Ifølge Matthæus 26:1-75

26  Efter at Jesus havde sagt alt det, sagde han til sine disciple:  “I ved at det er påske om to dage,+ og så vil man overgive Menneskesønnen til at blive pælfæstet.”+  De øverste præster og folkets ældste samledes nu i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas,+  og de forsøgte at finde en snedig måde+ at arrestere Jesus på og få ham dræbt.  Men de sagde: “Ikke i højtiden, ellers opstår der måske uroligheder blandt folket.”  Mens Jesus var i Betania, besøgte han Simon der havde været spedalsk.+  En kvinde kom hen til ham med en alabasterkrukke med kostbar parfumeret olie, og hun gav sig til at hælde den ud over hans hoved mens han spiste.*  Da disciplene så det, blev de vrede og sagde: “Sikke noget fråseri!  Den olie kunne jo have været solgt for mange penge og givet til de fattige.” 10  Jesus hørte det og sagde til dem: “Hvorfor kritiserer I kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig. 11  De fattige har I jo altid hos jer,+ men I vil ikke altid have mig hos jer.+ 12  Da hun hældte den parfumerede olie over mig, gjorde hun det som en forberedelse til min begravelse.+ 13  Det skal jeg sige jer: Hvor som helst i verden denne gode nyhed bliver forkyndt, vil det som denne kvinde har gjort, også blive fortalt til minde om hende.”+ 14  Så gik en af de tolv, ham der blev kaldt Judas Iskariot,+ til de øverste præster+ 15  og sagde: “Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?”+ De lovede ham 30 sølvstykker.+ 16  Fra da af ledte han efter en mulighed for at forråde ham. 17  Den første dag under de usyrnede brøds+ fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: “Hvor ønsker du at vi skal gøre klar til påskemåltidet?”+ 18  Han sagde: “Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: ‘Læreren siger: “Min tid* er kommet. Jeg vil holde påsken sammen med mine disciple hos dig.”’” 19  Disciplene fulgte Jesus’ instrukser og gjorde klar til påsken. 20  Om aftenen+ lå han til bords med de 12 disciple.+ 21  Mens de spiste, sagde han: “Jeg siger jer: En af jer vil forråde mig.”+ 22  De blev meget kede af det og begyndte alle at sige til ham: “Herre, det er ikke mig, vel?” 23  Som svar sagde han: “Det er ham der sammen med mig dypper sin hånd i skålen, der vil forråde mig.+ 24  Ja, Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve+ det menneske der forråder Menneskesønnen!+ Det ville have været bedre for det menneske aldrig at være blevet født.”+ 25  Judas, som snart ville forråde ham, sagde: “Det er vel ikke mig, Rabbi?” Jesus svarede: “Du har selv sagt det.” 26  De fortsatte med at spise, og Jesus tog et brød, bad en bøn, brækkede det i stykker+ og gav det til disciplene mens han sagde: “Tag, spis. Dette er et symbol på min krop.”+ 27  Han tog også et bæger, takkede Gud og gav det til dem mens han sagde: “Drik alle af det,+ 28  for det er et symbol på mit blod,+ ‘pagtens blod’,+ der skal udgydes for mange+ så de kan få deres synder tilgivet.+ 29  Men jeg siger til jer: Jeg skal afgjort ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag jeg drikker ny vin sammen med jer i min Fars rige.”+ 30  Til sidst, efter at de havde sunget lovsange, gik de ud til Oliebjerget.+ 31  Så sagde Jesus til dem: “I nat vil I alle svigte* mig, for der står skrevet: ‘Jeg vil slå hyrden, og fårene i hjorden vil blive spredt.’+ 32  Men efter at jeg er blevet oprejst fra de døde, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.”+ 33  Men Peter sagde: “Selvom alle de andre svigter* dig, vil jeg aldrig svigte dig!”+ 34  Jesus sagde til ham: “Jeg skal sige dig: I nat, før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ 35  Peter sagde til ham: “Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg bestemt ikke nægte at kendes ved dig.”+ Det samme sagde alle de andre disciple. 36  Jesus og hans disciple kom nu til det sted der hedder Getsemane,+ og han sagde til dem: “Sæt jer her mens jeg går derhen og beder.”+ 37  Han tog Peter og Zebedæus’ to sønner+ med. Og han blev bedrøvet og meget foruroliget.+ 38  Så sagde han til dem: “Jeg er dybt bedrøvet, ja, til døden. Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.”+ 39  Han gik lidt længere væk, faldt på knæ og bøjede sig ned og bad:+ “Min Far, hvis det er muligt, så lad mig slippe for at drikke dette bæger.+ Men lad det ikke ske som jeg vil, men som du vil.”