Ifølge Matthæus 5:1-48

5  Da han så folkemasserne, gik han op på bjerget. Han satte sig ned, og hans disciple kom hen til ham.  Så begyndte han at undervise dem og sagde:  “Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov,*+ for himlenes rige er deres.  Lykkelige er de som sørger, for de vil blive trøstet.+  Lykkelige er de milde,+ for de vil arve jorden.+  Lykkelige er de som hungrer og tørster+ efter retfærdighed, for de vil få det de længes efter.*+  Lykkelige er de barmhjertige,+ for de vil blive vist barmhjertighed.  Lykkelige er de som har et rent hjerte,+ for de skal se Gud.+  Lykkelige er de som skaber fred,+ for de vil blive kaldt Guds børn.* 10  Lykkelige er de som er blevet forfulgt fordi de gør det der er rigtigt,+ for himlenes rige er deres.+ 11  Lykkelige er I når folk skælder jer ud*+ og forfølger jer+ og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld.+ 12  I skal juble og glæde jer+ fordi jeres belønning+ er stor i himlene, for på den måde forfulgte man profeterne før jer.+ 13  I er jordens salt,+ men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det så gøres salt igen? Det duer ikke længere til andet end at blive smidt udenfor+ hvor folk træder på det. 14  I er verdens lys.+ En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg. 15  Når man tænder en olielampe, sætter man den ikke under et kar, men på standeren, og så skinner den for alle som er i huset.+ 16  På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk+ så de kan se jeres gode gerninger+ og ophøje jeres Far som er i himlene.+ 17  I må ikke tro at jeg er kommet for at ophæve Loven og Profeterne. Jeg er ikke kommet for at ophæve, men for at opfylde.+ 18  Det siger jeg jer: Det er mere sandsynligt at himmel og jord forsvinder, end at så meget som det mindste bogstav eller én lille del af et bogstav forsvinder fra Loven før alt er blevet opfyldt.+ 19  Derfor vil enhver der overtræder et af de mindste bud og lærer andre at gøre det samme, blive betragtet som den mindste når det gælder himlenes rige. Men enhver som overholder dem og lærer andre om dem, vil blive betragtet som stor når det gælder himlenes rige. 20  For jeg siger jer at hvis I ikke er mere retfærdige end de skriftlærde og farisæerne,+ vil I slet ikke komme ind i himlenes rige.+ 21  I har hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ‘Du må ikke myrde,+ og enhver der gør det, skal stå til ansvar over for domstolen.’+ 22  Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at være vred+ på sin bror, skal stå til ansvar over for domstolen; og enhver der fornærmer sin bror groft, skal stå til ansvar over for den øverste domstol; mens enhver der siger: ‘Din ugudelige tåbe!’, risikerer at ende i Gehennas ild.+ 23  Derfor, hvis du er ved at bringe din gave til altret+ og du kommer i tanke om at din bror har noget imod dig, 24  så lad din gave blive liggende dér foran altret, og gå. Slut først fred med din bror, og derefter kan du komme tilbage og give din offergave.+ 25  Vær hurtig til at opnå forlig med din modpart mens I sammen er på vej hen i retten, så han ikke overgiver dig til dommeren og dommeren overgiver dig til retsbetjenten og du bliver kastet i fængsel.+ 26  Jeg skal sige dig som det er: Du vil afgjort ikke komme ud derfra før du har betalt din sidste lille mønt. 27  I har hørt at der er blevet sagt: ‘Du må ikke begå ægteskabsbrud.’+ 28  Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde+ og får lyst til hende, allerede har begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.+ 29  Hvis dit højre øje får dig til at snuble, så riv det ud og kast det fra dig.+ Det er nemlig bedre for dig at miste en af dine kropsdele end at hele din krop bliver kastet i Gehenna.+ 30  Og hvis din højre hånd får dig til at snuble, så hug den af og kast den fra dig.+ Det er nemlig bedre for dig at miste en af dine kropsdele end at hele din krop havner i Gehenna.+ 31  Der er også blevet sagt: ‘Enhver der skiller sig fra sin hustru, skal give hende en skilsmisseattest.’+ 32  Men jeg siger jer at enhver der skiller sig fra sin hustru af nogen anden grund end at hun har haft et umoralsk seksuelt forhold, udsætter hende for at begå ægteskabsbrud, og enhver der gifter sig med en fraskilt kvinde,* begår ægteskabsbrud.+ 33  I har også hørt at der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ‘Du må ikke sværge uden at holde din ed,+ men du skal gøre som du har lovet Jehova.’+ 34  Men jeg siger jer: I skal slet ikke sværge+ – hverken ved himlen, for den er Guds trone, 35  eller ved jorden, for den er hans fodskammel,+ eller ved Jerusalem, for det er den store Konges by.+ 36  Du skal ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. 37  Lad blot jeres ‘ja’ betyde ja og jeres ‘nej’ betyde nej,+ for alt andet er fra den onde.*+ 38  I har hørt at der er blevet sagt: ‘Øje for øje og tand for tand.’+ 39  Men jeg siger jer: Gå ikke til modangreb mod en der er ond. Uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til.+ 40  Hvis nogen vil slæbe dig i retten for at tage din underklædning fra dig, så giv ham også din yderklædning.+ 41  Og hvis en myndighedsperson pålægger dig som tvungen tjeneste at gå en mil, så gå to mil med ham. 42  Giv til den der beder dig om noget, og vend ikke ryggen til den som vil låne af dig.+ 43  I har hørt at der er blevet sagt: ‘Du skal elske dit medmenneske*+ og hade din fjende.’ 44  Men jeg siger jer: Bliv ved med at elske jeres fjender+ og at bede for dem der forfølger jer,+ 45  så I kan vise at I er børn* af jeres Far som er i himlene.+ Han lader nemlig sin sol stå op over både onde og gode og lader det regne på både retfærdige og uretfærdige.+ 46  For hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så?+ Er det ikke også det skatteopkræverne gør? 47  Og hvis det kun er jeres brødre I hilser på, hvad særligt gør I så? Er det ikke også det folk fra nationerne gør? 48  I skal altså være fuldkomne, ligesom jeres Far i himlen er fuldkommen.+

