Herodes på sin fødselsdag+ holdt et aftenselskab for sine stormænd og kommandanterne og de mest prominente mænd i Galilæa.+ 22  Herodias’ datter kom ind og dansede til stor fornøjelse for Herodes og hans gæster,* så kongen sagde til pigen: “Bed mig om lige hvad du vil, og jeg vil give dig det.” 23  Ja, han sværgede over for hende: “Uanset hvad du beder mig om, vil jeg give dig det, om det så er halvdelen af mit kongerige.” 24  Så gik hun ud til sin mor og spurgte: “Hvad skal jeg bede om?” Hun sagde: “Johannes Døbers hoved.” 25  Hun skyndte sig ind til kongen og sagde: “Jeg ønsker at du med det samme giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.”+ 26  Selvom kongen blev meget ked af det, ville han ikke nægte hende det fordi han havde sværget foran gæsterne.* 27  Kongen sendte straks en livvagt afsted og befalede ham at komme med Johannes’ hoved. Så han gik ud og halshuggede ham i fængslet, 28  og han kom med hans hoved på et fad og gav det til pigen, og pigen gav det til sin mor. 29  Da hans disciple hørte om det, kom de og hentede hans lig og lagde det i en grav. 30  Apostlene vendte tilbage til Jesus og fortalte ham om alt det de havde gjort, og alt det de havde lært andre.+ 31  Og han sagde til dem: “Kom I med mig til et øde sted hvor vi kan være for os selv og I kan hvile jer lidt.”+ Der var nemlig mange som kom og gik, så de havde ikke engang tid til at spise.+ 32  Så sejlede de hen til et øde sted for at være for sig selv.+ 33  Men folk så dem sejle ud, og mange fik det at vide, og fra alle byerne skyndte folk sig afsted til fods og kom før dem. 34  Da han kom ud af båden, så han en masse mennesker, og han fik dyb medfølelse med dem,+ for de var som får uden hyrde.+ Og han begyndte at lære dem mange ting.+ 35  Det var sidst på eftermiddagen, og hans disciple kom hen til ham og sagde: “Her er øde, og det er allerede sent.+ 36  Send dem afsted så de kan gå ind til gårdene og landsbyerne i nærheden og købe sig noget at spise.”+ 37  Han svarede: “Giv I dem noget at spise.” Til det sagde de: “Skal vi gå ud og købe brød for 200 denarer for at give dem noget at spise?”+ 38  Han spurgte dem: “Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!” Det gjorde de og sagde: “Fem – og to fisk.”+ 39  Så gav han dem alle besked på at sætte sig i det grønne græs i grupper.+ 40  De slog sig ned i grupper på 100 og på 50. 41  Så tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og bad en bøn.*+ Bagefter brækkede han brødet i stykker og begyndte at give det til disciplene så de kunne dele det ud til folk, og han delte også de to fisk så alle kunne få noget. 42  Så spiste de alle og blev mætte, 43  og man samlede resterne sammen og fyldte 12 kurve, foruden de fisk der var tilovers.+ 44  Der var 5.000 mænd der havde spist. 45  Straks efter fik han sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den modsatte bred, mod Betsajda, mens han selv sendte folk afsted.+ 46  Efter at have taget afsked med dem gik han op på et bjerg for at bede.+ 47  Om aftenen var båden midt ude på søen, og han var alene inde på land.+ 48  Han så at det var hårdt for dem at ro, for der var modvind. Omkring den fjerde nattevagt gik han derfor ud til dem på søen, men det virkede som om han ville gå forbi dem. 49  Da de så ham komme gående på søen, tænkte de: “Det er noget overnaturligt!”*+ Og de skreg. 50  De så ham nemlig alle og blev forskrækkede. Men straks sagde han til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 51  Han kom op i båden til dem, og vinden lagde sig.+ De var helt forbløffede, 52  for de havde ikke lært af det der var sket med brødene, nej, deres hjerte var stadig langsomt til at forstå. 53  Da de nåede over til den modsatte bred, kom de til Genesaret og kastede anker i nærheden.+ 54  Men så snart de steg ud af båden, genkendte folk ham. 55  De løb rundt i hele egnen for at hente de syge på bårer og bære dem derhen hvor de havde hørt at han var. 56  Og uanset om han kom til en lille eller stor by eller ud på landet, anbragte man de syge på markedspladserne, og de tryglede ham om lov til at røre bare frynsen på hans yderklædning.+ Og alle der rørte ved den, blev raske.*

Fodnoter

Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “snuble”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “kobber”.
Eller “to klædninger på”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “frygt”.
Eller “dem der spiste sammen med ham; dem der lå til bords sammen med ham”.
Eller “dem der lå til bords”.
Eller “udtalte en velsignelse”.
Eller “et synsbedrag”.
Eller “frelst”.