+ 40  Han kom tilbage til disciplene og så at de sov, og han sagde til Peter: “Kunne I ikke engang holde jer vågne sammen med mig i en time?+ 41  Hold jer vågne,+ og bliv ved med at bede+ så I ikke giver efter for fristelser.+ Ånden er naturligvis ivrig,* men kødet er svagt.”+ 42  Igen, for anden gang, gik han væk og bad: “Min Far, hvis det ikke er muligt at jeg kan slippe for at drikke dette bæger, så lad din vilje ske.”+ 43  Og han kom igen tilbage og så at de sov, for de var meget trætte. 44  Han forlod dem igen og gik hen og bad for tredje gang, og endnu en gang sagde han det samme. 45  Så kom han tilbage til disciplene og sagde til dem: “Hvordan kan I sove og hvile jer på et tidspunkt som det her? Tiden er kommet hvor Menneskesønnen skal forrådes og overgives til syndere. 46  Stå op, lad os gå. Den der forråder mig, nærmer sig.” 47  Mens han talte, kom Judas, en af de tolv, sammen med en stor flok med sværd og køller. De var sendt af de øverste præster og folkets ældste.+ 48  Forræderen havde givet dem et tegn og sagt: “Det er ham jeg kysser, I skal arrestere.” 49  Og han gik lige hen til Jesus og sagde: “Vær hilset, Rabbi!” og kyssede ham ømt. 50  Men Jesus sagde til ham: “Min ven, hvorfor er du her?”+ Så trådte de frem og greb fat i Jesus og arresterede ham. 51  Men en af dem der var med Jesus, trak sit sværd og slog ud efter ypperstepræstens træl og huggede øret af ham.+ 52  Jesus sagde til ham: “Stik dit sværd i skeden igen!+ For alle der griber til sværd, vil blive dræbt af sværd.+ 53  Eller mener du at jeg ikke kan bede min Far om hjælp så han her og nu sender mig mere end 12 legioner engle?+ 54  Hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt – som siger at det nødvendigvis må ske på den måde?” 55  Bagefter sagde Jesus til de mange mennesker: “Er I kommet ud for at arrestere mig med sværd og køller som om jeg var en røver? Dag efter dag har jeg siddet i templet og undervist,+ og alligevel har I ikke arresteret mig.+ 56  Men det er alt sammen sket for at profeternes skrifter kan blive opfyldt.”+ Så forlod alle disciplene ham og flygtede.+ 57  De der havde arresteret Jesus, førte ham afsted til ypperstepræsten Kajfas,+ hvor de skriftlærde og de ældste var samlet.+ 58  Men Peter fulgte efter ham på sikker afstand, helt til ypperstepræstens gård, og efter at han var gået indenfor, satte han sig sammen med husets tjenere for at se hvad det ville ende med.+ 59  Nu prøvede de øverste præster og hele Sanhedrinet at finde nogle der kunne vidne falsk imod Jesus så de kunne få ham henrettet.+ 60  Men de fandt ingen, selvom mange falske vidner trådte frem.+ Til sidst trådte to frem 61  og sagde: “Denne mand har sagt: ‘Jeg kan rive Guds tempel ned og genopbygge det på tre dage.’”+ 62  Så rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: “Har du ikke noget at sige til dit forsvar? Hvad er det de anklager dig for?”+ 63  Men Jesus tav.+ Så sagde ypperstepræsten til ham: “Jeg forlanger at du sværger ved den levende Gud og fortæller os om du er Kristus, Guds Søn!”+ 64  Jesus sagde til ham: “Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: Fra nu af skal I se Menneskesønnen+ sidde ved kraftens højre hånd+ og komme på himlens skyer.”+ 65  Ypperstepræsten flængede sine yderklæder og sagde: “Det er blasfemi!+ Har vi brug for flere vidner? Nu har I selv hørt ham tale blasfemisk. 66  Hvad mener I?” “Han fortjener at dø,”+ svarede de. 67  Så spyttede de ham i ansigtet+ og slog ham med knytnæver.+ Andre gav ham lussinger,+ 68  og de sagde: “Profetér for os, Kristus. Hvem slog dig?” 69  Peter sad udenfor i gården, og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: “Du var også sammen med Jesus fra Galilæa!”+ 70  Men han benægtede det foran dem alle og sagde: “Jeg ved ikke hvad du snakker om.” 71  Da han gik ud i portbygningen, lagde en anden pige mærke til ham og sagde til dem der var der: “Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret.”+ 72  Igen benægtede han det, og denne gang sværgede han: “Jeg kender ikke det menneske!” 73  Lidt efter kom de der stod rundt om, hen til Peter og sagde: “Du er helt sikkert også en af dem, man kan jo høre det på din dialekt.” 74  Så begyndte han at nedkalde ondt over sig selv og sværge: “Jeg kender ikke det menneske!” Og straks galede en hane. 75  Og Peter huskede hvad Jesus havde sagt: “Før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ Og han gik udenfor og græd fortvivlet.

