ydmyghed: Denne egenskab indebærer at man ikke er stolt eller arrogant. Ydmyghed kommer til udtryk i den måde man betragter sig selv på i forhold til Gud og andre. Det er ikke en svaghed men en sindsindstilling der glæder Gud. Kristne der er ydmyge, kan arbejde sammen i enhed. (Ef 4:2; Flp 2:3; Kol 3:12; 1Pe 5:5) I De Kristne Græske Skrifter oversættes ordet tapeinofrosyne med “ydmyghed”. Det er dannet af ordene tapeinoo, “at gøre lav; at fornedre”, og fren, “sind”. Det beslægtede ord tapeinos gengives med “ydmyg” (Mt 11:29) og “de ydmyge” (Jak 4:6; 1Pe 5:5). – Se studienote til Mt 11:29.

ydmyghed: Se studienote til ApG 20:19.

bevare åndens enhed: En kristen der følger denne vejledning, vil lade sig lede af Guds ånd og vise åndens frugt. “Den ånd” som kommer fra Gud, er en stærk kraft der forener mennesker. (1Kt 2:12; Ga 5:22, 23) I det foregående vers omtaler Paulus ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed – egenskaber der fremmer enheden. – Ef 4:2.

freden, det bånd der binder jer sammen: Det græske ord for “bånd der binder … sammen” bruges i sin bogstavelige betydning i Kol 2:19, hvor det er gengivet med “ledbånd”, de stærke bånd der binder knoglerne sammen. Fred binder, ligesom et ledbånd, menighedens medlemmer sammen. Denne fred indebærer mere end at der ikke er konflikt. Den bygger på kærlighed og kræver en indsats at bevare. (Ef 4:2) Paulus bruger det samme græske ord i Kol 3:14, hvor han kalder kærlighed “et fuldkomment bånd der binder jer sammen”.

én: I sit brev til efeserne fremhæver Paulus hvor vigtigt det er at være forenede. I Ef 4:4-6 skriver han en liste med ting der forener menigheden af salvede kristne.

én krop: Dvs. den kristne menighed, der bliver sammenlignet med en menneskekrop. Jesus er “hoved” for denne symbolske krop. – Ef 1:22, 23.

én ånd: Dvs. Guds hellige ånd. – 1Kt 12:13; 2Kt 5:5.

ét håb: I den her sammenhæng henviser “ét håb” til det himmelske håb de salvede kristne har. (He 3:1) Desuden vil alle mennesker der ønsker at tjene Gud og viser tro på ham, “blive befriet fra slaveri under forgængelighed” og “opnå Guds børns herlige frihed” når de salvede hersker som konger og præster i himlen. – Ro 8:20, 21, 24.

Johannes’ dåb: Denne dåb var en offentlig tilkendegivelse af at en person angrede de synder vedkommende havde begået i forhold til Moseloven, som jøderne havde sagt ja til at følge. (2Mo 24:7, 8) Efter pinsedagen i år 33 da Lovpagten endte, havde det ikke længere nogen værdi at blive døbt med Johannes’ dåb. (Ro 10:4; Ga 3:13; Ef 2:13-15; Kol 2:13, 14) Fra da af var det kun den dåb Jesus’ disciple udførte, der blev godkendt af Jehova. (Mt 28:19, 20) Det der skete i forbindelse med Apollos, som omtales her, fandt sted omkring år 52 e.v.t.

én Herre: Dvs. Jesus Kristus. – 1Kt 8:6.

én tro: Dvs. én godkendt måde at tilbede Gud på. Denne tro bygger på budskabet om Kristus som de kristne forkynder. – Joh 3:16; 4:23, 24; Ro 10:16, 17; 2Kt 4:13.

én dåb: Efeserne havde lært hvor vigtig denne ene dåb “i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn” var for deres enhed. (Mt 28:19, 20) På sin tredje missionsrejse mødte Paulus nogle i Efesos der var blevet døbt med Johannes’ dåb, åbenbart efter at denne dåb ikke længere havde nogen værdi. (Se studienote til ApG 18:25). Selvom de kendte Gud, havde de ikke hørt om den kristne dåb. Efter at Paulus havde forklaret dem om Kristus og den hellige ånd, “blev de døbt i Herren Jesus’ navn”. (ApG 19:1-6) Derefter kunne de blive forenet med alle de døbte kristne der tjente Jehova i Efesos og andre steder.

