Til efeserne 4:1-32

4  Jeg, der er fange+ på grund af Herren, beder jer derfor indtrængende om at leve* på en måde der er det kald I har fået, værdig.+  Det skal I gøre med ydmyghed+ og mildhed,+ med tålmodighed,+ mens I bærer over med hinanden i kærlighed+  og oprigtigt bestræber jer for at bevare åndens enhed og freden, det bånd der binder jer sammen.+  Der er én krop+ og én ånd,+ ligesom I fik ét håb+ da I blev kaldet.  Der er én Herre,+ én tro, én dåb,  én som er alles Gud og Far, som er over alle, gennem alle og i alle.  Nu har vi hver især modtaget ufortjent godhed alt efter hvordan Kristus har fordelt den frie gave.+  Der står jo:* “Da han steg op til det høje, tog han fanger med sig; han gav mennesker som gaver.”+  Men betyder udtrykket “han steg op” ikke at han også må være steget ned til noget lavere, det vil sige til jorden? 10  Den som steg ned, er også den som steg op,+ højt over alle himlene,+ for at han kunne fuldende alt.* 11  Og han gav nogle som apostle,+ nogle som profeter,+ nogle som evangelieforkyndere+ og nogle som hyrder og lærere+ 12  for at de skulle hjælpe de hellige til at følge den rigtige vej, udføre en tjeneste og opbygge den krop Kristus er hoved for,+ 13  indtil vi alle når frem til enheden i troen og i den nøjagtige kundskab om Guds Søn og hver af os bliver et fuldvoksent menneske+ der har opnået den samme modenhed som Kristus.*+ 14  Vi bør altså ikke længere være som børn, som nogle der bliver kastet omkring af bølger og ført her og der af enhver vind der blæser, af enhver lærdom+ som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage andre og føre dem på vildspor. 15  Men lad os holde os til sandheden og vise kærlighed så vi på alle måder kan vokse og komme til at ligne ham som er hovedet, Kristus.+ 16  Ud fra ham er hele kroppen+ sat harmonisk sammen så de forskellige led samarbejder og gør det der er brug for. Når hver enkelt kropsdel fungerer som den skal, bidrager det til at kroppen vokser mens den opbygger sig selv i kærlighed.+ 17  Derfor siger jeg dette og vidner om det i Herren: I skal ikke længere leve sådan som folk fra nationerne lever,+ for de følger deres tomme sind.+ 18  De befinder sig i mentalt mørke og er fremmede for det liv der er forbundet med Gud, på grund af deres uvidenhed og deres hjertes ufølsomhed. 19  Fordi de har mistet al moralsk sans, har de givet sig hen til en skamløs opførsel+ for i deres begær at begå alle slags urene handlinger.+ 20  Men sådan har I ikke lært at Kristus er. 21  I har jo hørt om ham og er blevet oplært af ham, og sandheden findes i Jesus. 22  I lærte at I skulle aflægge den gamle personlighed,+ den der hørte til jeres tidligere adfærd, og som ødelægges af sine vildledende ønsker.+ 23  Og I skal blive ved med at forny den indstilling der styrer jeres tanker,+ 24  og iføre jer den nye personlighed+ som er skabt i harmoni med Guds vilje og er baseret på sand retfærdighed og loyalitet. 25  Derfor, nu hvor I har aflagt løgn, skal I hver især tale sandt med hinanden,+ for vi er dele af den samme krop og tilhører hinanden.+ 26  Hvis I bliver vrede, så synd ikke.+ Lad ikke solen gå ned mens I stadig er vrede.+ 27  Lad ikke Djævelen få en chance.+ 28  Lad den der stjæler, holde op med at stjæle+ og hellere arbejde flittigt og udføre godt arbejde med sine hænder+ så han har noget han kan dele med den der har et behov.+ 29  Lad ingen rådne ord komme ud af jeres mund,+ men kun noget der er godt og opmuntrende, alt efter hvad der er brug for, så det kan gavne dem der hører det.+ 30  Og gør ikke Guds hellige ånd bedrøvet,+ den I er beseglet med+ indtil den dag hvor I bliver befriet gennem en løsesum.+ 31  Aflæg enhver form for ondsindet bitterhed,+ harme, vrede, skrigeri, sårende ord+ og alt andet der gør skade.+ 32  Men vær venlige og inderligt medfølende over for hinanden,+ og tilgiv villigt hinanden ligesom Gud gennem Kristus villigt har tilgivet jer.+

Fodnoter

Bogst.: “vandre”.
Eller muligvis: “Han siger jo”.
Eller “give alt fylde”.
Eller “det mål af vækst der hører Kristus’ fylde til”.

