Ifølge Johannes 9:1-41

9  Da han gik videre, så han en mand som havde været blind fra fødslen.  Hans disciple spurgte ham: “Rabbi,+ hvem har syndet, denne mand eller hans forældre, siden han er blevet født blind?”  Jesus svarede: “Hverken manden eller hans forældre har syndet, men det er sket for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i forbindelse med ham.+  Mens det er dag, må vi gøre det som ham der har sendt mig,+ vil have gjort. Der kommer en nat hvor ingen kan arbejde.  Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys.”+  Efter at have sagt det spyttede han på jorden, lavede mudder med spyttet, smurte det på mandens øjne+  og sagde til ham: “Gå hen og vask dig i Siloamdammen.” (Siloam oversættes “udsendt”). Så gik han hen og vaskede sig, og han kom tilbage og kunne se.+  Naboerne og de der før var vant til at se ham tigge, begyndte at sige: “Er det ikke ham der plejede at sidde og tigge?”  Nogle sagde: “Det er ham.” Andre sagde: “Nej, men han ligner ham.” Manden blev ved med at sige: “Det er mig.” 10  De spurgte ham: “Hvordan kan du pludselig se?” 11  Han svarede: “Den mand der hedder Jesus, lavede mudder og smurte det på mine øjne og sagde til mig: ‘Gå hen til Siloam og vask dig.’+ Så jeg gik hen og vaskede mig, og bagefter kunne jeg se.” 12  “Hvor er den mand?” spurgte de. “Det ved jeg ikke,” svarede han. 13  De førte så manden der havde været blind, til farisæerne. 14  Det var i øvrigt sabbat+ den dag Jesus lavede mudderet og åbnede hans øjne.+ 15  Nu begyndte farisæerne også at spørge manden om hvordan han pludselig kunne se. Han sagde til dem: “Han kom mudder på mine øjne, og jeg vaskede det af, og nu kan jeg se.” 16  Så sagde nogle af farisæerne: “Det er ikke et menneske fra Gud, for han holder ikke sabbatten.”+ Andre sagde: “Hvordan kan et menneske der er en synder, gøre den slags mirakler?”*+ Og de var uenige.+ 17  Og igen sagde de til manden der havde været blind: “Hvad siger du om ham? Det var jo dine øjne han åbnede.” Han sagde: “Han er en profet.”+ 18  Men jøderne troede ikke på at han havde været blind og nu kunne se, så de tilkaldte hans forældre. 19  Og de spurgte dem: “Er det her jeres søn som I siger er født blind? Hvordan kan det være at han nu kan se?” 20  Hans forældre svarede: “Vi ved at det er vores søn, og at han er født blind. 21  Men vi ved ikke hvordan det er gået til at han nu kan se, og vi ved heller ikke hvem der har åbnet hans øjne. Spørg ham selv. Han er gammel nok til at svare.” 22  Det sagde hans forældre fordi de var bange for jødernes ledere.+ De var nemlig allerede blevet enige om at enhver der anerkendte ham som Kristus, skulle udelukkes af synagogen.+ 23  Det var derfor hans forældre sagde: “Han er gammel nok til at I kan spørge ham selv.” 24  De kaldte så for anden gang på manden der havde været blind, og sagde til ham: “Ær Gud og fortæl sandheden, for vi ved at det menneske er en synder.” 25  Han svarede: “Jeg ved ikke om han er en synder. Men én ting ved jeg. Jeg var blind, og nu kan jeg se.” 26  Så sagde de til ham: “Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?” 27  “Det har jeg allerede fortalt jer, men I hørte ikke efter,” svarede han. “Hvorfor vil I høre det igen? Vil I da også være hans disciple?” 28  Så sagde de hånligt til ham: “Du er en af hans disciple, men vi er disciple af Moses. 29  Vi ved at Gud har talt til Moses, men vi ved ikke hvor denne mand kommer fra.” 30  Manden svarede dem: “Det er da utroligt at I ikke ved hvor han kommer fra, han har trods alt åbnet mine øjne. 31  Vi ved at Gud ikke hører på syndere,+ men han lytter til den der har dyb respekt for ham og gør hans vilje.+ 32  Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet øjnene på en der er født blind. 33  Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet ikke gøre noget.”+ 34  Som svar sagde de til ham: “Du er født i synd, og alligevel underviser du os?” Og så bortviste de ham!+ 35  Jesus hørte at de havde bortvist ham, og da han fandt ham, spurgte han ham: “Tror du på Menneskesønnen?” 36  “Hvem er han, herre, så jeg kan tro på ham?” svarede manden. 37  Jesus sagde til ham: “Du har set ham, og det er faktisk ham der taler med dig.”+ 38  Han sagde: “Jeg tror på ham, Herre.” Og han bøjede sig respektfuldt for ham. 39  Jesus sagde til ham: “Jeg er kommet til denne verden for at mennesker kan blive dømt, så de der ikke ser, kan se+ og de der ser, kan blive blinde.”+ 40  De af farisæerne der var sammen med ham, hørte det og sagde til ham: “Vi er vel ikke også blinde?”+ 41  Jesus sagde til dem: “Hvis I var blinde, ville I ikke have nogen synd. Men nu siger I: ‘Vi ser.’ Jeres synd forbliver.”+

Fodnoter

Bogst.: “tegn”.

