Apostlenes Gerninger 26:1-32

26  Agrippa+ sagde til Paulus: “Du har tilladelse til at tale til dit forsvar.” Paulus løftede hånden og sagde så: 2  “Kong Agrippa, jeg er meget glad for at det er foran dig jeg i dag skal forsvare mig imod alt det som jøderne anklager mig for,+ 3  især fordi du er ekspert i alle jødernes skikke og stridsspørgsmål. Jeg beder dig derfor høre tålmodigt på mig. 4  Hvordan mit liv har formet sig blandt mit folk* og i Jerusalem siden jeg var ung, er almindeligt kendt af alle de jøder+ 5  der kender mig fra tidligere. Hvis de ellers ville, kunne de bekræfte at jeg har levet som farisæer+ og tilhørt den strengeste sekt i vores religion.+ 6  Og alligevel står jeg nu anklaget fordi jeg har det håb at Gud vil opfylde det løfte han gav vores forfædre.+ 7  Det er det samme løfte vores 12 stammer håber at se blive opfyldt ved energisk at udføre hellig tjeneste for ham nat og dag. Det er det håb jøderne anklager mig for,+ konge. 8  Hvorfor mener* I at det er utroligt at Gud oprejser de døde? 9  Selv var jeg overbevist om at jeg skulle gøre meget for at bekæmpe nazaræeren Jesus’ navn. 10  Det var netop hvad jeg gjorde i Jerusalem, og jeg spærrede mange af de hellige inde i fængsler,+ for det havde de øverste præster givet mig myndighed til.+ Og når de hellige skulle henrettes, stemte jeg for det. 11  Jeg prøvede at tvinge dem til at afsværge deres tro ved ofte at straffe dem i alle synagogerne, og jeg var så rasende på dem at jeg endda forfulgte dem i andre byer. 12  Midt i alt dette, mens jeg var på rejse til Damaskus med myndighed og fuldmagt fra de øverste præster, 13  så jeg ved middagstid, konge, et lys fra himlen, klarere end solens glans, og det strålede omkring mig og omkring dem der rejste sammen med mig.+ 14  Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en stemme sige til mig på hebraisk: ‘Saulus, Saulus,* hvorfor forfølger du mig? Det vil blive hårdt for dig at fortsætte med at sparke imod pigkæppen.’ 15  Men jeg sagde: ‘Hvem er du, Herre?’ Og Herren sagde: ‘Jeg er Jesus, som du forfølger. 16  Men rejs dig nu op på dine fødder. Jeg har nemlig vist mig for dig for at udvælge dig til at tjene og vidne – både om det du har set, og om det jeg vil lade dig se angående mig.+ 17  Og jeg vil befri dig fra dette folk og fra nationerne, som jeg sender dig til+ 18  for at åbne deres øjne,+ for at vende dem fra mørke+ til lys+ og fra Satans myndighed+ til Gud så de kan få deres synder tilgivet+ og få en arv sammen med dem der er blevet helliget fordi de tror på mig.’ 19  Derfor, kong Agrippa, har jeg gjort det jeg fik besked på i det himmelske syn, 20  for jeg bragte det budskab ud – først til dem i Damaskus+ og så til dem i Jerusalem+ og over hele Judæa og også til nationerne – at de skulle angre og vende sig til Gud ved at leve på en måde der stemmer med deres anger.+ 21  Det var derfor jøderne pågreb mig i templet og forsøgte at slå mig ihjel.+ 22  Men fordi Gud har hjulpet mig, har jeg frem til denne dag fortsat vidnet for både små og store, og jeg siger ikke andet end hvad profeterne og Moses har sagt skulle ske+ 23  – at Kristus skulle lide,+ og at han som den første der blev oprejst fra de døde,*+ skulle forkynde og bringe lys både til dette folk og til nationerne.”+ 24  Mens Paulus forsvarede sig, sagde Festus højt: “Du er ved at blive vanvittig, Paulus! Al den lærdom gør dig vanvittig!” 25  Men Paulus sagde: “Jeg er ikke ved at blive vanvittig, højtærede Festus. Det jeg siger, er sandt og fornuftigt. 26  Faktisk ved kongen som jeg så frimodigt taler til, alt om de ting, ja, jeg er overbevist om at der ikke er noget af det der undgår hans opmærksomhed, for intet af det er foregået i en afkrog.+ 27  Tror du, kong Agrippa, på profeterne? Jeg ved at du tror.” 28  Agrippa sagde til Paulus: “På kort tid kunne du overtale mig til at blive kristen.” 29  Til det sagde Paulus: “Uanset om det tager kort tid eller lang tid, beder jeg til Gud om at ikke alene du men alle som hører mig i dag, må blive som mig, lige bortset fra mine lænker.” 30  Så rejste kongen sig, og det samme gjorde statholderen og Berenike og mændene der sad sammen med dem. 31  Mens de var på vej ud, sagde de til hinanden: “Denne mand gør ikke noget der fortjener død eller lænker.”+ 32  Agrippa sagde til Festus: “Manden kunne være blevet løsladt hvis han ikke havde appelleret til kejseren.”+