Studienoter

bevare åndens enhed: En kristen der følger denne vejledning, vil lade sig lede af Guds ånd og vise åndens frugt. “Den ånd” som kommer fra Gud, er en stærk kraft der forener mennesker. (1Kt 2:12; Ga 5:22, 23) I det foregående vers omtaler Paulus ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed – egenskaber der fremmer enheden. – Ef 4:2.

freden, det bånd der binder jer sammen: Det græske ord for “bånd der binder … sammen” bruges i sin bogstavelige betydning i Kol 2:19, hvor det er gengivet med “ledbånd”, de stærke bånd der binder knoglerne sammen. Fred binder, ligesom et ledbånd, menighedens medlemmer sammen. Denne fred indebærer mere end at der ikke er konflikt. Den bygger på kærlighed og kræver en indsats at bevare. (Ef 4:2) Paulus bruger det samme græske ord i Kol 3:14, hvor han kalder kærlighed “et fuldkomment bånd der binder jer sammen”.

én: I sit brev til efeserne fremhæver Paulus hvor vigtigt det er at være forenede. I Ef 4:4-6 skriver han en liste med ting der forener menigheden af salvede kristne.

én krop: Dvs. den kristne menighed, der bliver sammenlignet med en menneskekrop. Jesus er “hoved” for denne symbolske krop. – Ef 1:22, 23.

én ånd: Dvs. Guds hellige ånd. – 1Kt 12:13; 2Kt 5:5.

ét håb: I den her sammenhæng henviser “ét håb” til det himmelske håb de salvede kristne har. (He 3:1) Desuden vil alle mennesker der ønsker at tjene Gud og viser tro på ham, “blive befriet fra slaveri under forgængelighed” og “opnå Guds børns herlige frihed” når de salvede hersker som konger og præster i himlen. – Ro 8:20, 21, 24.

én Herre: Dvs. Jesus Kristus. – 1Kt 8:6.

én tro: Dvs. én godkendt måde at tilbede Gud på. Denne tro bygger på budskabet om Kristus som de kristne forkynder. – Joh 3:16; 4:23, 24; Ro 10:16, 17; 2Kt 4:13.

én dåb: Efeserne havde lært hvor vigtig denne ene dåb “i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn” var for deres enhed. (Mt 28:19, 20) På sin tredje missionsrejse mødte Paulus nogle i Efesos der var blevet døbt med Johannes’ dåb, åbenbart efter at denne dåb ikke længere havde nogen værdi. (Se studienote til ApG 18:25). Selvom de kendte Gud, havde de ikke hørt om den kristne dåb. Efter at Paulus havde forklaret dem om Kristus og den hellige ånd, “blev de døbt i Herren Jesus’ navn”. (ApG 19:1-6) Derefter kunne de blive forenet med alle de døbte kristne der tjente Jehova i Efesos og andre steder.

én som er alles Gud og Far: Dvs. Jehova Gud. – 5Mo 6:4.

mennesker som gaver: Eller “gaver i form af mennesker”. Paulus henviser her til Sl 68:18, hvor David takker Jehova for erobringen af Jerusalem. Jehova “steg op til det høje” i symbolsk forstand ved at erobre byen der lå på toppen af Zions Bjerg. Han gav også israelitterne fanger fra de besejrede – stærke mænd der var gode arbejdere. Under inspiration anvender Paulus denne profetiske salme på det Jesus gør for den kristne menighed, og sammenligner ham med en sejrherre. (Ef 4:10) Efter at Jesus “steg op til det høje”, fik han meget stor myndighed. (Mt 28:18; Ef 1:20, 21) Den brugte han til at give “mennesker som gaver”, han ledte dygtige mænd ind i menigheden som skulle være kærlige hyrder og tilsynsmænd for Guds hjord. – Ef 4:11; se studienote til ApG 20:28; se også Esa 32:1, 2.

steg op, højt over alle himlene: Jesus blev oprejst til en stilling i himlen der er højere end den nogen anden himmelsk skabning har. – Ef 1:20-23; Flp 2:9-11.

