Det andet brev til korintherne 6:1-18

6  Som Guds medarbejdere+ tilskynder vi jer også til at passe på at I ikke misforstår hensigten med at Gud har vist jer ufortjent godhed.+  Han siger jo: “På en tid hvor jeg var parat til at velsigne dig, hørte jeg dig, og på en dag med frelse hjalp jeg dig.”+ Se! Nu er det den særlige tid hvor det er muligt at blive godkendt.+ Se! Nu er det dagen hvor Gud vil frelse os.  For at vores tjeneste ikke skal kunne blive kritiseret, giver vi ikke andre nogen som helst grund til at snuble,+  men vi anbefaler os selv på enhver måde som Guds tjenere:+ ved at udholde meget og ved at klare prøvelser, tider med nød, vanskeligheder,+  slag,+ fængslinger,+ uroligheder, hårdt arbejde, søvnløse nætter, perioder uden mad.+  Vi anbefaler os også ved at leve et rent liv, ved at have kundskab, ved at vise tålmodighed+ og venlighed,+ ved at have hellig ånd og vise en kærlighed der er fri for hykleri,+  ved at tale sandt, ved at stole på Guds kraft,+ ved at bruge retfærdighedens våben+ med højre hånd og med venstre hånd,  både når vi bliver æret, og når vi bliver vanæret, både når vi bliver kritiseret, og når vi bliver rost. Vi bliver betragtet som bedragere selvom vi taler sandt,  som ukendte selvom vi er velkendte, som døende, og alligevel lever vi,+ som nogle der bliver straffet,* men alligevel er vi ikke overgivet til døden,+ 10  som sørgende, men vi er altid glade, som fattige, men vi gør mange rige, som nogle der intet har, og dog ejer vi alt.+ 11  Vi har talt helt frit til jer, korinthere, og vi har lukket vores hjerte helt op. 12  Vi er ikke nærige med at vise jer kærlighed,+ men I er nærige med at vise varme følelser over for os. 13  Nu må I gøre gengæld – jeg taler som til mine børn. I må også lukke jeres hjerter helt op.+ 14  I skal ikke lade jer spænde i åg med ikketroende,+ for I passer ikke sammen under åget. Hvad har retfærdighed at gøre med lovløshed?+ Eller hvad har lys tilfælles med mørke?+ 15  Og hvilken harmoni er der mellem Kristus og Beliar?+ Eller hvad har en troende tilfælles med en ikketroende?+ 16  Og hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguder?+ Vi er jo en levende Guds tempel,+ som Gud sagde: “Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem,+ og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”+ 17  “‘Gå derfor ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ‘og hold op med at røre ved det der er urent’”,+ “‘så vil jeg tage imod jer.’”+ 18  “‘Og jeg vil blive en far for jer,+ og I vil blive sønner og døtre for mig,’+ siger Jehova, Den Almægtige.”

Fodnoter

Eller “tugtet”.

Studienoter

Guds medarbejdere: Det græske ord synergos, der er gengivet med “medarbejdere”, forekommer mere end ti gange i De Kristne Græske Skrifter, hovedsageligt i Paulus’ breve. Udtrykket bruges om dem der samarbejdede om at forkynde den gode nyhed. (Ro 16:9, 21; 2Kt 1:24; 8:23; Flp 2:25; 4:3; Kol 4:11; Flm 1, 24) Paulus fremhæver her det store privilegium det er for kristne at være “Guds medarbejdere”. (Se studienote til 1Kt 3:6). Han kommer ind på samme tanke i 2Kt 6:1, hvor han bruger et beslægtet græsk ord for “medarbejdere”. – 2Kt 5:20; se studienote til Ro 16:3.