Studienoter

sin hjemegn: Bogst.: “sin fars sted”, dvs. hans hjemby, Nazaret, det område hans nærmeste familie kom fra.

sin hjemegn: Se studienote til Mt 13:54.

tømrerens søn: Det græske ord tekton, der gengives med “tømrer”, er en almindelig betegnelse for en håndværker eller kunsthåndværker. Når det henviser til en der arbejder i træ, kan det betyde en der er i byggebranchen, en der fremstiller møbler, eller en der laver andre genstande af træ. Justinus Martyr, der levede i det andet århundrede, sagde om Jesus at ‘da han var blandt menneskene, arbejdede som han tømrer og fremstillede plove og åg’. Gamle bibeloversættelser på oldtidssprog støtter også tanken om en der arbejder i træ. Jesus var både kendt som “tømrerens søn” og som “tømreren”. (Mr 6:3) Åbenbart lærte Jesus tømrerfaget af sin adoptivfar, Josef. Drenge kom som regel i lære når de var mellem 12 og 15 år gamle, og oplæringen ville strække sig over mange år.

Jakob: Denne halvbror til Jesus er tydeligvis den samme Jakob som er omtalt i ApG 12:17 og Ga 1:19, og som skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jak 1:1.

Judas: Denne halvbror til Jesus er tydeligvis den Judas (græsk: Ioudas) der skrev den bog i Bibelen der har dette navn. – Jud 1.

tømreren: Jesus var både kendt som “tømreren” og “tømrerens søn”, og det giver os et indblik i Jesus’ liv mellem det tidspunkt hvor han var i templet som 12-årig, og begyndelsen af hans tjeneste. (Se studienote til Mt 13:55). Beretningerne i Matthæus- og Markusevangeliet supplerer hinanden.

søn af Maria: Dette er den eneste gang hvor Jesus bliver omtalt på den måde. Josef bliver ikke nævnt, så han er måske allerede død på dette tidspunkt. Noget andet der taler for den tanke, er at Jesus, lige inden han dør, beder Johannes om at tage sig af hans mor, Maria. – Joh 19:26, 27.

bror: Det græske ord adelfos kan i Bibelen henvise til et åndeligt bånd, men her bruges det om Jesus’ halvbrødre, Josef og Marias yngre sønner. Nogle der mener at Maria forblev jomfru efter at hun havde født Jesus, hævder at adelfos i dette tilfælde henviser til fætre. Men De Kristne Græske Skrifter bruger et specifikt udtryk når der er tale om en “fætter” (græsk: anepsios i Kol 4:10), og et andet udtryk for “Paulus’ nevø”, hans søsters søn (ApG 23:16). Og i Lu 21:16 finder vi flertalsformen af de græske ord adelfos og syggenes (gengivet med “brødre, slægtninge”). Disse eksempler viser at udtryk der beskriver familierelationer, ikke bliver brugt løst eller i flæng i De Kristne Græske Skrifter.

Jakob: Se studienote til Mt 13:55.

Judas: Se studienote til Mt 13:55.

udførte ikke nogen mirakler dér: Eller “var ikke i stand til at gøre nogen magtfulde gerninger dér”. Jesus kunne ikke udføre mange mirakler dér, og det skyldtes ikke at han manglede kraften til det, men at omstændighederne ikke tillod det. Folk i Nazaret manglede tro, og det afholdt Jesus fra at udføre mange mirakler dér. (Mt 13:58) Guds kraft skulle ikke spildes på mennesker som tvivlede og var uimodtagelige. – Se også Mt 10:14; Lu 16:29-31.

underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

virkelig forbavset over at de manglede tro: Markus er den eneste evangelieskribent der nævner hvor dybt berørt Jesus blev af den modtagelse han fik af folk i sin “hjemegn”. (Mt 13:57, 58; se også “Introduktion til Markus”). Det græske udtryk der er gengivet med “virkelig forbavset”, bliver ofte anvendt til at beskrive den måde folk reagerede på når de var vidne til Jesus’ mirakler og undervisning (Mr 5:20; 15:5), men ved to lejligheder bliver det brugt til at beskrive hvordan Jesus reagerede. Han blev forbavset over en officers stærke tro (Mt 8:10; Lu 7:9), og her er han både forbavset og chokeret over hvor lidt tro folk i Nazaret havde.

