Til kolossenserne 2:1-23

2  Jeg vil nemlig gerne have at I forstår hvor meget jeg anstrenger mig for at hjælpe jer og dem i Laodikea+ og alle andre der ikke har mødt mig personligt.  Det jeg ønsker, er at alle skal blive trøstet+ i hjertet, blive knyttet harmonisk sammen i kærlighed+ og modtage alle de rige velsignelser der kommer når man er fuldt overbevist i sin forståelse og får nøjagtig kundskab om Guds hellige hemmelighed, nemlig Kristus.+  I ham er alle visdommens og kundskabens skatte omhyggeligt gemt.+  Det siger jeg til jer for at ingen skal kunne narre jer* med argumenter der lyder overbevisende.  Selvom jeg rent fysisk er fraværende, er jeg sammen med jer i ånden, og jeg glæder mig over den gode orden+ der præger jer, og over at I står fast i troen på Kristus.+  I har allerede anerkendt Kristus Jesus, Herren, og nu skal I blive ved med at vandre sammen med ham.+  Sørg for at blive rodfæstet, lad jer opbygge med Kristus som jeres fundament,+ og bliv faste i troen,+ sådan som I er blevet oplært. Og bliv ved med at strømme over med tak.+  Pas på at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag+ der bygger på menneskers traditioner, på idéer som er grundlæggende i denne verden+ og ikke har noget med Kristus at gøre,  for det er i Kristus alle Guds egenskaber bor i fuldt mål.+ 10  I har altså fået alt hvad I har brug for, gennem ham, den der står over al magt og myndighed.+ 11  Gennem jeres forhold til ham er I også blevet omskåret, nemlig med en omskærelse der ikke bliver foretaget med hænder men ved at I kommer af med de syndige ønsker i jeres krop.*+ Det er den omskærelse der har med Kristus at gøre.+ 12  I blev begravet med ham i en dåb+ der ligner hans, og i kraft af jeres forhold til ham blev I også oprejst+ og forenet med ham gennem jeres tro på den store magt Gud har, han som oprejste ham fra de døde.+ 13  Og selvom I var døde på grund af jeres overtrædelser og var uomskårne, gjorde Gud jer levende sammen med Kristus.+ I sin kærlighed tilgav han os alle vores overtrædelser+ 14  og slettede det håndskrevne dokument+ med alle de love+ der virkede som en anklage mod os.+ Han har fjernet det ved at nagle det til pælen.+ 15  Han har klædt magterne og myndighederne af og udstillet dem offentligt som nogle der har lidt nederlag,+ og i kraft af pælen fører han dem afsted i triumftog. 16  Derfor skal I ikke lade nogen dømme jer for det I spiser eller drikker,+ eller med hensyn til om I overholder højtider, nymånefester+ eller sabbatter.+ 17  Alle de ting er kun en skygge af det der skal komme+ – virkeligheden* er knyttet til Kristus.+ 18  Lad ikke sejrsprisen+ blive taget fra jer af et menneske der elsker falsk ydmyghed og engletilbedelse, af en som “holder sig til” ting han har set. Det er i virkeligheden hans syndige tankegang der har gjort ham opblæst uden grund, 19  og han holder ikke fast ved ham der er hoved,+ ham der forsyner hele kroppen med det den har brug for, så den bliver knyttet harmonisk sammen ved hjælp af led og ledbånd og vokser med den kraft som Gud giver.+ 20  Hvis I sammen med Kristus er døde med hensyn til de ting der regnes for grundlæggende i verden,+ hvordan kan det så være at I lever som om I stadig var en del af verden, og bliver ved med at rette jer efter påbud som:+ 21  “Det må du ikke tage, det må du ikke smage, det må du ikke røre”? 22  Det drejer sig jo alt sammen om ting der forsvinder når de bruges, og det er påbud og læresætninger der stammer fra mennesker.+ 23  Denne selvvalgte form for tilbedelse og den påtagede ydmyghed med dens strenge behandling af kroppen+ giver sig ganske vist ud for at bygge på visdom, men den hjælper ikke spor i kampen mod de syndige ønsker.

Fodnoter

Eller “bedrage jer; føre jer bag lyset”.
Bogst.: “ved at I blev afført kødets legeme”.
Eller “det egentlige”. Bogst.: “kroppen”.

Studienoter

ingen: Bogst.: “intet kød”. Det græske ord sarx bruges her om et menneske, et levende væsen af kød og blod. Se studienoter til Joh 3:6; 17:2.

