Ifølge Matthæus 24:1-51

24  Da Jesus var på vej ud af templet, kom hans disciple hen til ham og pegede på templets bygninger.  Det fik ham til at sige til dem: “Kan I se alt det her? Jeg siger jer: Der skal afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden uden at de bliver revet ned.”+  Mens han sad på Oliebjerget,+ kom disciplene hen for at tale alene med ham. De sagde: “Fortæl os: Hvornår vil alt det ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse+ og afslutningen på verdensordningen?”+  Jesus svarede dem: “Pas på at ingen vildleder jer.+  Mange vil nemlig komme i mit navn og sige: ‘Jeg er Kristus.’ Og de vil vildlede mange.+  I vil høre lyden af krig og meldinger om krige. Pas på at I ikke bliver foruroligede. Det er ting der nødvendigvis må ske, men enden er der ikke endnu.+  For nation skal gå i krig mod nation, og rige mod rige,+ og der vil være hungersnød+ og jordskælv det ene sted efter det andet.+  Alt dette er begyndelsen på en tid med store lidelser.  Så vil man forfølge jer*+ og dræbe jer,+ og I vil blive hadet af alle nationer på grund af mit navn.+ 10  Mange vil også falde fra troen,* og de vil forråde hinanden og hade hinanden. 11  Og mange falske profeter vil komme og vildlede mange.+ 12  Og på grund af at ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos de fleste.+ 13  Men den der holder ud til enden, bliver frelst.+ 14  Og den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den,*+ og så vil enden komme. 15  Derfor, når I ser at afskyeligheden der ødelægger, den som profeten Daniel har omtalt, står på et helligt sted+ (den der læser dette, skal bruge dømmekraft), 16  så skal de der er i Judæa, flygte til bjergene.+ 17  Den der er på taget, skal ikke gå ned og hente hvad der er i huset, 18  og den der er på marken, skal ikke gå hjem og hente sin yderklædning.+ 19  Stakkels de gravide kvinder og dem der har et barn at amme i de dage!+ 20  Bliv ved med at bede om at I ikke er nødt til at flygte om vinteren eller på en sabbat. 21  For til den tid vil der være store trængsler,+ trængsler der ikke har været magen til siden verdens begyndelse, og som aldrig vil komme igen.+ 22  Og hvis de dage ikke blev afkortet, ville ingen* blive frelst, men på grund af de udvalgte vil de blive afkortet.+ 23  Hvis nogen så siger til jer: ‘Se! Her er Kristus’+ eller: ‘Dér!’, skal I ikke tro på det.+ 24  For der vil komme falske profeter+ og nogle der påstår at de er Kristus, og de vil gøre store tegn og undere for om muligt at vildlede+ selv de udvalgte. 25  Nu har jeg advaret jer. 26  Så hvis folk siger til jer: ‘Se! Han er i ørkenen’, skal I ikke gå derud, eller: ‘Se! Han er i de inderste rum’, så tro ikke på det.+ 27  For Menneskesønnens nærværelse vil være ligesom lynet, der oplyser hele himlen fra øst til vest.+ 28  Ørnene vil samles der hvor ådslet er.+ 29  Straks efter trængslerne i de dage vil solen blive formørket,+ og månen vil ikke skinne, og stjernerne vil falde ned fra himlen, og himlenes kræfter vil blive rystet.+ 30  Så vil Menneskesønnens tegn vise sig i himlen, og alle jordens folk* vil slå sig selv af sorg,+ og de skal se Menneskesønnen+ komme på himlens skyer med magt og stor herlighed.*+ 31  Og med trompetstød vil han sende sine engle ud, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, ja, fra den ene ende af himlen til den anden.+ 32  Lær noget af denne sammenligning med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og får blade, ved I at sommeren er nær.+ 33  Sådan ved I også når I ser alt det, at han er nær og står ved døren.+ 34  Jeg skal sige jer at denne generation afgjort ikke vil forsvinde før alt dette sker. 35  Himlen og jorden vil forsvinde, men mine ord vil afgjort ikke forsvinde.+ 36  Ingen kender den dag og time,+ hverken englene i himlen eller Sønnen – kun Faren.+ 37  For som det var i Noas dage,+ sådan vil det også være under Menneskesønnens nærværelse.+ 38  I dagene før Vandfloden spiste og drak folk, mænd giftede sig, og kvinder blev giftet bort lige indtil den dag Noa gik ind i arken.+ 39  De var slet ikke opmærksomme på hvad der skete, før Vandfloden kom og skyllede dem alle sammen væk.+ Sådan vil Menneskesønnens nærværelse også være. 40  To mænd vil være på marken. Den ene vil blive taget med, og den anden efterladt. 41  To kvinder vil male på håndkværnen. Den ene vil blive taget med, og den anden efterladt.+ 42  Hold jer derfor vågne, for I ved ikke hvilken dag jeres Herre kommer.+ 43  Men én ting skal I vide: Hvis husejeren havde vidst i hvilken nattevagt* tyven kom,+ ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt tyven at bryde ind i hans hus.+ 44  I må også vise at I er parate,+ for Menneskesønnen kommer når I mindst venter det. 45  Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad til tiden?+ 46  Den træl er lykkelig hvis hans herre ser at han er i gang med det når han kommer!+ 47  Det siger jeg jer: Han vil give ham ansvaret for alt hvad han ejer. 48  Men hvis den træl viser sig at være ond og tænker i sit hjerte: ‘Min herre er længe om at komme’+ 49  og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med drankerne, 50  vil hans herre komme på en dag han ikke forventer, og i en time han ikke kender,+ 51  og han vil straffe ham meget hårdt og give ham en plads blandt hyklerne. Der vil han græde og skære tænder.+