én som er alles Gud og Far: Dvs. Jehova Gud. – 5Mo 6:4.

tilsynsmænd: Det græske ord for tilsynsmand, episkopos, er beslægtet med udsagnsordet episkopeo, der betyder “pas godt på” (He 12:15), og navneordet episkope, der betyder “inspektion” (Lu 19:44, Kingdom Interlinear; 1Pe 2:12), “at blive tilsynsmand” (1Ti 3:1) eller “ansvarspost” (ApG 1:20). En tilsynsmand var altså en der besøgte, inspicerede og vejledte menighedens medlemmer. Grundbetydningen af det græske udtryk indeholder tanken om en der fører beskyttende tilsyn. Tilsynsmænd i den kristne menighed har ansvaret for at dække deres trosfællers åndelige behov. Paulus brugte udtrykket “tilsynsmænd” mens han talte til de “ældste” fra menigheden i Efesos. (ApG 20:17) Og i sit brev til Titus bruger han udtrykket “tilsynsmand” i beskrivelsen af de kvalifikationskrav der gælder for “ældste” i den kristne menighed. (Tit 1:5, 7) De to udtryk betegner altså den samme stilling. Presbyteros (ældste) henleder tanken på den modenhed der skal præge den der bliver udnævnt som tilsynsmand, og episkopos henleder tanken på de pligter der følger med udnævnelsen. Beretningen her, hvor Paulus mødes med de ældste fra Efesos, viser tydeligt at der var flere tilsynsmænd i den menighed. Der var ikke et bestemt antal tilsynsmænd i hver menighed. Hvor mange der var, afhang af hvor mange der kvalificerede sig som “ældste”, hvor mange åndeligt modne mænd der var i den. Da Paulus skrev til de kristne i Filippi, omtalte han menighedens “tilsynsmænd” (Flp 1:1), hvilket tyder på at de tjente som et råd der førte tilsyn med menighedens anliggender. – Se studienote til ApG 1:20.

mennesker som gaver: Eller “gaver i form af mennesker”. Paulus henviser her til Sl 68:18, hvor David takker Jehova for erobringen af Jerusalem. Jehova “steg op til det høje” i symbolsk forstand ved at erobre byen der lå på toppen af Zions Bjerg. Han gav også israelitterne fanger fra de besejrede – stærke mænd der var gode arbejdere. Under inspiration anvender Paulus denne profetiske salme på det Jesus gør for den kristne menighed, og sammenligner ham med en sejrherre. (Ef 4:10) Efter at Jesus “steg op til det høje”, fik han meget stor myndighed. (Mt 28:18; Ef 1:20, 21) Den brugte han til at give “mennesker som gaver”, han ledte dygtige mænd ind i menigheden som skulle være kærlige hyrder og tilsynsmænd for Guds hjord. – Ef 4:11; se studienote til ApG 20:28; se også Esa 32:1, 2.

steg op, højt over alle himlene: Jesus blev oprejst til en stilling i himlen der er højere end den nogen anden himmelsk skabning har. – Ef 1:20-23; Flp 2:9-11.

evangelieforkynderen: Betydningen af det græske ord euaggelistes, der er oversat med “evangelieforkynderen”, er “en forkynder af den gode nyhed”. (Se studienote til Mt 4:23). Alle kristne er forpligtet til at forkynde den gode nyhed (Mt 24:14; 28:19, 20; ApG 5:42; 8:4; Ro 10:9, 10), men sammenhængen i de tre vers hvor dette græske ord forekommer, viser at “evangelieforkynder” kan bruges i en særlig betydning (ApG 21:8; Ef 4:11 fdn.; 2Ti 4:5 fdn.). For eksempel kan det bruges når en person tager ud til steder hvor der ikke er blevet forkyndt før, og her kan det græske ord oversættes med “missionær”. Efter Pinsedagen førte Filip an i forkyndelsen i byen Samaria med gode resultater. Han blev også ledet af en engel til at forkynde den gode nyhed om Kristus for den etiopiske eunuk, som han også døbte. Filip blev derefter ledet af ånden til at forkynde i Ashdod og alle byerne på vej til Cæsarea. (ApG 8:5, 12, 14, 26-40) Omkring 20 år senere ved de begivenheder der omtales i ApG 21:8, bliver Filip stadig omtalt som “evangelieforkynderen”.

evangelieforkyndere: Det græske ord Paulus bruger her, har grundbetydningen “de der forkynder, eller fortæller, gode nyheder”. Ordet er beslægtet med det græske ord for “evangelium”, eller “god nyhed”, og det forekommer kun her og to andre steder i De Kristne Græske Skrifter. (2Ti 4:5; se studienote til ApG 21:8). Alle kristne har fået til opgave at forkynde den gode nyhed. (Mt 24:14; 28:19, 20) Men Paulus bruger sandsynligvis ordet “evangelieforkyndere” på en særlig måde her, nemlig i betydningen “missionærer”. For eksempel rejste Paulus, Timotheus, Barnabas og Silas vidt omkring for at starte forkyndelsesarbejdet op i områder hvor den gode nyhed endnu ikke var kommet ud. – ApG 13:2-4; 15:40, 41; 16:3, 4.