Fodnoter

Eller “forstår at de er afhængige af Gud”.
Eller “blive stillet tilfreds”.
Bogst.: “sønner”.
Eller “fornærmer jer”.
Dvs. en kvinde som er skilt af anden grund end seksuel umoral.
Eller “af det onde”.
Eller “din næste”.
Bogst.: “sønner”.

Studienoter

på bjerget: Sandsynligvis i nærheden af Kapernaum og Galilæas Sø. Det ser ud til at Jesus gik op ad bjerget til et sted der lå højere oppe, og at han begyndte at undervise de mange mennesker der befandt sig på et jævnt sted foran ham. – Lu 6:17, 20.

Han satte sig ned: Dette var skik blandt jødiske lærere, især når der var tale om tilrettelagt undervisning.

hans disciple: Dette er første forekomst af det græske ord mathetes, et navneord der oversættes med “discipel”. Det hentyder til en der modtager undervisning og har en personlig tilknytning til læreren, en tilknytning der former disciplens liv. Mange mennesker var samlet for at lytte til Jesus, men det ser ud til at han især henvendte sig til sine disciple, der sad tættest på ham. – Mt 7:28, 29; Lu 6:20.

begyndte han at: På græsk bruges her et udtryk som hentyder til et semitisk idiom der bogstaveligt betyder ‘åbne sin mund’. (Job 33:2; Da 10:16) Både her og i ApG 8:35 og 10:34 er udtrykket gengivet i overensstemmelse med meningen.