Laodikea: En velhavende by i den vestlige del af Lilleasien (i nærheden af den tyrkiske by Denizli) ca. 18 km fra Kolossæ og 150 km fra Efesos. (Se Tillæg B13). Byen lå i den frodige dal ved Lykosfloden et sted hvor flere vigtige handelsruter krydsede hinanden. Verset antyder at Paulus ikke havde forkyndt den gode nyhed i Laodikea. Alligevel havde budskabet om Riget nået området (ApG 19:10), og der var blevet oprettet menigheder i både Laodikea, Kolossæ og Hierapolis (Kol 4:13, 15, 16). De eneste steder i Bibelen hvor Laodikea nævnes, er i Kolossenserne og i Åbenbaringen. – Åb 1:11; 3:14.

mødt mig personligt: Eller “mødt mig ansigt til ansigt”. Bogst.: “set mit ansigt i kødet”. – Se studienote til Ro 3:20.

hellige hemmeligheder: I Ny Verden-Oversættelsen er det græske ord mysterion 25 gange gengivet med “hellig hemmelighed”. Her står det i flertal, og det henviser til nogle sider af Guds hensigt som ikke bliver kendt før Gud ønsker det. Når det er Guds vilje at gøre det, afslører han disse hemmeligheder helt, men kun for dem han vælger at give forståelse af hemmelighederne. (Kol 1:25, 26) Når Gud har løftet sløret for sine hellige hemmeligheder, skal de til gengæld gøres kendt i det størst mulige omfang. Dette fremgår af at Bibelen i forbindelse med Guds “hellige hemmelighed” bruger udtryk som “forkynde”, ‘gøre kendt’, ‘åbenbare’ og “åbenbaring”. (1Kt 2:1; Ef 1:9; 3:3; Kol 1:25, 26; 4:3) “Guds hellige hemmelighed” havde primært som formål at udpege Jesus Kristus som den der var det lovede “afkom”, eller Messias. (Kol 2:2; 1Mo 3:15) Men den hellige hemmelighed har mange andre facetter, for eksempel hvilken rolle Jesus har i Guds hensigt. (Kol 4:3) Som Jesus viste ved denne lejlighed, er de “hellige hemmeligheder” forbundet med himlenes rige, eller ‘Guds rige’, den regering i himlen hvor Jesus vil herske som Konge. (Mr 4:11; Lu 8:10; se studienote til Mt 3:2). De Kristne Græske Skrifter bruger ikke ordet mysterion på samme måde som man gjorde i de gamle mysteriereligioner. Disse religioner, der ofte var baseret på de frugtbarhedskulter der var udbredte i det første århundrede e.v.t., lovede de tilbedende at de ville få udødelighed, direkte åbenbaringer og adgang til guderne når de gennemgik nogle bestemte, hemmelighedsfulde ritualer. Disse hemmeligheder var tydeligvis ikke baseret på sandhed. Den der blev indviet i mysteriereligionerne, måtte aflægge ed på at holde hemmelighederne skjult så de kunne blive bevaret som et mysterium. I modsætning til dette skulle de hellige hemmeligheder i kristendommen forkyndes vidt og bredt. Nogle få steder bruges udtrykket i forbindelse med falsk tilbedelse, og her kunne det også gengives med “mysterium”. – Om de tre steder hvor mysterion bruges om falsk tilbedelse: Se studienoter til 2Ts 2:7; Åb 17:5, 7.

Guds visdom ... i en hellig hemmelighed: Dvs. den vise ordning Gud har sat i stand for at stoppe det oprør der begyndte i Eden, og for at indføre fred og enhed i hele universet. (Se Ordforklaring: “Hellig hemmelighed”). Da Jehova udtalte profetien i 1Mo 3:15, begyndte bekendtgørelsen af “en hellig hemmelighed” (græsk: mysterion; se studienote til Mt 13:11). Jehovas “hellige hemmelighed” er centreret om Jesus Kristus. (Ef 1:9, 10; Kol 2:2) Den indbefatter at Jesus identificeres som det lovede afkom, eller Messias, og hans rolle i Guds rige (Mt 13:11); udvælgelsen af salvede, både jøder og ikkejøder, til at være Kristus’ medarvinger, som skal herske sammen med ham i Riget (Lu 22:29, 30; Ro 11:25; Ef 3:3-6; Kol 1:26, 27); og den unikke menighed som består af 144.000 der er “købt ud af menneskeheden som den første afgrøde til Gud og til Lammet” (Åb 14:1, 4). Det er kun dem der omhyggeligt studerer Skrifterne, der kan forstå disse aspekter af den hellige hemmelighed.

den hellige hemmelighed om sin vilje: Udtrykket “den hellige hemmelighed” bruges flere gange i Efeserbrevet. Helt overordnet handler “den hellige hemmelighed” om Jesus Kristus. (Kol 2:2; 4:3) Men den hellige hemmelighed har mange facetter, blandt andet: Jesus’ identitet som det lovede afkom, eller Messias, og hans rolle i Guds hensigt (1Mo 3:15); den himmelske regering, Guds messianske rige (Mt 13:11; Mr 4:11); menigheden af salvede kristne, som Kristus er hoved for (Ef 5:32; Kol 1:18; Åb 1:20); den plads de salvede har som Jesus’ medarvinger til Guds rige (Lu 22:29, 30); og det at de salvede bliver udvalgt blandt både jøder og ikkejøder (Ro 11:25; Ef 3:3-6; Kol 1:26, 27). – Se studienoter til Mt 13:11; 1Kt 2:7.

Guds hellige hemmelighed, nemlig Kristus: Guds hellige hemmelighed handler først og fremmest om det Paulus kalder “den hellige hemmelighed om Kristus”. (Kol 4:3) Men den hellige hemmelighed har mange facetter. – Se studienoter til Mt 13:11; 1Kt 2:7; Ef 1:9.

