Ifølge Matthæus 23:1-39

23  Så sagde Jesus til de mange mennesker og til sine disciple:  “De skriftlærde og farisæerne har sat sig på Moses’ plads.  Alt det de siger til jer, skal I derfor gøre, men I skal ikke gøre som dem, for de siger ét og gør noget andet.+  De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre,+ men selv vil de ikke røre dem med en finger.+  Alt hvad de gør, gør de for at blive set af folk.+ Skriftstedskapslerne som de går med for at beskytte sig,+ gør de brede, og frynserne på deres tøj gør de lange.+  De kan lide den bedste plads ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne+  og at folk hilser på dem på torvene og kalder dem ‘rabbi’.  Men I skal ikke lade jer kalde ‘rabbi’, for én er jeres Lærer,+ og I er alle brødre.  I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ‘far’, for én er jeres Far,+ og han er i himlen. 10  I skal heller ikke lade jer kalde ‘ledere’, for én er jeres Leder, Kristus.+ 11  Men den største blandt jer skal være jeres tjener.+ 12  Den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget,+ og den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.+ 13  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I lukker himlenes rige for folk. I går ikke selv derind, og I tillader heller ikke dem der er på vej derind, at gå ind.+ 14  —— 15  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ For I rejser over hav og land for at gøre en enkelt til proselyt, og når han bliver det, gør I ham til en der fortjener Gehenna dobbelt så meget som jer selv. 16  Ve jer, blinde vejledere,+ som siger: ‘Hvis nogen sværger ved templet, betyder det ingenting, men hvis nogen sværger ved guldet i templet, er han forpligtet.’+ 17  Tåber og blinde! Hvad er størst, guldet eller templet der har gjort guldet helligt? 18  I siger også: ‘Hvis nogen sværger ved altret,+ betyder det ingenting, men hvis nogen sværger ved gaven der ligger på det, er han forpligtet.’ 19  Blinde! Hvad er størst, gaven eller altret der gør gaven hellig? 20  Den der sværger ved altret, sværger altså både ved det og ved alt hvad der ligger på det, 21  og den der sværger ved templet, sværger både ved det og ved Ham der bor i det,+ 22  og den der sværger ved himlen, sværger både ved Guds trone og ved Ham der sidder på den.+ 23  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I giver en tiendedel af jeres mynte og dild og kommen,+ men I ser bort fra det der er vigtigere i Loven, nemlig retfærdighed+ og barmhjertighed+ og trofasthed. Det første er nødvendigt, men det andet må I ikke se bort fra.+ 24  Blinde vejledere,+ der sier myggen+ fra, men sluger kamelen!+ 25  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I renser det udvendige af bægret og fadet,+ men indvendigt er de fulde af grådighed*+ og nydelsessyge.+ 26  Du blinde farisæer, rens først det indvendige af bægret og fadet så det udvendige af det også kan blive rent. 27  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ For I er som hvidkalkede gravsteder,+ der jo udvendigt ser pæne ud, men indvendigt er fulde af døde menneskers knogler og enhver form for urenhed. 28  På samme måde med jer: Udvendigt ser I retfærdige ud, men indvendigt er I fulde af hykleri og lovløshed.+ 29  Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ For I bygger profeternes gravsteder og udsmykker de retfærdiges grave,+ 30  og I siger: ‘Hvis vi havde levet i vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at dræbe profeterne.’ 31  I indrømmer altså at I er sønner af dem der myrdede profeterne.+ 32  Godt, så fuldfør det jeres forfædre begyndte på. 33  Slanger, giftslangeyngel,+ hvordan vil I undgå Gehennas dom?+ 34  Af den grund sender jeg profeter,+ vise mænd og offentlige lærere+ til jer. Nogle af dem vil I dræbe+ og pælfæste, og nogle af dem vil I piske+ i jeres synagoger og forfølge+ fra by til by. 35  Alt det retfærdige blod der er blevet udgydt på jorden, skal derfor komme over jer, fra den retfærdige Abels blod+ til blodet af Zakarias, Barakias’ søn, som I myrdede mellem helligdommen og altret.+ 36  Jeg siger jer at alt dette vil komme over denne generation. 37  Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til dig+ – hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.+ 38  Se! Jeres hus bliver overladt til jer selv.+ 39  For jeg siger jer at fra nu af skal I afgjort ikke få mig at se før I siger: ‘Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!’”+

Fodnoter

Eller “rov”.

