Ifølge Markus 14:1-72

14 Der var to dage til påsken+ og de usyrnede brøds fest.+ Og de øverste præster og de skriftlærde prøvede at finde en snedig måde at arrestere ham på og få ham dræbt.+ ² De sagde nemlig: “Ikke i højtiden, ellers kunne der opstå uroligheder blandt folket.” ³ Mens han i Betania spiste* hos Simon der havde været spedalsk, kom en kvinde med en alabasterkrukke med en meget dyr parfumeret olie, ægte nardus. Hun brød hul på alabasterkrukken og gav sig til at hælde den ud over hans hoved.+ ⁴ Det fik nogle til vredt at sige til hinanden: “Sikke et spild af parfumeret olie! ⁵ Den parfumerede olie kunne jo have været solgt for mere end 300 denarer,+ og pengene givet til de fattige!” Og de var meget irriterede på* hende. ⁶ Men Jesus sagde: “Lad hende være. Hvorfor kritiserer I hende? Hun har gjort en god gerning mod mig.+ ⁷ De fattige har I jo altid hos jer,+ og dem kan I gøre godt mod når som helst I vil, men I vil ikke altid have mig hos jer.+ ⁸ Hun har gjort hvad hun kunne; hun har hældt parfumeret olie over mig som en forberedelse til min begravelse.+ ⁹ Det skal jeg sige jer: Hvor som helst i verden den gode nyhed bliver forkyndt,+ vil det som denne kvinde har gjort, også blive fortalt til minde om hende.”+ ¹⁰ Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til de øverste præster for at forråde Jesus til dem.+ ¹¹ Da de hørte det, blev de henrykte og lovede at give ham sølvpenge.+ Han begyndte så at lede efter en mulighed for at forråde ham. ¹² På den første dag under de usyrnede brøds fest,+ hvor man plejede at bringe påskeofret,+ sagde hans disciple til ham: “Hvor ønsker du at vi skal gå hen og gøre klar til påskemåltidet?”+ ¹³ Han sendte så to af sine disciple afsted og sagde til dem: “Gå ind i byen, så vil en mand som bærer en vandkrukke, møde jer. Følg efter ham,+ ¹⁴ og der hvor han går ind, skal I sige til herren i huset: ‘Læreren siger: “Hvor er gæsteværelset hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?”’ ¹⁵ Han vil så vise jer et stort rum ovenpå, som er udstyret og parat. Gør det klar til os dér.” ¹⁶ Så gik disciplene, og de kom ind i byen og fandt det præcis som han havde sagt til dem, og de gjorde klar til påsken. ¹⁷ Om aftenen kom han og de tolv.+ ¹⁸ Mens de lå til bords og spiste, sagde Jesus: “Jeg siger jer: En af jer som spiser sammen med mig, vil forråde mig.”+ ¹⁹ De blev bedrøvede og begyndte en efter en at sige til ham: “Det er ikke mig, vel?” ²⁰ Han sagde til dem: “Det er en af de tolv, ham der sammen med mig dypper sit brød i skålen.+ ²¹ For Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske der forråder Menneskesønnen!+ Det ville have været bedre for det menneske aldrig at være blevet født.”+ ²² De fortsatte med at spise, og han tog et brød, bad en bøn, brækkede det i stykker, gav det til dem og sagde: “Tag det, det er et symbol på min krop.”+ ²³ Han tog også et bæger, takkede Gud og gav det til dem, og de drak alle af det.+ ²⁴ Og han sagde til dem: “Det er et symbol på mit blod,+ ‘pagtens blod’,+ der skal udgydes for mange.+ ²⁵ Det siger jeg til jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag jeg drikker ny vin i Guds rige.”+ ²⁶ Til sidst, efter at de havde sunget lovsange, gik de ud til Oliebjerget.+ ²⁷ Og Jesus sagde til dem: “I vil alle svigte mig,* for der står skrevet: ‘Jeg vil slå hyrden,+ og fårene vil blive spredt.’+ ²⁸ Men efter at jeg er blevet oprejst fra de døde, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.”+ ²⁹ Men Peter sagde: “Selvom alle de andre svigter dig,* vil jeg ikke gøre det.”+ ³⁰ Så sagde Jesus til ham: “Jeg skal sige dig: I dag, ja, i denne nat, før hanen galer to gange, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ ³¹ Men Peter sagde endnu mere ivrigt: “Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.” Det samme sagde alle de andre.+ ³² Så kom de til et sted der hedder Getsemane, og han sagde til sine disciple: “Sæt jer her mens jeg beder.”+ ³³ Han tog Peter og Jakob og Johannes med sig.+ Og han blev fortvivlet* og meget foruroliget. ³⁴ Han sagde til dem: “Jeg er dybt bedrøvet,+ ja, til døden. Bliv her og hold jer vågne.”+ ³⁵ Han gik lidt længere væk, faldt på knæ og begyndte at bede om at han, hvis det var muligt, måtte slippe for at gennemgå denne vanskelige time. ³⁶ Og han sagde: “Abba, Far,+ alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Men gør ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.”