gik rundt til landsbyerne i omegnen: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ tredje forkyndertur gennem Galilæa. (Mt 9:35; Lu 9:1) Udtrykket “gik rundt” kan antyde at han grundigt gennemgik området og, ifølge nogle, vendte tilbage til sit udgangspunkt. Et vigtigt aspekt ved Jesus’ tjeneste var at han underviste. – Se studienote til Mt 4:23.

blive der indtil I rejser videre fra stedet: Jesus gav sine disciple instruktioner om at når de kom til en by, skulle de blive der hvor man viste dem gæstfrihed, og ikke ‘hele tiden flytte fra hus til hus’. (Lu 10:1-7) Ved ikke at prøve at finde frem til dem der kunne tilbyde flere bekvemmeligheder, bedre mad eller flere materielle ting, ville de vise at disse ting var mindre vigtige i forhold til deres opgave med at forkynde.

ryste det støv af som er på jeres fødder: Denne handling viste at disciplene fralagde sig ansvaret for de konsekvenser Gud ville bringe over dem de forkyndte for. En lignende udtalelse findes i Mt 10:14 og Lu 9:5. Markus og Lukas tilføjer ordene for at vise at de er blevet advaret, bogst.: “som et vidnesbyrd for [eller “imod”] dem”. Paulus og Barnabas fulgte denne fremgangsmåde i Antiokia i Pisidien (ApG 13:51), og da Paulus gjorde noget lignende i Korinth og rystede støvet af sit tøj, gav han følgende forklaring: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren.” (ApG 18:6) Sådanne handlinger var ikke ukendte for disciplene, for fromme jøder der havde rejst gennem ikkejødiske lande, plejede at ryste det støv de betragtede som urent, af deres sandaler før de igen betrådte jødisk område. Men Jesus havde tydeligvis noget andet i tanke da han gav disse instruktioner til sine disciple.

indgned mange syge med olie: Der er tale om en symbolsk handling. Selvom olie var kendt for sine helbredende egenskaber (se også Lu 10:34), var det ikke selve olien der helbredte dem der var syge, men Guds hellige ånds mirakuløse virke. – Lu 9:1, 6.

Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. – Se Ordforklaring.

var lokalfyrste: Bogst.: “var tetrark”, dvs. en der herskede over et mindre område eller en landsdel, og som havde fået sit embede betroet af de romerske myndigheder. – Se studienoter til Mt 14:1; Mr 6:14.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Både her og i Mr 6:14, 24 bruges der på græsk et udtryk der kan oversættes med “en der døber”. I Mr 6:25; 8:28 og i Matthæus- og Lukasevangeliet anvendes en anden, men nært beslægtet betegnelse, nemlig navneordet Baptistes. Mr 6:24, 25 forekommer begge udtryk i grundteksten. – Se studienote til Mt 3:1.

Kong Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. (Se Ordforklaring: “Herodes”). Matthæus og Lukas anvender Antipas’ officielle romerske titel “tetrark”, eller “lokalfyrste”. (Se studienoter til Mt 14:1; Lu 3:1). Han havde myndighed over områderne Galilæa og Peræa. I daglig tale omtalte man ham som “kongen”, en titel som Matthæus bruger en enkelt gang (Mt 14:9), og det er den eneste titel Markus anvender om Herodes. – Mr 6:22, 25-27.

man sagde: Bogst.: “de sagde”. I nogle håndskrifter står der: “han sagde”.

Døber: Se studienote til Mr 1:4.

sin bror Filips hustru, Herodias: Herodes Antipas forelskede sig i Herodias, der var gift med hans halvbror Herodes Filip. Herodias blev skilt fra Filip, Antipas blev skilt fra sin kone, og Herodias og Antipas blev gift. Johannes Døber blev arresteret fordi han kritiserede dette umoralske ægteskab der var i modstrid med jødisk lov.

sin bror Filips hustru, Herodias: Se studienote til Mt 14:3.

vidste var en retfærdig og hellig mand: Herodes lyttede til Johannes og beskyttede ham fordi han vidste at Johannes var en retfærdig og hellig mand. Herodes havde stor respekt for Johannes, men frygten for at tabe ansigt over for sine gæster og hans mangel på tro førte til at han fik Johannes slået ihjel. Den jødiske historiker Josefus omtalte Johannes Døber som “en god mand”.