Studienoter

sat sig på Moses’ plads: Eller “udnævnt sig selv til at træde i Moses’ sted”, ved arrogant at påstå at de havde samme bemyndigelse som Moses til at fortolke Guds lov.

tunge byrder: Henviser tydeligvis til regler og mundtlige overleveringer der var byrdefulde for folket at overholde.

røre dem med en finger: Dette udtryk kan hentyde til at de religiøse ledere ikke var villige til at ændre en eneste lille bestemmelse for at gøre tingene lettere for dem der var blevet pålagt disse tunge byrder.

Skriftstedskapslerne som de går med for at beskytte sig: Eller “Deres fylakterier”. Jødiske mænd havde disse små læderetuier der indeholdt fire passager fra Loven (2Mo 13:1-10, 11-16; 5Mo 6:4-9; 11:13-21), på deres pande og venstre arm. Denne praksis var baseret på en bogstavelig udlægning af Guds befaling til israelitterne i 2Mo 13:9, 16; 5Mo 6:8; 11:18. Jesus kritiserede de religiøse ledere fordi de gjorde deres skriftstedskapsler større for at imponere andre, og fordi de med urette anså dem for at være en slags amuletter der kunne beskytte dem.

frynserne på deres tøj gør de lange: I 4Mo 15:38-40 fik israelitterne befaling til at lave frynser på deres klæder, men for at få opmærksomhed lavede farisæerne deres frynser længere end alle andres.

forreste siddepladser: Eller “bedste siddepladser”. Synagogens forstandere og fornemme gæster sad i nærheden af skriftrullerne forrest i synagogen så hele menigheden kunne se dem. Disse ærespladser var sikkert reserveret til sådanne fornemme personer.

torvene: Eller “forsamlingspladserne”. Det græske ord agora henviser her til en åben plads der var et center for handel, og det sted hvor folk mødtes i byerne i oldtidens Mellemøsten og den græske og romerske verden.

rabbi: Betyder bogstaveligt “min store” og kommer af det hebraiske ord rav, der betyder “stor”. Almindeligvis betød “rabbi” “lærer” (Joh 1:38), men med tiden blev det brugt som en ærestitel. Nogle lærde, skriftlærde og de der underviste i Loven, krævede at man tiltalte dem med denne titel.

far: Jesus forbyder her at man bruger udtrykket “far” om mennesker som en formel eller religiøs ærestitel.

Kristus: Denne titel stammer fra det græske ord Christos og svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. På Bibelens tid salvede man ceremonielt herskere med olie.

Kristus: Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, øjensynligt for at vise Jesus’ stilling som Messias.

ledere: Det græske ord er et synonym for “lærer”, som vi ser i vers 8, og her indeholder det tanken om nogle der giver vejledning og undervisning, åndelige ledere. Det blev sandsynligvis brugt som en religiøs titel.

Leder: Da intet ufuldkomment menneske kan være sande kristnes åndelige Leder, er Jesus den eneste der retmæssigt kan bære den titel. – Se den forrige studienote til ledere i dette vers.

Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1 og 2:4.

tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Ordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham (1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om tjenere i en menighed (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner (Ro 13:4).

hyklerne: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at forstærke deres stemme. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. Jesus omtaler her de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. – Mt 6:5, 16.

Ve jer: Dette er det første i en række af syv veråb udtalt over de religiøse ledere på Jesus’ tid, hvor Jesus identificerer dem som hyklere og blinde vejledere.

hyklere: Se studienote til Mt 6:2.

lukker: Eller “lukker døren til”, dvs. forhindrer folk i at komme ind.

Nogle få håndskrifter tilføjer ordene: “Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I fortærer enkers huse og beder for et syns skyld lange bønner; derfor vil I få en strengere dom.” Men i de ældste og vigtigste håndskrifter findes dette vers ikke. Man kan dog finde lignende udtalelser i Mr 12:40 og Lu 20:47 som en del af den inspirerede tekst. – Se Tillæg A3.

gøre en enkelt til proselyt: Eller “omvende en enkelt”. Det græske ord proselytos hentyder til en ikkejøde der havde konverteret til jødedommen, hvilket indebar at mandlige proselytter blev omskåret.

en der fortjener Gehenna: Bogst.: “en søn af Gehenna”, dvs. en der fortjener evig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring: “Gehenna”.