+ ³⁷ Han kom tilbage og så at de sov, og han sagde til Peter: “Simon, sover du? Var du ikke i stand til at holde dig vågen i en time?+ ³⁸ Hold jer vågne, og bliv ved med at bede så I ikke giver efter for fristelser.+ Ånden er naturligvis ivrig,* men kødet er svagt.”+ ³⁹ Han gik igen væk og bad den samme bøn.+ ⁴⁰ Og han kom igen tilbage og så at de sov, for de var meget trætte, og de vidste ikke hvad de skulle svare ham. ⁴¹ Og han kom tilbage tredje gang og sagde til dem: “Hvordan kan I sove og hvile jer på et tidspunkt som det her? Det er nok nu!+ Tiden er inde! Menneskesønnen bliver forrådt og overgivet til syndere. ⁴² Stå op, lad os gå. Den der forråder mig, nærmer sig.”+ ⁴³ Og straks, mens han talte, kom Judas, en af de tolv, sammen med en flok med sværd og køller. De var sendt af de øverste præster og de skriftlærde og de ældste.+ ⁴⁴ Forræderen havde aftalt et tegn med dem og sagt: “Det er ham jeg kysser, I skal arrestere og føre bort under bevogtning.”* ⁴⁵ Og han gik lige hen til ham og sagde: “Rabbi!” og kyssede ham ømt. ⁴⁶ Så greb de fat i ham og arresterede ham. ⁴⁷ Men en af dem der stod ved siden af, trak sit sværd og slog ud efter ypperstepræstens træl og huggede øret af ham.+ ⁴⁸ Så sagde Jesus til dem: “Er I kommet ud for at arrestere mig med sværd og køller som om jeg var en røver?+ ⁴⁹ Dag efter dag har jeg været hos jer i templet og undervist,+ og alligevel har I ikke arresteret mig. Men det sker for at Skrifterne kan blive opfyldt.”+ ⁵⁰ Og alle disciplene forlod ham og flygtede.+ ⁵¹ Men en ung mand der kun havde en klædning af fint linned på,* begyndte at følge lige efter ham, og man prøvede at pågribe ham, ⁵² men han efterlod sin linnedklædning og slap halvnøgen væk. ⁵³ De førte nu Jesus til ypperstepræsten,+ og alle de øverste præster og de ældste og de skriftlærde samledes.+ ⁵⁴ Men Peter fulgte efter ham på sikker afstand, helt ind i ypperstepræstens gård, og han satte sig sammen med husets tjenere og varmede sig ved et bål.+ ⁵⁵ Nu prøvede de øverste præster og hele Sanhedrinet at finde nogle der kunne vidne imod Jesus så de kunne få ham henrettet, men de fandt ingen.+ ⁵⁶ For der var mange der vidnede falsk imod ham,+ men deres forklaringer stemte ikke overens. ⁵⁷ Nogle rejste sig og vidnede falsk imod ham ved at sige: ⁵⁸ “Vi har hørt ham sige: ‘Jeg vil rive dette tempel ned der er bygget med hænder, og på tre dage vil jeg opføre et andet der ikke er bygget med hænder.’”+ ⁵⁹ Men ikke engang her stemte deres forklaringer overens. ⁶⁰ Så rejste ypperstepræsten sig midt iblandt dem og spurgte Jesus: “Har du ikke noget at sige til dit forsvar? Hvad er det de anklager dig for?”+ ⁶¹ Men han tav og svarede slet ikke.+ Ypperstepræsten stillede ham endnu et spørgsmål: “Er du Kristus, Den Velsignedes Søn?” ⁶² Så sagde Jesus: “Det er jeg, og I skal se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens højre hånd+ og komme med himlens skyer.”+ ⁶³ Ypperstepræsten flængede sit tøj og sagde: “Har vi brug for flere vidner?+ ⁶⁴ I har selv hørt ham tale blasfemisk. Hvad mener I?”* De dømte ham alle skyldig til døden.+ ⁶⁵ Og nogle gav sig til at spytte på ham+ og dække hans ansigt til og slå ham med knytnæver og sige til ham: “Profetér!” Og retsbetjentene gav ham lussinger og førte ham væk.+ ⁶⁶ Mens Peter var nedenunder i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger.+ ⁶⁷ Hun fik øje på Peter der varmede sig, så direkte på ham og sagde: “Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret.” ⁶⁸ Men han benægtede det og sagde: “Jeg kender ham ikke, og jeg forstår ikke* hvad du snakker om.” Så gik han ud til porten. ⁶⁹ Der fik tjenestepigen øje på ham og sagde igen til dem der stod i nærheden: “Han er en af dem.”+ ⁷⁰ Men han benægtede det igen. Lidt efter sagde de der stod der, også til Peter: “Du er helt sikkert en af dem, du er jo galilæer.” ⁷¹ Men han begyndte at nedkalde ondt over sig selv og sværge: “Jeg kender ikke det menneske I snakker om!” ⁷² Straks galede hanen anden gang,+ og Peter kom i tanke om hvad Jesus havde sagt til ham: “Før hanen galer to gange, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ Og han brød sammen og græd.