Fodnoter

Bogst.: “overgive jer til trængsel”.
Eller “blive bragt til at snuble”.
Eller “til et vidnesbyrd for alle nationerne”.
Bogst.: “intet kød”.
Bogst.: “stammer”.
Eller muligvis: “med stor magt og herlighed”.
Eller “hvornår om natten”.

Studienoter

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.

afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden: Jesus’ profeti fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i år 70 da romerne ødelagde Jerusalem og templet. Med undtagelse af nogle få dele af muren blev byen jævnet med jorden.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord der bruges her (telos), adskiller sig fra det græske ord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende”, “den absolutte ende”. – Se studienoter til Mt 24:3, 6.

Oliebjerget: Dette bjerg lå Ø for Jerusalem med Kedrondalen mellem det og byen. Fra dette højtliggende punkt kunne Jesus og hans disciple “Peter, Jakob, Johannes og Andreas” (Mr 13:3, 4) tydeligt se byen og templet.

nærværelse: Det græske ord parousia (i mange oversættelser gengivet med “komme”) betyder bogstaveligt “det at være ved siden af”. Det henviser til en nærværelse der strækker sig over en periode, ikke bare til et komme eller en ankomst. Vi får et fingerpeg om betydningen af parousia i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. I Flp 2:12 anvender Paulus dette græske ord til at beskrive at han ‘havde været sammen med’ brødrene som modsætning til at han nu ‘ikke var sammen med dem’.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

verdensordningen: Eller “tidsalderen”. Her henviser det græske ord aion til den nuværende tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

Kristus: Græsk: ho Christos. Titlen “Kristus” svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Den jødiske historiker Josefus fortæller at der i det første århundrede e.v.t. fremstod nogle der hævdede at være profeter eller befriere, som lovede udfrielse fra romernes undertrykkelse. Deres tilhængere betragtede dem øjensynligt som politiske messiasser.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord der bruges her (telos), adskiller sig fra det græske ord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

hele verden ... alle nationer: Begge udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. (Lu 2:1; ApG 24:5) Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

nation: Det græske ord ethnos har en bred betydning og kan henvise til mennesker der lever inden for bestemte politiske eller geografiske grænser, som for eksempel et land, men det kan også henvise til en etnisk gruppe. – Se studienote til Mt 24:14.

gå i krig: Eller “vil blive bragt til at rejse sig; vil blive ansporet til”. Her indeholder det græske ord tanken om “at gå mod nogen i fjendskab” og kan også gengives “gribe til våben”.

store lidelser: Det græske ord der er oversat med “store lidelser”, henviser bogstaveligt til den intense smerte, de veer, en kvinde har når hun føder. Her bruges ordet om lidelser generelt, men der kan ligge det i det at de forudsagte trængsler og lidelser ligesom fødselsveer vil øges i frekvens, intensitet og varighed op til den tid med store trængsler der nævnes i Mt 24:21.

navn: Guds personlige navn, der repræsenteres ved de fire hebraiske bogstaver יהוה (JHWH) og ofte gengives “Jehova” på dansk. I Ny Verden-Oversættelsen forekommer navnet 6.979 gange i De Hebraiske Skrifter og 237 gange i De Kristne Græske Skrifter. (For flere oplysninger om brugen af Guds navn i De Kristne Græske Skrifter, se Tillæg A5 og Tillæg C. I Bibelen kan ordet “navn” også hentyde til personen selv, hans omdømme eller alt hvad han siger at han er. – Se også 2Mo 34:5, 6; Åb 3:4, fdn.