Tåber og blinde!: Eller “I blinde tåber!” I Bibelen bruges ordet “tåbe” generelt om en person der hånligt afviser al fornuft, og som i moralsk henseende følger en ufornuftig kurs der ikke er i harmoni med Guds retfærdige normer.

tiendedel af jeres mynte og dild og kommen: Under Moseloven skulle israelitterne betale tiende, eller en tiendedel, af deres afgrøder. (3Mo 27:30; 5Mo 14:22) Loven gav ikke nogen specifik befaling om at de skulle betale en tiendedel af urter såsom mynte, dild og kommen, og Jesus var ikke modstander af denne praksis, men han irettesatte de skriftlærde og farisæerne fordi de fokuserede på små detaljer i Loven og undlod at lægge vægt på de principper den byggede på, som for eksempel retfærdighed, barmhjertighed og trofasthed.

der sier myggen fra, men sluger kamelen: Myg og kameler var nogle af de mindste og de største urene dyr som israelitterne kendte til. (3Mo 11:4, 21-24) Jesus bruger en hyperbel og en god del ironi når han siger at de religiøse ledere filtrerer deres drikkevarer så de ikke bliver ceremonielt urene af en myg, mens de fuldstændigt ignorerer de vigtigere ting i Loven, hvilket svarer til at sluge en kamel.

hvidkalkede gravsteder: I Israel var det skik og brug at kalke gravstederne som en advarsel så folk der gik forbi, ikke ved et uheld kom til at røre ved dem og dermed blive urene. (4Mo 19:16) Den jødiske Mishnah (Shekalim 1:1) siger at gravene blev kalket hvert år, en måned før påsken. Jesus anvendte dette udtryk som et billede på hykleri.

ondskaben: Bogst.: “lovløsheden”. Det græske ord indeholder tanken om at overtræde eller foragte love, at man opfører sig som om der ikke var nogen love. I Bibelen bruges det til at beskrive foragt for Guds love. – Mt 7:23; 2Kt 6:14; 2Ts 2:3-7; 1Jo 3:4.

lovløshed: Se studienote til Mt 24:12.

grave: Eller “mindegrave”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.

fuldfør det jeres forfædre begyndte på: Bogst.: “gør jeres forfædres mål fuldt”. Dette idiom betyder “at man fylder et mål, som nogle andre er begyndt at fylde op”. Jesus befalede ikke at de jødiske ledere skulle færdiggøre det deres forfædre var begyndt på, men ved hjælp af ironi forudsagde han at de ville slå ham ihjel, ligesom deres forfædre havde dræbt Guds profeter før i tiden.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

Slanger, giftslangeyngel: Satan, “slangen fra fortiden” (Åb 12:9), er i åndelig forstand stamfar til modstandere af den sande tilbedelse. Det var derfor meget rammende at Jesus betegnede disse religiøse ledere som “slanger, giftslangeyngel”. (Joh 8:44; 1Jo 3:12) De der blev berørt af deres ondskab, led dødbringende åndelig skade. Johannes Døber brugte også udtrykket “giftslangeyngel”. – Mt 3:7.

Gehennas: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.

offentlige lærere: Eller “lærde”. Det græske ord grammateus bliver gengivet “skriftlærd” når det henviser til jøder der underviste i Loven, men her taler Jesus om sine disciple der var sendt ud for at undervise andre.

synagoger: Se Ordforklaring: “Synagoge”.

fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias: Jesus’ udtalelse omfatter alle de vidner for Jehova som er omtalt i De Hebraiske Skrifter, og som var blevet myrdet, lige fra Abel, der nævnes i den første bog (1Mo 4:8), til Zakarias, der nævnes i Krønikebøgerne (2Kr 24:20), som står sidst i den traditionelle jødiske kanon. Så da Jesus sagde fra ‘Abel til Zakarias’, sagde han egentlig “fra det allerførste tilfælde til det sidste”.