Som Guds medarbejdere: I 2Kt 5:20 siger Paulus om sit arbejde at det er “som om Gud appellerer til mennesker gennem os”. Det græske udsagnsord der er gengivet med “appellerer til” (parakaleo) i det vers, bliver anvendt i forbindelse med at mennesker samarbejder med Gud. Det samme udsagnsord forekommer her i 2Kt 6:1 i sætningen “tilskynder vi [eller “appellerer vi til; bønfalder vi”] jer”. Det støtter også tanken om at Gud samarbejder med sande kristne forkyndere, deriblandt Paulus og hans medarbejdere. – Se studienote til 1Kt 3:9.

misforstår hensigten: Det græske udtryk der er gengivet med “misforstår hensigten”, indeholder et ord der bogstaveligt betyder “tom”. Ordet er også blevet oversat med “forgæves; til ingen nytte”. Sammenhængen viser at Gud havde vist de salvede kristne ufortjent godhed og givet dem privilegiet at tjene som “ambassadører på Kristus’ vegne” og “hjælpe andre til at blive forsonet med ham”. (2Kt 5:18-20) Hvis disse kristne ikke udførte den tjeneste og blev ved med at prøve at opnå Guds godkendelse mens det var “den særlige tid” og “dagen hvor Gud vil frelse”, ville de gå glip af formålet med Guds ufortjente godhed. – 2Kt 6:2.

ufortjent godhed: Se Ordforklaring.

Jehova: I dette citat fra Esa 61:2 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

Han siger jo: “På en tid hvor jeg var parat til at velsigne dig, hørte jeg dig”: Paulus citerer fra profetien i Esa 49:8. Det var åbenbart noget der blev sagt til Esajas, der repræsenterede Israels nation og personificerede nationen som en “tjener”. (Esa 49:3) Det var en genoprettelsesprofeti der fik sin første opfyldelse da Israel blev befriet fra Babylon. Men Esajas sagde at denne “tjener” for Jehova ville blive givet som “en pagt for folket” (Esa 49:8, 6) og som “et lys for nationerne så [Guds] frelse kan nå helt til jordens ende” (Esa 49:3, 8, 6). Det viser at der er tale om en messiasprofeti, der også kan møntes på Kristus Jesus som Guds “tjener”. (Sammenlign Esa 42:1-4, 6, 7 med Mt 12:18-21). På den ‘tid hvor Jehova ville vise velvilje’, ville han svare og hjælpe sin tjener. Og da Jesus var på jorden, “opsendte han anmodninger og indtrængende bønner ... til Ham der kunne redde ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt”. (He 5:7-9; se også Lu 22:41-44; 23:46; Joh 12:27, 28; 17:1-5). Derfor kan man sige at det var “en dag med frelse” og ‘en tid hvor Gud var parat til at velsigne’, eller vise velvilje over for, sin Søn, den forudsagte “tjener”. – Se også studienote til Lu 4:19.

Se! Nu er det den særlige tid hvor det er muligt at blive godkendt. Se! Nu er det dagen hvor Gud vil frelse os: Profetien i Esa 49:8, som Paulus citerer, er både en genoprettelsesprofeti og en messiasprofeti. Selvom den anden opfyldelse af profetien primært drejede sig om Jesus Kristus, citerede Paulus den for at indikere at den også gjaldt kristne. Paulus tilskyndede dem til ‘ikke at misforstå hensigten med at Gud havde vist dem ufortjent godhed’. (2Kt 6:1) Fra og med pinsedagen i år 33 udgjorde disse kristne “Guds Israel”. (Ga 6:16) Men de måtte vise sig værdige til Guds ufortjente godhed så “den særlige tid hvor det er muligt at blive godkendt”, ville blive ‘dagen hvor Gud ville frelse dem’.

tjenere: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. (Se studienote til Mt 20:26). I Ro 15:8 bruges udtrykket om Jesus. (Se studienote). I dette vers (1Kt 3:5) beskriver Paulus sig selv og Apollos som tjenere der hjalp korintherne til at blive troende. Deres tjeneste indebar, ligesom alle døbte kristnes tjeneste, at hjælpe mennesker til at få dækket deres åndelige behov. – Lu 4:16-21.