på grund af mit navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. (Se studienote til Mt 6:9). I forbindelse med Jesus’ navn henviser det også til den myndighed og stilling som hans Far har givet ham. (Mt 28:18; Flp 2:9, 10; He 1:3, 4) Jesus forklarer her hvorfor mennesker i denne verden vil gøre noget mod hans disciple: de kender ikke Ham som har sendt ham. At kende Gud ville hjælpe dem til at forstå og anerkende hvad Jesus’ navn står for. (ApG 4:12) Det indbefatter Jesus’ stilling som Guds udnævnte Regent, kongers Konge, den alle mennesker skal bøje sig for og underordne sig for at opnå livet. – Joh 17:3; Åb 19:11-16; se også Sl 2:7-12.

på grund af mit navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. (Se studienote til Mt 6:9). I forbindelse med Jesus’ navn henviser det også til den myndighed og stilling som hans Far har givet ham. (Mt 28:18; Flp 2:9, 10; He 1:3, 4) Jesus forklarer her at folk vil hade hans disciple på grund af det hans navn står for, dvs. hans stilling som Guds udnævnte Regent, kongers Konge, den alle mennesker skal bøje sig for og underordne sig for at opnå livet. – Se studienote til Joh 15:21.

begyndte de at tage anstød på grund af ham: Eller: “begyndte de at snuble på grund af ham”. I denne sammenhæng hentyder det græske ord skandalizo til det at snuble i overført betydning. Det kunne også gengives “de nægtede at tro på ham”. I andre sammenhænge indeholder det græske ord tanken om at synde eller få andre til at synde. – Se studienote til Mt 5:29.

snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.

falde fra troen: Eller “blive bragt til at snuble”. I De Kristne Græske Skrifter henviser det græske ord skandalizo til at snuble i overført betydning, hvilket kunne indbefatte det at synde eller få en anden til at synde. Sådan som ordet bruges i Bibelen, kan synden bestå i at man bryder en af Guds morallove, mister troen eller godtager falske lærepunkter. I denne sammenhæng kan udtrykket også gengives med “blive ført ud i synd”. Det græske ord kan også forekomme i betydningen “at blive stødt”. – Se studienoter til Mt 13:57; 18:7.

ondskaben: Bogst.: “lovløsheden”. Det græske ord indeholder tanken om at overtræde eller foragte love, at man opfører sig som om der ikke var nogen love. I Bibelen bruges det til at beskrive foragt for Guds love. – Mt 7:23; 2Kt 6:14; 2Ts 2:3-7; 1Jo 3:4.

de fleste: I nogle bibler er dette udtryk gengivet med “mange” i bred betydning, men der er egentlig tale om “flertallet” af dem der er blevet påvirket af “falske profeter” og “ondskaben”, som er omtalt i Mt 24:11, 12.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord der bruges her (telos), adskiller sig fra det græske ord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende”, “den absolutte ende”. – Se studienoter til Mt 24:3, 6.

holder ud: Eller “har holdt ud”. Det græske udsagnsord der er oversat med “at holde ud” (hypomeno), betyder bogstaveligt “at forblive under”. Det bliver ofte brugt i betydningen “at blive i stedet for at flygte; at stå fast; holde ud; være urokkelig”. (Mt 10:22; Ro 12:12; He 10:32; Jak 5:11) I denne sammenhæng henviser det til at fastholde en kristen livsstil på trods af modstand og prøvelser. – Mt 24:9-12.

enden: Se studienoter til Mt 24:6, 14.

rige: Det er første gang det græske ord basileia anvendes. Det betegner et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. Af de 162 forekomster af det græske ord i De Kristne Græske Skrifter er de 55 i Matthæus’ beretning, og de fleste sigter til Guds himmelske styre. Matthæus bruger dette ord så ofte at hans evangelium kunne kaldes Evangeliet om Riget. – Se Ordforklaring: “Guds rige”.

den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

Guds rige: I De Kristne Græske Skrifter er den gode nyhed tæt forbundet med Guds rige, som var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelse og undervisning. Udtrykket “Guds rige” forekommer 32 gange i Lukasevangeliet, 14 gange i Markusevangeliet og 2 gange i Matthæusevangeliet. Matthæus bruger dog også det tilsvarende udtryk “himlenes rige” omkring 30 gange. – Se studienoter til Mt 3:2; 24:14; Mr 1:15.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

vidner om mig: Som trofaste jøder var Jesus’ første disciple allerede vidner for Jehova, og de vidnede om at Jehova er den eneste sande Gud. (Esa 43:10-12; 44:8) Men nu skulle disciplene være både Jehovas og Jesus’ vidner. De skulle vidne om Jesus’ vigtige rolle i forbindelse med helligelsen af Jehovas navn ved hans messianske rige, en ny facet af Jehovas hensigt. Med undtagelse af Johannesevangeliet anvendes de græske ord for “vidne” (martys), “at vidne om” (martyreo), “at aflægge grundigt vidnesbyrd” (diamartyromai) og beslægtede ord flere gange i Apostlenes Gerninger end i nogen anden bog i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:7). Det at være et vidne og aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds hensigt – der indbefatter hans rige og Jesus’ vigtige rolle – er et gennemgående tema i Apostlenes Gerninger. (ApG 2:32, 40; 3:15; 4:33; 5:32; 8:25; 10:39; 13:31; 18:5; 20:21, 24; 22:20; 23:11; 26:16; 28:23) Nogle af de kristne i det første århundrede vidnede om, eller bekræftede, de historiske fakta i forbindelse med Jesus’ liv, død og opstandelse, for de havde en førstehåndsviden om disse begivenheder. (ApG 1:21, 22; 10:40, 41) De der senere fik tro på Jesus, var vidner fordi de forkyndte om hvor stor betydning hans liv, død og opstandelse har. – ApG 22:15; se studienote til Joh 18:37.

afslutningen: Oversat fra det græske ord synteleia, der betyder “fælles ende; samlet afslutning; sam-ende”. (Mt 13:39, 40, 49; 28:20; He 9:26) Det henviser til en tidsperiode hvor en kombination af begivenheder ville føre frem til den fuldstændige ende, som omtales i Mt 24:6, 14, hvor der anvendes et andet græsk ord, telos. – Se studienoter til Mt 24:6, 14 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

enden: Eller “den fuldstændige ende”. Det græske ord der bruges her (telos), adskiller sig fra det græske ord der gengives med “afslutningen” (synteleia) i Mt 24:3. – Se studienote til Mt 24:3 og Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen”.

den gode nyhed: Det græske ord euaggelion, kommer af ordene eu, der betyder “god; godt”, og aggellos, “en der bringer nyt; en der forkynder (bekendtgør)”. (Se Ordforklaring). I nogle danske bibler gengives det med “evangeliet”. Det beslægtede udtryk der gengives med ‘evangelieforkynder’ (græsk: euaggelistes), betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

Riget: Dvs. Guds rige. I De Kristne Græske Skrifter er “den gode nyhed” (se den forrige studienote om den gode nyhed i dette vers) tæt forbundet med Guds rige, som var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelse og undervisningsarbejde. – Se studienoter til Mt 3:2; 4:​23; Lu 4:43.

forkyndt: Eller “bekendtgjort offentligt”. – Se studienote til Mt 3:1.

hele verden ... alle nationer: Begge udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. (Lu 2:1; ApG 24:5) Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

så alle nationer kan høre den: Eller “til et vidnesbyrd for alle nationerne”. Det græske ord martyrion (vidnesbyrd; vidneudsagn) og græske ord der er beslægtede med det, henviser ofte til at gengive fakta eller beskrive begivenheder i forbindelse med en sag. (Se studienote til ApG 1:8). I denne passage forudsiger Jesus at der vil blive aflagt et globalt vidnesbyrd om hvad Guds rige vil udrette, og der vil blive fortalt om begivenheder der har relation til Riget. Jesus indikerer at selve det globale arbejde med at forkynde om Riget ville være en vigtig del af “tegnet på [hans] nærværelse”. (Mt 24:3) Det faktum at det ville blive til et vidnesbyrd for alle nationerne, er ikke ensbetydende med at alle nationerne ville blive omvendt til den sande kristendom – kun at de ville høre vidnesbyrdet.

enden: Eller “den fuldstændige ende”, “den absolutte ende”. – Se studienoter til Mt 24:3, 6.

indvielseshøjtiden: Den hebraiske betegnelse for denne højtid er chanukka, der betyder “indvielse”. Højtiden varede i otte dage og begyndte den 25. dag i måneden kislev, som lå tæt ved vintersolhverv (se studienote til vinter i dette vers og Tillæg B15) og blev afholdt til minde om genindvielsen af templet i Jerusalem i 165 f.v.t. Den syriske konge Antiokos IV Epifanes havde vist foragt for Jehova, jødernes Gud, ved at vanhellige hans tempel. For eksempel byggede han et alter oven på det store alter, hvor man tidligere havde bragt det daglige brændoffer. Den 25. kislev i år 168 f.v.t. ofrede han svin på altret og lod afkoget fra kødet stænke ud overalt i Jehovas tempel, så det blev helt igennem besmittet. Han brændte også tempelportene, nedrev præsternes rum og fjernede guldaltret, bordet til skuebrødene og guldlampestanderen. Herefter indviede han i stedet Jehovas tempel til den hedenske, olympiske gud Zeus. To år senere generobrede Judas Makkabæer byen og templet. Efter at templet var blevet renset, fandt en genindvielse sted den 25. kislev år 165 f.v.t., præcis tre år efter at Antiokos havde foretaget den afskyelige ofring til Zeus. Man begyndte herefter igen at bringe det daglige brændoffer til Jehova. Der siges ikke noget i Bibelen om at det var Jehova der gav Judas Makkabæer sejren og hjalp ham til at rense templet. Jehova havde dog førhen gjort brug af mænd fra andre nationer, såsom Kyros af Persien, til at gennemføre sine hensigter i forbindelse med den sande tilbedelse. (Esa 45:1) Det er derfor meget nærliggende at antage at Jehova ville bruge en mand der tilhørte hans eget indviede folk, til at udføre sin vilje. Som det fremgår af Bibelen, var det nødvendigt at templet eksisterede og var i funktion, for at profetierne om Messias, hans tjeneste og hans offer kunne blive opfyldt. Desuden var det meningen at levitterne skulle bringe ofre indtil Messias bragte det større offer – sit liv til gavn for menneskeheden. (Da 9:27; Joh 2:17; He 9:11-14) Kristus befalede ikke sine disciple at fejre indvielseshøjtiden (Kol 2:16, 17), men der står heller ikke nogen steder at han eller hans disciple fordømte fejringen af denne højtid.

hellige by: Henviser til Jerusalem, som ofte kaldes hellig fordi det var der Jehovas tempel var. – Ne 11:1; Esa 52:1.

afskyeligheden der ødelægger: Daniel forudsagde at ‘afskyelighederne’ ville være forbundet med ødelæggelse. (Da 9:27) Jesus indikerer her at “afskyeligheden der ødelægger” ikke havde vist sig endnu, det ville først ske i fremtiden. Og 33 år efter at Jesus døde, blev de kristne vidne til den første opfyldelse af denne profeti da de så afskyeligheden stå på et helligt sted. I parallelberetningen i Lu 21:20 står der: “Når I ser Jerusalem omringet af hære, ved I at byen snart vil blive ødelagt.” I år 66 e.v.t. blev “den hellige by”, Jerusalem, et sted jøderne betragtede som helligt, og som var centrum for en jødisk opstand mod Rom, omringet af hedenske romerske hære. (Mt 4:5; 27:53) Opmærksomme kristne, der indså at den romerske hær med dens afguderiske felttegn var “afskyeligheden”, betragtede det som tegnet på at tiden var inde til at “flygte til bjergene”. (Mt 24:15, 16; Lu 19:43, 44; 21:20-22) Efter at de kristne var flygtet, ødelagde romerne både byen og nationen. Jerusalem blev jævnet med jorden i år 70 e.v.t., og den sidste jødiske fæstning, Masada, faldt for romernes hånd i år 73 e.v.t. (Se også Da 9:25-27). Når vi ser på den første opfyldelse af denne profeti, kan vi se at det gik nøjagtigt som det var forudsagt, og det faktum gør at vi kan have fuld tillid til at den større opfyldelse også vil finde sted, og vil kulminere med at Jesus vil “komme på himlens skyer med magt og stor herlighed”. (Mt 24:30) Mange lukker dog øjnene for Jesus’ udtalelse om at Daniels profeti ville blive opfyldt efter at Jesus havde været på jorden, og de følger den jødiske tradition hvor udtrykket “afskyeligheden der ødelægger” forbindes med en begivenhed i år 168 f.v.t., hvor den syriske kong Antiokos IV (Epifanes) vanhelligede Jehovas tempel i Jerusalem. Antiokos prøvede at udrydde tilbedelsen af Jehova og byggede endda et alter oven på Jehovas store alter og ofrede svin på altret til ære for den hedenske, olympiske gud Zeus. (Se studienote til Joh 10:22). I den apokryfe 1. Makkabæerbog (1:54) finder man et udtryk der svarer til det der findes i Daniels Bog (hvor afskyeligheder forbindes med ødelæggelse), og som kædes sammen med begivenheden i år 168 f.v.t. Men den jødiske tradition og beretningen i 1. Makkabæerbog er menneskers fortolkninger, ikke inspirerede åbenbaringer. Der er ingen tvivl om at Antiokos’ vanhelligelse af templet fik folk til at føle afsky, men hans handling resulterede ikke i at Jerusalem, templet eller den jødiske nation blev ødelagt.

helligt sted: I den første opfyldelse af denne profeti er der her tale om Jerusalem og templet. – Se studienote til Mt 4:5.

(den der læser dette, skal bruge dømmekraft): Man skal altid bruge dømmekraft når man læser og studerer Guds ord, men der er åbenbart et særligt behov for at være opmærksom på hvordan denne del af Daniels profeti skal forstås. Jesus understregede over for sine tilhørere at opfyldelsen af denne profeti ikke hørte fortiden til, det var noget der ville ske i fremtiden. – Se studienote til afskyeligheden der ødelægger i dette vers.

