Ifølge Markus 13:1-37

13  Da han var på vej ud af templet, sagde en af hans disciple til ham: “Lærer, se de imponerende sten og bygninger!”+  Men Jesus sagde til ham: “Hvorfor ser du på de store bygninger? Der skal afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden* uden at de bliver revet ned.”+  Mens han sad på Oliebjerget med udsigt til templet, spurgte Peter, Jakob, Johannes og Andreas da de var alene med ham:  “Fortæl os: Hvornår vil alt det ske, og hvad vil være tegnet på at det nærmer sig sin afslutning?”+  Så sagde Jesus til dem: “Pas på at ingen vildleder jer.+  Mange vil komme i mit navn og sige: ‘Det er mig.’ Og de vil vildlede mange.  Og når I hører lyden af krig og meldinger om krige, så bliv ikke foruroligede. Det er ting der nødvendigvis må ske, men enden er der ikke endnu.+  For nation skal gå i krig mod nation, og rige mod rige;+ der vil være jordskælv det ene sted efter det andet; der vil også være hungersnød.+ Det er begyndelsen på en tid med store lidelser.+  Men I skal være på vagt. Folk vil overgive jer til lokale domstole,+ og man vil slå jer i synagoger,+ og I vil blive stillet for statholdere og konger for min skyld så I kan aflægge vidnesbyrd over for dem.+ 10  Desuden skal den gode nyhed først forkyndes for alle nationerne.+ 11  Men når de fører jer afsted for at overgive jer, så vær ikke i forvejen bekymret for hvad I skal sige, men sig det der bliver givet jer i samme øjeblik, for det er ikke jer der taler, men den hellige ånd.+ 12  Desuden vil en mand overgive sin bror til døden, og en far sit barn, og børn vil gøre oprør mod deres forældre og få dem slået ihjel.+ 13  Og I vil blive hadet af alle på grund af mit navn,+ men den der holder ud+ til enden,+ bliver frelst.+ 14  Men når I ser at afskyeligheden der ødelægger,+ står hvor den ikke bør stå (den der læser dette, skal bruge dømmekraft), så skal de der er i Judæa, flygte til bjergene.+ 15  Den der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset,+ 16  og den der er på marken, skal ikke gå hjem og hente sin yderklædning. 17  Stakkels de gravide kvinder og dem der har et barn at amme i de dage!+ 18  Bliv ved med at bede om at det ikke sker om vinteren, 19  for i de dage vil der være en tid med trængsler,+ en tid der ikke har været magen til siden begyndelsen af Guds skaberværk,* og som aldrig vil komme igen.+ 20  Og hvis Jehova ikke afkortede dagene, ville ingen blive frelst. Men på grund af de udvalgte, dem han har udvalgt, har han afkortet dagene.+ 21  Og hvis nogen da siger til jer: ‘Se! Her er Kristus’ eller: ‘Se! Dér er han’, skal I ikke tro på det.+ 22  For der vil komme falske profeter og nogle der påstår at de er Kristus,+ og de vil gøre tegn og undere for om muligt at vildlede de udvalgte. 23  I skal derfor passe på.+ Jeg har fortalt jer alt i forvejen. 24  Men i de dage, efter de trængsler, vil solen blive formørket, og månen vil ikke skinne,+ 25  og stjernerne vil falde ned fra himlen, og kræfterne i himlene vil blive rystet. 26  Så skal de se Menneskesønnen+ komme i skyerne med stor magt og herlighed.+ 27  Og så vil han sende englene ud, og han vil samle sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, ja, fra jordens ende til himlens ende.+ 28  Lær noget af denne sammenligning med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og får blade, ved I at sommeren er nær.+ 29  Sådan ved I også når I ser disse ting ske, at han er nær og står ved døren.+ 30  Jeg skal sige jer at denne generation afgjort ikke skal forsvinde før alt dette sker.+ 31  Himlen og jorden vil forsvinde,+ men mine ord vil afgjort ikke forsvinde.+ 32  Ingen kender den dag eller time, hverken englene i himlen eller Sønnen – kun Faren.+ 33  Hold øjnene åbne,+ og hold jer vågne, for I ved ikke hvornår tiden* er inde.+ 34  Det er som en mand der rejste til udlandet. Inden han tog afsted, gav han sine trælle ansvaret for huset,+ tildelte hver af dem en arbejdsopgave og befalede dørvogteren at være på vagt.+ 35  Hold jer derfor vågne – for I ved ikke hvornår husets herre kommer,+ om det er sent på dagen eller ved midnat eller før daggry eller tidligt om morgenen+ 36  så han ikke finder jer sovende når han pludselig kommer.+ 37  Men det jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.”+

Fodnoter

Bogst.: “ikke lades sten på sten tilbage”.
Bogst.: “fra skabningens begyndelse, den som Gud skabte, og indtil nu (indtil den nuværende tid)”.
Eller “den fastsatte tid”.

Studienoter

afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden: Jesus’ profeti fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i år 70 da romerne ødelagde Jerusalem og templet. Med undtagelse af nogle få dele af muren blev byen jævnet med jorden.

Der skal afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden: Se studienote til Mt 24:2.

med udsigt til templet: Eller “lige over for templet”. Markus forklarer at man kunne se templet fra Oliebjerget, en forklaring der var unødvendig for de fleste jødiske læsere. – Se “Introduktion til Markus.”

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord (telos) der bruges her, adskiller sig fra det græske navneord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3, og er forskelligt fra det græske udsagnsord der oversættes med “nærmer sig sin afslutning” (synteleo) i Mr 13:4. – Se studienoterne til Mt 24:3; Mr 13:4 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende; den absolutte ende”. – Se studienote til Mr 13:7.

nærmer sig sin afslutning: Oversat fra det græske udsagnsord synteleo, der er beslægtet med navneordet synteleia, som betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”, og findes i parallelberetningen i Mt 24:3. (Det græske ord synteleia forekommer også i Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26). Ordet “afslutning” henviser her til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mr 13:7, 13, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoterne til Mr 13:7, 13 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

Det er mig: Dvs. Kristus, eller Messias. – Sammenlign med parallelberetningen i Mt 24:5.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

nærmer sig sin afslutning: Oversat fra det græske udsagnsord synteleo, der er beslægtet med navneordet synteleia, som betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”, og findes i parallelberetningen i Mt 24:3. (Det græske ord synteleia forekommer også i Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26). Ordet “afslutning” henviser her til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mr 13:7, 13, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoterne til Mr 13:7, 13 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord (telos) der bruges her, adskiller sig fra det græske navneord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3, og er forskelligt fra det græske udsagnsord der oversættes med “nærmer sig sin afslutning” (synteleo) i Mr 13:4. – Se studienoterne til Mt 24:3; Mr 13:4 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

alle nationerne: Dette udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet og viste disciplene at arbejdet ville indebære at der ikke kun skulle forkyndes for jøder. Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

gå i krig: Eller “vil blive bragt til at rejse sig; vil blive ansporet til”. Her indeholder det græske ord tanken om “at gå mod nogen i fjendskab” og kan også gengives “gribe til våben”.

nation: Det græske ord ethnos har en bred betydning og kan henvise til mennesker der lever inden for bestemte politiske eller geografiske grænser, som for eksempel et land, men det kan også henvise til en etnisk gruppe. – Se studienote til Mr 13:10.

gå i krig: Se studienote til Mt 24:7.

store lidelser: Det græske ord der er oversat med “store lidelser”, henviser bogstaveligt til den intense smerte, de veer, en kvinde har når hun føder. Her bruges ordet om lidelser generelt, men der kan ligge det i det at de forudsagte vanskeligheder og lidelser ligesom fødselsveer vil øges i frekvens, intensitet og varighed op til den “tid med trængsler” der nævnes i Mr 13:19.

den øverste domstol: Hele Sanhedrinet – den domstol der var i Jerusalem, og som bestod af ypperstepræsten og 70 ældste og skriftlærde. Jøderne anså dens kendelser for at være endegyldige. – Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”.

Sanhedrinet: Dvs. den jødiske højesteret i Jerusalem. Det græske ord der er oversat med “Sanhedrin” (synedrion), betyder bogstaveligt “sidde sammen med”. Selvom det var en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, kunne det også henvise til en religiøs domstol i Israel. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring; se også Tillæg B12 for at se hvor Sanhedrinsalen muligvis lå.

lokale domstole: Når der i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt det græske ord synedrion, som her står i flertal og er gengivet med “lokale domstole”, henviser det som oftest til jødernes højesteret i Jerusalem, Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet” og studienoter til Mt 5:22; 26:59). Men det var også en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, og her henviser det til lokale domstole der var tilknyttet synagogerne, og som havde myndighed til at eksekvere straffe såsom piskning og udelukkelse. – Mt 10:17; 23:34; Lu 21:12; Joh 9:22; 12:42; 16:2.

den gode nyhed: Det græske ord euaggelion, kommer af ordene eu, der betyder “god; godt”, og aggellos, “en der bringer nyt; en der forkynder (bekendtgør)”. (Se Ordforklaring). I nogle danske bibler gengives det med “evangeliet”. Det beslægtede udtryk der gengives med ‘evangelieforkynder’ (græsk: euaggelistes), betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

den gode nyhed: Se studienote til Mt 24:14.

alle nationerne: Dette udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet og viste disciplene at arbejdet ville indebære at der ikke kun skulle forkyndes for jøder. Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

fører jer afsted: Det græske ord ago bruges her som et juridisk begreb der betyder “at arrestere; at holde i forvaring”. Ordet kan antyde brug af vold.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord (telos) der bruges her, adskiller sig fra det græske navneord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3, og er forskelligt fra det græske udsagnsord der oversættes med “nærmer sig sin afslutning” (synteleo) i Mr 13:4. – Se studienoterne til Mt 24:3; Mr 13:4 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

holder ud: Eller “har holdt ud”. Det græske udsagnsord der er oversat med “at holde ud” (hypomeno), betyder bogstaveligt “at forblive under”. Det bliver ofte brugt i betydningen “at blive i stedet for at flygte; at stå fast; holde ud; være urokkelig”. (Mt 10:22; Ro 12:12; He 10:32; Jak 5:11) I denne sammenhæng henviser det til at fastholde en kristen livsstil på trods af modstand og prøvelser. – Mr 13:11-13.

enden: Eller “den fuldstændige ende; den absolutte ende”. – Se studienote til Mr 13:7.

Judæa: Dvs. den romerske provins Judæa.

til bjergene: Ifølge historikeren Eusebios der levede i det fjerde århundrede, flygtede de kristne i Judæa og Jerusalem over Jordanfloden til Pella, en by i Dekapolis’ bjergegne.

Judæa: Se studienote til Mt 24:16.

til bjergene: Se studienote til Mt 24:16.

på taget: Tagene på datidens huse var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26) og et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18). Derfor var det påkrævet at man havde et rækværk. (5Mo 22:8) Som regel var der en udendørs trappe eller stige så beboerne kunne forlade taget uden at skulle gå ind i selve huset. Dette er en understregning af hvor hurtigt man skulle følge Jesus’ advarsel om at flygte.

på taget: Se studienote til Mt 24:17.

om vinteren: Voldsomme regnskyl, oversvømmelser og kulde ville gøre det vanskeligt at rejse og at finde mad og ly for natten på denne årstid. – Ezr 10:9, 13.

om vinteren: Se studienote til Mt 24:20.

hvis Jehova ikke afkortede dagene: Jesus er her i gang med at forklare sine disciple hvad hans Far vil gøre under den store trængsel. Det ordvalg Jesus bruger i denne profeti, ligner profetiske udtalelser i De Hebraiske Skrifter hvor Guds navn bliver brugt. (Esa 1:9; 65:8; Jer 46:28 [26:28 ifølge Septuaginta]; Am 9:8) Selvom der i de fleste græske håndskrifter her står “Herre” (græsk: Kyrios), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Mr 13:20.

Kristus: Græsk: ho Christos. Titlen “Kristus” svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Den jødiske historiker Josefus fortæller at der i det første århundrede e.v.t. fremstod nogle der hævdede at være profeter eller befriere, som lovede udfrielse fra romernes undertrykkelse. Deres tilhængere betragtede dem øjensynligt som politiske messiasser.

Det er mig: Dvs. Kristus, eller Messias. – Sammenlign med parallelberetningen i Mt 24:5.

nogle der påstår at de er Kristus: Eller “falske kristus’er”. Det græske ord pseudochristos forekommer kun her og i parallelberetningen i Mt 24:24. Det henviser til enhver der falskeligt tilraner sig rollen som Kristus, eller Messias (bogst.: “den salvede”). – Se studienoterne til Mt 24:5; Mr 13:6.

se: Det græske udsagnsord der er oversat med “se”, kan bogstaveligt betyde at “se en genstand; betragte; skue”, men det kan også bruges i overført betydning om det indre blik og betyde at “opfatte; indse”. – Ef 1:18.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

se: Se studienote til Mt 24:30.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

skyerne: Skyer gør det ofte vanskeligere, ikke lettere, at se noget, men man kan “se” med forstandens øjne. – ApG 1:9.

de fire verdenshjørner: Bogst.: “de fire vinde”. Et idiom der henviser til de fire retninger på et kompas – N, S, Ø og V – og derfor betyder “alle retninger; overalt”. – Jer 49:36; Eze 37:9; Da 8:8.

de fire verdenshjørner: Se studienote til Mt 24:31.

sammenligning: Eller “lignelse”. – Se studienote til Mt 13:3.

sammenligning: Se studienote til Mt 24:32.

Himlen og jorden vil forsvinde: Andre skriftsteder viser at himlen og jorden vil bestå for evigt. (1Mo 9:16; Sl 104:5; Præ 1:4) Så Jesus’ ord her kan opfattes som en hyperbel og betyde at selvom det umulige skulle ske, at himlen og jorden virkelig forsvandt, ville Jesus’ ord stadig blive opfyldt. (Se også Mt 5:18). Men i dette tilfælde kan der også være tale om den symbolske himmel og jord, der kaldes “den tidligere himmel og den tidligere jord” i Åb 21:1.

mine ord vil afgjort ikke forsvinde: På græsk anvendes der her to nægtelser sammen med udsagnsordet, og det understreger tydeligt at en tanke forkastes. Det er med til at betone varigheden af Jesus’ ord. Nogle græske håndskrifter bruger kun en af de to nægtelser, men at bruge nægtelserne som her i hovedteksten har stort belæg i håndskrifterne.

dørvogteren: I fortiden var der dørvogtere, eller portvagter, som gjorde tjeneste ved indgangen til byer, templer og nogle gange private hjem. De skulle sørge for at døre og porte blev lukket om natten, og derudover tjente de som vagter. (2Sa 18:24, 26; 2Kg 7:10, 11; Est 2:21-23; 6:2; Joh 18:17) Ved at sammenligne en kristen med en dørvogter til et hus understregede Jesus behovet for at kristne skal være vågne og være på vagt i forbindelse med at han kommer for at eksekvere dom. – Mr 13:26.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Matthæus anvender dette udtryk i Mt 24:43; 25:13; 26:38, 40, 41. I Mt 24:44 forbinder han det med at vise sig ‘parat’. – Se studienote til Mt 26:38.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoter til Mt 24:42; 25:13). Han gentager denne opfordring her og igen i Mt 26:41, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoterne til Mt 24:42; 25:13; Mr 13:35). Han gentager denne opfordring her og igen i Mr 14:38, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

fjerde nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 3 til solopgang ca. kl. 6. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig.

før hanen galer: Denne udtalelse findes i alle fire evangelier, men det er kun Markus’ beretning der tilføjer den detalje at hanen ville gale to gange. (Mt 26:74, 75; Mr 14:30, 72; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Ifølge Mishnah ser det ud til at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og det understøtter den bibelske beretning. Dette hanegal lød sandsynligvis meget tidligt om morgenen.

før hanen galer: Denne udtalelse findes i alle fire evangelier, men det er kun Markus’ beretning der tilføjer den detalje at hanen ville gale to gange. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:72; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Ifølge Mishnah ser det ud til at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og det understøtter den bibelske beretning. Dette hanegal lød sandsynligvis meget tidligt om morgenen. – Se studienote til Mr 13:35.

galede hanen: Alle fire evangelier nævner dette, men kun Markus’ beretning har den detalje med at hanen galede anden gang. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:30; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Mishnah indikerer at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og den bekræfter derfor det Bibelen fortæller. Hanen galede sikkert på et tidspunkt før daggry. – Se studienote til Mr 13:35.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Ud over dette vers bruger Markus dette udtryk i Mr 13:34, 37; 14:34, 37, 38. – Se studienoterne til Mt 24:42; 26:38; Mr 14:34.

sent på dagen: I dette vers nævnes de fire nattevagter på omkring tre timer hver, fra kl. 18 til kl. 6, ifølge den græske og romerske måde at inddele natten på. (Se også de næste studienoter til dette vers). Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig. Udtrykket “sent på dagen” i dette vers henviser til den første nattevagt, fra solnedgang til kl. 21. – Se studienote til Mt 14:25.

ved midnat: Dette henviser til den anden nattevagt ifølge den græske og romerske måde at inddele natten på, fra kl. 21 til midnat. – Se studienote til sent på dagen i dette vers.

før daggry: Bogst.: “når hanen galer”. Ifølge den græske og romerske inddeling af natten var det den tredje nattevagt, fra midnat til kl. 3. (Se tidligere studienoter til dette vers). Det var sikkert i dette tidsrum at ‘hanen galede’. (Mr 14:72) Det er almindeligt kendt at hanegal har været brugt og stadig bruges som tidsangivelse i landene Ø for Middelhavet. – Se studienoterne til Mt 26:34; Mr 14:30, 72.

tidligt om morgenen: Dette henviser til den fjerde nattevagt ifølge den græske og romerske måde at inddele natten på, fra kl. 3 til solopgang. – Se tidligere studienoter til dette vers.

Medieindhold

Sten fra tempelbjerget
Sten fra tempelbjerget

Disse sten der ligger ved den sydlige del af vestmuren, menes at have været en del af bygningerne fra det første århundrede. De er blevet efterladt som en påmindelse om romernes ødelæggelse af Jerusalem og templet.

Oliebjerget
Oliebjerget

Oliebjerget (1) er en række afrundede kalkstensbjerge Ø for byen Jerusalem og er adskilt fra byen af Kedrondalen. Toppen der ligger over for Tempelbjerget, (2) er ca. 812 m høj, og det er almindeligvis den der i Bibelen kaldes Oliebjerget. Det var et sted på Oliebjerget at Jesus fortalte sine disciple om hvad der ville være tegnet på hans nærværelse.