I ham er alle visdommens og kundskabens skatte omhyggeligt gemt: På grund af den centrale rolle Jehova Gud har givet sin Søn i gennemførelsen af sin hensigt, kan man sige at “alle visdommens og kundskabens skatte” er gemt i Kristus. Det at de er “gemt”, betyder ikke at det er umuligt for mennesker at forstå visdommen og kundskaben. Man er dog nødt til at vise at man tror på at Jesus er Guds Søn, for at få den rigtige forståelse af Bibelen. (Mt 13:11) Jesus underviste sine disciple i sandheder der aldrig før var blevet forstået, deriblandt hvordan hans liv og tjeneste var med til at opfylde Bibelens profetier. (Lu 24:25-27, 32) Han åbenbarede sin Far for mennesker og hjalp dem til at lære Gud bedre at kende end nogensinde før. (Lu 10:22) Fordi Jesus er Guds førstefødte Søn, kender han ham og hans måde at handle på bedre end nogen anden. – Kol 1:15, 16, 18.

blive rodfæstede og stå fast på jeres fundament: Paulus bruger her to ordbilleder for at understrege en pointe, ligesom han gør andre steder i Efeserne. (Ef 2:20-22; 4:16) Han viser at kristne må være stærke som et træ der er rodfæstet dybt i jorden, og solide som en bygning der står på et godt fundament. I Kol 2:7 bruger Paulus et lignende ordbillede da han siger: “Sørg for at blive rodfæstet, lad jer opbygge med Kristus som jeres fundament.” Og i 1Kt 3:11 beskriver Paulus det åndelige byggearbejde og sammenligner Jesus med et “fundament”. (Se studienote til 1Kt 3:10). Hvis efeserne skulle blive rodfæstede og stå fast på deres fundament, måtte de studere Guds ord flittigt, især den del der handlede om Jesus liv og undervisning. (Ef 3:18; He 5:12) Det ville give dem et nært venskab med Jehova. – Joh 14:9.

blive rodfæstede og stå fast på jeres fundament: Paulus bruger her to ordbilleder for at understrege en pointe, ligesom han gør andre steder i Efeserne. (Ef 2:20-22; 4:16) Han viser at kristne må være stærke som et træ der er rodfæstet dybt i jorden, og solide som en bygning der står på et godt fundament. I Kol 2:7 bruger Paulus et lignende ordbillede da han siger: “Sørg for at blive rodfæstet, lad jer opbygge med Kristus som jeres fundament.” Og i 1Kt 3:11 beskriver Paulus det åndelige byggearbejde og sammenligner Jesus med et “fundament”. (Se studienote til 1Kt 3:10). Hvis efeserne skulle blive rodfæstede og stå fast på deres fundament, måtte de studere Guds ord flittigt, især den del der handlede om Jesus liv og undervisning. (Ef 3:18; He 5:12) Det ville give dem et nært venskab med Jehova. – Joh 14:9.

blive rodfæstet: I det her vers bruger Paulus tre forskellige billeder for at beskrive hvordan kristne kan “blive ved med at vandre sammen med” Kristus. (Kol 2:6) Det første billede understreger at kristne skal være stabile som et træ med stærke, dybe rødder. – Se studienote til Ef 3:17.

opbygge med Kristus som jeres fundament: Med det her billede fremhæver Paulus at kristne skal være som en solid bygning der står på et godt fundament. – Se studienote til Ef 3:17.

bliv faste i troen: Det her er det tredje billede der beskriver hvordan kristne kan “blive ved med at vandre sammen med” Kristus. (Kol 2:6) Efter at have brugt billeder fra naturen (“blive rodfæstet”) og arkitekturen (“opbygge”) bruger Paulus et udtryk fra den kommercielle og den juridiske verden. Det græske ord der er oversat med “bliv faste”, bliver også brugt juridisk, og det kan oversættes med “bekræfte; være stærk; garantere”. (Ro 15:8; 1Kt 1:8; 2Kt 1:21) Et opslagsværk gengiver udtrykket “bekræftet i troen”. Paulus bruger et beslægtet græsk navneord i sit brev til de kristne i Filippi da han taler om juridisk at stadfæste den gode nyhed. (Flp 1:7) Når kristne får mere nøjagtig kundskab om Gud, bliver de endnu mere overbevist om at deres tro hviler på et solidt grundlag.