Barakias’ søn: Ifølge 2Kr 24:20 var denne Zakarias “præsten Jojadas søn”. Nogle mener at Jojada har haft to navne, sådan som det er tilfældet med mange andre personer der nævnes i Bibelen (sammenlign Mt 9:9 med Mr 2:14), eller at Barakias var Zakarias’ bedstefar eller en tidligere forfar.

som I myrdede: Det var naturligvis ikke disse jødiske religiøse ledere der havde slået Zakarias ihjel, men Jesus holdt dem ansvarlige fordi de havde samme morderiske indstilling som deres forfædre. – Åb 18:24.

mellem helligdommen og altret: Ifølge 2Kr 24:21 blev Zakarias myrdet “i forgården til Jehovas hus”. Brændofferaltret stod i den indre forgård, lige foran helligdommens indgang. (Se Tillæg B8). Det svarer til det sted hvor Jesus sagde at mordet fandt sted.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

Jerusalem, Jerusalem: Ifølge Lu 13:34 kom Jesus med en lignende udtalelse da han nogen tid forinden var i Peræa, men ordene i den her passage blev sagt den 11. nisan under den sidste uge af hans jordiske tjeneste. – Se Tillæg A7.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Se!: Se studienote til Mt 1:20.

hus: Dvs. templet.

bliver overladt til jer selv: Nogle gamle håndskrifter tilføjer ordet “øde”.

Jehovas: I dette citat fra Sl 118:26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

Medieindhold

Skriftstedskapsel, eller fylakterion
Skriftstedskapsel, eller fylakterion

Et fylakterion er et lille læderetui der indeholder pergamentstrimler med teksten fra fire passager i Skriften, nemlig 2Mo 13:1-10, 11-16; 5Mo 6:4-9; 11:13-21. Noget tid efter at jøderne var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon, blev det skik at mænd bar skriftstedskapsler under morgenbønnen, undtagen på højtidsdage og sabbatten. Billedet viser en autentisk skriftstedskapsel fra det første århundrede e.v.t. Den blev fundet i en af Qumranhulerne. Tegningen viser hvordan en sådan skriftstedskapsel kan have set ud da den var ny.

Synagoge i det første århundrede
Synagoge i det første århundrede

Denne tegning, der er baseret på nogle træk fra en synagoge fra det første århundrede som er blevet fundet i Gamla, ca. 10 km NØ for Galilæas Sø, giver et indtryk af hvordan en synagoge i fortiden kan have set ud.

De forreste siddepladser i synagogen
De forreste siddepladser i synagogen

Animationen er delvist baseret på ruinerne af en synagoge fra det første århundrede i Gamla, en by omkring 10 km NØ for Galilæas Sø. Der findes ingen intakte synagoger fra det første århundrede, så man ved ikke nøjagtigt hvordan de så ud. Animationen viser nogle af de ting der sandsynligvis fandtes i mange synagoger på den tid.

1. De forreste, eller de bedste, siddepladser har sandsynligvis været helt henne ved taleren, og måske endda oppe på den forhøjning hvor taleren stod.

2. Den forhøjning hvorfra læreren læste op af Loven. Placeringen af forhøjningen kan have varieret fra synagoge til synagoge.

3. Siddepladserne langs væggen kan have været for dem med en vis status i samfundet. Andre har måske siddet på måtter på gulvet. Synagogen i Gamla ser ud til at have haft fire rækker med siddepladser.

4. En ark, eller en kiste, som de hellige skriftruller var opbevaret i, kan have været placeret ved bagvæggen.

Fordelingen af siddepladser i synagogen var en konstant påmindelse til dem der var til stede, om at nogle havde højere status end andre, noget der ofte blev debatteret af Jesus’ disciple. – Mt 18:1-4; 20:20, 21; Mr 9:33, 34; Lu 9:46-48.