Fodnoter

^ Eller “lå til bords”.

^ Eller “talte vredt til; skældte ud på”.

^ Bogst.: “blive bragt til at snuble”.

^ Bogst.: “bliver bragt til at snuble”.

^ Eller “lamslået”.

^ Eller “villig”.

^ Eller “sikkert bort”.

^ Bogst.: “på sin nøgne krop”.

^ Eller “Hvad er jeres dom?; Hvad er jeres opfattelse?”

^ Eller “hverken ved eller forstår”.

Studienoter

påske: Denne højtid (græsk: pascha, der kommer af det hebraiske navneord pesach, en form af udsagnsordet pasach, og som betyder “forbigang”) blev indstiftet den aften der gik forud for israelitternes udvandring fra Egypten. Den blev fejret til minde om at israelitterne blev udfriet fra Egypten, og at deres førstefødte blev skånet, ‘forbigået’, da Jehova slog egypternes førstefødte ihjel. – 2Mo 12:14, 24-47; se Ordforklaring.

Mens han i Betania spiste: De begivenheder der omtales i Mr 14:3-9, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der siges at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.

Og: Det der beskrives i vers 10 og 11, fandt sted den 12. nisan, samme dag som begivenhederne der beskrives i Mr 14:1, 2, fandt sted. – Se Tillæg A7, B12 og studienoterne til Mr 14:1, 3.

to dage: Begivenhederne der beskrives i Mr 14:1, 2, fandt sted den 12. nisan; versene fortæller at der var to dage til påsken (den 14. nisan; se studienote til Mt 26:2) og de usyrnede brøds fest (den 15.-21. nisan; se Ordforklaring). – Se Tillæg A7, B12, B15 og studienoter til Mr 14:3, 10.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

En kvinde: Ifølge Joh 12:3 er denne kvinde identisk med Maria, som var søster til Martha og Lazarus.

hun har hældt parfumeret olie over mig: Kvindens (se studienote til Mt 26:7) gavmilde handling udsprang af kærlighed til og værdsættelse af Jesus. Han forklarede at hun uden at vide det gjorde det som en forberedelse til hans begravelse, for denne form for parfumeret olie og salve var noget man som regel anvendte i forbindelse med lig. – 2Kr 16:14.

Simon der havde været spedalsk: Denne Simon omtales kun her og i parallelberetningen i Mt 26:6. Han kan have været spedalsk og være blevet helbredt af Jesus. – Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring, “Spedalskhed”.

en kvinde: Se studienote til Mt 26:7.

alabasterkrukke: Se Ordforklaring: “Alabasterkrukke”.

parfumeret olie: Johannes fortæller at olien vejede et pund. Og i Markus’ og Johannes’ beretning bliver det præciseret at den var “mere end 300 denarer” værd. (Mr 14:5; Joh 12:3-5) Det beløb svarede til det en almindelig arbejder tjente på et år. Der er bred enighed om at denne olie blev udvundet af en aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) der vokser i Himalaya. Nardus blev ofte fortyndet eller endda forfalsket, men både Markus og Johannes fortæller at denne olie var ægte nardus. – Se Ordforklaring: “Nardus”.

hælde den ud over hans hoved: Ifølge Matthæus’ og Markus’ beretning hældte kvinden olie ud over Jesus’ hoved. (Mt 26:7) Johannes, der skrev sit evangelium nogle år senere, tilføjer den detalje at hun også hældte den ud over hans fødder. (Joh 12:3) Jesus forklarede at denne venlige gestus var en symbolsk handling som forberedelse til hans begravelse. – Se studienote til Mr 14:8.

300 denarer: Matthæus’ beretning siger kun “mange penge” (Mt 26:9), men Markus og Johannes er mere specifikke. – Se studienote til Mr 14:3, Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

En kvinde: Ifølge Joh 12:3 er denne kvinde identisk med Maria, som var søster til Martha og Lazarus.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

alle nationerne: Dette udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet og viste disciplene at arbejdet ville indebære at der ikke kun skulle forkyndes for jøder. Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

Det skal jeg sige jer: Se studienote til Mt 5:18.