Fodnoter

Eller “lå til bords”.
Eller “fastsatte tid”.
Bogst.: “blive bragt til at snuble på grund af”.
Bogst.: “bliver bragt til at snuble på grund af”.
Eller “villig”.

Studienoter

Mens Jesus var i Betania: De begivenheder der omtales i Mt 26:6-13, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der står at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.

Efter at: De begivenheder der omtales i Mt 26:1-5, foregik på den 12. nisan, for i vers 2 står der at “det er påske [den 14. nisan] om to dage”. – Se Tillæg A7, B12 og studienote til Mt 26:6.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

pælfæste: Eller “henrette ... på en pæl”. Dette er den første af over 40 forekomster af det græske udsagnsord stauroo i De Kristne Græske Skrifter. Udsagnsordet kommer af det græske navneord stauros, der gengives med “torturpæl”. (Se studienoter til Mt 10:38; 16:24; 27:32 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”). Udsagnsordet anvendes i Septuaginta i Est 7:9, hvor der blev givet befaling om at hænge Haman op på en pæl der var over 20 m høj. På klassisk græsk betød det “at indhegne med pæle, at lave en palisade eller et pæleværk”.

påske: Denne højtid (græsk: pascha, der kommer af det hebraiske navneord pesach, en form af udsagnsordet pasach, og som betyder “forbigang”) blev indstiftet den aften der gik forud for israelitternes udvandring fra Egypten. Den blev fejret til minde om at israelitterne blev udfriet fra Egypten, og at deres førstefødte blev skånet, ‘forbigået’, da Jehova slog egypternes førstefødte ihjel. – 2Mo 12:14, 24-47; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

til at blive pælfæstet: Eller “henrettet på en pæl”. – Se studienote til Mt 20:19 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”.

øverste præster: Det græske udtryk bliver oversat med “ypperstepræst” når det står i ental og henviser til den øverste præst der repræsenterede folket over for Gud. Her henviser flertalsformen til de førende mænd blandt præsterne, deriblandt tidligere ypperstepræster og muligvis overhovederne for de 24 præstelige delinger.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

ældste: Se studienote til Mt 16:21.

ypperstepræsten: Dengang Israel var en selvstændig nation, havde ypperstepræsten sit embede for livet. (4Mo 35:25) Men under romernes besættelse af Israel havde de romerske statholdere myndighed til at indsætte og afsætte ypperstepræster. – Se Ordforklaring.

Kajfas: Denne ypperstepræst, der var indsat af romerne, var en dygtig diplomat der havde sit embede i længere tid end nogen af sine umiddelbare forgængere. Han blev indsat i omkring år 18 e.v.t. og beholdt embedet indtil omkring år 36 e.v.t. – Se Tillæg B12 for at se hvor Kajfas’ hus muligvis lå.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

Mens Jesus var i Betania: De begivenheder der omtales i Mt 26:6-13, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der står at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.

Simon der havde været spedalsk: Denne Simon omtales kun her og i parallelberetningen i Mr 14:3. Han kan have været spedalsk og være blevet helbredt af Jesus. – Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

hun hældte den parfumerede olie over mig: Kvindens (se studienote til Mt 26:7) gavmilde handling udsprang af kærlighed til og værdsættelse af Jesus. Han forklarede at hun uden at vide det gjorde det som en forberedelse til hans begravelse, for denne form for parfumeret olie og salve var noget man som regel anvendte i forbindelse med lig. – 2Kr 16:14.

En kvinde: Ifølge Joh 12:3 er denne kvinde identisk med Maria, som var søster til Martha og Lazarus.

alabasterkrukke: Se Ordforklaring.

kostbar parfumeret olie: I Markus’ og Johannes’ beretning bliver det præciseret at der var tale om et pund “ægte nardus”, der var 300 denarer værd. Det beløb svarede til det en almindelig arbejder tjente på et år. (Mr 14:3-5; Joh 12:3-5) Der er bred enighed om at denne olie blev udvundet af en aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) der vokser i Himalaya. Nardus blev ofte fortyndet eller endda forfalsket, men både Markus og Johannes fortæller at denne olie var “ægte”.

hælde den ud over hans hoved: Ifølge Matthæus’ og Markus’ beretning hældte kvinden olie ud over Jesus’ hoved. (Mr 14:3) Johannes, der skrev sit evangelium nogle år senere, tilføjer den detalje at hun også hældte den ud over hans fødder. (Joh 12:3) Jesus forklarede at denne venlige gestus var en symbolsk handling som forberedelse til hans begravelse. – Se studienote til Mt 26:12.

disciplene: Det er kun i Johannes’ beretning vi får at vide at det var Judas Iskariot der gjorde indvendinger imod at Maria brugte en meget dyr olie. (Joh 12:4-7) Men meget tyder på at de andre apostle var enige med ham i det der lignede et logisk synspunkt.