Lykkelige: Sigter ikke kun til en overfladisk følelse af at have det godt. Når udtrykket bruges om mennesker, sigter det til det at få Guds velsignelse og mærke hans godkendelse. Udtrykket bruges også om Gud og om Jesus i hans himmelske herlighed. – 1Ti 1:11; 6:15.

de som erkender deres åndelige behov: Det græske ord der er gengivet med “de som erkender”, bogstaveligt “de der er fattige (nødlidende; tiggere)”, bruges i denne sammenhæng om dem der har et behov og er meget bevidst om det. Det samme ord bruges om “en tigger” ved navn Lazarus i Lu 16:20, 22. Det græske udtryk som i nogle oversættelser gengives med “de fattige i ånden”, indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud.

deres: Dette henviser til Jesus’ disciple, for det var primært dem Jesus talte til. – Mt 5:1, 2.

arv: Grundbetydningen af det græske udsagnsord indeholder tanken om at en arving retmæssigt modtager noget, ofte på grund af slægtskab, som når en søn får en arv fra sin far. (Ga 4:30) Men her, som det er tilfældet i de fleste forekomster i De Kristne Græske Skrifter, bliver udtrykket anvendt i en bredere betydning om det at få noget som en belønning fra Gud. – Mt 19:29; 1Kt 6:9.

milde: Med denne egenskab beskrives de mennesker der villigt underordner sig Guds vilje og ledelse og ikke forsøger at dominere andre. Det betyder ikke at personen er svag eller kujonagtig. I Septuaginta bruges det græske ord som gengivelse af et hebraisk ord der kan oversættes med “ydmyg”. Det bruges om Moses (4Mo 12:3), om mennesker der er lærevillige (Sl 25:9), om dem der kommer til at eje jorden (Sl 37:11), og om Messias (Zak 9:9; Mt 21:5). Jesus omtalte sig selv som mild og ydmyg. – Mt 11:29.

arve jorden: Jesus hentyder sikkert til Sl 37:11, hvor der siges at “de ydmyge vil eje jorden”. Både det hebraiske og det græske ord for “jord” (henholdsvis erets og ge) kan henvise til enten hele jordkloden eller til et specifikt landområde, som for eksempel det lovede land. Det fremgår af Bibelen at Jesus er det største eksempel i mildhed. (Mt 11:29) Mange bibelvers viser at han som Konge vil arve myndigheden over hele jorden, ikke bare et område af den (Sl 2:8; Åb 11:15), og at hans salvede disciple vil få del i denne arv (Åb 5:10). Udtrykket kan også møntes på de ydmyge og milde disciple af Jesus der skal være hans undersåtter på jorden. De vil ikke “arve” jorden som ejere af jorden, men i den forstand at de får det privilegium at leve i Paradiset, som er Rigets jordiske domæne. – Se studienote til Mt 25:34.

de som hungrer og tørster efter retfærdighed: Dvs. dem der længes efter at se korruption og uretfærdighed blive erstattet af Guds normer for hvad der er rigtigt og forkert. De bestræber sig for at leve op til disse normer.

barmhjertige: I Bibelen bruges ordene “barmhjertig” og “barmhjertighed” ikke kun om tilgivelse eller om en mild dom. Oftest beskriver ordene den medfølelse og omsorg der får en til at tage initiativ til at gøre noget for dem der har brug for hjælp.

et rent hjerte: Indre renhed, dvs. moralsk og åndelig renhed. Det omfatter ens følelser, ønsker og motiver.

se Gud: Skal ikke nødvendigvis forstås bogstaveligt, for “intet menneske kan se [Gud] og leve”. (2Mo 33:20) Det græske ord der her bruges for “se”, kan også betyde “opfatte, indse”. Jehovas tilbedere på jorden kan således “se Gud” ved at få indsigt i hans personlighed gennem trosstyrkende studie af Bibelen og ved at betragte det han gør for dem. (Ef 4:18; He 11:27) Når de salvede kristne bliver oprejst til liv i himlen, vil de se Jehova “som han er”. – 1Jo 3:2.

de som skaber fred: Sigter til dem der ikke kun bevarer freden, men også aktivt skaber fred.

salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. I denne sammenhæng fokuserede Jesus sikkert på saltets bevarende egenskab. Hans disciple kunne hjælpe andre til at undgå åndeligt og moralsk fordærv.

mister sin kraft: På Jesus’ tid hentede man ofte salt i området ved Det Døde Hav, og det var blandet med andre mineraler. Hvis saltindholdet forsvandt, ville der kun være en ubrugelig del tilbage der ikke smagte af noget.

