Ifølge Matthæus 8:1-34

8  Jesus gik så ned fra bjerget, og store folkemængder fulgte efter ham.  En mand der var spedalsk, kom hen og bøjede sig for ham og sagde: “Herre, hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.”*+  Så rakte Jesus hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.”*+ Straks blev manden helbredt for sin spedalskhed.+  Så sagde Jesus til ham: “Fortæl det ikke til nogen,+ men gå hen og lad præsten undersøge dig,+ og bring den offergave Moses har fastsat,+ så det kan være et vidnesbyrd for dem.”+  Da han gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bønfaldt ham:+  “Herre, min tjener er lammet og ligger i mit hus, og han lider forfærdeligt.”*  Han sagde til ham: “Når jeg kommer derhen, vil jeg helbrede ham.”  Officeren svarede: “Herre, jeg er ikke god nok til at du går ind under mit tag, men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.  For jeg er selv under kommando og har soldater under mig, og hvis jeg siger ‘Gå!’ til en af dem, så går han, og ‘Kom!’ til en anden, så kommer han, og ‘Gør det og det!’ til min tjener, så gør han det.” 10  Da Jesus hørte ham sige det, blev han forbavset og sagde til dem der fulgte ham: “Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel!+ 11  Men jeg siger jer at mange fra øst og vest vil komme og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rige,+ 12  hvorimod Rigets sønner vil blive kastet ud i mørket udenfor. Der vil de græde og skære tænder.”+ 13  Så sagde Jesus til officeren: “Tag hjem. Du har vist tro, og det skal gå præcis som du har sagt.”+ Og i samme øjeblik blev tjeneren helbredt.+ 14  Jesus kom nu ind i Peters hus og så hans svigermor+ ligge syg med feber.+ 15  Han rørte så ved hendes hånd,+ og feberen forsvandt, og hun stod op og begyndte at sørge for ham. 16  Om aftenen kom folk til ham med mange dæmonbesatte, og han uddrev ånderne med en kort befaling, og han helbredte alle som var syge, 17  for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: “Han tog vores sygdomme på sig og bar vores lidelser.”+ 18  Da Jesus så at der havde samlet sig mange mennesker omkring ham, sagde han til disciplene at de sammen skulle tage over til den anden side af søen.+ 19  Så kom en skriftlærd hen til ham og sagde: “Lærer, jeg vil følge dig uanset hvor du går hen.”+ 20  Men Jesus sagde til ham: “Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.”+ 21  Så sagde en af disciplene til ham: “Herre, giv mig lov til først at tage hen og begrave min far.”+ 22  Men Jesus sagde til ham: “Bliv ved med at følge mig, og lad de døde begrave deres døde.”+ 23  Og da han gik ombord i en båd, fulgte disciplene med ham.+ 24  Ude på søen blæste det op til storm, og bølgerne skyllede ind over båden, men han lå og sov.+ 25  De kom hen og vækkede ham og sagde: “Herre, red os, vi er ved at gå under!” 26  Men han sagde til dem: “Hvorfor er I så bange?* I har for lidt tro.”+ Så rejste han sig og råbte ad vindene og søen, og der blev helt stille.+ 27  Mændene blev forbavsede og sagde: “Hvad er han for et menneske? Selv vindene og søen adlyder ham.” 28  Da han kom over på den anden side, til gadarenernes område, mødte han to dæmonbesatte mænd der kom ud fra* gravene.+ De var usædvanligt vilde, så ingen turde gå den vej forbi. 29  De skreg og sagde: “Hvad har vi med dig at gøre, Guds Søn?+ Er du kommet her for at pine os+ før den fastsatte tid?”+ 30  Et godt stykke fra dem gik en stor flok svin og rodede efter føde.+ 31  Dæmonerne begyndte at bønfalde ham: “Hvis du uddriver os, så send os over i svineflokken.”+ 32  Han sagde til dem: “Ud med jer!” Så kom de ud og gik i svinene, og hele flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. 33  Men svinehyrderne flygtede, og da de kom ind i byen, fortalte de det hele, også det om de dæmonbesatte mænd. 34  Hele byen gik nu ud for at møde Jesus, og da de så ham, bad de ham om at forlade deres egn.+

Fodnoter

Eller “ren”.
Eller “ren”.
Eller “har smerter”.
Eller “frygtsomme”.
Eller “af”.