Studienoter

mørket har magten: Eller “mørkets magt”. Med mørket sigtes der til dem der er i åndeligt mørke. (Se også Kol 1:13). I ApG 26:18 nævnes mørke sammen med “Satans myndighed”. Satan gjorde brug af sin myndighed og påvirkede mennesker til at gøre de mørkets gerninger der førte til at Jesus blev henrettet. For eksempel siges der i beretningen i Lu 22:3 at ‘Satan fór i Judas, ham der blev kaldt Iskariot’, som derefter forrådte Jesus. – 1Mo 3:15; Joh 13:27-30.

Der kommer en nat: I Bibelen bruges ordet “nat” nogle gange i billedlig betydning. Her hentyder Jesus til det tidspunkt hvor han ville blive retsforfulgt og henrettet og derfor ikke ville være i stand til at deltage i sin Fars arbejde. – Job 10:21, 22; Præ 9:10; se også studienote til Lu 22:53.

spyttet: Ved tre hændelser der er beskrevet i Bibelen, gjorde Jesus brug af sit spyt i forbindelse med at han mirakuløst helbredte en person. (Mr 7:31-37; 8:22-26; Joh 9:1-7) Spyt var dengang en almindelig ingrediens i folkemedicin, men Jesus’ mirakler blev udført med kraft fra Guds hellige ånd. Det var derfor ikke hans spyt der helbredte folk. Før manden der var født blind, blev helbredt, sagde Jesus: “Gå hen og vask dig i Siloamdammen.” (Joh 9:7) Det var uden tvivl en prøve på hans tro, ligesom det var tilfældet med Naaman, der skulle bade sig i Jordan for at blive helbredt for spedalskhed. – 2Kg 5:10-14.

Siloamdammen: Man har fundet resterne af en dam fra det første århundrede e.v.t. som menes at være Siloamdammen, beliggende S for tempelbjerget. Den ligger ved foden af den sydlige udløber, hvorpå oldtidsbyen blev grundlagt, nær det sted hvor Tyropøondalen og Kedrondalen mødes. (Se Tillæg B12). Det græske stednavn Siloam svarer til det hebraiske “Siloa”, der muligvis er beslægtet med det hebraiske udsagnsord shalach, der betyder “at sende (ud)”. I overensstemmelse hermed oversætter Johannes navnet Siloam med udsendt. Esa 8:6, hvor det hebraiske navn Siloa bruges om en vandledning eller kanal der var en del af Jerusalems vandforsyning, bruger Septuaginta navnet Siloam. Siloamdammen blev forsynet med vand fra Gihonkilden, hvor vand med mellemrum vælder frem. Det kan være årsagen til at dammen fik navnet Siloam. I Joh 9:7 bruger flere oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J7-14, 16-18, 22 i Tillæg C4) betegnelsen “Siloa”.

jøderne: I Johannesevangeliet bruges dette ord i forskellig betydning alt efter sammenhængen. Ud over at henvise til jøder generelt, til judæere eller til dem der boede i og omkring Jerusalem, kan det også hentyde mere specifikt til de jøder der nidkært fulgte menneskers traditioner i forbindelse med Moseloven, og som ofte gik stik imod ånden i denne Lov. (Mt 15:3-6) Den mest fremtrædende del af “jøderne” var de jødiske myndigheder eller religiøse ledere, som var fjendtligt indstillet over for Jesus. I denne passage og nogle af de andre steder hvor dette ord forekommer i Johannes, kapitel 7, viser sammenhængen at det er de jødiske myndigheder eller religiøse ledere der hentydes til. – Joh 7:13, 15, 35a; se Ordforklaring: “Jøde”.

jøderne: Henviser åbenbart til de jødiske myndigheder eller religiøse ledere. – Se studienote til Joh 7:1.

Han er gammel nok til at svare: Eller “Han er voksen – han må tale for sig selv”. Udtrykket kan henvise til den alder hvor mænd ifølge Moseloven kunne mønstres til militærtjeneste, nemlig 20 år. (4Mo 1:3) Det stemmer med at han omtales som “en mand” (Joh 9:1), ikke et barn, og at han havde været tigger (Joh 9:8). Nogle mener at udtrykket henviser til den alder hvor man juridisk set blev myndig i det jødiske samfund, nemlig 13 år.

jøderne: I Johannesevangeliet bruges dette ord i forskellig betydning alt efter sammenhængen. Ud over at henvise til jøder generelt, til judæere eller til dem der boede i og omkring Jerusalem, kan det også hentyde mere specifikt til de jøder der nidkært fulgte menneskers traditioner i forbindelse med Moseloven, og som ofte gik stik imod ånden i denne Lov. (Mt 15:3-6) Den mest fremtrædende del af “jøderne” var de jødiske myndigheder eller religiøse ledere, som var fjendtligt indstillet over for Jesus. I denne passage og nogle af de andre steder hvor dette ord forekommer i Johannes, kapitel 7, viser sammenhængen at det er de jødiske myndigheder eller religiøse ledere der hentydes til. – Joh 7:13, 15, 35a; se Ordforklaring: “Jøde”.

lokale domstole: Når der i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt det græske ord synedrion, som her står i flertal og er gengivet med “lokale domstole”, henviser det som oftest til jødernes højesteret i Jerusalem, Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”, og studienoter til Mt 5:22; 26:59). Men det var også en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, og her henviser det til lokale domstole der var tilknyttet synagogerne og havde myndighed til at eksekvere straffe såsom piskning og udelukkelse. – Mt 23:34; Mr 13:9; Lu 21:12; Joh 9:22; 12:42; 16:2.

jødernes ledere: Eller “jøderne”. Henviser åbenbart til de jødiske myndigheder eller religiøse ledere. – Se studienote til Joh 7:1.

udelukkes af synagogen: Eller “udstødes af synagogen; bortvises fra synagogen”. Det græske tillægsord aposynagogos bruges kun her og i Joh 12:42 og 16:2. En der var udelukket af synagogen, blev undgået, set ned på og udstødt af fællesskabet. Hvis man blev afskåret fra samvær med andre jøder, kunne det have alvorlige økonomiske konsekvenser for ens familie. Synagogerne, som primært var beregnet til undervisning, blev også i en vis udstrækning brugt som lokale domstole, hvor man havde myndighed til at eksekvere straffe som piskning og udelukkelse. – Se studienote til Mt 10:17.

Ær Gud og fortæl sandheden: Eller “Giv Gud ære”. En fast vending som man brugte for at forpligte en person til at sige sandheden. Betydningen kan også gengives med “Giv Gud ære ved at tale sandt” eller “Tal sandt foran Gud”. – Se også Jos 7:19.

vise ham ære: Eller “bøje os for ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det gengivet med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng spørger astrologerne efter “den der er født til at være jødernes konge”. Så det er tydeligt at det er for at hylde eller vise en jordisk konge, ikke en gud, ære. En lignende brug omtales i Mr 15:18, 19, hvor ordet bliver brugt om soldaterne der hånligt gjorde nar ved at ‘bøje sig for’ Jesus og kalde ham “jødernes konge”. – Se studienote til Mt 18:26.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

bøjede sig ... i dyb respekt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. De anerkendte Jesus som Guds repræsentant. De bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var “Guds Søn”. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 18:26.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Ved at kalde Jesus “Davids Søn” (Mt 15:22) viste denne ikkejødiske kvinde at hun anerkendte ham som den lovede Messias. Hun bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var Guds repræsentant. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 14:33; 18:26.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “kastede sig ned for ham; hyldede ham; ærede ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det oversat med “at tilbede”. (Mt 4:10; Lu 4:8) Men i denne sammenhæng betragtede manden der var født blind, og som nu var blevet helbredt, Jesus som en der repræsenterede Gud, og bøjede sig derfor respektfuldt for ham. Han anså ham ikke for at være Gud selv eller en guddom, men den forudsagte ‘Menneskesøn’, Messias, der havde fået sin myndighed fra Gud. (Joh 9:35) Da han bøjede sig for Jesus, svarede det åbenbart til det som folk der er nævnt i De Hebraiske Skrifter, gjorde når de respektfuldt bøjede sig for profeter, konger og andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) I mange tilfælde bøjede folk sig for Jesus fordi de var taknemmelige for at Gud havde åbenbaret noget for dem, eller som en anerkendelse af at Gud havde vist dem godhed, ligesom i førkristen tid. – Mt 14:32, 33; 28:5-10, 16-18; Lu 24:50-52; se også studienoter til Mt 2:2; 8:2; 14:33; 15:25.

Medieindhold

Siloamdammen
Siloamdammen

Siloamdammen bliver kun nævnt i Johannes’ bog i Bibelen. I mange år mente man at det var den lille dam der i dag kaldes Birket Silwan, og som ligger i Jerusalem. Men i 2004 fandt man resterne af en meget større dam mindre end 100 m SØ for Birket Silwan. Mønter der blev fundet under udgravningen, kan dateres til det jødiske oprør mod Rom (mellem år 66 og 70 e.v.t.), hvilket viser at dammen blev brugt indtil Jerusalem blev ødelagt af romerne. Det er nu almindeligt anerkendt at denne større dam svarer til Siloamdammen som der henvises til i Joh 9:7. Som man kan se på billedet, var der flere trin og afsatser der førte ned til bunden af dammen (der nu er fyldt med jord og vegetation), hvilket gjorde det muligt at gå ned i dammen selvom vandstanden varierede.

1. Siloamdammen

2. Tempelbjerget