arresteret Johannes ... og sat ham i fængsel: Bibelen nævner ikke noget om hvor dette foregik. Josefus skriver at Johannes blev fængslet og henrettet i den fæstning der hed Makærus, som lå på den østlige side af Det Døde Hav. (Jewish Antiquities, 18. bog, kapitel 5, afsnit 2 [Loeb 18.119]) Det er muligt at Johannes sad i det fængsel i noget tid. (Mt 4:12) Men meget tyder på at han ved sin død sad fængslet i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for dette, er følgende: (1) Det ser ud til at Johannes sad fængslet i nærheden af hvor Jesus udførte sin tjeneste i Galilæa. Johannes hørte om alt det Jesus gjorde, og fra fængslet sendte han sine disciple hen for at tale med Jesus. (Mt 11:1-3) (2) Markus skriver at “de mest prominente mænd i Galilæa” deltog i Herodes’ fødselsdagsfest, og det indikerer at den blev holdt i Herodes’ residens i Tiberias. Johannes sad tydeligvis fængslet tæt på hvor festen blev holdt. – Mr 6:21-29; Mt 14:6-11.

fejrede sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias. (Se studienoter til Mt 14:3; Mr 6:21). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.

sin fødselsdag: Denne begivenhed fandt sandsynligvis sted i Herodes Antipas’ residens i Tiberias, en by der lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Noget der taler for det, er at Markus her nævner at de mest prominente mænd i Galilæa var med til festen. (Se studienoter til Mt 14:3, 6). Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester – den ene er den der er nævnt her, hvor Johannes blev halshugget; den anden er en faraos fødselsdag, hvor den egyptiske herskers overbager blev henrettet. (1Mo 40:18-22) De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt en stor fest, nogle fik et ønske opfyldt, og begge huskes for at der fandt en henrettelse sted.

kommandanterne: Det græske ord chiliarchos (chiliark) betyder bogstaveligt “anfører for tusind mand”, dvs. soldater. Ordet sigter til en romersk kommandant. Der var seks kommandanter i hver legion. Legionen var dog ikke delt i seks enheder, men hver kommandant havde befalingen over hele legionen en sjettedel af tiden. En kommandant havde stor myndighed, og han kunne udnævne og indsætte officerer. Det græske ord kan også referere til højtstående militærfolk i bred forstand. I betragtning af at der var mænd af så høj rang til stede, følte Herodes sig tvunget til at holde sit løfte og befalede derfor at Johannes Døber skulle halshugges.

Herodias’ datter: Datter af Herodes Filip og Herodias, hun var Herodias’ eneste barn. Hendes navn, Salome, nævnes ikke i Bibelen, men det forekommer i Josefus’ skrifter. På et tidspunkt giftede Herodes Antipas sig med Salomes mor på trods af at hun allerede var gift med hans halvbror Filip, og derfor var det et umoralsk forhold.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Både her og i Mr 6:14, 24 bruges der på græsk et udtryk der kan oversættes med “en der døber”. I Mr 6:25; 8:28 og i Matthæus- og Lukasevangeliet anvendes en anden, men nært beslægtet betegnelse, nemlig navneordet Baptistes. Mr 6:24, 25 forekommer begge udtryk i grundteksten. – Se studienote til Mt 3:1.

Døbers: Se studienote til Mr 1:4.

sværget: Eller “aflagt eder”. I grundteksten står “eder” i flertal (i modsætning til entalsformen i Mt 14:7), og det kan indikere at Herodes understregede eller bekræftede sit løfte med flere eder.

havde sværget: Eller “havde aflagt eder”. I grundteksten står “eder” i flertal, og det kan indikere at Herodes understregede eller bekræftede sit løfte til Herodias’ datter (Mr 6:23) med flere eder. – Se studienote til Mt 14:9.

en livvagt: Det græske ord der forekommer her i grundteksten, er spekoulator, et låneord fra latin (speculator), og det kan betyde en livvagt, en kurer og nogle gange en bøddel. Der er omkring 30 forekomster af græske ord der kommer af latin, i De Kristne Græske Skrifter, især i Markus- og Matthæusevangeliet, udtryk der knytter sig til militæret, retsvæsnet, betegnelser for mønter og forskellige brugsgenstande i hjemmet. Markus er den bibelskribent der oftest bruger dem, og det får mange til at mene at han skrev sit evangelium i Rom, og at han hovedsageligt skrev med ikkejøder, især romere, i tanke. – Se studienote til Joh 19:20.

grav: Eller “mindegrav”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

dyb medfølelse med: Eller “inderligt ondt af”. – Se studienote til Mt 9:36.