Studienoter

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

vise ham ære: Eller “bøje os for ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det gengivet med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng spørger astrologerne efter “den der er født til at være jødernes konge”. Så det er tydeligt at det er for at hylde eller vise en jordisk konge, ikke en gud, ære. En lignende brug omtales i Mr 15:18, 19, hvor ordet bliver brugt om soldaterne der hånligt gjorde nar ved at ‘bøje sig for’ Jesus og kalde ham “jødernes konge”. – Se studienote til Mt 18:26.

En: Eller “Se, en”. Se studienote til Mt 1:20.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

rørte ved ham: Moseloven krævede at spedalske skulle i karantæne så andre blev beskyttet mod smitte. (3Mo 13:45, 46; 4Mo 5:1-4) Men jødernes religiøse ledere føjede ekstra regler til. For eksempel skulle man holde en afstand på fire alen, ca. 1,8 m, til en spedalsk, og når det blæste, skulle afstanden være 100 alen, ca. 45 m. Den slags regler gjorde at spedalske blev behandlet på en hjerteløs måde. Den jødiske overlevering taler rosende om en rabbiner der gemte sig for spedalske, og om en anden der kastede sten efter dem for at holde dem på afstand. I skarp kontrast til det blev Jesus så dybt rørt da han så den spedalske mands lidelser, at han gjorde noget som ville være utænkeligt for andre jøder – han rørte ved ham. Og han gjorde det selvom han kunne have helbredt manden ved bare at sige et ord. – Mt 8:5-13.

Det vil jeg: Jesus sagde ikke bare ja til det den spedalske bad ham om, men sagde også at han meget gerne ville gøre det, hvilket viser at han ikke kun var drevet af pligtfølelse.

Sig ikke noget til nogen: Jesus gav sikkert denne befaling fordi han ikke ønskede at ophøje sit eget navn eller gøre noget der kunne aflede opmærksomheden fra Jehova Gud og den gode nyhed om Riget. Den måde han var på, opfyldte de profetiske ord i Esa 42:1, 2, hvor der står at Jehovas tjener “ikke [ville] lade sin stemme høre på gaden”, dvs. på en opsigtsvækkende måde. (Mt 12:15-19) Jesus’ ydmyge sind var en forfriskende kontrast til de hyklere han fordømte for at bede “på hjørnet af hovedgaderne for at blive set af folk”. (Mt 6:5) Jesus ønskede at folk skulle blive overbevist om at han var Kristus, på baggrund af klare beviser, ikke sensationelle beretninger om hans mirakler.

Fortæl det ikke til nogen: Se studienote til Mr 1:44.

lad præsten undersøge dig: Ifølge Moseloven skulle en præst bekræfte at en spedalsk var blevet rask igen. Den tidligere spedalske skulle rejse til templet og bringe en offergave, der bestod af to levende rene fugle, cedertræ, skarlagenrødt garn og isop. – 3Mo 14:2-32.

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

officer: Eller “centurion”, dvs. en befalingsmand der havde kommandoen over ca. 100 soldater i den romerske hær.

min tjener: Det græske udtryk der her er gengivet med “tjener”, betyder bogstaveligt “barn; ung” og kunne bruges om en træl som man havde en vis hengivenhed for, måske en personlig tjener.

mange fra øst og vest: En antydning om at ikkejøder ville få del i Riget.

ligge til bords: Eller “spise et måltid sammen”. På Bibelens tid blev divaner ofte placeret rundt om et bord ved banketter eller festmåltider. De der deltog i måltidet, lå på en divan med hovedet vendt mod bordet, og havde ofte en pude under venstre albue. Maden blev som regel taget med højre hånd. At ligge til bords sammen med nogen var et udtryk for at man havde et nært fællesskab. Jøder på den tid ville normalt ikke ligge til bords med ikkejøder.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

Simons svigermor: Dvs. svigermoren til Peter, der også kaldes Kefas. (Joh 1:42) Denne oplysning stemmer med det Paulus skriver i 1Kt 9:5, hvor Kefas omtales som en gift mand. Peters svigermor boede åbenbart i hans hus, som han delte med sin bror, Andreas. – Mr 1:29-31; se studienote til Mt 10:2, hvor apostlens forskellige navne bliver forklaret.

lå syg med høj feber: Matthæus og Markus skriver at Peters svigermor lå “syg med feber”. (Mt 8:14; Mr 1:30) Det er kun Lukas, sandsynligvis fordi han var læge, der gør opmærksom på hvor syg hun var, idet han siger at hun havde “høj feber”. – Se “Introduktion til Lukas”.

hans svigermor: Se studienote til Lu 4:38.

syg med feber: Se studienote til Lu 4:38.