de normer der er grundlæggende: Udtrykket betyder generelt “de elementære ting”. For eksempel blev udtrykket brugt om lydene og bogstaverne i det græske alfabet, de elementer der bruges til at forme ord med. Her og i Kol 2:8, 20 bruger Paulus det i negativ forstand for at henvise til de grundlæggende normer der styrer denne verden, dvs. den del af menneskehedens verden som er fremmed for Gud. Det kunne indbefatte (1) filosofier der er baseret på menneskers tankegang og på mytologi (Kol 2:8), (2) ubibelske jødiske læresætninger der talte for askese og “engletilbedelse” (Kol 2:18), og (3) læren om at kristne skal overholde Moseloven for at blive frelst (Ga 4:4 – 5:4; Kol 2:16, 17). De kristne i Galatien havde ikke brug for “de normer der er grundlæggende i denne verden”, for de havde en mere ophøjet form for tilbedelse baseret på tro på Kristus Jesus. Kristne skulle ikke være som børn der var slavebundet af de elementære ting, og frivilligt underkaste sig Moseloven, som Paulus sammenlignede med en opdrager. (Ga 3:23-26) Deres forhold til Gud skulle i stedet være som det en voksen søn har til sin far. De kristne skulle ikke vende tilbage til Loven eller til nogen af “de svage og fattige ting, de normer der er grundlæggende i denne verden”, som de der ikke fulgte Kristus, talte for. – Ga 4:9.

fanger jer: Eller “fører jer bort som deres bytte”. Et opslagsværk definerer det græske ord som “at få kontrol over ved at tage med som bytte, at tage til fange”. Der står også: “Det at man i billedlig forstand bliver ført bort fra sandheden og bliver slave af løgn.”

filosofi: Det græske ord filosofia forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter og betyder bogstaveligt “kærlighed til visdom”. På Paulus’ tid blev ordet brugt i en bred betydning. Det blev almindeligvis brugt om forskellige livsanskuelser og ideologier, også på det religiøse område. Den eneste gang Bibelen nævner at Paulus talte med græske filosoffer, handlede diskussionen om religiøse emner. (ApG 17:18-31) Der var flere forskellige retninger inden for filosofi i den østlige del af Romerriget, hvor Kolossæ lå. Både sammenhængen og den grammatiske opbygning af Kol 2:8 indikerer at Paulus var særligt bekymret for judaisternes indflydelse. De gik nemlig ind for at man strengt skulle følge Moseloven, deriblandt at man skulle lade sig omskære, holde højtiderne og afholde sig fra bestemte fødevarer. – Kol 2:11, 16, 17.

tomt bedrag: Eller “den tomme forførelse”. Det græske ord der bruges her, er også gengivet med “bedragende magt” (Mt 13:22), “magt til at bedrage” (He 3:13) og “falske lære” (2Pe 2:13).

idéer som er grundlæggende i denne verden: Paulus bruger det samme græske udtryk i sit brev til galaterne. – Se studienote til Ga 4:3.

ikke har noget med Kristus at gøre: Den filosofi Paulus nævner stammer fra mennesker. Paulus var ikke imod at man tilegnede sig kundskab, for han bad om at de kristne i Kolossæ måtte “blive fyldt med nøjagtig kundskab” om Guds vilje. Men som han viste, kan man kun opnå sand kundskab og visdom hvis man anerkender Jesus Kristus’ rolle i gennemførelsen af Jehovas hensigt. – Kol 1:9, 10; 2:2, 3.

det er i Kristus alle Guds egenskaber bor i fuldt mål: Bogst.: “det er i Kristus alle Guds egenskaber er legemliggjort”. Sammenhængen viser at det at Jesus Kristus har Guds egenskaber, ikke er ensbetydende med at Kristus er den samme som Den Almægtige Gud, sådan som nogle påstår. I det forrige kapitel siger Paulus: “Gud har ønsket at lade alting bo i ham [Kristus] i fuldt mål.” (Kol 1:19) Det er altså Faren der har sørget for at “Guds egenskaber bor i fuldt mål” i Kristus. I Kol 1:15 siger Paulus at Jesus “er billedet af den usynlige Gud”, ikke Gud selv. Kol 1:19-22 beskriver at Gud har gjort det muligt at blive forsonet med ham gennem Kristus, og Kol 2:12 viser at Gud oprejste ham fra de døde. Derudover siger Paulus senere at “Kristus sidder ved Guds højre hånd”. (Kol 3:1) Disse udtalelser viser at det at ‘Guds egenskaber bor i Kristus i fuldt mål’, ikke betyder at Jesus Kristus er den samme som Jehova Gud.

alle Guds egenskaber: Eller “hele guddommens fylde”. “Guds egenskaber” omfatter alle de fantastiske egenskaber Jesus’ himmelske Far og Gud har, og Jesus har de samme egenskaber. Det græske ord theotes, der kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter, kommer af det græske ord for “gud”, theos, men de to ord har forskellig betydning. Mange opslagsværker definerer udtrykket med “guddommelig natur; guddommelighed”. Antikkens græske forfattere brugte udtrykket om en egenskab eller tilstand som man kunne opnå eller miste afhængigt af sin opførsel. Det er derfor tydeligt at ordet blev brugt om skabninger og ikke kun om den almægtige og evige Gud, Jehova. Så der er et stærkt grundlag for at gengive theotes på en måde der henviser til Guds egenskaber og ikke til Gud selv.