tjenere: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. (Se studienote til Mt 20:26). Her omtaler Paulus sig selv, Timotheus og alle salvede kristne som “tjenere for en ny pagt”. (2Kt 1:1) Det betyder blandt andet at de var tjenere ved at forkynde om den gode nyhed for at hjælpe andre til at blive en del af den nye pagt og få gavn af den. – Se studienote til Ro 11:13.

vi anbefaler os selv ... som Guds tjenere: I sit brev til de kristne i Korinth havde Paulus allerede omtalt sig selv og sine medarbejdere som “tjenere”. (Se studienoter til 1Kt 3:5; 2Kt 3:6). I denne sammenhæng indeholder det græske udsagnsord der er oversat med “vi anbefaler os selv”, tanken om at “vi beviser (viser) at vi er”. Nogle af dem der kom i menigheden i Korinth, viste sig ikke værdige til Guds ufortjente godhed. (2Kt 6:1, 3) Men Paulus og hans medarbejdere anbefalede, eller forsvarede, sig selv som Guds tjenere “på enhver måde”.

med højre hånd og med venstre hånd: Her bruger Paulus sandsynligvis et billede baseret på den måde en soldat brugte sine våben på. En soldat holdt som regel sit sværd, et angrebsvåben, i sin højre hånd og sit skjold, til forsvar, i sin venstre. Paulus brugte disse retfærdighedens våben, deriblandt Guds ord, til at fremme sandheden og forsvare den rene tilbedelse mod angreb. (2Kt 10:4, 5; Ef 6:16, 17; He 4:12) I modsætning til sine fjender udnyttede Paulus ikke sin myndighed og gjorde heller ikke brug af bedrag, bagtalelse eller list for at opnå det han ville. (2Kt 1:24; 10:9; 11:3, 13-15; 12:16, 17) Derimod bestræbte han sig for altid at gøre det der var retfærdigt, eller rigtigt, i Guds øjne. (Se Ordforklaring: “Retfærdighed”). Paulus ønskede at alle kristne forkyndere måtte være fuldt udrustet til deres vigtige arbejde.

døende: Eller “nogle der fortjener at dø”. I løbet af deres tjeneste kom Paulus og hans medarbejdere ud for mange svære situationer der gang på gang bragte dem i livsfare. (ApG 14:19; 1Kt 15:30, 31; 2Kt 1:8; 4:11; 11:23-27) På trods af det kunne de udbryde alligevel lever vi. Selvom de blev udsat for forfølgelse og mange vanskeligheder, blev de bevaret i live.

Vi har talt helt frit til jer: Eller “Vi har åbnet munden for at tale til jer”. Den græske formulering “vores mund er åben over for jer” er et idiom der betyder “at sige tingene som de er”.

Vi er ikke nærige med at vise jer kærlighed: Eller “I har ikke kneben plads hos os”. Det græske ord stenochoreomai, der bliver anvendt to gange i dette vers, betyder bogstaveligt “at placere noget et snævert sted”. I et leksikon findes følgende forklaring på udtalelsen angående de kristne i Korinth: “De er ikke gemt væk på et snævert sted i Paulus’ følelser.” I virkeligheden siger Paulus at der ikke er grænser for hvor meget han holder af de kristne i Korinth.

varme følelser: Det græske udtryk der anvendes her, splagchnon, refererer bogstaveligt til kroppens indre dele. I ApG 1:18 er det oversat med “indvolde”. I denne sammenhæng (2Kt 6:12) sigter ordet til stærke og dybe følelser. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

I må også lukke jeres hjerter helt op: Eller “I må også udvide”. Det græske udsagnsord der anvendes her, betyder bogstaveligt “at gøre bred; at gøre større”. (Mt 23:5) Paulus anvender ordet i overført betydning i forbindelse med at vise varme følelser. I et opslagsværk beskrives udtrykket som det at vise en “gavmild og voksende kærlighed”.