Om aftenen: Dvs. efter at sabbatten var forbi. Det fremgår af parallelberetningerne i Mr 1:21-32 og Lu 4:31-40.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: Se studienote til Mt 1:22.

bar: Eller “bar væk; fjernede”. Under inspiration anvender Matthæus her Esa 53:4 på de mirakuløse helbredelser Jesus udførte. Esa 53:4 vil få en større opfyldelse når Jesus fjerner synd fuldstændigt, ligesom bukken “for Azazel” bar Israels synder bort og ud i ørkenen på forsoningsdagen. (3Mo 16:10, 20-22) Når Jesus bærer synd bort, fjerner han selve årsagen til sygdom til gavn for alle der tror på værdien af hans offer.

den anden side: Dvs. den østlige bred af Galilæas Sø.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved: Dvs. ikke nogen bolig han kunne kalde sin egen.

begrave min far: Mandens udtalelse betyder sandsynligvis ikke at hans far lige var død, og at han blot bad om lov til at træffe forberedelser til begravelsen. Hvis det var tilfældet, ville han nok ikke have stået og talt med Jesus. I oldtidens Mellemøsten ville man kort efter et dødsfald i familien arrangere en begravelse, ofte samme dag. Mandens far kan altså have været syg eller gammel, men ikke død. Og Jesus ville ikke have bedt ham om at forlade en syg og plejekrævende far, så der må have været andre i familien der kunne tage sig af sådanne vigtige behov. (Mr 7:9-13) Det manden i virkeligheden mente, var: ‘Jeg vil følge dig, men ikke så længe min far stadig lever. Lad mig vente til min far dør og jeg har begravet ham.’ Men efter Jesus’ opfattelse gik denne mand glip af en mulighed for at sætte Guds riges interesser først i sit liv. – Lu 9:60, 62.

begrave min far: Se studienote til Lu 9:59.

Lad de døde begrave deres døde: Som det fremgår af studienoten til Lu 9:59, var faren til den mand som Jesus talte med, sandsynligvis syg eller gammel, men ikke død. Det Jesus åbenbart mener, er: ‘Lad dem der er åndeligt døde, begrave deres døde’, dvs. at manden ikke burde vente med at tage denne beslutning om at følge Jesus, for tilsyneladende var der andre slægtninge der kunne tage sig af faren indtil han døde. Ved at følge Jesus ville denne mand træde ind på vejen der fører til evigt liv, og han ville således ikke være blandt dem der var åndeligt døde i Guds øjne. I sit svar viser Jesus at det at sætte Guds rige først i sit liv og forkynde det vidt og bredt er afgørende for at kunne holde sig åndeligt vågen.

lad de døde begrave deres døde: Se studienote til Lu 9:60.

storm: Sådanne storme er ikke usædvanlige på Galilæas Sø. Den befinder sig ca. 210 m under havets overflade, og luften er varmere her end på de omkringliggende plateauer og bjerge. Derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen, og de kraftige vinde kan hurtigt piske bølger op.

I der har så lidt tro: Jesus brugte dette udtryk om sine disciple og antydede på den måde at deres tro eller tillid ikke var stærk nok. (Mt 8:26; 14:31; 16:8; Lu 12:28) Det betød ikke at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro.

I har for lidt tro: Jesus sagde ikke til disciplene at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro. – Mt 14:31; 16:8; Lu 12:28; se studienote til Mt 6:30.

gerasenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. I dag ved man ikke hvor dette områdes grænser gik, og man kan ikke med sikkerhed identificere det. Nogle forbinder “gerasenernes område” med egnen omkring Kursi, der ligger i nærheden af de stejle skråninger på østbredden af Galilæas Sø. Andre mener at der kan have været tale om det store område omkring byen Gerasa (Jerash), der ligger ca. 55 km SSØ for Galilæas Sø. I Mt 8:28 bliver det kaldt “gadarenernes område”. (Se studienote til gerasenernes i dette vers og studienote til Mt 8:28). Selvom der optræder flere forskellige navne, henviser de til det samme område på den østlige bred af Galilæas Sø, og de forskellige områder kan have overlappet hinanden. Så beretningerne modsiger altså ikke hinanden. – Se også Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

en mand: Evangelieskribenten Matthæus (8:28) nævner to mænd, men Markus og Lukas (8:27) omtaler kun én. Markus og Lukas henleder sandsynligvis opmærksomheden på den ene dæmonbesatte mand fordi det var ham Jesus talte til, og fordi han var særligt hårdt ramt. Det er muligt at denne mand var mere voldsom og havde lidt under dæmonbesættelsen i længere tid. Efter at de to mænd var blevet helbredt, har det muligvis kun været denne mand der ville følge Jesus. – Mr 5:18-20.

gadarenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. Det kan have været det område der strakte sig fra Galilæas Sø til Gadara, som lå 10 km fra søen. Noget der taler for det, er at mønter fra Gadara ofte er præget med billedet af et skib. Markus og Lukas omtaler stedet som “gerasenernes område”. (Se studienote til Mr 5:1). De forskellige områder kan have overlappet hinanden. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

to: Beretningen i Markusevangeliet (5:2) og Lukasevangeliet (8:27) omtaler kun én dæmonbesat mand. – Se studienote til Mr 5:2.

gravene: Eller “mindegravene”. (Se Ordforklaring: “Mindegrav”). Disse grave var tydeligvis huler eller kamre udhugget i klipper og lå som regel uden for byerne. Jøderne undgik at komme ud på disse gravpladser på grund af den ceremonielle urenhed der var forbundet med dem, og derfor var de ideelle tilholdssteder for mennesker der var forrykte eller dæmonbesatte.

hvorfor skal vi to bekymre os om det?: Da Maria sagde til Jesus: “De har ikke mere vin” (Joh 2:3), antydede hun uden tvivl at hun gerne ville have at han skulle gøre noget ved det. Det er interessant fordi Jesus endnu ikke havde udført noget mirakel. Jesus svarede med et semitisk idiom, der bogstaveligt betyder: “Hvad til mig og til dig, kvinde?”, og som grundlæggende var en slags indvending der skal forstås ud fra sammenhængen. Nogle gange kan det udtrykke fjendtlighed og afvisning (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28), men her ser det ud til at være en mild indvending. (Denne milde brug af idiomet findes i De Hebraiske Skrifter, for eksempel 2Sa 16:9, 10 og 1Kg 17:18, fdn.). Det Jesus efterfølgende sagde, antyder hvorfor han var afventende: Min time er endnu ikke kommet. Jesus’ svar på hendes udtalelse må have vist at han ikke var uvillig til at hjælpe, som det fremgår af Marias reaktion i vers 5.

Hvad har vi med dig at gøre ... ?: Eller “Hvad har vi tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til os og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage os!” eller “Lad os være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

pine os: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34, så i denne sammenhæng henviser “pinen” til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i parallelberetningen i Lu 8:31.

svin: Svin var ifølge Loven urene dyr, men de blev opdrættet i dette område. Man ved ikke om “svinehyrderne” (Mt 8:33) var jøder der overtrådte Loven. Men der var et marked for svinekød blandt de mange ikkejøder der boede i området Dekapolis, for både grækere og romere betragtede svinekød som en delikatesse.

Medieindhold

En romersk officer (centurion) klædt på til kamp
En romersk officer (centurion) klædt på til kamp

Stillingen som centurion var den højeste rang en soldat kunne opnå. Han trænede soldaterne, inspicerede deres våben, udrustning og proviant og sørgede for at reglerne for opførsel blev overholdt. Den romerske hærs kampdygtighed og effektivitet afhang mere af centurionerne end af nogen andre. De var i det hele taget de mest erfarne og værdifulde mænd i den romerske hær. Centurionen der henvendte sig til Jesus, viste derfor en imponerende tro og ydmyghed.

Ræves huler og fugles reder
Ræves huler og fugles reder

Jesus nævnte det at ræve har huler, og fugle har reder, som en kontrast til at han ikke havde et permanent hjem. Den slags ræve der vises her (Vulpes vulpes), lever ikke kun i Mellemøsten, men også i Afrika, Asien, Europa og Nordamerika, og den er også blevet indført i Australien. Hvis ikke ræven kan finde en naturlig sprække i en klippe, overtage en hule eller jage et andet dyr ud af dets hule, graver den normalt selv en hule i jorden. Fuglen, en Cettisanger (Cettia cetti), er en af de omkring 470 forskellige fugle som findes i Israel på et tidspunkt i løbet af året. Fuglenes reder er også forskelligartede; de bygges i træer, hule træstammer og på klipper, og de består af materialer som kviste, blade, tang, uld, strå, mos og fjer. Med sit varierede landskab – der består af kolde bjergtinder, dybe og varme dale, tørre ørkner og kystsletter, alt sammen beliggende ved den sydøstlige ende af Middelhavet – er landet et attraktivt tilholdssted for fugle der enten lever her fast eller trækker hertil.

Klipper på østsiden af Galilæas Sø
Klipper på østsiden af Galilæas Sø

Det var på østsiden af Galilæas Sø at Jesus uddrev dæmoner fra to mænd og sendte dæmonerne i en flok svin.