Hvor som helst i verden den gode nyhed bliver forkyndt: Jesus forudsiger her at i lighed med profetien i Mr 13:10 om at den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden, skulle der også fortælles om denne kvindes kærlige handling. Gud inspirerede tre evangelieskribenter til at tage det som denne kvinde gjorde, med i deres beretning. – Mt 26:12, 13; Joh 12:7; se studienote til Mr 13:10.

Iskariot: Betyder muligvis “mand fra Kerijjot”. Judas’ far, Simon, kaldes også “Iskariot”. (Joh 6:71) Navnet er almindeligvis blevet forstået sådan at Simon og Judas kom fra Kerijjot-Hesron i Juda. (Jos 15:25) Hvis det forholder sig sådan, var Judas den eneste judæer blandt de 12 apostle, resten var galilæere.

Og: Det der beskrives i vers 10 og 11, fandt sted den 12. nisan, samme dag som begivenhederne der beskrives i Mr 14:1, 2, fandt sted. – Se Tillæg A7, B12 og studienoterne til Mr 14:1, 3.

Iskariot: Se studienote til Mt 10:4.

sølvpenge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge. Ifølge Mt 26:15 var der tale om et beløb på “30 sølvstykker”. Matthæus er den eneste evangelieskribent der oplyser det beløb Jesus blev forrådt for. Der er sandsynligvis tale om 30 sølvsekel der var fremstillet i Tyrus. Beløbet afslørede tydeligvis de øverste præsters foragt for Jesus, for ifølge Loven var det den pris man betalte for en træl. (2Mo 21:32) Noget lignende skete for Zakarias da han bad de utro israelitter om at udbetale ham hans løn for hans profetiske gerning blandt Guds folk og de betalte ham “30 sølvstykker” og dermed viste at han i deres øjne ikke var mere værd end en træl. – Zak 11:12, 13.

Den første dag under de usyrnede brøds fest: De usyrnede brøds fest begyndte den 15. nisan, dagen efter påsken (14. nisan), og varede i syv dage. (Se Tillæg B15). Men på Jesus’ tid var påsken blevet så nært knyttet til denne højtid at alle otte dage, også den 14. nisan, nogle gange blev omtalt som “de usyrnede brøds fest”. (Lu 22:1) I denne sammenhæng kunne udtrykket “den første dag under” gengives med “dagen før”. (Se også Joh 1:15, 30, hvor det græske ord for “først” [protos] er oversat med “før” i en lignende forbindelse, nemlig: “han var til før [protos] mig”). Ifølge den oprindelige græske tekst, og også ifølge jødisk tradition, kunne disciplenes spørgsmål til Jesus altså være blevet stillet den 13. nisan. I løbet af dagtimerne den 13. nisan gjorde disciplene forberedelser til påsken, der senere blev fejret “om aftenen”, ved begyndelsen af den 14. nisan. – Mr 14:16, 17.

På den første dag under de usyrnede brøds fest: De usyrnede brøds fest begyndte den 15. nisan, dagen efter påsken (14. nisan), og varede i syv dage. (Se Tillæg B15). Men på Jesus’ tid var påsken blevet så nært knyttet til denne højtid at alle otte dage, også den 14. nisan, nogle gange blev omtalt som “de usyrnede brøds fest”. (Lu 22:1) Den dag der omtales her, refererer til den 14. nisan fordi der siges at det var dagen hvor man plejede at bringe påskeofret. (2Mo 12:6, 15, 17, 18; 3Mo 23:5; 5Mo 16:1-8) Det der bliver beskrevet i vers 12-16, fandt sandsynligvis sted om eftermiddagen den 13. nisan i forbindelse med forberedelserne til påsken, som blev fejret “om aftenen”, hvor den 14. nisan begyndte. – Mr 14:17, 18; se Tillæg B12 og studienote til Mt 26:17.

Om aftenen: Denne aften er begyndelsen af den 14. nisan. – Se Tillæg A7 og B12.

sammen med mig dypper sit brød: Almindeligvis spiste man maden med fingrene eller brugte et stykke brød som ske til at få maden op med. Udtrykket kunne også være et idiom der betyder “at spise mad sammen”. At indtage et måltid sammen med andre var et udtryk for nært venskab. At vende sig mod så nær en ven blev betragtet som forræderi af værste slags. – Sl 41:9; Joh 13:18.

skålen: Det græske ord betegner en forholdsvist dyb skål som man spiste af. Nogle gamle håndskrifter har oversat udtrykket med “den fælles skål”, men ifølge håndskrifterne er der større belæg for den nuværende oversættelse.