300 denarer: Matthæus’ beretning siger kun “mange penge” (Mt 26:9), men Markus og Johannes er mere specifikke. – Se studienote til Mr 14:3, Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

mange penge: Se studienote til Mr 14:5.

En kvinde: Ifølge Joh 12:3 er denne kvinde identisk med Maria, som var søster til Martha og Lazarus.

hun hældte den parfumerede olie over mig: Kvindens (se studienote til Mt 26:7) gavmilde handling udsprang af kærlighed til og værdsættelse af Jesus. Han forklarede at hun uden at vide det gjorde det som en forberedelse til hans begravelse, for denne form for parfumeret olie og salve var noget man som regel anvendte i forbindelse med lig. – 2Kr 16:14.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

hele verden ... alle nationer: Begge udtryk understreger omfanget af forkyndelsesarbejdet. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. (Lu 2:1; ApG 24:5) Det græske ord for “nation” (ethnos) henviser i almindelighed til en gruppe mennesker som er mere eller mindre biologisk beslægtet, og som har et fælles sprog. En sådan national eller etnisk gruppe bor ofte i et bestemt geografisk område.

Det skal jeg sige jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

Hvor som helst i verden denne gode nyhed bliver forkyndt: Jesus forudsiger her at i lighed med profetien i Mt 24:14 om at den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden, skulle der også fortælles om denne kvindes kærlige handling. Gud inspirerede tre evangelieskribenter til at tage det som denne kvinde gjorde, med i deres beretning. – Mr 14:8, 9; Joh 12:7; se studienote til Mt 24:14.

Efter at: De begivenheder der omtales i Mt 26:1-5, foregik på den 12. nisan, for i vers 2 står der at “det er påske [den 14. nisan] om to dage”. – Se Tillæg A7, B12 og studienote til Mt 26:6.

Mens Jesus var i Betania: De begivenheder der omtales i Mt 26:6-13, fandt øjensynligt sted efter solnedgang da den 9. nisan begyndte. Vi får et fingerpeg om tidsangivelsen i parallelberetningen i Johannesevangeliet, hvor der står at Jesus kom til Betania “seks dage før påske”. (Joh 12:1) Han må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte (ved solnedgang) den 8. nisan, som var dagen før måltidet hos Simon. – Joh 12:2-11; se Tillæg A7 og B12.

Iskariot: Betyder muligvis “mand fra Kerijjot”. Judas’ far, Simon, kaldes også “Iskariot”. (Joh 6:71) Navnet er almindeligvis blevet forstået sådan at Simon og Judas kom fra Kerijjot-Hesron i Juda. (Jos 15:25) Hvis det forholder sig sådan, var Judas den eneste judæer blandt de 12 apostle, resten var galilæere.

Så: Dvs. den 12. nisan, samme dag som de begivenheder der beskrives i Mt 26:1-5, fandt sted. – Se Tillæg A7, B12 og studienoter til Mt 26:1, 6.

Judas Iskariot: Se studienote til Mt 10:4.

30 sølvstykker: Matthæus er den eneste evangelieskribent der oplyser det beløb Jesus blev forrådt for. Der er sandsynligvis tale om 30 sølvsekel der var fremstillet i Tyrus. Beløbet afslørede tydeligvis de øverste præsters foragt for Jesus, for ifølge Loven var det den pris man betalte for en træl. (2Mo 21:32) Noget lignende skete for Zakarias da han bad de utro israelitter om at udbetale ham hans løn for hans profetiske gerning blandt Guds folk og de betalte ham “30 sølvstykker” og dermed viste at han i deres øjne ikke var mere værd end en træl. – Zak 11:12, 13.

Den første dag under de usyrnede brøds fest: De usyrnede brøds fest begyndte den 15. nisan, dagen efter påsken (14. nisan), og varede i syv dage. (Se Tillæg B15). Men på Jesus’ tid var påsken blevet så nært knyttet til denne højtid at alle otte dage, også den 14. nisan, nogle gange blev omtalt som “de usyrnede brøds fest”. (Lu 22:1) I denne sammenhæng kunne udtrykket “den første dag under” gengives med “dagen før”. (Se også Joh 1:15, 30, hvor det græske ord for “først” [protos] er oversat med “før” i en lignende forbindelse, nemlig: “han var til før [protos] mig”). Ifølge den oprindelige græske tekst, og også ifølge jødisk tradition, kunne disciplenes spørgsmål til Jesus altså være blevet stillet den 13. nisan. I løbet af dagtimerne den 13. nisan gjorde disciplene forberedelser til påsken, der senere blev fejret “om aftenen”, ved begyndelsen af den 14. nisan. – Mr 14:16, 17.