En by ... ligger på et bjerg: Jesus havde ikke en bestemt by i tanke. På hans tid lå mange byer på et bjerg, hvor de var mindre sårbare over for angreb. Sådanne byer var omgivet af store mure, og derfor kunne man se dem på lang afstand, og de var umulige at skjule. Det ville også gælde små landsbyer med deres typiske hvidkalkede huse.

en olielampe: På Bibelens tid brugte man små lamper i husholdningen der var lavet af lertøj og fyldt med olivenolie.

et kar: Et rummål til tørre varer, som for eksempel korn. Den type “kar” (græsk: modios) der nævnes her, havde en kapacitet på ca. 9 l.

Far: Det første af over 160 steder i evangelierne hvor Jesus henviser til Jehova Gud som “Far”. Jesus’ brug af dette udtryk viste at hans tilhørere allerede forstod at det hentydede til Gud. Sådan var det også blevet brugt i De Hebraiske Skrifter. (5Mo 32:6; Sl 89:26; Esa 63:16) Igennem tiden har tjenere for Gud brugt mange ophøjede titler til at beskrive og tiltale Jehova, deriblandt den “Almægtige”, “Den Højeste” og den “Store Skaber”, men det at Jesus ofte brugte det enkle og almindelige udtryk “Far”, viser hvor tæt et forhold der er mellem Gud og dem der tilbeder ham. – 1Mo 28:3; 5Mo 32:8; Præ 12:1.

Loven ... Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 7:12; 22:40; Lu 16:16.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Joh 1:51.

mere sandsynligt at himmel og jord forsvinder: En hyperbel der svarer til “aldrig”. Bibelen viser at den bogstavelige himmel og jord vil bestå for evigt. – Sl 78:69; 119:90.

mindste bogstav: I det hebraiske alfabet der blev brugt på den tid, var det mindste bogstav jod (י).

én lille del af et bogstav: Nogle hebraiske tegn var forsynet med en lille streg der adskilte et bogstav fra et andet. Jesus’ hyperbel understregede på den måde at Guds ord ville blive opfyldt til mindste detalje.

I har hørt at der blev sagt: Dette udtryk kan både hentyde til noget der stod i de inspirerede Hebraiske Skrifter, og til den jødiske overlevering. – Mt 5:27, 33, 38, 43.

stå til ansvar over for domstolen: Dvs. over for en af de lokale domstole i Israel. (Mt 10:17; Mr 13:9) Disse lokale domstole havde myndighed til at afsige dom i sager der drejede sig om mord. – 5Mo 16:18; 19:12; 21:1, 2.

bliver ved med at være vred: Jesus forbinder en sådan forkert indstilling med had der kan føre til at man begår mord. (1Jo 3:15) Det kan føre til at Gud dømmer vedkommende som værende en morder.

fornærmer ... groft: Dette udtryk er en gengivelse af det græske ord rhaka (stammer muligvis fra hebraisk eller aramæisk) og betyder “tom” eller “tomhjernet”. En der taler så nedsættende til en trosfælle, giver ikke kun næring til had i sit hjerte, men lader det også komme til udtryk gennem det han siger.

den øverste domstol: Hele Sanhedrinet – den domstol der var i Jerusalem, og som bestod af ypperstepræsten og 70 ældste og skriftlærde. Jøderne anså dens kendelser for at være endegyldige. – Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”.

Din ugudelige tåbe: Det græske ord for dette udtryk minder om et hebraisk ord der betyder “oprørsk” eller “opsætsig”. Det betegner en person der er uden værd i moralsk henseende og frafalden. Hvis man tiltaler et andet menneske på den måde, siger man med andre ord at vedkommende bør have samme straf som en der gør oprør mod Gud, altså evig tilintetgørelse.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”, der lå SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

din gave til altret: Jesus hentydede ikke til nogle bestemte ofre eller specifikke overtrædelser. Gaven kunne indbefatte et hvilket som helst offer der blev frembåret ved Jehovas tempel i overensstemmelse med Moses’ Lov. Altret henviser til brændofferaltret der stod i præsternes forgård i templet. Ingen andre end præsterne havde lov til at komme ind i denne forgård, så når en israelit ville bringe et offer, måtte han overlade gaven til præsten ved indgangen.

lad din gave blive liggende ... og gå: I den situation Jesus beskriver, er en tjener for Gud lige ved at overgive sit offer til præsten. Men han måtte først have afgjort et mellemværende med sin bror. Før han kunne ofre sin gave på en måde som Gud kunne godkende, måtte han gå ud og finde sin bror, som sikkert var blandt de mange tusind pilgrimme der rejste til Jerusalem i forbindelse med de årlige højtider, hvor man sædvanligvis bragte sådanne ofre ved templet. – 5Mo 16:16.