tog et brød ... brækkede det i stykker: De brød man almindeligvis spiste i oldtidens Mellemøsten, var flade og, hvis de var bagt uden surdej, sprøde. Der lå ikke nogen symbolsk betydning bag det at Jesus brækkede brødet i stykker, det var bare den normale måde at dele den type brød på. – Se studienote til Mt 14:19.

er et symbol på: Det græske ord estin (der bogstaveligt betyder “er”) har her betydningen “betegner; symboliserer; står for; skildrer”. Den betydning af ordet var indlysende for apostlene, for ved denne lejlighed var Jesus’ fuldkomne krop lige foran dem, og det var det usyrnede brød som de skulle til at spise, også. Derfor kunne brødet ikke have været hans bogstavelige krop. Det er værd at bemærke at det samme græske ord bruges i Mt 12:7, og her gengiver mange bibeloversættelser det med “betyder”.

tog et brød ... brækkede det i stykker: Se studienote til Mt 26:26.

bad en bøn: Eller “udtalte en velsignelse”. Dette udtryk henviser tydeligvis til en bøn hvori man priser og takker Gud.

symbol på: Se studienote til Mt 26:26.

pagtens blod: Den nye pagt, mellem Jehova og salvede kristne, blev gjort gyldig ved Jesus’ offer. (He 8:10) Jesus bruger her det samme udtryk som Moses brugte da han optrådte som mellemmand og indstiftede Lovpagten med Israel på Sinaj Bjerg. (2Mo 24:8; He 9:19-21) Ligesom blod af tyre og geder gyldiggjorde Lovpagten mellem Gud og nationen Israel, gyldiggjorde Jesus’ blod den nye pagt som Jehova ville indgå med det åndelige Israel. Pagten trådte i kraft på pinsedagen år 33. – He 9:14, 15.

pagtens blod: Se studienote til Mt 26:28.

drikker ny vin: Bogst.: “drikker den ny”, dvs. vintræets nye frugt. I Bibelen er vin nogle gange et symbol på glæde. – Sl 104:15; Præ 10:19.

drikker ny vin: Se studienote til Mt 26:29.

efter at de havde sunget lovsange: Eller “efter at de havde sunget hymner (salmer)”. Ifølge en jødisk tradition sang eller reciterede man de første hallel-salmer (113, 114) under påskemåltidet, og de sidste fire (115-118) ved afslutningen af måltidet. De sidstnævnte indeholder profetier om Messias. Sl 118 begynder og slutter med ordene: “Tak Jehova, for han er god; hans loyale kærlighed varer evigt.” (Sl 118:1, 29) Dette kan meget vel have været de sidste ord Jesus sang sammen med sine trofaste apostle som lovsang aftenen før han døde.

lovsange: Se studienote til Mt 26:30.

før daggry: Bogst.: “når hanen galer”. Ifølge den græske og romerske inddeling af natten var det den tredje nattevagt, fra midnat til kl. 3. (Se tidligere studienoter til dette vers). Det var sikkert i dette tidsrum at ‘hanen galede’. (Mr 14:72) Det er almindeligt kendt at hanegal har været brugt og stadig bruges som tidsangivelse i landene Ø for Middelhavet. – Se studienoterne til Mt 26:34; Mr 14:30, 72.

før hanen galer: Denne udtalelse findes i alle fire evangelier, men det er kun Markus’ beretning der tilføjer den detalje at hanen ville gale to gange. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:72; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Ifølge Mishnah ser det ud til at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og det understøtter den bibelske beretning. Dette hanegal lød sandsynligvis meget tidligt om morgenen. – Se studienote til Mr 13:35.

Getsemane: Meget tyder på at denne have lå på Oliebjerget på den anden side af Kedrondalen Ø for Jerusalem. Her fandtes der sandsynligvis en perse til at presse olivenolien ud med, for navnet kommer af et hebraisk eller aramæisk udtryk (gath shemaneh) der betyder “olieperse”. Det er ikke muligt at fastslå nøjagtigt hvor Getsemane Have lå, men ifølge overleveringen skulle den være identisk med en have der lå ved foden af Oliebjergets vestvendte skråning, i nærheden af et sted hvor vejen deler sig. – Se Tillæg B12.

Getsemane: Se studienote til Mt 26:36.

Jeg er: Eller “Min sjæl er”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, henviser her til hele personen. Så “min sjæl” kan gengives med “hele mit jeg” eller slet og ret “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Matthæus anvender dette udtryk i Mt 24:43; 25:13; 26:38, 40, 41. I Mt 24:44 forbinder han det med at vise sig ‘parat’. – Se studienote til Mt 26:38.