Om aftenen: Dvs. aftenen hvor den 14. nisan begyndte. – Se Tillæg A7 og B12.

sammen med mig dypper sin hånd i skålen: Almindeligvis spiste man maden med fingrene eller brugte et stykke brød som ske til at få maden op med. Udtrykket kunne også være et idiom der betyder “at spise mad sammen”. At indtage et måltid sammen med andre var et udtryk for nært fællesskab. At vende sig mod så nær en ven blev betragtet som forræderi af værste slags. – Sl 41:9; Joh 13:18.

skålen: Det græske ord betegner en forholdsvist dyb skål som man spiste af.

Du har selv sagt det: Dette er et jødisk idiom som man brugte for at bekræfte sandheden af en udtalelse som en anden fremsatte. Jesus sagde egentlig: “Du har sagt det, og det du siger, er sandt.” Jesus’ svar gjorde det klart at Judas’ egne ord var en indrømmelse af at han var ansvarlig for at have forrådt Jesus. På et tidspunkt efter dette må Judas have forladt lokalet før Jesus indstiftede fejringen af Herrens aftensmåltid, som det ses hvis man sammenligner versene med beretningen i Joh 13:21-30. Næste gang vi hører om Judas i Matthæus’ beretning, er i Mt 26:47, hvor han er sammen med den store flok i Getsemane Have.

Efter at have brækket brødet i stykker: Brødene var ofte flade og sprøde, og derfor var det almindeligt at brække dem i stykker før man spiste dem. – Mt 15:36; 26:26; Mr 6:41; 8:6; Lu 9:16.

tog et brød ... brækkede det i stykker: De brød man almindeligvis spiste i oldtidens Mellemøsten, var flade og, hvis de var bagt uden surdej, sprøde. Der lå ikke nogen symbolsk betydning bag det at Jesus brækkede brødet i stykker, det var bare den normale måde at dele den type brød på. – Se studienote til Mt 14:19.

bad en bøn: Eller “udtalte en velsignelse”. Dette udtryk henviser tydeligvis til en bøn hvori man priser og takker Gud.

er et symbol på: Det græske ord estin (der bogstaveligt betyder “er”) har her betydningen “betegner; symboliserer; står for; skildrer”. Den betydning af ordet var indlysende for apostlene, for ved denne lejlighed var Jesus’ fuldkomne krop lige foran dem, og det var det usyrnede brød som de skulle til at spise, også. Derfor kunne brødet ikke have været hans bogstavelige krop. Det er værd at bemærke at det samme græske ord bruges i Mt 12:7, og her gengiver mange bibeloversættelser det med “betyder”.

pagtens blod: Den nye pagt, mellem Jehova og salvede kristne, blev gjort gyldig ved Jesus’ offer. (He 8:10) Jesus bruger her det samme udtryk som Moses brugte da han optrådte som mellemmand og indstiftede Lovpagten med Israel på Sinaj Bjerg. (2Mo 24:8; He 9:19-21) Ligesom blod af tyre og geder gyldiggjorde Lovpagten mellem Gud og nationen Israel, gyldiggjorde Jesus’ blod den nye pagt som Jehova ville indgå med det åndelige Israel. Pagten trådte i kraft på pinsedagen år 33. – He 9:14, 15.

drikker ny vin: Bogst.: “drikker den ny”, dvs. vintræets nye frugt. I Bibelen er vin nogle gange et symbol på glæde. – Sl 104:15; Præ 10:19.

efter at de havde sunget lovsange: Eller “efter at de havde sunget hymner (salmer)”. Ifølge en jødisk tradition sang eller reciterede man de første hallel-salmer (113, 114) under påskemåltidet, og de sidste fire (115-118) ved afslutningen af måltidet. De sidstnævnte indeholder profetier om Messias. Sl 118 begynder og slutter med ordene: “Tak Jehova, for han er god; hans loyale kærlighed varer evigt.” (Sl 118:1, 29) Dette kan meget vel have været de sidste ord Jesus sang sammen med sine trofaste apostle som lovsang aftenen før han døde.

før hanen galer: Denne udtalelse findes i alle fire evangelier, men det er kun Markus’ beretning der tilføjer den detalje at hanen ville gale to gange. (Mt 26:74, 75; Mr 14:30, 72; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Ifølge Mishnah ser det ud til at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og det understøtter den bibelske beretning. Dette hanegal lød sandsynligvis meget tidligt om morgenen.

Getsemane: Meget tyder på at denne have lå på Oliebjerget på den anden side af Kedrondalen Ø for Jerusalem. Her fandtes der sandsynligvis en perse til at presse olivenolien ud med, for navnet kommer af et hebraisk eller aramæisk udtryk (gath shemaneh) der betyder “olieperse”. Det er ikke muligt at fastslå nøjagtigt hvor Getsemane Have lå, men ifølge overleveringen skulle den være identisk med en have der lå ved foden af Oliebjergets vestvendte skråning, i nærheden af et sted hvor vejen deler sig. – Se Tillæg B12.