evangelieforkyndere: Det græske ord Paulus bruger her, har grundbetydningen “de der forkynder, eller fortæller, gode nyheder”. Ordet er beslægtet med det græske ord for “evangelium”, eller “god nyhed”, og det forekommer kun her og to andre steder i De Kristne Græske Skrifter. (2Ti 4:5; se studienote til ApG 21:8). Alle kristne har fået til opgave at forkynde den gode nyhed. (Mt 24:14; 28:19, 20) Men Paulus bruger sandsynligvis ordet “evangelieforkyndere” på en særlig måde her, nemlig i betydningen “missionærer”. For eksempel rejste Paulus, Timotheus, Barnabas og Silas vidt omkring for at starte forkyndelsesarbejdet op i områder hvor den gode nyhed endnu ikke var kommet ud. – ApG 13:2-4; 15:40, 41; 16:3, 4.

hjælpe de hellige til at følge den rigtige vej: Eller “bringe de hellige i den rette tilstand; oplære de hellige”. Det græske navneord der er oversat med “hjælpe … til at følge den rigtige vej” (katartismos), henviser her til at bringe noget i den rette tilstand, eller at justere noget. Det kan også indeholde tanken om at udruste nogen til en opgave. Nogle gange blev ordet brugt i lægelige tekster angående det at sætte en knogle, en legemsdel eller et led på plads. (Se studienote til 2Kt 13:9). Jesus hjalp “de hellige” til at følge den rigtige vej så de kunne “udføre en tjeneste”, ved at justere deres tankegang og indstilling så den var i overensstemmelse med Guds tanker og vilje. De fik denne “hjælp” (eller “oplæring”) gennem mennesker der var givet “som gaver”, altså tilsynsmænd der var udnævnt af ånden, som Jesus gav til menigheden. – Ef 4:8, 11, 12; 1Kt 16:15-18; 2Ti 2:2; Tit 1:5.

indtil vi alle når frem til: Dette udtryk antyder at hver enkelt kristen må arbejde på at nå det mål at blive åndeligt moden og forenet med sine trosfæller. – Se studienote til fuldvoksent i dette vers.

enheden i troen: Udtrykket viser at der skulle være enhed i det de kristne troede på og underviste i. – Ef 4:5; Kol 1:23; 2:7.

den nøjagtige kundskab: I De Kristne Græske Skrifter er der to ord der normalt oversættes med “kundskab”, nemlig gnosis og epignosis. Det ord der er brugt her, epignosis, er en forstærket form af gnosis (forstavelsen epi betyder bogstaveligt “på; oven på”, men her indeholder den betydningen “yderligere”). Afhængigt af sammenhængen kan det betyde “eksakt, nøjagtig eller fuld kundskab”. (Se studienote til Ro 10:2). Her bruger Paulus ordet for at vise at modne kristne må være forenede med deres trosfæller om at få fuld kundskab om Guds Søn, Jesus Kristus. – 1Kt 1:24, 30; Ef 3:18; Kol 2:2, 3; 2Pe 1:8; 2:20.

fuldvoksent: Paulus opfordrer de kristne i Efesos til at blive åndeligt fuldvoksne, eller modne. (1Kt 14:20). De måtte have som mål at opnå den samme modenhed som Kristus, dvs. at blive åndeligt voksne ved at leve efter den kundskab de havde fået om Guds Søn. Så ville de ikke komme til at vakle på grund af falske lærepunkter og idéer. Hele menighedsordningen med apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere hjalp dem til at opnå åndelig modenhed. – Ef 4:11-14.

som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage andre: Dette udtryk, der kun bruges denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter, kan oversættes bogstaveligt med “i menneskers terningspil”. Det er et idiom der hentyder til det at snyde andre i terningspil. (Se Mediegalleri: “Romerske terninger”). Her advarer Paulus de kristne i Efesos mod at være som børn, dvs. åndeligt umodne. Manglende erfaring og dårlig dømmekraft kunne få dem til at falde for ‘lærdomme som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage’, og det ville forhindre dem i at gøre åndelige fremskridt. Jehova har givet “mennesker som gaver” for at beskytte kristne mod at blive bedraget af falske lærere. – Ef 4:8; se Tillæg A1.