Hold jer derfor vågne: Hovedbudskabet i lignelsen om de ti jomfruer er en tilskyndelse til at forblive åndeligt vågen. – Se studienoter til Mt 24:42; 26:38.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Ud over dette vers bruger Markus dette udtryk i Mr 13:34, 37; 14:34, 37, 38. – Se studienoterne til Mt 24:42; 26:38; Mr 14:34.

Jeg er: Se studienote til Mt 26:38.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoterne til Mt 24:42; 25:13; Mr 13:35). Han gentager denne opfordring her og igen i Mr 14:38, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

faldt på knæ: Eller “kastede sig til jorden”. I Bibelen nævnes flere forskellige stillinger i forbindelse med bøn, deriblandt at man stod op eller knælede. Men den mest ydmyge stilling en person der bad meget inderligt, kunne indtage, var at ligge udstrakt med ansigtet mod jorden.

drikke det bæger: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller den lod Gud har tildelt ham. (Sl 11:6; 16:5; 23:5) At “drikke det bæger” betyder her at underordne sig Guds vilje. I dette tilfælde sigter ordet “bæger” ikke kun til Jesus’ lidelser og død under de falske anklager for blasfemi, men også til hans opstandelse til udødeligt liv i himlen.

Abba: Et hebraisk eller aramæisk ord (translittereret til græsk) som findes tre gange i De Kristne Græske Skrifter. (Ro 8:15; Ga 4:6) Ordet betyder bogstaveligt “faren”. Det indeholder på samme tid fortrolighed og værdighed fordi det både er uformelt og respektfuldt. Det var et af de første ord små børn lærte at sige, men i gamle hebraiske og aramæiske skrifter blev det også brugt af en voksen søn der omtalte sin far. Der var altså ikke tale om en titel, men om en tiltaleform der udtrykte kærlighed. Når Jesus brugte dette udtryk, viser det hvor nært og tillidsfuldt et forhold han har til sin far.

Far: Alle tre gange udtrykket Abba forekommer, er det efterfulgt af den græske oversættelse ho pater, som bogstaveligt betyder “faren”.

Tag dette bæger fra mig: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller det Gud har tildelt ham. (Se studienote til Mt 20:22). Jesus var uden tvivl stærkt berørt af den skam det kunne kaste på Gud at han døde som en der var anklaget for blasfemi og oprør, og derfor bad han om at Gud måtte tage dette “bæger” fra ham.

Ånden: Her er der tale om den drivkraft der udgår fra et menneskes symbolske hjerte og får ham til at tale eller handle på en bestemt måde. – Se Ordforklaring.

kødet: I Bibelen betegner dette udtryk ofte det ufuldkomne menneske.

Ånden: Se studienote til Mt 26:41.

kødet: Se studienote til Mt 26:41.

de var meget trætte: Bogst.: “deres øjne var tunge”. Et græsk idiom der også kunne oversættes med: “De kunne ikke holde øjnene åbne.”

Se: Det græske ord idou, her oversat med “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Menneskesønnen: Eller “Se, Menneskesønnen”. – Se studienote til Mr 1:2.

kyssede ham ømt: Det græske udsagnsord der er gengivet med “at kysse ømt”, er en forstærket form af udsagnsordet “at kysse”, som bruges i Mr 14:44. Ved at hilse på Jesus på en så kærlig og venskabelig måde viste Judas hvor dybt han var sunket i falskhed og hykleri.

slog ud efter ypperstepræstens træl: Denne hændelse bliver beskrevet af alle fire evangelieskribenter, og deres beretninger supplerer hinanden. (Mt 26:51; Mr 14:47; Lu 22:50) Det er kun Lukas, “den elskede læge” (Kol 4:14), der nævner at Jesus “rørte ved trællens øre og helbredte ham”. (Lu 22:51) Johannes er den eneste evangelieskribent der nævner at det var Simon Peter der trak sværdet, og at trællen hvis øre blev hugget af, hed Malkus. Johannes var åbenbart den discipel der “var en bekendt af ypperstepræsten” og ypperstepræstens husstand. (Joh 18:15, 16) Så det er naturligt at hans evangelium nævner navnet på den mand der blev såret. At Johannes var en bekendt af ypperstepræstens husstand, fremgår også af Joh 18:26, hvor Johannes forklarer at den træl der beskyldte Peter for at være en discipel af Jesus, “var i familie med ham som Peter havde hugget øret af”.

en af dem der stod ved siden af: Parallelberetningen i Joh 18:10 viser at det var Simon Peter der trak sit sværd, og at ypperstepræstens træl hed Malkus. Lukas (22:50) og Johannes (18:10) oplyser også at det var hans “højre øre” der blev hugget af.

slog ud efter ypperstepræstens træl: Se studienote til Joh 18:10.