I skal ikke lade jer spænde i åg med ikketroende: Dette billede er hentet fra et princip inden for landbruget. En landmand vil ikke spænde to dyr der er vidt forskellige i størrelse og styrke, i samme åg når der skal arbejdes i marken. Hvis han gjorde det, måtte det svagere dyr kæmpe for at følge med, og det stærkere dyr ville få en større byrde at bære. Paulus havde sikkert 5Mo 22:10 i tanke, hvor Moseloven forbød israelitterne at lade en okse og et æsel pløje sammen. Han anvendte dette princip fra landbruget til at illustrere hvor åndeligt nedbrydende det ville være for kristne at knytte stærke bånd til nogle der ikke var en del af den kristne menighed. Det ville være tilfældet hvis en kristen giftede sig med en ikketroende, for de ville ikke passe sammen under åget. I åndelige anliggender ville de ikke have samme tankegang og handlemåde.

I passer ikke sammen under åget: Det græske ord heterozygeo forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter, og det betyder egentlig “at være spændt (forenet) i ulige åg”. Det beslægtede udsagnsord synzeugnymi anvendes i Mt 19:6 og Mr 10:9 i sætningen “hvad Gud har forenet [eller “sat under samme åg”]”. Begge udsagnsord er beslægtet med det græske ord for “åg”, zygos.

harmoni: Det græske ord der anvendes her, symfonesis, betyder bogstaveligt “samklang, samstemmen”. I bogstavelig forstand kan det sigte til den harmoni der dannes af musikinstrumenter. Et leksikon definerer ordet som “det at have fælles interesser”. Det indlysende svar på det første retoriske spørgsmål i dette vers er: “Der er selvfølgelig absolut ingen harmoni mellem Kristus og Satan.”

Beliar: Dette udtryk, der kun forekommer denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter, bliver brugt som en betegnelse for Satan. I nogle bibeloversættelser står der “Belial”, men i de græske håndskrifter er stavemåden Beliar. Det græske udtryk svarer til et hebraisk ord, belijaal, der betyder “uduelig; gemen”. Det bruges om tanker, ord og råd (5Mo 15:9, hvor udtrykket er oversat med “onde”; Sl 101:3; Na 1:11) og om situationer hvor man bliver ramt af noget “slemt” (Sl 41:8). Det bliver oftest brugt om uduelige og gemene mænd af værste slags – for eksempel dem der prøvede få Jehovas folk til at tilbede andre guder. (5Mo 13:13) Dette udtryk bliver også brugt i flere andre vers til at beskrive onde mænd. (Dom 19:22-27; 20:13; 1Sa 25:17, 25; 2Sa 20:1; 22:5; 1Kg 21:10, 13) I det første århundrede blev Beliar brugt som en betegnelse for Satan. I den syriske Peshitta står der “Satan” her i 2Kt 6:15. Paulus bruger som regel navnet Satan om Guds modstander (Ro 16:20; 2Kt 2:11), men han gør også brug af betegnelser som “Djævelen” (Ef 6:11; 1Ti 3:6), “den onde” (2Ts 3:3) og “denne verdens gud” (2Kt 4:4).

hvad har en troende tilfælles med en ikketroende?: Eller “hvad del har en troende med en ikketroende?” Det græske ord meris, der betyder “portion; andel”, bliver brugt i en lignende forstand i ApG 8:21 i sætningen: “Du har slet ikke noget med det her at gøre.”

en troende: Eller “en trofast”. Det græske ord pistos kan betegne en der viser tillid til, eller tro på, nogen eller noget, dvs. en person der er troende. Men det samme ord kan også sigte til en person som andre kan have tillid til og stole på, en man kan regne med. I nogle sammenhænge, som i tilfældet her, er begge betydninger mulige.

som Gud sagde: Paulus citerer fra eller hentyder til flere passager i De Hebraiske Skrifter, og derved viser han at Guds syn på åndelig renhed altid har været det samme. Her i vers 16 refererer Paulus til 3Mo 26:11, 12 og Eze 37:27.