Giv I dem noget at spise: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier. – Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13.

denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

fisk: På Bibelens tid blev fisk som regel tilberedt ved at man stegte dem eller saltede og tørrede dem, og de blev ofte spist med brød til. De fisk Jesus brugte, var sandsynligvis saltede og tørrede.

brækkede han brødet i stykker: Brødene var ofte flade og sprøde, og derfor var det almindeligt at brække dem i stykker før man spiste dem. – Mt 14:19; 15:36; 26:26; Mr 8:6; Lu 9:16.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mr 6:43; 8:8, 20 og parallelberetningerne i Mt 14:20; 15:37; 16:9, 10), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste de 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mr 8:8, 19.

kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mr 8:19, 20.

5.000 mænd: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier (Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13), men det er kun Matthæus der omtaler kvinderne og børnene. Muligvis var der langt over 15.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.

fjerde nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 3 til solopgang ca. kl. 6. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig.

fjerde nattevagt: Se studienote til Mt 14:25.

det virkede som om han ville: Eller “han var ved at”. Fra disciplenes synsvinkel så det åbenbart ud som om Jesus ville gå forbi dem.

de havde ikke lært af det der var sket med brødene: Der var kun gået nogle få timer siden disciplene havde set Jesus forøge mængden af brød på mirakuløs vis. Denne hændelse var et bevis på hvor meget kraft Jesus havde fået ved hjælp af hellig ånd. Men fordi disciplene ikke havde lært hvad der lå bag dette mirakel, blev de meget forbavset over at se Jesus gå på vandet og få stormen til at lægge sig. I begyndelsen troede de endda at det at Jesus gik på vandet, bare var et synsbedrag, “noget overnaturligt”. – Mr 6:49.

Genesaret: En lille slette der er ca. 5 km lang og 2,5 km bred ved den nordvestlige bred af Galilæas Sø. I Lu 5:1 bliver Galilæas Sø omtalt som “Genesaret Sø”.

Genesaret: Se studienote til Mt 14:34.

Medieindhold

Stav og madpose
Stav og madpose

Kæppe, stokke eller stave blev ofte brugt af fortidens hebræere til forskellige formål, for eksempel som støtte (2Mo 12:11; Zak 8:4; He 11:21), til at forsvare og beskytte sig med (2Sa 23:21), til at tærske med (Esa 28:27) og til at høste oliven. (5Mo 24:20; Esa 24:13) En madpose var en slags taske der som regel var af læder, og som man bar over skulderen. Rejsende, hyrder, landmænd og andre havde mad, tøj og andre ting i den. Da Jesus sendte sine apostle ud på en forkyndertur, gav han dem blandt andet instruktioner angående stave og madposer. Apostlene skulle tage af sted uden at lade sig distrahere ved at fremskaffe ekstra ting at tage med; Jehova ville sørge for dem. – Se studienoter til Lu 9:3 og 10:4 for at få en forklaring på hvordan detaljerne i Jesus’ instruktioner skal forstås.

Kurve
Kurve

I Bibelen bliver forskellige ord brugt til at beskrive forskellige former for kurve. For eksempel indikerer det græske ord der bruges i forbindelse med at Jesus mirakuløst sørgede for mad til omkring 5.000 mænd, at de 12 kurve har været relativt små fletkurve som man kunne bære i hænderne. Men et andet græsk ord bruges til at beskrive de syv kurve der blev brugt til at indsamle det der var tilovers da Jesus sørgede for mad til 4.000 mænd. (Mr 8:8, 9) Det ord beskriver en stor kurv, og det er det samme ord der bruges til at beskrive den kurv der blev brugt da Paulus blev firet ned til jorden gennem en åbning i muren i Damaskus. – ApG 9:25.

Torvet
Torvet

Et torv eller en markedsplads kunne ligge ved en vej, som den der vises her. Ofte lagde sælgerne så mange varer ud på gaden at de var i vejen for trafikken. De lokale folk kunne her købe ting til husholdningen, for eksempel friske madvarer, men også lertøj og dyre genstande af glas. Fordi man ikke havde mulighed for at opbevare maden køligt, måtte folk købe ind på torvet hver dag. Når de kom, kunne de høre nyheder fra rejsende købmænd og andre besøgende, børnene kunne lege, og de arbejdsløse kunne vente på at nogen ville hyre dem. Jesus helbredte syge, og Paulus forkyndte på et torv. (ApG 17:17) De stolte skriftlærde og farisæere elskede at man lagde mærke til dem og hilste på dem på disse offentlige steder.