I har … fået alt hvad I har brug for, gennem ham: Betydningen af denne udtalelse kan ses af sammenhængen. Der siges blandt andet: “I [Kristus] er alle visdommens og kundskabens skatte omhyggeligt gemt.” Jesus havde givet sine disciple alt hvad de havde brug for, for at de kunne ‘lade sig opbygge med Kristus som deres fundament og blive faste i troen’. (Kol 2:3, 6, 7) Derudover siger Kol 2:13-15 at Kristus har løst de kristne fra Lovpagten. Kristne har ikke brug for Loven, og de har heller ikke brug for menneskers filosofi og traditioner. (Kol 2:8) De har ‘alt hvad de har brug for’ på grund af Kristus. – Kol 2:10-12.

omskærelse af hjertet: “Omskærelse” bruges i overført betydning i både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. (Se Ordforklaring: “Omskærelse”). “Omskærelse af hjertet” var også et krav til de israelitter der allerede var omskåret rent fysisk. Ifølge en bogstavelig oversættelse af 5Mo 10:16 og 30:6 (se fodnoter) sagde Moses til Israel “I skal omskære jeres hjertes forhud” og “Jehova jeres Gud vil omskære jeres hjerte og jeres efterkommeres hjerte”. Jeremias sagde til den ulydige nation på hans tid at de skulle gøre det samme. (Jer 4:4) At “omskære [sit] hjerte” indebærer at “rense” det ved at fjerne alt i ens tankegang, følelser eller motiver der er forkert eller urent i Jehovas øjne, og som kan gøre hjertet uimodtageligt. Et øre der ikke er modtageligt over for Jehovas vejledning, bliver også omtalt som “uomskåret”. – Jer 6:10, fdn.; se studienote til ApG 7:51.

en omskærelse der ikke bliver foretaget med hænder: Se studienote til Ro 2:29.

døde på grund af jeres overtrædelser og synder: I Bibelen kan død og liv bruges i symbolsk, eller åndelig, betydning. Paulus siger at den måde de kristne i Efesos tidligere havde levet på, havde gjort dem “døde på grund af [deres] overtrædelser og synder”. Et leksikon forklarer at den symbolske betydning af det græske ord for “døde” i det her vers, kan henvise til at en person “er så moralsk og åndeligt fornedret at han faktisk er død”. Men Paulus viser at Jehova nu kunne betragte disse salvede kristne som levende fordi de havde angret deres synder på grundlag af Jesus’ offer. – Ef 2:5; Kol 2:13; se studienoter til Lu 9:60; Joh 5:24, 25.

Lad de døde begrave deres døde: Som det fremgår af studienoten til Lu 9:59, var faren til den mand som Jesus talte med, sandsynligvis syg eller gammel, men ikke død. Det Jesus åbenbart mener, er: ‘Lad dem der er åndeligt døde, begrave deres døde’, dvs. at manden ikke burde vente med at tage denne beslutning om at følge Jesus, for tilsyneladende var der andre slægtninge der kunne tage sig af faren indtil han døde. Ved at følge Jesus ville denne mand træde ind på vejen der fører til evigt liv, og han ville således ikke være blandt dem der var åndeligt døde i Guds øjne. I sit svar viser Jesus at det at sætte Guds rige først i sit liv og forkynde det vidt og bredt er afgørende for at kunne holde sig åndeligt vågen.

er gået over fra døden til livet: Jesus taler åbenbart om nogle der havde været åndeligt døde, men som ved at høre hans ord fik tro på ham og holdt op med at følge syndens vej. (Ef 2:1, 2, 4-6) De “er gået over fra døden til livet” i den forstand at dødens forbandelse ikke længere hviler over dem, og de får håb om evigt liv på grund af deres tro på Gud. Jesus henviste åbenbart også til åndeligt døde da han til den jødiske mand der ville tage hjem for at begrave sin far, sagde: “Lad de døde begrave deres døde.” – Lu 9:60; se studienoter til Lu 9:60; Joh 5:25.

de døde: Jesus siger at den tid, eller time, hvor de døde skal “høre [hans] stemme”, er her nu, og derfor kan han kun hentyde til levende mennesker der har arvet synden fra Adam og derfor er dømt til døden. (Ro 5:12) Set med Guds øjne har mennesker som udgangspunkt ikke ret til at leve, for “den løn synden betaler, er døden”. (Ro 6:23) Men ved at høre Jesus’ ord og følge det kan enkeltpersoner i overført betydning ‘gå over fra døden til livet’. (Se studienote til Joh 5:24). I Bibelen bruges udtrykkene “høre” og “lytte” ofte i betydningen “være opmærksom på” eller “adlyde”.

I var døde på grund af jeres overtrædelser: I Bibelen bruges død og liv nogle gange i en overført, eller åndelig, betydning. (Se studienote til Ef 2:1). Paulus siger at den måde kolossenserne tidligere levede på, gjorde at de var “døde på grund af [deres] overtrædelser”. Men Paulus viser at Jehova gjorde disse salvede kristne levende sammen med Kristus. Fordi de havde angret deres synder, kunne Gud i sin store kærlighed tilgive alle deres overtrædelser på grundlag af Jesus’ løskøbelsesoffer. – Ef 2:5; se også studienoter til Lu 9:60; Joh 5:24, 25.

tilgivet: Bogst.: “slettet ud”. Det græske udsagnsord der anvendes her, er blevet defineret som “at få noget til at gå væk ved at tørre det af”. I Bibelen forekommer det i forbindelse med at tørre tårer af nogens øjne (Åb 7:17; 21:4) og slette navne fra livets bog (Åb 3:5). I denne sammenhæng indeholder det tanken om “at fjerne noget uden at man kan se sporene efter det”. Ifølge nogle bibelforskere tænkes der her på at noget der er skrevet i hånden, viskes ud. – Se også Kol 2:14, hvor det samme græske ord er gengivet med “slettede”.

slettede: Se studienote til ApG 3:19.

det håndskrevne dokument: Dvs. Moseloven. Da Gud tog imod Jesus’ offerblod, “slettede [han] det håndskrevne dokument”, dvs. han ophævede Lovpagten, inklusive dens krav om at man frembar ofre. I overført betydning naglede Gud dokumentet, eller kontrakten, til den pæl Jesus døde på. I Kol 2:16 nævner Paulus nogle af de love der blev slettet. Han siger: “Derfor skal I ikke lade nogen dømme jer for det I spiser eller drikker, eller med hensyn til om I overholder højtider, nymånefester eller sabbatter.” I Ef 2:15 bruger Paulus en lignende ordlyd når han siger at Jesus “ved at ofre sit kød fjernede … fjendskabet, Loven med dens bud i form af bestemmelser”.

pælen: Eller “torturpælen; henrettelsespælen”. – Se Ordforklaring: “Torturpæl”.

fører os afsted i triumftog: Det græske ord thriambeuo, der betyder “føre i triumftog”, forekommer kun to gange i Bibelen, og begge gange er det i forskellige symbolske sammenhænge. (2Kt 2:14; Kol 2:15) Et romersk triumftog var en officiel parade der blev afholdt for at takke guderne og for at ære en sejrende hærfører. Triumftog blev skildret ved skulpturer, i malerier og på mønter. De blev også beskrevet i litterære værker og i teaterstykker. På Titusbuen i Rom kan man se relieffer af triumftoget fra juni 71 e.v.t. På reliefferne ses romerske soldater der bærer på hellige genstande fra det ødelagte tempel i Jerusalem.

Han har klædt magterne og myndighederne af: Paulus sammenligner her magter og myndigheder under Satans indflydelse med dømte fanger der blev ført afsted i et romersk triumftog. (Se også Ef 6:12). Fangerne fik taget deres rustning og våben fra sig, og folkeskarer der fulgte triumftoget, gjorde nar af dem. Kilder fra antikken peger på at nogle fanger, deriblandt konger, foretrak at begå selvmord frem for at blive ført afsted i en parade hvor al deres værdighed var taget fra dem. I det billede Paulus bruger, klæder Sejrherren Jehova sine fjender fuldstændigt af og udstiller dem offentligt som besejrede. Paulus bruger her billedet med et triumftog på en anden måde end i 2Kt 2:14-16. – Se studienote til 2Kt 2:14.

i kraft af pælen: Bogst.: “i kraft af den”. Kristus’ død på pælen dannede ikke alene grundlag for at slette “det håndskrevne dokument”, Moseloven, men gjorde det også muligt for kristne at blive befriet for de magter der er styret af Satan. (Kol 2:14) Udtrykket kan muligvis også gengives “i kraft af ham”, dvs. Jesus Kristus.

dage, måneder, perioder og år: Paulus henviser her til de særlige højtider som Guds folk ifølge Moseloven skulle fejre. For eksempel var der sabbatterne og sabbatsårene (2Mo 20:8-10; 3Mo 25:4, 8, 11), nymånefesten (4Mo 10:10; 2Kr 2:4), den årlige forsoningsdag (3Mo 16:29-31), påsken (2Mo 12:24-27), de usyrnede brøds fest (3Mo 23:6), ugefesten (2Mo 34:22) og løvhyttefesten (3Mo 23:34). Hver højtid fandt sted på et bestemt tidspunkt. Nogle af de kristne i Galatien havde tidligere været underlagt Moseloven og havde trofast overholdt den i mange år. Men da de lærte om løskøbelsen, tog de med glæde imod alt det gode den medførte, og blev blandt andet frigjort fra trældom under Moseloven. (ApG 13:38, 39) Det var med god grund at Paulus var bange for at nogle igen ville lade sig trælbinde af Loven og pedantisk overholde disse højtider. (Ga 4:11) Det samme gjaldt de ikkejøder der var blevet kristne – hvis nogen af dem vendte tilbage til deres hedenske religiøse skikke, ville det vise at de manglede tro på Kristus’ offer.

om I overholder højtider, nymånefester eller sabbatter: Under Moseloven skulle Guds folk overholde særlige højtider og dage. (Se studienote til Ga 4:10 og Ordforklaring: “Løvhyttefest”, “Indvielseshøjtiden”, “Usyrnede brøds fest”, “Nymåne”, “Pinse” og “Sabbat”). Nogle hævdede at de kristne skulle fortsætte med at gøre det, men Paulus sagde at kolossenserne ikke skulle lytte til de påstande. De skulle ikke lade nogen dømme dem for om de overholdt højtider der var påbudt under Moseloven, som på det tidspunkt var blevet forældet.