Judæa: Dvs. den romerske provins Judæa.

til bjergene: Ifølge historikeren Eusebios der levede i det fjerde århundrede, flygtede de kristne i Judæa og Jerusalem over Jordanfloden til Pella, en by i Dekapolis’ bjergegne.

på taget: Tagene på datidens huse var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26) og et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18). Derfor var det påkrævet at man havde et rækværk. (5Mo 22:8) Som regel var der en udendørs trappe eller stige så beboerne kunne forlade taget uden at skulle gå ind i selve huset. Dette er en understregning af hvor hurtigt man skulle følge Jesus’ advarsel om at flygte.

om vinteren: Voldsomme regnskyl, oversvømmelser og kulde ville gøre det vanskeligt at rejse og at finde mad og ly for natten på denne årstid. – Ezr 10:9, 13.

på en sabbat: I områder som Judæa ville de restriktioner der var knyttet til sabbatsloven, gøre det vanskeligt for en person at rejse over store afstande og at have tung bagage med sig. Dertil kom at byportene blev holdt lukket på sabbatten. – Se ApG 1:12 og Tillæg B12.

Kristus: Græsk: ho Christos. Titlen “Kristus” svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Den jødiske historiker Josefus fortæller at der i det første århundrede e.v.t. fremstod nogle der hævdede at være profeter eller befriere, som lovede udfrielse fra romernes undertrykkelse. Deres tilhængere betragtede dem øjensynligt som politiske messiasser.

nogle der påstår at de er Kristus: Eller “falske kristus’er”. Det græske ord pseudochristos forekommer kun her og i parallelberetningen i Mr 13:22. Det henviser til enhver der falskeligt tilraner sig rollen som Kristus, eller Messias (bogst.: “den salvede”). – Se studienote til Mt 24:5.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Nu: Eller “Se, nu”. Se studienote til Mt 1:20.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

nærværelse: Det græske ord parousia (i mange oversættelser gengivet med “komme”) betyder bogstaveligt “det at være ved siden af”. Det henviser til en nærværelse der strækker sig over en periode, ikke bare til et komme eller en ankomst. Vi får et fingerpeg om betydningen af parousia i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. I Flp 2:12 anvender Paulus dette græske ord til at beskrive at han ‘havde været sammen med’ brødrene som modsætning til at han nu ‘ikke var sammen med dem’.

Menneskesønnens: Se studienote til Mt 8:20.

nærværelse: Se studienote til Mt 24:3.

Menneskesønnens tegn: Dette tegn er ikke det samme som “tegnet på [Jesus’] nærværelse”, der er omtalt i Mt 24:3. Det tegn der nævnes her, hænger sammen med Menneskesønnens “komme” når han som Dommer kommer for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel. – Se studienote til komme i dette vers.

slå sig selv af sorg: Eller “sørge”. En person ville gentagne gange slå hænderne mod brystet som tegn på stor sorg eller skyldfølelse og anger. – Esa 32:12; Na 2:7; Lu 23:48.

se: Det græske udsagnsord der er oversat med “se”, kan bogstaveligt betyde at “se en genstand; betragte; skue”, men det kan også bruges i overført betydning om det indre blik og betyde at “opfatte; indse”. – Ef 1:18.

komme: Den første af otte henvisninger til Jesus’ komme der er omtalt i Matthæus, kapitel 24 og 25. (Mt 24:42, 44, 46; 25:10, 19, 27, 31) I hvert af disse tilfælde anvendes en form af det græske udsagnsord erchomai, “at komme”. Udtrykket bruges her i den forstand at rette sin opmærksomhed mod menneskeheden, og det refererer især til Jesus’ komme for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel.

himlens skyer: Skyer gør det ofte vanskeligere, ikke lettere, at se noget, men man kan “se” med forstandens øjne. – ApG 1:9.

de fire verdenshjørner: Bogst.: “de fire vinde”. Et idiom der henviser til de fire retninger på et kompas – N, S, Ø og V – og derfor betyder “alle retninger; overalt”. – Jer 49:36; Eze 37:9; Da 8:8.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

sammenligning: Eller “lignelse”. – Se studienote til Mt 13:3.