holde os til sandheden: Det græske udsagnsord der er brugt her, har en bred betydning og kan også gengives med “tale sandt” eller “være sandfærdige”. Andre bibler oversætter udtrykket med “leve efter sandheden” og “praktisere sandheden”. Paulus opstiller her en stærk kontrast mellem sande kristnes måde at opføre sig på og de falske læreres snedige bedrag, som han fordømmer i vers 14. Han betoner en lignende tanke i Ef 4:25, hvor han åbenbart citerer Zak 8:16. Jehovas normer for ærlighed og sandhed har altid været de samme. Han ønsker at hans tjenere skal holde sig til sandheden både i ord og handling. – 3Mo 19:11; Ord 19:9.

sat harmonisk sammen: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der i denne sammenhæng beskriver den harmoni der er i menneskekroppen med dens mange forskellige dele. Hver del bidrager til at kroppen er sund. På lignende måde samarbejder de kristne i menigheden med Kristus som deres hoved. (Ef 1:22, 23; 4:4, 15) Når alle arbejder harmonisk sammen og følger Kristus’ ledelse, vil menigheden vokse i modenhed og bevare den kærlige ånd. (1Kt 12:14-27; Kol 2:19; 3:14) Paulus bruger samme græske ord i Ef 2:21 (se studienote), hvor han beskriver menigheden som en bygning der er “føjet harmonisk sammen”.

de forskellige led: Menneskekroppen er føjet sammen ved hjælp af led. Jesus Kristus sørger for at kroppen, eller menigheden af salvede kristne, får det den har brug for ved hjælp af de forskellige led. Det gør han gennem de ordninger der findes for uddeling af åndelig mad, kommunikation inden for menigheden og koordinering af menighedens aktiviteter. Det fører til at “kroppen” er åndeligt velnæret, og at hver kropsdel får den vejledning der er brug for for at den kan udføre sin opgave. (Ef 4:7-16; se studienote til Kol 2:19). Det udtryk Paulus bruger for “led”, er et lægeligt udtryk. Arkæologiske fund har vist at der var en skole for læger i Efesos, så måske var det derfor Paulus brugte menneskekroppen som illustration.

samarbejder: Bogst.: “bliver bragt til at gå sammen”. Ifølge et leksikon betyder det græske udsagnsord “at bringe sammen til en enhed, forene”.

tomme sind: Eller “ufornuftige tanker; meningsløse tanker”. Ifølge et leksikon er tanken i verset at folk fra nationerne “er helt optaget af meningsløse ting”. Det fører til frustration og skuffelser, og det er en af grundene til at Paulus tilskynder kristne: “I skal ikke længere leve sådan som folk fra nationerne lever.” – Se studienote til Ro 8:20 for flere oplysninger om det græske ord der er oversat med “tomme”.

i mentalt mørke: Paulus udtalelse handler ikke om ikketroendes intelligens. Bibelen sammenligner ofte manglende forståelse, især i åndelig forstand, med mørke. (Job 12:24, 25; Esa 5:20; 60:2; Joh 8:12; 2Kt 4:6; Ef 1:17, 18; 5:8, 11; 1Pe 2:9; 1Jo 2:9-11) De der ikke har lært Jehova Gud og Jesus Kristus at kende, er “i mentalt mørke” fordi de ikke har nogen kilde til lys der kan lede dem på deres vej i livet. – Joh 17:3; Ro 1:21, 28; 2Kt 4:4.

det liv der er forbundet med Gud: Ifølge et opslagsværk betyder det græske ord der her er oversat med “liv”, “livet som princip, liv i absolut betydning”. (Der er et andet græsk ord for “liv” der betyder “levemåde”, eller “livsstil”. Se for eksempel 1Ti 2:2; 1Jo 2:16, fdn.) Paulus siger altså at mentalt og åndeligt mørke har gjort mennesker fremmede for, eller adskilt fra, Jehova, der er livets kilde og den der giver håb om evigt liv. – Sl 36:9; Ro 1:21; Ga 6:8; Kol 1:21.

ufølsomhed: Menneskers symbolske hjerte bliver ufølsomt hvis de lader sig styre af den her uretfærdige verdens ånd og tænkemåde. (1Kt 2:12; Ef 2:2; 4:17) Det fører til at de ikke ønsker at lære Gud at kende. Det græske navneord der her er oversat med “ufølsomhed”, kommer af et lægeudtryk der blandt andet kan henvise til at man mister noget af sin følesans på grund af hård hud. Her bliver det brugt til at beskrive at det symbolske hjerte gradvist kan blive hårdt, eller ufølsomt, så man bliver ligeglad med Gud.