en skygge af det der skal komme: Ved at se på den skygge en genstand kaster, kan man få et indtryk af genstandens form. Men en skygge er midlertidig og flygtig sammenlignet med genstanden der kaster skyggen. Paulus forklarer her at Loven, med dens højtider, telthelligdom og ofre, var en skygge der repræsenterede den større virkelighed der ville komme. – He 8:5; 9:23-28; 10:1.

ydmyghed: Denne egenskab indebærer at man ikke er stolt eller arrogant. Ydmyghed kommer til udtryk i den måde man betragter sig selv på i forhold til Gud og andre. Det er ikke en svaghed men en sindsindstilling der glæder Gud. Kristne der er ydmyge, kan arbejde sammen i enhed. (Ef 4:2; Flp 2:3; Kol 3:12; 1Pe 5:5) I De Kristne Græske Skrifter oversættes ordet tapeinofrosyne med “ydmyghed”. Det er dannet af ordene tapeinoo, “at gøre lav; at fornedre”, og fren, “sind”. Det beslægtede ord tapeinos gengives med “ydmyg” (Mt 11:29) og “de ydmyge” (Jak 4:6; 1Pe 5:5). – Se studienote til Mt 11:29.

I ham er alle visdommens og kundskabens skatte omhyggeligt gemt: På grund af den centrale rolle Jehova Gud har givet sin Søn i gennemførelsen af sin hensigt, kan man sige at “alle visdommens og kundskabens skatte” er gemt i Kristus. Det at de er “gemt”, betyder ikke at det er umuligt for mennesker at forstå visdommen og kundskaben. Man er dog nødt til at vise at man tror på at Jesus er Guds Søn, for at få den rigtige forståelse af Bibelen. (Mt 13:11) Jesus underviste sine disciple i sandheder der aldrig før var blevet forstået, deriblandt hvordan hans liv og tjeneste var med til at opfylde Bibelens profetier. (Lu 24:25-27, 32) Han åbenbarede sin Far for mennesker og hjalp dem til at lære Gud bedre at kende end nogensinde før. (Lu 10:22) Fordi Jesus er Guds førstefødte Søn, kender han ham og hans måde at handle på bedre end nogen anden. – Kol 1:15, 16, 18.

der elsker falsk ydmyghed: Paulus advarer her mod falske lærere der kunne lide at give det indtryk at de var ydmyge. Åbenbart påstod nogle af dem at man kun kunne blive godkendt af Gud hvis man fulgte deres selvopfundne regler for afholdenhed. De mente at man skulle give afkald på materielle ting, holde sig fra bestemte madvarer og strengt overholde religiøse højtider – alt sammen noget der ikke var et krav til kristne. Deres handlinger kunne have fået dem til at virke ydmyge, men i virkeligheden var de opblæste på grund af deres “syndige tankegang”. Deres opførsel havde kun til formål at imponere andre. – Mt 6:1.

falsk ydmyghed: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der bare betyder “ydmyghed”. Men senere i samme vers siger Paulus at de falske lærere var ‘opblæste’, og på den måde understreger han at deres ydmyghed ikke var ægte. – Læs om hvad ægte ydmyghed indebærer, i studienote til ApG 20:19.

engletilbedelse: Paulus giver ikke en nærmere forklaring på hvad han mener med det her udtryk. Det græske udtryk giver rum for flere forskellige fortolkninger. For eksempel har nogle i Kolossæ måske prøvet at tilbede Gud på samme måde som de forestillede sig at englene gør det. De mente måske at de efterlignede englenes ærbødige indstilling. Eller måske har de direkte tilbedt englene og bedt dem om hjælp og beskyttelse. Der er vidnesbyrd der peger på at der senere blev praktiseret engletilbedelse i området omkring Kolossæ, både inden for de såkaldt kristne religioner og de hedenske religioner. I det fjerde århundrede i Laodikea fordømte kirken engletilbedelse, men det fortsatte i mindst et århundrede mere. Uanset hvad ønsker Jehovas loyale engle på ingen måde at blive tilbedt. (Åb 19:10; 22:8, 9) Paulus siger her at den form for tilbedelse ofte var forbundet med “falsk ydmyghed”. (Se studienote til falsk ydmyghed i det her vers). Hvis man tilbeder skabninger, vil det føre til at ‘sejrsprisen bliver taget fra en’ og man mister det evige liv. – Se også Mt 4:10; Ro 1:25.

engletilbedelse: Det græske ord (threskeia) der her er oversat med “-tilbedelse”, betegner en form for tilbedelse, uanset om den er sand eller falsk. (ApG 26:5) Det samme ord findes i Jak 1:27, hvor det gengives “form for tilbedelse” i hovedteksten og “religion” i fodnoten. I Jak 1:26 bliver det gengivet “tilbedelse”.