Himlen og jorden vil forsvinde: Andre skriftsteder viser at himlen og jorden vil bestå for evigt. (1Mo 9:16; Sl 104:5; Præ 1:4) Så Jesus’ ord her kan opfattes som en hyperbel og betyde at selvom det umulige skulle ske, at himlen og jorden virkelig forsvandt, ville Jesus’ ord stadig blive opfyldt. (Se også Mt 5:18) Men i dette tilfælde kan der også være tale om den symbolske himmel og jord der kaldes “den tidligere himmel og den tidligere jord” i Åb 21:1.

mine ord vil afgjort ikke forsvinde: På græsk anvendes der her to nægtelser sammen med udsagnsordet, og det understreger tydeligt at en tanke forkastes. Det er med til at betone varigheden af Jesus’ ord.

nærværelse: Det græske ord parousia (i mange oversættelser gengivet med “komme”) betyder bogstaveligt “det at være ved siden af”. Det henviser til en nærværelse der strækker sig over en periode, ikke bare til et komme eller en ankomst. Vi får et fingerpeg om betydningen af parousia i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. I Flp 2:12 anvender Paulus dette græske ord til at beskrive at han ‘havde været sammen med’ brødrene som modsætning til at han nu ‘ikke var sammen med dem’.

nærværelse: Det græske ord parousia (i mange oversættelser gengivet med “komme”) betyder bogstaveligt “det at være ved siden af”. Det henviser til en nærværelse der strækker sig over en periode, ikke bare til et komme eller en ankomst. Vi får et fingerpeg om betydningen af parousia i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. I Flp 2:12 anvender Paulus dette græske ord til at beskrive at han ‘havde været sammen med’ brødrene som modsætning til at han nu ‘ikke var sammen med dem’.

Noas dage: Ordet “dag(e)” bliver nogle gange brugt i Bibelen om en tidsperiode der falder sammen med en bestemt persons levetid. (Esa 1:1; Jer 1:2, 3; Lu 17:28) Her bliver “Noas dage” sammenlignet med Menneskesønnens nærværelse. I en lignende udtalelse i Lu 17:26 bruges udtrykket “Menneskesønnens dage”. Men Jesus begrænser ikke sammenligningen til kun at gælde den specifikke dag hvor Vandfloden kom som en dramatisk ende i Noas dage. Eftersom “Noas dage” strakte sig over en årrække, er der god grund til at mene at Menneskesønnens forudsagte “dage [eller “nærværelse”]” også vil strække sig over nogle år. Ligesom Noas dage, der endte med at Vandfloden kom, vil “Menneskesønnens nærværelse” kulminere med at de der ikke gør noget for at redde livet, bliver udslettet. – Se studienote til Mt 24:3.

nærværelse: Se studienote til Mt 24:3.

Vandfloden: Eller “oversvømmelsen”. Det græske ord kataklysmos betegner en stor oversvømmelse med ødelæggende kraft, og i Bibelen anvendes ordet om Vandfloden på Noas tid. – Mt 24:39; Lu 17:27; 2Pe 2:5.

arken: Det græske ord kan også oversættes med “kiste, kasse”, måske for at angive at det var et stort kasselignende fartøj. I Vulgata bliver det græske ord oversat med arca, der betyder “kasse, kiste”, som det danske ord “ark” også stammer fra.

blive taget med: Det græske ord der er oversat med “taget med”, bruges i forskellige sammenhænge, ofte i en positiv betydning. For eksempel er det i Mt 1:20 gengivet “tage ... hjem”, i Mt 17:1 “tog ... med”, og i Joh 14:3: “tage ... med”. I denne sammenhæng henviser det åbenbart til det at have et godt forhold til ‘Herren’ og blive reddet. (Lu 17:37) Det kan også svare til det at Noa blev taget med ind i arken den dag Vandfloden kom, og til at Lot blev taget ved hånden og ført ud af Sodoma. (Lu 17:26-29) At blive efterladt ville så betyde at blive dømt til at miste livet.

blive taget med ... efterladt: Se studienote til Lu 17:34.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoter til Mt 24:42; 25:13). Han gentager denne opfordring her og igen i Mt 26:41, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Matthæus anvender dette udtryk i Mt 24:43; 25:13; 26:38, 40, 41. I Mt 24:44 forbinder han det med at vise sig ‘parat’. – Se studienote til Mt 26:38.

forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. Det græske ord oikonomos sigter til en person der står over tjenerne, selvom han selv er en tjener. På Bibelens tid blev denne stilling ofte givet til en trofast træl der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre. Det var derfor en meget betroet stilling. Abrahams tjener “der bestyrede alt hvad [Abraham] ejede”, var en sådan forvalter eller husbestyrer. (1Mo 24:2) Det samme var Josef, som beskrevet i 1Mo 39:4. Forvalteren i Jesus’ lignelse omtales i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at forvalteren kun repræsenterede en bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal] ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) På lignende måde sigtes der til en kollektiv person, en gruppe, i denne lignelse. I den parallelle beretning i Mt 24:45 kaldes denne forvalter “den trofaste og kloge træl”.