Fodnoter

^ Eller “min nation”.
^ Bogst.: “bedømmer”.
^ Eller “Saul, Saul”.
^ Bogst.: “den første ud af opstandelsen”.

Studienoter

sekt i vores religion: Eller “sekt i vores form for tilbedelse”. – Se studienote til ApG 24:5.

udføre hellig tjeneste for ham: Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”. Sådan som ordet bruges i Bibelen, refererer det almindeligvis til at tjene Gud, eller til at udføre tjeneste i forbindelse med tilbedelsen af Gud (Mt 4:10; Lu 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3), for eksempel i helligdommen eller i templet (He 8:5; 9:9; 10:2; 13:10). Derfor kan udtrykket i nogle sammenhænge også gengives med “at tilbede”. I nogle få tilfælde bruges det i forbindelse med falsk tilbedelse – om det at tjene eller tilbede noget der er skabt. (ApG 7:42; Ro 1:25) I nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J14-17 i Tillæg C4) står der “tjene (tilbede) Jehova”.

nazaræeren: Se studienote til Mr 10:47.

stemte jeg: Bogst.: “kastede jeg en sten”, dvs. en sten der blev brugt til at afgive sin stemme med. Det græske ord psefos henviser til en lille sten, og det gengives med “sten” i Åb 2:17. Ved domstolene brugte man små sten når man afsagde domme eller gav udtryk for om man mente at en anklaget var skyldig eller uskyldig. En hvid sten betød at den anklagede var uskyldig og blev frifundet; en sort sten betød at vedkommende var skyldig og blev dømt.

på hebraisk: Se studienote til Joh 5:2.

sparke imod pigkæppen: En pigkæp er en spids kæp der bruges til at drive et dyr frem med. (Dom 3:31) Udtrykket “at sparke imod pigkæppen” er en talemåde der findes i græsk litteratur. Det hentyder til en stædig okse der gør modstand og sparker imod pigkæppen når den bliver drevet frem, hvilket fører til at dyret skader sig selv. Saulus opførte sig på lignende måde før han blev kristen. Ved at kæmpe mod Jesus’ disciple, der blev støttet af Jehova Gud, risikerede Paulus at skade sig selv alvorligt. (Se også ApG 5:38, 39; 1Ti 1:13, 14). I Præ 12:11 bliver “kvægdriverens spidse stave” omtalt i overført betydning, idet de hentyder til ord der kommer fra en der er vis, og som motiverer den der lytter, til at følge de gode råd.

angre: Det græske ord der bruges i denne forbindelse, kan bogstaveligt gengives med “at skifte holdning”, hvilket hentyder til at ændre tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng er opfordringen til at “angre” forbundet med udtrykket og vende sig til Gud og henviser derfor til en persons forhold til Gud. Hvis en person skal vise ægte anger, må han leve på en måde der stemmer med hans anger. Med andre ord må hans handlinger tydeligt vise en ændring i hans tankegang og indstilling. – Se studienoter til Mt 3:2, 8; Lu 3:8 og Ordforklaring: “Anger”.

kejseren: Eller “Cæsar”. Den romerske kejser på dette tidspunkt var Nero, der herskede fra år 54 til 68 e.v.t., hvor han begik selvmord i en alder af ca. 31 år. Alle omtaler af kejseren i Apostlenes Gerninger, kapitel 25 til 28, henviser til Nero. – Se studienoter til Mt 22:17; ApG 17:7 og Ordforklaring.

Medieindhold

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Apostlenes Gerninger 26
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty