Ifølge Lukas 21:1-38

21  Han kiggede nu op og så de rige lægge deres gaver i bidragsbøsserne.+  Han fik øje på en fattig enke der lagde to småmønter i,+  og han sagde: “Jeg siger jer at denne fattige enke har lagt mere i end alle de andre.+  For de gav alle* af deres overskud, men fattig som hun er, gav hun alt hvad hun havde at leve af.”+  Senere, da nogle talte om at templet var smykket med smukke sten og ting der var viet til det,+  sagde han: “Med hensyn til de ting som I nu ser, så vil der komme dage hvor der ikke vil ligge to sten oven på hinanden* uden at de vil blive revet ned.”+  Så spurgte de ham: “Lærer, hvornår vil alt det ske, og hvad vil være tegnet på at det skal til at ske?”+  Han sagde: “Pas på I ikke bliver vildledt,+ for mange vil komme i mit navn og sige: ‘Det er mig’ og: ‘Tiden er nær.’ Følg ikke efter dem.+  Og når I hører lyden af krig og uroligheder,* så bliv ikke grebet af panik. For det er ting der nødvendigvis først må ske, men enden kommer ikke straks.”+ 10  Så sagde han til dem: “Nation skal gå i krig mod nation,+ og rige mod rige.+ 11  Der vil være store jordskælv, og det ene sted efter det andet hungersnød og epidemier,+ og folk vil se skræmmende ting og store tegn fra himlen. 12  Men før alt det sker, vil man arrestere jer og forfølge jer+ og overgive jer til synagoger og kaste jer i fængsel. I vil blive ført frem for konger og statholdere for mit navns skyld.+ 13  Det vil give jer mulighed for at aflægge et vidnesbyrd. 14  Beslut derfor i jeres hjerte at I ikke i forvejen vil øve jer på hvordan I skal forsvare jer,+ 15  for jeg vil give jer ord og visdom som alle jeres modstandere tilsammen ikke vil kunne modstå eller modsige.+ 16  Desuden vil endda forældre, brødre, slægtninge og venner overgive* jer, og de vil slå nogle af jer ihjel,+ 17  og I vil blive hadet af alle på grund af mit navn.+ 18  Men ikke engang et hår på jeres hoved vil blive krummet.+ 19  Vær udholdende, så vil I bevare livet.+ 20  Når I ser Jerusalem omringet af hære,+ ved I at byen snart vil blive ødelagt.+ 21  Så skal de der er i Judæa, flygte til bjergene,+ de der er inde i byen, skal forlade den, og de der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen, 22  for dette er de dage hvor retfærdigheden sker fyldest så alt det der står skrevet, kan blive opfyldt. 23  Stakkels de gravide kvinder og dem der har et barn at amme i de dage!+ For der vil være stor nød i landet, og Gud vil lade sin vrede ramme dette folk. 24  De skal falde for sværdet og føres som fanger til alle nationerne,+ og Jerusalem skal trampes ned af nationerne indtil nationernes fastsatte tider er udløbet.+ 25  Der vil være tegn i sol og måne og stjerner,+ og på jorden vil der være angst blandt nationerne som ikke ved hvad de skal gøre, på grund af havets larmen og dets oprør. 26  Mennesker vil besvime af frygt og i forventning om det der kommer over den beboede jord, for himlenes kræfter vil blive rystet.+ 27  Og så skal de se Menneskesønnen+ komme i en sky med magt og stor herlighed.+ 28  Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres befrielse nærmer sig.” 29  Så fortalte han dem en lignelse: “Læg mærke til figentræet og alle de andre træer.+ 30  Når I ser at de springer ud, ved I at nu er sommeren nær. 31  Sådan ved I også når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær. 32  Jeg skal sige jer at denne generation afgjort ikke skal forsvinde før alt dette sker.+ 33  Himlen og jorden vil forsvinde, men mine ord vil afgjort ikke forsvinde.+ 34  Men vær opmærksomme på jer selv så jeres hjerte aldrig bliver tynget af fråseri og drikkeri+ og livets bekymringer*+ og den dag pludselig, på et øjeblik, kommer over jer 35  som en fælde.+ For den vil komme over alle dem der bor på hele jorden. 36  Hold jer derfor vågne+ mens I hele tiden beder+ så I kan undslippe alle disse ting der skal ske, og bestå over for Menneskesønnen.”+ 37  Om dagen underviste han i templet, men om aftenen gik han ud og overnattede på det bjerg der hedder Oliebjerget. 38  Og folk kom til ham tidligt om morgenen for at høre ham i templet.

Fodnoter

Eller “bidrog til gaverne”.
Bogst.: “ikke skal lades sten på sten tilbage”.
Eller “opstande”.
Eller “forråde”.
Eller “bekymringer med hensyn til livets opretholdelse; det daglige livs bekymringer”.

Studienoter

bidragsbøsserne: Gamle jødiske kilder siger at disse bidragsbøsser, eller beholdere, var formet som trompeter, eller horn, med små åbninger foroven. Folk lagde bidrag til forskellige formål i dem. Det græske ord der bruges her, findes også i Joh 8:20, hvor det er oversat med “skatkammeret”. Dette udtryk sigter åbenbart til et sted i Kvindernes Forgård. (Se studienote til Mt 27:6 og Tillæg B11). Ifølge rabbinske kilder var der placeret 13 bidragsbøsser langs med muren i denne forgård. Man mener at der også var et stort skatkammer i templet, hvor pengene fra bidragsbøsserne blev bragt hen.

bidragsbøsserne: Se studienote til Mr 12:41.

fattig: Det græske ord penichros der er brugt her, kan betegne en person der mangler livets basale fornødenheder, eller en for hvem livet er en kamp. Det er den eneste gang ordet bruges i De Kristne Græske Skrifter.

to småmønter: Bogst.: “to lepta”. Lepta er flertal af det græske ord lepton, der hentyder til “noget der er småt og tyndt”. En lepton var en mønt hvis værdi svarede til 1/128 af en denar. Det var åbenbart den mindste mønt af kobber eller bronze som blev brugt i Israel. – Se Ordforklaring: “Lepton” og Tillæg B14.

to småmønter: Bogst.: “to lepta”. Lepta er flertal af det græske ord lepton, der hentyder til “noget der er småt og tyndt”. En lepton var en mønt hvis værdi svarede til 1/128 af en denar. Det var åbenbart den mindste mønt af kobber eller bronze som blev brugt i Israel. – Se Ordforklaring: “Lepton” og Tillæg B14.

alt hvad hun havde at leve af: Som det fremgår af studienoten til Lu 21:2, var de to mønter som enken lagde i bidragsbøssen, “to lepta”, som svarede til 1/64 af en dagløn. En lepton var den mindste mønt der fandtes i Israel på den tid. Ifølge Mt 10:29 kunne man for en assarion (der svarede til otte lepta) købe to spurve, der var blandt de billigste fugle man kunne spise. Denne enke havde derfor kun halvdelen af det beløb der skulle til for at købe en spurv, som knap nok udgjorde et enkelt måltid.

Det er mig: Dvs. Kristus, eller Messias. – Sammenlign med parallelberetningen i Mt 24:5.

Det er mig: Se studienote til Mr 13:6.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord der bruges her (telos), adskiller sig fra det græske ord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende; den absolutte ende”. – Se studienote til Mt 24:6.

nation: Det græske ord ethnos har en bred betydning og kan henvise til mennesker der lever inden for bestemte politiske eller geografiske grænser, som for eksempel et land, men det kan også henvise til en etnisk gruppe. – Se studienote til Mt 24:14.

gå i krig: Eller “vil blive bragt til at rejse sig; vil blive ansporet til”. Her indeholder det græske ord tanken om “at gå mod nogen i fjendskab” og kan også gengives “gribe til våben”.

Nation: Se studienote til Mt 24:7.

gå i krig: Se studienote til Mt 24:7.

epidemier: Eller “udbredte sygdomme; pest”. Af de tre evangelieskribenter der nedskrev Jesus’ store profeti om endens tid, er det kun Lukas der nævner dette element i det sammensatte “tegn”. (Lu 21:7; Mt 24:3, 7; Mr 13:4, 8) De tre beretninger supplerer hinanden. Det eneste sted i Bibelen det græske ord for “epidemi” ellers forekommer, er i ApG 24:5, hvor det bruges i overført betydning om en der opfattes som “en plage”, en der skaber problemer, en ballademager eller trussel mod den offentlige orden.

se skræmmende ting: Udtrykket kommer af det græske udsagnsord fobeo, der betyder “at frygte”. Ordet forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det henviser åbenbart til forfærdende begivenheder.

ord: Eller “kraftfuld tale”. Bogst.: “en mund”. Her bliver det græske ord stoma brugt synonymt med tale eller evnen til at tale.

udholdende: Det græske navneord hypomone bliver brugt i Bibelen til at betegne en modig, standhaftig eller tålmodig udholdenhed der ikke svækkes af hindringer, forfølgelser, prøvelser eller fristelser. Det beslægtede udsagnsord hypomeno (“at holde ud”) betyder bogstaveligt “at forblive under”. Det bruges ofte i betydningen “at blive i stedet for at flygte; at stå fast; holde ud; være urokkelig”. – Mt 10:22; Ro 12:12; He 10:32; Jak 5:11.

bevare livet: Eller “vinde jeres liv (sjæle)”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). Det sigter ofte til en persons liv, enten nu eller i fremtiden. I denne sammenhæng er det nogle gange blevet oversat med “jeres fremtidige liv” eller “jeres virkelige liv”.

byen: Eller “hun”. I denne sammenhæng er navnet Jerusalem på græsk et hunkønsord, mens det i andre sammenhænge er et intetkønsord.

byen: Eller “hun”. I denne sammenhæng er navnet Jerusalem på græsk et hunkønsord, mens det i andre sammenhænge er et intetkønsord.

Judæa: Dvs. den romerske provins Judæa.

til bjergene: Ifølge historikeren Eusebios der levede i det fjerde århundrede, flygtede de kristne i Judæa og Jerusalem over Jordanfloden til Pella, en by i Dekapolis’ bjergegne. – Se Tillæg B10.

byen: Dvs. byen Jerusalem. – Se studienote til Lu 21:20.

de dage hvor retfærdigheden sker fyldest: Eller “hævnens dage”, dvs. Guds hævn og dom. Ved en tidligere lejlighed, i en synagoge i Nazaret, citerede Jesus en del af Esajas’ profeti (Esa 61:1, 2) og møntede den på sig selv, men beretningen siger ikke noget om at han oplæste ordene om “en dag med hævn fra vores Gud“. (Lu 4:16-21) Jesus forkyndte dog her om “hævnens dage”, da han forudsagde at Jerusalem ville blive omringet af hære. Guds hævn er blandt det der står skrevet i De Hebraiske Skrifter. Det samme græske ord der her er oversat “retfærdigheden sker fyldest” eller “hævnens”, findes i Septuaginta i 5Mo 32:35, Jer 46:10 [26:10, LXX] og Ho 9:7. I disse vers er det tilsvarende hebraiske udtryk gengivet med “hævnen”, “hævnens [dag]” eller “regnskabets [dage]”.

nationernes fastsatte tider: Eller “hedningernes tider”. Det græske ord kairos (her er flertalsformen oversat med “fastsatte tider”) kan referere til et bestemt tidspunkt, en fastsat tidsperiode eller “en tid” som er kendetegnet af bestemte ting eller begivenheder. (Mt 13:30; 21:34; Mr 11:13) Det bruges om “den fastsatte tid” for begyndelsen af Jesus’ tjeneste (Mr 1:15) eller den “fastsatte tid” for hans død (Mt 26:18, fdn.). Udtrykket kairos bruges også om fremtidige tidspunkter eller perioder i Guds ordning eller tidsplan, især i forbindelse med Kristus’ nærværelse og hans rige. (ApG 1:7; 3:19; 1Ts 5:1) I betragtning af hvordan ordet kairos bruges i bibelteksten, henviser udtrykket “nationernes fastsatte tider” åbenbart ikke til en ubestemt eller ubegrænset tidsperiode, men til en fastsat tidsperiode, en der har en begyndelse og afslutning. Ordet “nationernes” eller “hedningernes” er en oversættelse af flertalsformen af det græske ord ethnos, som i Bibelen særligt bruges om de ikkejødiske nationer.

den beboede jord: Det græske ord for “beboede jord” (oikoumene) henviser til jorden som menneskets bolig. – Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14.

se: Det græske udsagnsord der er oversat med “se”, kan bogstaveligt betyde at “se en genstand; betragte; skue”, men det kan også bruges i overført betydning om det indre blik og betyde at “opfatte; indse”. – Ef 1:18.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

himlens skyer: Skyer gør det ofte vanskeligere, ikke lettere, at se noget, men man kan “se” med forstandens øjne. – ApG 1:9.

se: Se studienote til Mt 24:30.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

i en sky: Se studienote til Mt 24:30.

Himlen og jorden vil forsvinde: Andre skriftsteder viser at himlen og jorden vil bestå for evigt. (1Mo 9:16; Sl 104:5; Præ 1:4) Så Jesus’ ord her kan opfattes som en hyperbel og betyde at selvom det umulige skulle ske, at himlen og jorden virkelig forsvandt, ville Jesus’ ord stadig blive opfyldt. (Se også Mt 5:18) Men i dette tilfælde kan der også være tale om den symbolske himmel og jord der kaldes “den tidligere himmel og den tidligere jord” i Åb 21:1.

mine ord vil afgjort ikke forsvinde: På græsk anvendes der her to nægtelser sammen med udsagnsordet, og det understreger tydeligt at en tanke forkastes. Det er med til at betone varigheden af Jesus’ ord.

Himlen og jorden vil forsvinde: Se studienote til Mt 24:35.

mine ord vil afgjort ikke forsvinde: Se studienote til Mt 24:35.

bestå: I Bibelen bliver dette ord nogle gange brugt til at vise at en person eller gruppe har en godkendt stilling eller står i et godkendt forhold til en der har myndighed. (Sl 1:5; 5:5; Ord 22:29; Lu 1:19) For eksempel fortæller Åb 7:9, 15 at en stor skare “stod foran tronen og foran Lammet”, hvilket viser at den er godkendt af Gud og Jesus og har deres velvilje.

overnattede på det bjerg: I de sidste fire dage af sit liv på jorden, var Jesus travlt optaget i Jerusalem om dagen. Om aftenen forlod han og hans disciple byen for at overnatte i landsbyen Betania på den østlige skråning af Oliebjerget, uden tvivl hos Martha, Maria og Lazarus. – Mt 21:17; Mr 11:11.

Medieindhold

Bidragsbøsserne og enken
Bidragsbøsserne og enken

Ifølge rabbinske kilder var der 13 bidragsbøsser i det tempel der blev bygget af Herodes; de blev kaldt shofar-bidragsbøsser. Det hebraiske ord shofar betyder “vædderhorn”, hvilket viser at i hvert fald en del af bidragsbøssen har haft form som et horn, eller en trompet. De der hørte Jesus fordømme dem der i overført betydning lod trompeten lyde når de gav gaver til de fattige, har måske tænkt på den lyd mønterne lavede når de blev lagt i disse trompetformede bidragsbøsser. (Mt 6:2) De to små mønter som enken gav, klingede sikkert ikke særlig højt, men Jesus viste at både enken og hendes bidrag var meget værd i Jehovas øjne.

Sten fra tempelbjerget
Sten fra tempelbjerget

Disse sten der ligger ved den sydlige del af vestmuren, menes at have været en del af bygningerne fra det første århundrede. De er blevet efterladt som en påmindelse om romernes ødelæggelse af Jerusalem og templet.

Judæa Capta-mønt
Judæa Capta-mønt

I den vigtige profeti om hvad der ville ske med Jerusalem og templet, forudsagde Jesus at indbyggerne i Judæa skulle “føres som fanger til alle nationerne”. (Lu 21:21, 24) Mønten der vises her, er et tydeligt bevis på at Jesus’ ord gik i opfyldelse. Sådanne mønter, der mindes erobringen af Judæa, blev først fremstillet i år 71 e.v.t. Den ene side af mønten har et billede af Titus, der var søn af kejser Vespasian. Titus fuldførte erobringen af Judæa som Vespasian havde begyndt. På den anden side er der en palme i midten, en judæisk mand med hænderne bundet på ryggen til venstre, og til højre sidder en jødisk kvinde og sørger. Inskriptionen lyder “IVDAEA CAPTA”, der betyder “Judæa i fangenskab”.

Romersk sværd
Romersk sværd

Jesus forudsagde at indbyggerne i Jerusalem og Judæa ville “falde for sværdet”. (Lu 21:24) Det 2.000 år gamle sværd der ses på billedet, tilhørte sikkert en soldat der gjorde tjeneste i det romerske infanteri som var udstationeret i Jerusalem i år 66 da oprøret mod romerne brød ud. Sværdet er omkring 60 cm langt, og resterne af dets læderskede sidder stadig på det. Det blev for nylig fundet (offentliggjort i 2011) da arkæologer udgravede en afløbskanal mellem Davidsbyen og den arkæologiske have der er i nærheden af Vestmuren i Jerusalem. Denne kanal blev tilsyneladende brugt som skjulested for Jerusalems indbyggere i den turbulente tid indtil ødelæggelsen af Jerusalem i år 70.