Slut ... fred: Det græske udtryk er blevet defineret som det “at ændre fjendskab til venskab; at blive forligt; at bringe tilbage til normale forhold eller i harmoni”. Så målet er at skabe en forandring ved, om muligt, at fjerne uvilje fra den forurettede persons hjerte. (Ro 12:18) Jesus’ pointe er at det at bevare et godt forhold til andre er en forudsætning for at have et godt forhold til Gud.

din sidste lille mønt: Bogst.: “den sidste kvadrans”, 1/64 af en denar. En denar svarede til en dagløn. – Se Tillæg B14.

I har hørt at der blev sagt: Dette udtryk kan både hentyde til noget der stod i de inspirerede Hebraiske Skrifter, og til den jødiske overlevering. – Mt 5:27, 33, 38, 43.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

I har hørt at der er blevet sagt: Se studienote til Mt 5:21.

begå ægteskabsbrud: Dvs. seksuel utroskab mod ens ægtefælle. Det græske ord moicheuo bliver brugt i dette citat fra 2Mo 20:14 og 5Mo 5:18, hvor det tilsvarende hebraiske ord naaf forekommer. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. (Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket “seksuel umoral”, der kommer af det græske ord porneia, bliver beskrevet). Under Moses’ Lov blev det betragtet som ægteskabsbrud hvis en mand frivilligt havde seksuelt samvær med en anden mands kone eller forlovede.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”, der lå SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

skilsmisseattest: Moses’ Lov opfordrede ikke til skilsmisse. En skilsmisseattest havde en afskrækkende effekt, den hindrede en forhastet opløsning af ægteskabet og var til beskyttelse for kvinder. (5Mo 24:1) En ægtemand der ønskede at få en sådan attest, måtte sikkert henvende sig til mænd med en særlig bemyndigelse, og måske ville de opfordre parret til at blive forligt.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

I har hørt at der blev sagt: Dette udtryk kan både hentyde til noget der stod i de inspirerede Hebraiske Skrifter, og til den jødiske overlevering. – Mt 5:27, 33, 38, 43.

I har også hørt at der blev sagt: Se studienote til Mt 5:21.

Jehova: Selvom dette ikke er et direkte citat fra en bestemt passage i De Hebraiske Skrifter, leder de to bud Jesus henviser til, tankerne hen på skriftsteder som 3Mo 19:12, 4Mo 30:2 og 5Mo 23:21, som indeholder Guds navn, repræsenteret ved fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C (bliver tilgængeligt senere).

I skal slet ikke sværge: Det skal ikke forstås sådan at Jesus her siger at man slet ikke må aflægge en ed. Guds lov der tillod at man aflagde eder eller løfter i situationer der havde en vis alvor, var stadig gyldig. (4Mo 30:2; Ga 4:4) Jesus fordømte snarere useriøse og vilkårlige eder der trak det at aflægge en ed ned på et plan hvor det ikke hørte hjemme.

hverken ved himlen: For at give deres ord mere vægt ville nogle sværge “ved himlen”, “ved jorden”, “ved Jerusalem” og endda “ved [sit] hoved”, eller liv. (Mt 5:35, 36) Men der var uenighed blandt jøderne om gyldigheden af sådanne eder der var aflagt ved skabte ting snarere end ved Guds navn, og nogle mente åbenbart at de ustraffet kunne trække sådanne eder tilbage.

den store Konges: Dvs. Jehova Guds. – Mal 1:14.

alt andet er fra den onde: Enhver der føler at det ikke er nok blot at sige “ja” eller “nej”, og hele tiden sværger på det de siger, afslører egentlig sig selv som nogle man ikke kan stole på. De viser at de har samme indstilling som Satan, der er “løgnens far”. – Joh 8:44.