“holder sig til” ting han har set: Her beskriver Paulus åbenbart den holdning nogle falske lærere havde. Udtrykket “holder sig til [bogst.: “træder ind i”, Kingdom Interlinear]” kan have betydet at de gik i detaljer med ting de påstod at have set. Paulus kan have henvist til hedenske mysteriereligioners indvielsesritualer eller til syner som falske lærere påstod at have fået. Uanset hvad ser det ud til at disse falske lærere mente at de havde større visdom end deres kristne brødre, og at det gav dem større myndighed. Disse mennesker insisterede på at menigheden kunne søge visdom og kundskab andre steder end hos Guds Søn. Det er derfor Paulus giver denne vejledning. – Se studienote til Kol 2:3.

samarbejder: Bogst.: “bliver bragt til at gå sammen”. Ifølge et leksikon betyder det græske udsagnsord “at bringe sammen til en enhed, forene”.

sat harmonisk sammen: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der i denne sammenhæng beskriver den harmoni der er i menneskekroppen med dens mange forskellige dele. Hver del bidrager til at kroppen er sund. På lignende måde samarbejder de kristne i menigheden med Kristus som deres hoved. (Ef 1:22, 23; 4:4, 15) Når alle arbejder harmonisk sammen og følger Kristus’ ledelse, vil menigheden vokse i modenhed og bevare den kærlige ånd. (1Kt 12:14-27; Kol 2:19; 3:14) Paulus bruger samme græske ord i Ef 2:21 (se studienote), hvor han beskriver menigheden som en bygning der er “føjet harmonisk sammen”.

hele kroppen: Dvs. menigheden af salvede kristne. Jesus Kristus sørger for at kroppen har hvad den har brug for, ved hjælp af “led og ledbånd”, dvs. de ordninger der findes for uddeling af åndelig mad, kommunikation inden for menigheden og koordinering af dens aktiviteter. Det fører til at “kroppen” er åndeligt velnæret, og at hver kropsdel får den vejledning der er brug for for at den kan udføre sin opgave. – Ef 4:7-16; se studienote til Ef 4:16.

knyttet harmonisk sammen: Se studienote til Ef 4:16.

ved hjælp af led og ledbånd: Menneskekroppen er føjet sammen ved hjælp af led. Den har også “ledbånd”, som er bånd af stærkt bindevæv der forbinder knogler og holder organer på plads. Nogle bibelkommentatorer mener at en af forklaringerne på at Paulus her bruger medicinske udtryk, kan være at han var sammen med Lukas, “den elskede læge”, da han skrev brevet til kolossenserne. (Kol 4:14) Det græske udtryk syndesmos, der her er oversat med “ledbånd”, bliver også brugt i en bredere betydning om noget ‘der binder sammen’. I Ef 4:3 og Kol 3:14 bliver det gengivet med “bånd der binder jer sammen”.

selvvalgte form for tilbedelse: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der ifølge et leksikon også kan defineres som “en hjemmelavet religion, en religion man selv har fundet på”.

kampen mod de syndige ønsker: Paulus viser her at det at faste og strengt at overholde regler man har pålagt sig selv, (Kol 2:16, 20, 21) ikke hjælper kristne med at bekæmpe fysiske, syndige ønsker. Ekstrem selvfornægtelse gør heller ikke en person mere åndelig. Det er rigtigt at Guds tjenere på Bibelens tid hellere ville lide ondt end at være illoyale mod Jehova. (He 11:35-38) Men Bibelen opfordrer ingen steder til at man påfører sig selv smerte for smertens egen skyld eller i den tro at det vil gøre en mere åndeligt moden. Et menneske bliver åndeligt moden ved at studere Guds ord, følge det i sit liv og vise tro på Jesus’ løskøbelsesoffer. – Ro 3:23, 24; 2Ti 3:16, 17.

Medieindhold

Titusbuen i Rom
Titusbuen i Rom

Fotoet til venstre viser triumfbuen der står ved Forum i Rom. Buen blev bygget til minde for den romerske general Titus’ sejr over Jerusalem og Judæa i år 70 e.v.t. I juni 71 e.v.t. fejrede Titus og hans far kejser Vespasian sejren i det romerske riges hovedstad. Titus efterfulgte Vespasian som kejser i 79 e.v.t. To år senere døde Titus pludseligt, og kort efter blev buen bygget til ære for ham. Titus’ triumftog er afbildet i relieffer der oprindeligt var i stærke farver, på hver side af gennemgangen. På den ene side (1) ses romerske soldater bære hellige genstande fra templet i Jerusalem. Man kan tydeligt se den syvarmede lysestage og bordet til skuebrødene med de hellige trompeter ovenpå. Relieffet på modsatte side (2) viser sejrherren Titus i en stridsvogn trukket af fire heste. Paulus har sikkert tænkt på den slags triumftog som relieffet viser et eksempel på, i de illustrationer han bruger i to af sine breve. (2Kt 2:14; Kol 2:15) De der modtog hans breve, har helt sikkert kendt til de romerske triumftog. Dengang blev sådanne offentlige optog godkendt af den romerske kejser eller hans familie. Titusbuen bekræfter opfyldelsen af Jesus’ profeti om at Jerusalem ville blive indtaget og dens indbyggere taget til fange. – Lu 21:24.