Markus: Kommer af det latinske navn Marcus. Markus var det romerske tilnavn på den “Johannes” der omtales i ApG 12:12. Hans mor var Maria, en af de første disciple, som boede i Jerusalem. Johannes Markus var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og de to rejste sammen. Markus rejste også sammen med Paulus og andre af de første kristne missionærer. (ApG 12:25; 13:5, 13; 2Ti 4:11) Selvom evangeliet ikke specifikt oplyser navnet på skribenten, tilskriver skribenter fra det andet og tredje århundrede e.v.t. Markus dette evangelium.

en ung mand: Markus er den eneste der beskriver det der er omtalt i vers 51 og 52. Den unge mand kan måske have været skribenten selv. Hvis det er tilfældet, har Markus måske haft personlig kontakt med Jesus. – Se studienote til Mr Titel.

nøgen: Eller “ikke tilstrækkeligt påklædt”. Det græske ord gymnos kan betyde “let påklædt; kun med underklædning på”. – Jak 2:15, fdn.

halvnøgen: Se studienote til Mt 25:36.

ypperstepræsten: Dengang Israel var en selvstændig nation, havde ypperstepræsten sit embede for livet. (4Mo 35:25) Men under romernes besættelse af Israel havde de romerske statholdere myndighed til at indsætte og afsætte ypperstepræster. På tidspunktet for Jesus’ retssag var Kajfas ypperstepræst. (Mt 26:3, 57) Han var en dygtig diplomat der havde sit embede i længere tid end nogen af sine umiddelbare forgængere. Han blev indsat i omkring år 18 e.v.t. og beholdt embedet indtil omkring år 36 e.v.t. – Se Ordforklaring: “Ypperstepræst” og Tillæg B12 for at se hvor Kajfas’ hus muligvis lå.

Sanhedrinet: Dvs. den jødiske højesteret i Jerusalem. Det græske ord der er oversat med “Sanhedrin” (synedrion), betyder bogstaveligt “sidde sammen med”. Selvom det var en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, kunne det også henvise til en religiøs domstol i Israel. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring; se også Tillæg B12 for at se hvor Sanhedrinsalen muligvis lå.

Sanhedrinet: Se studienote til Mt 26:59.

ikke engang her stemte deres forklaringer overens: Markus er den eneste der i sit evangelium fortæller at de falske vidneudsagn i forbindelse med Jesus’ retssag ikke stemte overens.

Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

Kristus: Se studienote til Mt 11:2.

kraftens højre hånd: At være ved en herskers højre hånd betød at man var den næstmest betydningsfulde person, kun overgået af herskeren selv. (Sl 110:1; ApG 7:55, 56) I denne sammenhæng kan det græske ord for “kraft” hentyde til Gud selv, og det kan gengives “Kraften” eller “Den Mægtige”. Det græske udtryk for “kraftens højre hånd” findes også i parallelberetningen i Lu 22:69, men der er det sat sammen med ordet “Gud” og er oversat med: “Guds magtfulde højre hånd”. Udtrykket “kraftens højre hånd” kan også antyde at Jesus ville blive fyldt med kraft, eller myndighed, fordi han befandt sig ved Den Mægtiges højre hånd, dvs. Guds.

kraftens højre hånd: Se studienote til Mt 26:64.

flængede sit tøj: Her en gestus der udtrykker stor vrede. Kajfas flængede sikkert den del af sin klædning der dækkede hans bryst, og viste på en skinhellig måde hvor forarget han var over det Jesus sagde.

Profetér ... Hvem slog dig?: Her henviser ordet “profetér” ikke til det at komme med en forudsigelse, men til at Jesus ved hjælp af en åbenbaring fra Gud skulle identificere hvem der havde slået ham. Parallelberetningerne i Mr 14:65 og Lu 22:64 viser at Jesus’ modstandere havde dækket hans ansigt til, og det forklarer hvorfor de hånligt bad ham om at udpege dem der havde slået ham.

Profetér!: Her henviser ordet “profetér” ikke til det at komme med en forudsigelse, men til at Jesus ved hjælp af en åbenbaring fra Gud skulle identificere hvem der havde slået ham. Sammenhængen viser at Jesus’ modstandere havde dækket hans ansigt til. De udfordrede altså Jesus, som ikke kunne se dem, til at fortælle hvem der havde slået ham. – Se studienote til Mt 26:68.