I har hørt at der blev sagt: Dette udtryk kan både hentyde til noget der stod i de inspirerede Hebraiske Skrifter, og til den jødiske overlevering. – Mt 5:27, 33, 38, 43.

I har hørt at der er blevet sagt: Se studienote til Mt 5:21.

Øje for øje og tand for tand: På Jesus’ tid blev disse ord fra Loven (2Mo 21:24; 3Mo 24:20) misbrugt for at retfærdiggøre personlig hævn. Men den omtalte lov blev først håndhævet når en sag havde været for retten og dommerne havde udmålt en passende straf. – 5Mo 19:15-21.

giver dig en lussing på din højre kind: I denne sammenhæng bliver det græske udsagnsord rhapizo, der betyder “at slå”, brugt i betydningen “at slå med flad hånd”. Denne handling var sandsynligvis mere en provokation eller en fornærmelse frem for et forsøg på at skade en anden. Det Jesus ville sige, var at hans disciple skulle være villige til at udholde personlige fornærmelser uden at gøre gengæld.

giv ham også din yderklædning: Jødiske mænd havde som regel to klædninger på: en underklædning (græsk: chiton, en skjortelignende tunika med lange eller halvlange ærmer, den nåede til knæene eller anklerne og blev båret direkte på kroppen) og en yderklædning (græsk: himation, en løs klædning eller kjortel der muligvis bestod af et enkelt rektangulært stykke stof). En klædning kunne bruges som pant, som en garanti for at en gæld ville blive betalt. (Job 22:6) Jesus sagde at hans disciple skulle være villige til ikke kun at opgive deres underklædning, men også deres mere værdifulde yderklædning for at bevare freden.

pålægger dig som tvungen tjeneste: Henviser til den tvungne tjeneste som de romerske myndigheder kunne pålægge en borger. De kunne for eksempel kræve at mænd eller dyr udførte tvangsarbejde, eller beslaglægge det de mente de havde brug for i statens tjeneste. Det var for eksempel tilfældet med Simon fra Kyrene, som de romerske soldater ‘pålagde som tvungen tjeneste’ at bære Jesus’ torturpæl. – Mt 27:32.

mil: Sandsynligvis den romerske mil på 1.479,5 m. – Se Ordforklaring og Tillæg B14.

låne: Dvs. låne uden renter. Loven forbød israelitterne at låne til en jødisk landsmand mod renter (2Mo 22:25), og den opfordrede dem til gavmildt at låne ud til dem der var fattige (5Mo 15:7, 8).

I har hørt at der blev sagt: Dette udtryk kan både hentyde til noget der stod i de inspirerede Hebraiske Skrifter, og til den jødiske overlevering. – Mt 5:27, 33, 38, 43.

I har hørt at der er blevet sagt: Se studienote til Mt 5:21.

Du skal elske dit medmenneske: I Moses’ Lov stod der at israelitterne skulle elske deres medmennesker. (3Mo 19:18) Selvom udtrykket “medmenneske” ganske enkelt betød andre mennesker, snævrede nogle jøder betydningen ind til kun at gælde andre jøder, især dem der holdt den mundtlige overlevering; alle andre skulle betragtes som fjender.

hade din fjende: Dette bud fandtes ikke i Moses’ Lov. Nogle jødiske rabbinere mente at buddet om at elske sit medmenneske betød at man skulle hade sin fjende.

Bliv ved med at elske jeres fjender: Jesus’ vejledning er i harmoni med ånden i De Hebraiske Skrifter. – 2Mo 23:4, 5; Job 31:29; Ord 24:17, 18; 25:21.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

brødre: Henviser til hele Israels nation. De var brødre, alle efterkommere af deres fælles forfar, Jakob, og de var forenet i tilbedelsen af den samme Gud, Jehova. – 2Mo 2:11; Sl 133:1.

hilser: At hilse på andre indbefattede at man ønskede dem lykke og velstand.

folk fra nationerne: Henviser til ikkejøder der ikke havde noget forhold til Gud. Jøderne betragtede dem som ugudelige og urene og som nogle man skulle undgå.

fuldkomne: Det græske ord der er brugt her, kan betyde “fuldendt”, “moden” eller “fejlfri” i forhold til en norm der er fastsat af en autoritet. Det er kun Jehova der er fuldkommen i absolut forstand, så når udtrykket bruges om mennesker, er der tale om at være fuldkommen i relativ forstand. I denne sammenhæng henviser “fuldkomne” til det at en kristens kærlighed til Jehova Gud og andre mennesker må være fuldstændig, noget der er muligt for selv ufuldkomne mennesker.