Zebedæus’ to sønner: Dvs. apostlene Jakob og Johannes. – Mt 4:21; 10:2.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Matthæus anvender dette udtryk i Mt 24:43; 25:13; 26:38, 40, 41. I Mt 24:44 forbinder han det med at vise sig ‘parat’. – Se studienote til Mt 26:38.

Hold jer derfor vågne: Hovedbudskabet i lignelsen om de ti jomfruer er en tilskyndelse til at forblive åndeligt vågen. – Se studienoter til Mt 24:42; 26:38.

Jeg er: Eller “Min sjæl er”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, henviser her til hele personen. Så “min sjæl” kan gengives med “hele mit jeg” eller slet og ret “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoter til Mt 24:42; 25:13). Han gentager denne opfordring her og igen i Mt 26:41, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

drikke det bæger: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller den lod Gud har tildelt ham. (Sl 11:6; 16:5; 23:5) At “drikke det bæger” betyder her at underordne sig Guds vilje. I dette tilfælde sigter ordet “bæger” ikke kun til Jesus’ lidelser og død under de falske anklager for blasfemi, men også til hans opstandelse til udødeligt liv i himlen.

faldt på knæ og bøjede sig ned: Eller “kastede sig ned med ansigtet mod jorden”, måske ved at støtte sig på sine hænder eller albuer. I Bibelen nævnes flere forskellige stillinger i forbindelse med bøn, deriblandt at man stod op eller knælede. Men hvis en person bad meget inderligt, kunne han ligge udstrakt med ansigtet mod jorden.

lad mig slippe for at drikke dette bæger: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller den lod Gud har tildelt ham. (Se studienote til Mt 20:22). Jesus var uden tvivl stærkt berørt af den skam det kunne kaste på Gud at han døde som en der var anklaget for blasfemi og oprør, og derfor bad han om at måtte slippe for at drikke dette “bæger”.

I: På græsk står stedordet i anden person flertal, og det viser at Jesus ikke kun henvendte sig til Peter, men også til de andre disciple.

Ånden: Her er der tale om den drivkraft der udgår fra et menneskes symbolske hjerte og får ham til at tale eller handle på en bestemt måde. – Se Ordforklaring.

kødet: I Bibelen betegner dette udtryk ofte det ufuldkomne menneske.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Tiden: Eller “Se, tiden”. Se studienote til Mt 1:20.

kyssede ham ømt: Det græske udsagnsord der er gengivet med “at kysse ømt”, er en forstærket form af udsagnsordet “at kysse”, som bruges i Mt 26:48. Ved at hilse på Jesus på en så kærlig og venskabelig måde viste Judas hvor dybt han var sunket i falskhed og hykleri.

slog ud efter ypperstepræstens træl: Denne hændelse bliver beskrevet af alle fire evangelieskribenter, og deres beretninger supplerer hinanden. (Mt 26:51; Mr 14:47; Lu 22:50) Det er kun Lukas, “den elskede læge” (Kol 4:14), der nævner at Jesus “rørte ved trællens øre og helbredte ham”. (Lu 22:51) Johannes er den eneste evangelieskribent der nævner at det var Simon Peter der trak sværdet, og at trællen hvis øre blev hugget af, hed Malkus. Johannes var åbenbart den discipel der “var en bekendt af ypperstepræsten” og ypperstepræstens husstand. (Joh 18:15, 16) Så det er naturligt at hans evangelium nævner navnet på den mand der blev såret. At Johannes var en bekendt af ypperstepræstens husstand, fremgår også af Joh 18:26, hvor Johannes forklarer at den træl der beskyldte Peter for at være en discipel af Jesus, “var i familie med ham som Peter havde hugget øret af”.

slog ud efter ypperstepræstens træl: Denne hændelse bliver beskrevet af alle fire evangelieskribenter, og deres beretninger supplerer hinanden. (Mt 26:51; Mr 14:47; Lu 22:50) Det er kun Lukas, “den elskede læge” (Kol 4:14), der nævner at Jesus “rørte ved trællens øre og helbredte ham”. (Lu 22:51) Johannes er den eneste evangelieskribent der nævner at det var Simon Peter der trak sværdet, og at trællen hvis øre blev hugget af, hed Malkus. Johannes var åbenbart den discipel der “var en bekendt af ypperstepræsten” og ypperstepræstens husstand. (Joh 18:15, 16) Så det er naturligt at hans evangelium nævner navnet på den mand der blev såret. At Johannes var en bekendt af ypperstepræstens husstand, fremgår også af Joh 18:26, hvor Johannes forklarer at den træl der beskyldte Peter for at være en discipel af Jesus, “var i familie med ham som Peter havde hugget øret af”.

en af dem der var med Jesus: Parallelberetningen i Joh 18:10 viser at det var Simon Peter der trak sit sværd, og at navnet på ypperstepræstens træl var Malkus. Beretningerne i Lu 22:50 og Joh 18:10 nævner også den detalje at det var det “højre øre” der blev hugget af. – Se studienote til Joh 18:10.

slog ud efter ypperstepræstens træl: Se studienote til Joh 18:10.

legioner: Den største enhed i den romerske hær. I det første århundrede e.v.t. bestod en legion som regel af omkring 6.000 soldater. Her sigter “12 legioner” åbenbart til et stort, ikke nærmere angivet antal. Med andre ord siger Jesus her at hvis han bad om det, ville hans Far sende en overflod af engle til at beskytte ham.

Skrifterne: Et udtryk man ofte brugte som betegnelse for de inspirerede Hebraiske Skrifter som et hele.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

for at profeternes skrifter kan blive opfyldt: Se studienote til Mt 1:22.

ypperstepræsten: Dengang Israel var en selvstændig nation, havde ypperstepræsten sit embede for livet. (4Mo 35:25) Men under romernes besættelse af Israel havde de romerske statholdere myndighed til at indsætte og afsætte ypperstepræster. – Se Ordforklaring.

Kajfas: Denne ypperstepræst, der var indsat af romerne, var en dygtig diplomat der havde sit embede i længere tid end nogen af sine umiddelbare forgængere. Han blev indsat i omkring år 18 e.v.t. og beholdt embedet indtil omkring år 36 e.v.t. – Se Tillæg B12 for at se hvor Kajfas’ hus muligvis lå.

ypperstepræsten Kajfas: Se studienote til Mt 26:3.

øverste præster: Det græske udtryk bliver oversat med “ypperstepræst” når det står i ental og henviser til den øverste præst der repræsenterede folket over for Gud. Her henviser flertalsformen til de førende mænd blandt præsterne, deriblandt tidligere ypperstepræster og muligvis overhovederne for de 24 præstelige delinger.

den øverste domstol: Hele Sanhedrinet – den domstol der var i Jerusalem, og som bestod af ypperstepræsten og 70 ældste og skriftlærde. Jøderne anså dens kendelser for at være endegyldige. – Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”.

øverste præster: Dette udtryk henviser til de førende mænd blandt præsterne. – Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

Sanhedrinet: Dvs. den jødiske højesteret i Jerusalem. Det græske ord der er oversat med “Sanhedrin” (synedrion), betyder bogstaveligt “sidde sammen med”. Selvom det var en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, kunne det også henvise til en religiøs domstol i Israel. – Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring; se også Tillæg B12 for at se hvor Sanhedrinsalen muligvis lå.

Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

Du har selv sagt det: Dette er et jødisk idiom som man brugte for at bekræfte sandheden af en udtalelse som en anden fremsatte. Jesus sagde egentlig: “Du har sagt det, og det du siger, er sandt.” Jesus’ svar gjorde det klart at Judas’ egne ord var en indrømmelse af at han var ansvarlig for at have forrådt Jesus. På et tidspunkt efter dette må Judas have forladt lokalet før Jesus indstiftede fejringen af Herrens aftensmåltid, som det ses hvis man sammenligner versene med beretningen i Joh 13:21-30. Næste gang vi hører om Judas i Matthæus’ beretning, er i Mt 26:47, hvor han er sammen med den store flok i Getsemane Have.

Du siger det selv: Jesus’ svar var tydeligvis en bekræftelse af at det Pilatus sagde, var sandt. (Se også studienoter til Mt 26:25, 64). Selvom Jesus siger til Pilatus at det er sandt at han er en konge, er det på en anden måde end Pilatus forestiller sig, for Jesus’ kongedømme er “ikke en del af denne verden” og udgør derfor ikke en trussel mod Rom. – Joh 18:33-37.

Du har selv sagt det: Jesus prøvede ikke at undvige Kajfas’ spørgsmål, for han anerkendte at ypperstepræsten havde myndighed til at tage ham i ed på at det han sagde, var sandt. (Mt 26:63) Det ser ud til at dette udtryk var et jødisk idiom der blev brugt som en bekræftelse af en udtalelse. Denne tanke støttes af Markus’ parallelberetning, hvor Jesus svarer: “Det er jeg.” – Mr 14:62; se studienoter til Mt 26:25; 27:11.