har mistet al moralsk sans: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der bogstaveligt betyder “er holdt op med at føle smerte”. Her bliver det brugt i overført betydning og beskriver nogle der er blevet ufølsomme på det etiske og moralske område. De føler ikke længere samvittighedsnag eller ansvar over for Gud. – 1Ti 4:2.

skamløs opførsel: Eller “fræk (respektløs) opførsel”. Det græske ord aselgeia bruges om handlinger som er en alvorlig overtrædelse af Guds love, og som afspejler en skamløs eller fræk og overmodig indstilling. – Se Ordforklaring og studienote til Ga 5:19.

alle slags urene handlinger: Det græske ord akatharsia, der her er oversat med “urene handlinger”, har en bred betydning. Her dækker det over enhver opførsel der er uren – i seksuelle forhold, i tale eller i åndelige anliggender. (Se også 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; 1Ts 2:3). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus kæder her urene handlinger sammen med begær. Det græske ord pleonexia, her oversat med “begær”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Ved at tilføje ‘i begær’ viser Paulus at alvoren af urene handlinger kan variere. – Se studienote til Ro 1:29.

blive ved med at forny: Det græske udsagnsord er i nutid og beskriver en fortsat handling, hvilket indikerer at det er en vedvarende proces at forny den indstilling der styrer ens tanker. – Flp 3:12, 13.

den indstilling der styrer jeres tanker: Eller “den kraft der driver jeres sind”. Det græske udtryk betyder bogstaveligt “jeres sinds ånd”. Her bliver ordet “ånd” brugt om den drivkraft der får en person til at tale og handle på en bestemt måde. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Så ens “sinds ånd” er den kraft der påvirker og former ens tankegang, deriblandt ens indstilling, ønsker og motiver. Ufuldkomne mennesker har en tendens til at have en forkert tankegang, og det kan påvirke dem i en fysisk, kødelig eller materialistisk retning. (1Mo 8:21; Præ 7:20; Kol 1:21; 2:18) Når man gerne vil være kristen, må man “forny den indstilling der styrer [ens] tanker”, så denne drivkraft leder ens tanker i den rigtige retning og de bliver i harmoni med Guds tanker. (Se studienote til 1Kt 2:15). Og når man er blevet kristen, må man “blive ved med at forny” sin indstilling ved at studere Bibelen og lade sig lede af Guds ånd.

den nye personlighed: Bogst.: “det nye menneske”. Ud over at aflægge “den gamle personlighed” (bogst.: “det gamle menneske”) med dens forkerte adfærd må en kristen også iføre sig “den nye personlighed”. Det kræver en fuldstændig forvandling. Den nye personlighed, “der er skabt i harmoni med Guds vilje”, genspejler Jehovas personlighed. (Kol 3:9, 10) Han ønsker at hans tjenere skal genspejle ham og efterligne hans smukke egenskaber, for eksempel dem der står i Ga 5:22, 23. – Se studienoter til Ga 5:22; Ef 4:23.

med hinanden: Eller “med jeres næste; med jeres medmenneske”. – Se studienote til Mt 22:39.

bliver vrede: Paulus citerer her Sl 4:4 og viser at det ikke er forkert hvis en kristen bliver vred. Både Jehova og Jesus reagerer med vrede når de ser ondskab og uretfærdighed, men deres vrede er altid styret af retfærdighed og fuldkommen dømmekraft. (Eze 38:18, 19; se studienote til Mr 3:5). Kristne kan også føle retfærdig vrede, men Paulus siger: Synd ikke. De tillader ikke at deres vrede fører til ukontrollerede vredesudbrud, sårende ord og vold. (Ef 4:31) Sl 4:4 opfordrer Jehovas tjenere til at tale med Jehova i bøn om hvorfor de er vrede.

Lad ikke solen gå ned mens I stadig er vrede: Ifølge den jødiske kalender markerede solnedgangen slutningen på en dag og begyndelsen på den næste. Så Paulus siger altså at man ikke skal fortsætte med at være vred til den næste dag. Faktisk advarede Jesus sine disciple mod at blive ved med at være vrede på nogen. (Mt 5:22) Langvarig vrede kan føre til bitterhed, nag og splittelser mellem mennesker og i menigheden. (3Mo 19:18; Sl 36:4; Ga 5:19-21) Paulus kommer med praktiske råd der kan hjælpe kristne til at løse deres uoverensstemmelser, om muligt allerede samme dag. – Ro 12:17-21; Ef 4:2, 3.