Medieindhold

Den nordlige bred af Galilæas Sø, mod nordvest
Den nordlige bred af Galilæas Sø, mod nordvest

1. Genesaretsletten. Et frugtbart trekantet stykke land der var ca. 5 km langt og 2,5 km bredt. Det var langs bredden i dette område at Jesus inviterede Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at følge ham. – Mt 4:18-22.

2. Ifølge overleveringen var det her Jesus holdt Bjergprædikenen. – Mt 5:1; Lu 6:17, 20.

3. Kapernaum. Jesus bosatte sig i denne by, og det var i eller i nærheden af Kapernaum at Jesus mødte Matthæus. – Mt 4:13; 9:1, 9.

Salt ved bredden af Det Døde Hav
Salt ved bredden af Det Døde Hav

Vandet i Det Døde Hav (Salthavet) er ni gange så saltholdigt som vandet i verdenshavene. (1Mo 14:3) Fordampningen af vand fra Det Døde Hav gav israelitterne adgang til en stor forsyning salt, dette salt var dog af dårlig kvalitet fordi det var blandet med andre mineraler. Israelitterne kan også have skaffet sig salt fra fønikierne, som man mener udvandt det ved inddampning af vand fra Middelhavet. Bibelen omtaler salt som noget der giver maden smag. (Job 6:6) Jesus, som var en mester til at bruge illustrationer hentet fra folks hverdag, brugte salt til at illustrere vigtige åndelige sandheder. I Bjergprædikenen sagde Jesus for eksempel til sine disciple: “I er jordens salt”, det vil sige at de havde en bevarende indflydelse på andre, for de kunne hjælpe dem til at undgå åndeligt og moralsk forfald.

Olielampe fra det første århundrede
Olielampe fra det første århundrede

De lamper man almindeligvis brugte i huse og andre bygninger, var af lertøj og fyldt med olivenolie. En væge sugede olien op så flammen kunne brænde. Lamperne blev ofte sat på lampestandere af ler, træ eller metal for at give lys i et rum. De kunne også sættes i en fordybning i væggen eller på en hylde, eller man kunne hænge dem i en snor fra loftet.

Lampestander
Lampestander

Tegningen af denne lampestander (1) er baseret på arkæologiske fund i Efesos og Italien fra det første århundrede. En lampestander som denne blev sandsynligvis brugt i mere velstående hjem. I fattigere hjem hang lampen fra loftet, stod i en fordybning i væggen (2) eller stod på en lampestander af ler eller træ.

Hinnomdalen (Gehenna)
Hinnomdalen (Gehenna)

Hinnomdalen, på græsk kaldet Gehenna, er en dal S og SV for oldtidens Jerusalem. På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så den var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse.

Hinnomdalen i dag
Hinnomdalen i dag

Hinnomdalen (1), der kaldes Gehenna i De Kristne Græske Skrifter. Tempelbjerget (2). Det var her templet i det første århundrede lå. Den mest iøjnefaldende bygning på tempelbjerget i dag er den muslimske helligdom kendt som Klippemoskéen. – Se kortet i Tillæg B12.

Skilsmisseattest
Skilsmisseattest

Denne skilsmisseattest, dateret til år 71 eller 72 e.v.t., er skrevet på aramæisk. Den blev fundet på nordsiden af Wadi Murabbaat, et tørt flodleje i Judæas ørken. Der står i attesten at Josef, Naqsans søn, lod sig skille fra Miriam, datter af Jonathan der boede i byen Masada, i det sjette år af det jødiske oprør.