Gå derfor ud fra dem: I denne passage (2Kt 6:14 – 7:1) opfordrer Paulus de kristne i Korinth til ikke at lade sig spænde i åg med ikketroende og at forblive rene. Her i vers 17 citerer han fra Esa 52:11, der er en profetisk befaling til de jøder der vendte tilbage til Jerusalem fra Babylon i 537 f.v.t. De jøder der var på vej hjem, medbragte de hellige redskaber som kong Nebukadnesar havde taget fra templet i Jerusalem. De skulle ikke bare sørge for at forblive ceremonielt rene i fysisk forstand, men måtte også være rene i hjertet og holde helt op med alt hvad der havde med falsk tilbedelse at gøre. De kristne i Korinth måtte ligeledes holde sig fra falsk religions urene templer og tage afstand fra alle urene handlinger der havde forbindelse til afgudsdyrkelse. De skulle “rense [sig] for alt hvad der besmitter kroppen og sindet”. – 2Kt 7:1.

siger Jehova: I dette vers citerer Paulus flere udsagn fra Esa 52:11, hvor sammenhængen tydeligt viser at det er Jehova Gud der er ophav til budskabet. (Esa 52:4, 5) Paulus kæder citaterne sammen ved hjælp af et udtryk der forekommer mange gange i Septuaginta, som en oversættelse af hebraiske formuleringer såsom “erklærer Jehova”, “siger Jehova” og “dette er hvad ... Jehova siger”. Eksempler på det findes i Esa 1:11; 48:17; 49:18 (citeret i Ro 14:11); 52:4, 5. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Kt 6:17.

så vil jeg tage imod jer: Denne sætning er åbenbart et citat baseret på ordlyden i Eze 20:36, 41 ifølge Septuaginta.

siger Jehova, Den Almægtige: De udtalelser Paulus citerer i dette vers, er åbenbart taget fra 2Sa 7:14 og Esa 43:6. Formuleringen “siger Jehova, Den Almægtige” ser ud til at være et citat fra 2Sa 7:8 ifølge Septuaginta, hvor der i den oprindelige hebraiske tekst står: “Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova.” Ved hjælp af citater fra De Hebraiske Skrifter tilskynder Paulus indtrængende kristne til at holde sig fra falsk tilbedelse og brugen af livløse afguder, der intet kan. Hvis de gør det, kan de blive godkendt som “sønner og døtre” af “Jehova, Den Almægtige”. – Se Tillæg C1 og C2.

Den Almægtige: Det græske ord Pantokrator, der her er gengivet med “Den Almægtige”, kan også oversættes med “Herskeren over alt; Den der har al magt”. I denne sammenhæng tilskynder Paulus indtrængende kristne til at holde sig fra falsk tilbedelse og brugen af livløse afguder, der intet kan (2Kt 6:16), for at de kan blive godkendt som børn af “Den Almægtige”. I De Kristne Græske Skrifter er det her den første af ti forekomster af udtrykket der er gengivet med “Den Almægtige”. De ni andre finder vi i Åbenbaringens Bog. – Åb 1:8; 4:8; 11:17; 15:3; 16:7, 14; 19:6, 15; 21:22.

Medieindhold

Forskellige dyr under samme åg
Forskellige dyr under samme åg

Den her illustration viser en okse og et æsel der arbejder under samme åg. Ifølge Moseloven var dette ikke tilladt. Oksen var meget stærkere end æslet, så det ville blive ubehageligt for dyrene når de skulle trække en plov eller en last. (5Mo 22:10; Ord 12:10) Paulus brugte denne praksis som et ordbillede da han skrev at kristne ikke skal ‘lade sig spænde i åg med ikketroende’. – 2Kt 6:14.