De bedste pladser ved aftensmåltiderne
De bedste pladser ved aftensmåltiderne

I det første århundrede var det almindeligt at man lå til bords når man spiste. Man hvilede sin venstre albue på en pude og spiste med højre hånd. Ifølge den græsk-romerske tradition var der i en typisk spisestue tre sofaer rundt om et lavt spisebord. Romerne kaldte denne type spisestue for en triclinium (latinsk for et græsk ord der betyder “et rum med tre sofaer”). Traditionelt kunne der være ni personer omkring bordet, tre på hver sofa, men det blev almindeligt at bruge længere sofaer så der kunne være flere mennesker. Den plads man fik omkring spisebordet, var forbundet med en grad af ære. Den ene sofa var den mindst ærefulde (A), den anden var mere ærefuld (B), og den tredje var den mest ærefulde (C). Der var også forskel på hvilken plads man fik på sofaen. Man blev anset for at være vigtigere end ham der lå til højre for en, og mindre vigtig end ham der lå til venstre for en. Ved et formelt måltid lå værten normalt på den vigtigste plads (1) på den mindst ærefulde sofa. Ærespladsen var den tredje plads på den midterste sofa (2). Det vides ikke i hvor stor udstrækning jøderne tog denne skik til sig, men det ser ud til at Jesus henviste til den da han lærte sine tilhørere om ydmyghed.

Hinnomdalen (Gehenna)
Hinnomdalen (Gehenna)

Hinnomdalen, på græsk kaldet Gehenna, er en dal S og SV for oldtidens Jerusalem. På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så den var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse.

Hinnomdalen i dag
Hinnomdalen i dag

Hinnomdalen (1), der kaldes Gehenna i De Kristne Græske Skrifter. Tempelbjerget (2). Det var her templet i det første århundrede lå. Den mest iøjnefaldende bygning på tempelbjerget i dag er den muslimske helligdom kendt som Klippemoskéen. – Se kortet i Tillæg B12.

Mynte, dild og kommen
Mynte, dild og kommen

Mynten er fra gammel tid blevet brugt i lægemidler og som krydderi i mad. Det græske ord hedyosmon (bogst.: vellugtende) var sikkert en betegnelse for de forskellige varianter man kendte til, og som vokser i Israel og Syrien, deriblandt grå mynte (Mentha longifolia). Dild (Anethum graveolens) bliver dyrket på grund af dens aromatiske frø, der bliver brugt både som et krydderi og som et lægemiddel mod mavebesvær. Kommenplanten (Cuminum cyminum) tilhører gulerods- eller persillefamilien. Den er mest kendt for sine meget aromatiske frø, der i Mellemøsten og andre lande bliver brugt som krydderi i brød, kager, gryderetter og i alkoholiske drikke.

Kamel
Kamel

På Jesus’ tid var kamelen det største husdyr i regionen. Man mener at det er den arabiske eller enpuklede kamel, dromedaren (Camelus dromedarius), der almindeligvis tænkes på når Bibelen omtaler kameler. Kamelen bliver første gang omtalt i Bibelen i forbindelse med Abrahams midlertidige ophold i Egypten hvor han anskaffede sig sådanne lastdyr. – 1Mo 12:16.

Hornslange
Hornslange

Både Johannes Døber og Jesus kaldte de skriftlærde og farisæerne for “giftslangeyngel”, for den dødbringende åndelige skade de var skyld i, var som gift for uskyldige mennesker. (Mt 3:7; 12:34) Billedet viser hornslangen, der kendes på en lille hornpig over hvert øje. I Israel er der også andre farlige hugorme, for eksempel sandhugormen (Vipera ammodytes), der findes i Jordandalen, og den palæstinensiske sandhugorm (Vipera palaestina).

Pisk
Pisk

Den mest grusomme pisk var den der blev kaldt flagellum. Den bestod af et skaft som der var fastgjort flere snore eller læderstrimler til. Strimlerne var forsynet med takkede benstumper eller metalstykker for at gøre slagene mere smertefulde.

En høne samler sine kyllinger
En høne samler sine kyllinger

Jesus malede et rørende ordbillede da han sammenlignede sin omsorg for Jerusalems indbyggere med en hønes trang til at beskytte kyllingerne under sine vinger. Denne illustration, og det at Jesus omtalte en søn der beder sin far om et æg (Lu 11:11, 12), tyder på at tamhønen var almindelig i Israel i det første århundrede. Det græske ord ornis som bruges i Mt 23:37 og Lu 13:34, kan ganske rigtigt betegne en hvilken som helst fugl, enten vildtlevende eller tam, men i denne sammenhæng mener man at det sigter til en høne, for det var den mest almindelige og nyttige fugl der blev holdt som husdyr.