Menneskesønnen ... komme på himlens skyer: Jesus hentyder her til den messiasprofeti vi finder i Da 7:13, 14, og bekræfter at han ville være den der ville få adgang til Guds nærhed, og i himlen ville han blive givet herredømme. – Se Ordforklaring: “Menneskesøn”.

kraftens højre hånd: At være ved en herskers højre hånd betød at man var den næstmest betydningsfulde person, kun overgået af herskeren selv. (Sl 110:1; ApG 7:55, 56) I denne sammenhæng kan det græske ord for “kraft” hentyde til Gud selv, og det kan gengives “Kraften” eller “Den Mægtige”. Det græske udtryk for “kraftens højre hånd” findes også i parallelberetningen i Lu 22:69, men der er det sat sammen med ordet “Gud” og er oversat med: “Guds magtfulde højre hånd”. Udtrykket “kraftens højre hånd” kan også antyde at Jesus ville blive fyldt med kraft, eller myndighed, fordi han befandt sig ved Den Mægtiges højre hånd, dvs. Guds.

flængede sine yderklæder: Her en gestus der udtrykker stor vrede. Kajfas flængede sikkert den del af sin klædning der dækkede hans bryst, og viste på en skinhellig måde hvor forarget han var over det Jesus sagde.

Profetér ... Hvem slog dig?: Her henviser ordet “profetér” ikke til det at komme med en forudsigelse, men til at Jesus ved hjælp af en åbenbaring fra Gud skulle identificere hvem der havde slået ham. Parallelberetningerne i Mr 14:65 og Lu 22:64 viser at Jesus’ modstandere havde dækket hans ansigt til, og det forklarer hvorfor de hånligt bad ham om at udpege dem der havde slået ham.

portbygningen: Bogst.: “porten”. I Markus’ beretning anvendes et udtryk der kan betyde “portrum” eller “forhal”, og det viser at det ikke bare var en almindelig port. (Mr 14:68) Der må være tale om en form for bygning, måske en passage eller hall, der fra gården førte ud til de ydre døre mod gaden.

din dialekt: Eller “din accent; den måde du taler på”. Peters ordforråd eller måden han udtalte ordene på, kan have fået hans galilæiske dialekt til at skinne igennem, for den afveg fra den form for hebraisk man talte i Judæa. Nogle mener at den særlige galilæiske dialekt eller de karakteristiske ord galilæere brugte, skyldtes påvirkning fra andre folkeslag.

galede hanen: Alle fire evangelier nævner dette, men kun Markus’ beretning har den detalje med at hanen galede anden gang. (Mt 26:34, 74, 75; Mr 14:30; Lu 22:34, 60, 61; Joh 13:38; 18:27) Mishnah indikerer at man opdrættede haner i Jerusalem på Jesus’ tid, og den bekræfter derfor det Bibelen fortæller. Hanen galede sikkert på et tidspunkt før daggry. – Se studienote til Mr 13:35.

nedkalde ondt over sig selv: Åbenbart erklærede Peter at han var parat til at blive ramt af noget ondt hvis han ikke talte sandt og rent faktisk kendte manden.

sværge: Eller “sværge med en ed”. Fordi Peter var bange, prøvede han at overbevise dem der stod rundt om ham, om at det var sandt når han sagde at han ikke kendte Jesus. Ved at sværge på det tog han sig selv i ed på at det han sagde, var sandt, og at en ulykke måtte ramme ham hvis det ikke passede.

galede en hane: Se studienote til Mr 14:72.

Medieindhold

Alabasterkrukke
Alabasterkrukke

Disse små vaseformede beholdere til parfume blev oprindeligt fremstillet af sten der fandtes nær den egyptiske by Alabastron. Selve stenarten, der bestod af kalciumkarbonat, blev kendt som alabast. Krukken som ses her, blev fundet i Egypten og dateres til et tidspunkt mellem 150 f.v.t. og 100 e.v.t. Man brugte et mindre kostbart materiale, for eksempel gips, til at lave krukker der lignede; begge typer krukker blev kaldt alabasterkrukker fordi de blev brugt til samme formål. Men krukker af ægte alabast blev brugt til de mere kostbare salver og parfumer, som for eksempel dem Jesus ved to lejligheder blev salvet med – én gang i en farisæers hus i Galilæa og en anden gang i Betania hos Simon der havde været spedalsk.

Påskemåltidet
Påskemåltidet

Vigtige elementer ved påskemåltidet var: stegt lam (ingen knogler i dyret måtte brækkes) (1); usyrnet brød (2) og bitre urter (3). (2Mo 12:5, 8; 4Mo 9:11) De bitre urter, der ifølge Mishnah kan have været salat, cikorie, strandkarse, endivie eller mælkebøtteblade, mindede sikkert israelitterne om deres bitre slavearbejde i Egypten. Jesus brugte det usyrnede brød som et symbol på sin fuldkomne menneskekrop. (Mt 26:26) Og apostlen Paulus kaldte Jesus “vores påskelam”. (1Kt 5:7) I det første århundrede blev der også serveret vin (4) ved påskemåltidet. Jesus brugte vinen som et symbol på sit blod, der ville blive udgydt som et offer. – Mt 26:27, 28.