Lad ikke Djævelen få en chance: Sætningen, der mere bogstaveligt kan gengives “giv ikke plads for Djævelen”, forstærker Paulus’ advarsel om faren ved at blive ved med at være vred. (Se studienote til Ef 4:26). En kristen der tillader at vrede og fjendtlige følelser slår rod, kunne i overført forstand give plads i sit hjerte til Djævelen. Satan kunne på den måde få mulighed for at påvirke vedkommende til at begå en alvorlig synd. (Sl 37:8) En kristen der tillader at langvarig vrede ødelægger enheden i menigheden, tjener i virkeligheden Djævelens interesser. – Jak 4:1, 7.

holde op med at stjæle: Paulus’ ord kan have været særligt vigtige for de fattige arbejdere der boede i Efesos. Nogle kunne måske ikke finde fast arbejde eller kun sæsonarbejde, og det var måske ikke nok til at forsørge deres familie. Derfor kunne det have været fristende at stjæle for at have til dagen og vejen. Men Paulus understreger at kristne ikke må stjæle, uanset årsagen. I stedet skulle de arbejde flittigt med deres hænder. (5Mo 5:19; 1Ts 4:11) Paulus havde tidligere mindet de ældste i Efesos om at han selv havde arbejdet hårdt for at forsørge sig. (ApG 20:17, 34; se også studienote til ApG 18:3). De kristne i Efesos måtte vise tillid til Kristus’ løfte om at Gud ville dække deres materielle behov, for at kunne følge Paulus’ vejledning. – Mt 6:25-33.

rådne ord: Det græske ord for “rådne” kan bruges til at beskrive fordærvet frugt, fisk og kød. (Mt 7:17, 18; 12:33; Lu 6:43) Udtrykket beskriver meget malende det upassende, nedbrydende og sjofle sprogbrug som kristne helt skal undgå. De skal i stedet kun sige “noget der er godt og opmuntrende”, og som kan “gavne dem der hører det”. Deres ord skal være “krydret med salt”. – Kol 4:6 og studienote.

gør ikke Guds hellige ånd bedrøvet: Det græske ord for “at bedrøve” kan også oversættes med “at gøre ked af det; at give grund til sorg”. Paulus bruger her en form for billedsprog der kaldes personificering, ved at sige at den hellige ånd, der er en upersonlig kraft, kan blive bedrøvet som om den var en person. (Se også studienoter til Joh 16:8, 13; Ro 8:27). Gud støtter og styrker sit folk ved hjælp af den hellige ånd. Den hellige ånd sætter kristne i stand til at vise gode egenskaber, nemlig “åndens frugt”. (Ga 5:22-24) De der ikke forstår værdien af den hellige ånd, modarbejder den eller afviser vejledningen i Bibelen, som er inspireret af ånden, gør den i virkeligheden “bedrøvet”. – Ef 4:17-29; 5:1-5; Esa 63:10; ApG 7:51.

den I er beseglet med: Salvede kristne er beseglet med Jehovas hellige ånd. Beseglingen viser at de er Guds ejendom og har håb om liv i himlen. – Se studienoter til 2Kt 1:22.

vær venlige: I Ef 4:31 nævner Paulus en række negative karaktertræk. Som kontrast til det opfordrer han her de kristne i Efesos til at opdyrke nogle positive egenskaber, som for eksempel venlighed. (Kol 3:12, 13) Det græske udsagnsord for “at være”, kan også gengives med “at blive”, hvilket indikerer at de skulle arbejde på at blive bedre til at vise venlighed.

Medieindhold

Romerske terninger
Romerske terninger

De terninger der ses her, er fra den romerske periode og er lavet af elfenben, men terninger kunne også være lavet af knogler eller sten. Det var almindeligt at man snød når man spillede terninger. Så da Paulus advarede de kristne i Efesos mod at blive bedraget af mennesker, brugte han et græsk udtryk der bogstaveligt henviser til terningspil. (Ef 4:14) Her bruger han udtrykket i overført betydning når han taler om at man skal passe på “enhver lærdom som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage andre og føre dem på vildspor”.