Profetér!: Her henviser ordet “profetér” ikke til det at komme med en forudsigelse, men til at Jesus ved hjælp af en åbenbaring fra Gud skulle identificere hvem der havde slået ham. Sammenhængen viser at Jesus’ modstandere havde dækket hans ansigt til, og i parallelberetningen i Mt 26:68 kan vi se hvad de hånligt sagde til ham: “Profetér for os, Kristus. Hvem slog dig?” De udfordrede altså Jesus, som ikke kunne se dem, til at fortælle hvem der havde slået ham. – Se studienoterne til Mt 26:68; Lu 22:64.

portbygningen: Bogst.: “porten”. I Markus’ beretning anvendes et udtryk der kan betyde “portrum” eller “forhal”, og det viser at det ikke bare var en almindelig port. (Mr 14:68) Der må være tale om en form for bygning, måske en passage eller hall, der fra gården førte ud til de ydre døre mod gaden.

porten: Eller “forhallen”. – Se studienote til Mt 26:71.

nedkalde ondt over sig selv: Åbenbart erklærede Peter at han var parat til at blive ramt af noget ondt hvis han ikke talte sandt og rent faktisk kendte manden.

sværge: Eller “sværge med en ed”. Fordi Peter var bange, prøvede han at overbevise dem der stod rundt om ham, om at det var sandt når han sagde at han ikke kendte Jesus. Ved at sværge på det tog han sig selv i ed på at det han sagde, var sandt, og at en ulykke måtte ramme ham hvis det ikke passede.

nedkalde ondt over: Se studienote til Mt 26:74.

sværge: Se studienote til Mt 26:74.

galede hanen: Alle fire evangelier nævner dette, men kun Markus’ beretning har den detalje med at hanen galede anden gang. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:30; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Mishnah indikerer at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og den bekræfter derfor det Bibelen fortæller. Hanen galede sikkert på et tidspunkt før daggry. – Se studienote til Mr 13:35.

Medieindhold

Alabasterkrukke

Disse små vaseformede beholdere til parfume blev oprindeligt fremstillet af sten der fandtes nær den egyptiske by Alabastron. Selve stenarten, der bestod af kalciumkarbonat, blev kendt som alabast. Krukken som ses her, blev fundet i Egypten og dateres til et tidspunkt mellem 150 f.v.t. og 100 e.v.t. Man brugte et mindre kostbart materiale, for eksempel gips, til at lave krukker der lignede; begge typer krukker blev kaldt alabasterkrukker fordi de blev brugt til samme formål. Men krukker af ægte alabast blev brugt til de mere kostbare salver og parfumer, som for eksempel dem Jesus ved to lejligheder blev salvet med – én gang i en farisæers hus i Galilæa og en anden gang i Betania hos Simon der havde været spedalsk.

Påskemåltidet

Vigtige elementer ved påskemåltidet var: stegt lam (ingen knogler i dyret måtte brækkes) (1); usyrnet brød (2) og bitre urter (3). (2Mo 12:5, 8; 4Mo 9:11) De bitre urter, der ifølge Mishnah kan have været salat, cikorie, strandkarse, endivie eller mælkebøtteblade, mindede sikkert israelitterne om deres bitre slavearbejde i Egypten. Jesus brugte det usyrnede brød som et symbol på sin fuldkomne menneskekrop. (Mt 26:26) Og apostlen Paulus kaldte Jesus “vores påskelam”. (1Kt 5:7) I det første århundrede blev der også serveret vin (4) ved påskemåltidet. Jesus brugte vinen som et symbol på sit blod, der ville blive udgydt som et offer. – Mt 26:27, 28.

Rum ovenpå

Nogle huse i Israel havde en øvre etage. Man kom op til dette rum via en stige eller en trætrappe indenfor eller en stentrappe eller stige udenfor. I et stort rum ovenpå, sikkert noget lignende det der ses her, fejrede Jesus påsken med sine disciple og indstiftede Herrens aftensmåltid. (Lu 22:12, 19, 20) På pinsedagen i år 33 var omkring 120 disciple åbenbart samlet i et rum ovenpå i et hus i Jerusalem da de blev fyldt med Guds ånd. – ApG 1:13, 15; 2:1-4.

Vintræ

Vintræet (Vitis vinifera) er blevet dyrket i tusinder af år og var meget almindeligt i det område hvor Jesus boede. Hvis man havde træ til rådighed, lavede man pæle for at støtte planten. Om vinteren beskar vinavleren de grene der var vokset ud i løbet af året. Om foråret fjernede man alle nye skud der ikke bar frugt. (Joh 15:2) Det gjorde at vintræet bar mere frugt og frugt af bedre kvalitet. Jesus sammenlignede sin Far med en vinavler, sig selv med en vinstok og sine disciple med grene. Præcis ligesom grene på et bogstaveligt vintræ får støtte og næring fra vinstokken, får Jesus’ disciple åndelig støtte og næring når de er forenede med ham, “den sande vinstok”. – Joh 15:1, 5.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)

Markus 14

Dansk

Læs Bibelen online

https://assetsnffrgf-a.akamaihd.net/assets/m/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg

nwtsty

Copyrights til denne publikation

Fodnoter

Studienoter

Medieindhold

Vælg dit sprog

Del