kloge: Det græske ord der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Det samme græske ord forekommer i Mt 7:24 og 25:2, 4, 8, 9. I Septuaginta står ordet i 1Mo 41:33, 39 i forbindelse med Josef.

træl: I Jesus’ lignelse står ordet “træl” i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at trællen kun repræsenterede én bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal], ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) I parallelberetningen i Lu 12:42 kaldes denne træl “den trofaste forvalter, den kloge”. – Se studienote til Lu 12:42.

sine tjenestefolk: Dette udtryk omfatter alle der arbejder i herrens hus, og dermed er en del af hans husstand.

komme: Den første af otte henvisninger til Jesus’ komme der er omtalt i Matthæus, kapitel 24 og 25. (Mt 24:42, 44, 46; 25:10, 19, 27, 31) I hvert af disse tilfælde anvendes en form af det græske udsagnsord erchomai, “at komme”. Udtrykket bruges her i den forstand at rette sin opmærksomhed mod menneskeheden, og det refererer især til Jesus’ komme for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel.

den træl: Den træl der er nævnt her, henviser til den forvalter der er beskrevet i Lu 12:42. Hvis “den træl” er trofast, vil han blive belønnet. (Lu 12:43, 44) Derimod vil “den træl” hvis han ikke er loyal, blive straffet “meget hårdt”. (Lu 12:46) Jesus’ ord er faktisk en advarsel rettet til den trofaste forvalter. Når Jesus på lignende måde i den parallelle beretning i Mt 24:45-51 siger “hvis den træl viser sig at være ond og tænker i sit hjerte”, så hverken forudsiger han at der vil fremstå en ’ond træl’, eller udnævner en sådan, men advarer den trofaste træl om hvad der vil ske hvis han begynder at blive som en ond træl.

hvis den træl viser sig at være ond: Jesus’ ord her er faktisk en advarsel rettet til den trofaste og kloge træl, der er omtalt i Mt 24:45. Jesus hverken forudsiger eller udnævner en ‘ond træl’, men advarer den trofaste træl om hvad der vil ske hvis han begynder at blive som en ond træl. En sådan illoyal træl ville blive straffet “meget hårdt”. – Mt 24:51; se studienote til Lu 12:45.

hyklerne: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at forstærke deres stemme. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. Jesus omtaler her de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. – Mt 6:5, 16.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

straffe ham meget hårdt: Bogst.: “hugge ham i to dele”. Dette stærke udtryk skal tydeligvis ikke forstås bogstaveligt, det indeholder snarere tanken om en streng straf.

hyklerne: Se studienote til Mt 6:2.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.

Medieindhold

Sten fra tempelbjerget
Sten fra tempelbjerget

Disse sten der ligger ved den sydlige del af vestmuren, menes at have været en del af bygningerne fra det første århundrede. De er blevet efterladt som en påmindelse om romernes ødelæggelse af Jerusalem og templet.

Oliebjerget
Oliebjerget

Oliebjerget (1) er en række afrundede kalkstensbjerge Ø for byen Jerusalem og er adskilt fra byen af Kedrondalen. Toppen der ligger over for Tempelbjerget, (2) er ca. 812 m høj, og det er almindeligvis den der i Bibelen kaldes Oliebjerget. Det var et sted på Oliebjerget at Jesus fortalte sine disciple om hvad der ville være tegnet på hans nærværelse.

Yderklædning
Yderklædning

Det græske ord for yderklædning, himation, svarer sandsynligvis til det hebraiske ord simlah. Det ser ud til at det nogle gange har været en løs kappe, men ofte var det et rektangulært stykke stof eller skind. Det var nemt at tage af og på.

Figentræ
Figentræ

En gren på et figentræ i foråret med blade der lige er sprunget ud, og tidlige figner. I Israel begynder figentræet typisk at sætte frugt i februar, og træet får blade sidst i april eller maj, og det er et tegn på at sommeren er nær. (Mt 24:32) Træerne giver afgrøde to gange om året: De første figner, eller tidlige figner, der modnes i juni eller først i juli (Esa 28:4; Jer 24:2; Ho 9:10), og de senere figner, der vokser på de unge grene og udgør hovedafgrøden, og som modnes fra og med august.

Håndkværn
Håndkværn

Der var som regel to kvinder om arbejdet med at male korn på den roterende håndkværn, en af de typer kværne der blev brugt på Bibelens tid. (Lu 17:35) De to kvinder sad vendt mod hinanden, hver med en hånd på håndtaget der drejede den øverste møllesten. Med den frie hånd fyldte den ene kvinde korn i mindre mængder ned i hullet i den øverste møllesten, mens den anden samlede melet efterhånden som det faldt fra kanten af møllen ned i bakken eller på klædet under kværnen. Hver dag stod kvinderne tidligt op om morgenen for at male det mel der skulle bruges den dag.