må gøre de nødvendige forandringer: Eller “må bringes i den rette tilstand”. Det græske ord katartisis, der er gengivet med “må gøre de nødvendige forandringer”, forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Dette ord og lignende beslægtede udtryk betegner at noget bliver bragt i ordentlig stand igen. I Mt 4:21 bliver udsagnsordet katartizo brugt i forbindelse med at reparere net. I Ga 6:1 er det samme udsagnsord brugt om det at korrigere og give åndelig hjælp til en trosfælle der er slået ind på en forkert kurs. Det beslægtede navneord katartismos, der er oversat med at “hjælpe ... til at følge den rigtige vej” i Ef 4:12, var et udtryk der nogle gange forekom i lægelige tekster angående det at sætte en knogle, en legemsdel eller et led på plads.

hjælpe de hellige til at følge den rigtige vej: Eller “bringe de hellige i den rette tilstand; oplære de hellige”. Det græske navneord der er oversat med “hjælpe … til at følge den rigtige vej” (katartismos), henviser her til at bringe noget i den rette tilstand, eller at justere noget. Det kan også indeholde tanken om at udruste nogen til en opgave. Nogle gange blev ordet brugt i lægelige tekster angående det at sætte en knogle, en legemsdel eller et led på plads. (Se studienote til 2Kt 13:9). Jesus hjalp “de hellige” til at følge den rigtige vej så de kunne “udføre en tjeneste”, ved at justere deres tankegang og indstilling så den var i overensstemmelse med Guds tanker og vilje. De fik denne “hjælp” (eller “oplæring”) gennem mennesker der var givet “som gaver”, altså tilsynsmænd der var udnævnt af ånden, som Jesus gav til menigheden. – Ef 4:8, 11, 12; 1Kt 16:15-18; 2Ti 2:2; Tit 1:5.

nøjagtig kundskab: I De Kristne Græske Skrifter er der to ord der almindeligvis bliver oversat med “kundskab”, gnosis og epignosis. Begge ord er beslægtet med udsagnsordet ginosko, der betyder “at vide; at forstå; at opfatte”. Epignosis, det ord der er brugt her, er en forstærket form af gnosis (forstavelsen epi betyder bogstaveligt “på; oven på”, men her indeholder den betydningen “yderligere”). Ofte viser sammenhængen at der er tale om “eksakt, nøjagtig eller fuld kundskab”. Paulus bruger her ordet for at sige at hans landsmænd, jøderne, rettede deres nidkærhed mod noget forkert. Deres nidkærhed var ikke baseret på en korrekt forståelse af Guds vilje som den var blevet åbenbaret gennem Jesus, den lovede Messias.

indtil vi alle når frem til: Dette udtryk antyder at hver enkelt kristen må arbejde på at nå det mål at blive åndeligt moden og forenet med sine trosfæller. – Se studienote til fuldvoksent i dette vers.

enheden i troen: Udtrykket viser at der skulle være enhed i det de kristne troede på og underviste i. – Ef 4:5; Kol 1:23; 2:7.

den nøjagtige kundskab: I De Kristne Græske Skrifter er der to ord der normalt oversættes med “kundskab”, nemlig gnosis og epignosis. Det ord der er brugt her, epignosis, er en forstærket form af gnosis (forstavelsen epi betyder bogstaveligt “på; oven på”, men her indeholder den betydningen “yderligere”). Afhængigt af sammenhængen kan det betyde “eksakt, nøjagtig eller fuld kundskab”. (Se studienote til Ro 10:2). Her bruger Paulus ordet for at vise at modne kristne må være forenede med deres trosfæller om at få fuld kundskab om Guds Søn, Jesus Kristus. – 1Kt 1:24, 30; Ef 3:18; Kol 2:2, 3; 2Pe 1:8; 2:20.

fuldvoksent: Paulus opfordrer de kristne i Efesos til at blive åndeligt fuldvoksne, eller modne. (1Kt 14:20). De måtte have som mål at opnå den samme modenhed som Kristus, dvs. at blive åndeligt voksne ved at leve efter den kundskab de havde fået om Guds Søn. Så ville de ikke komme til at vakle på grund af falske lærepunkter og idéer. Hele menighedsordningen med apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere hjalp dem til at opnå åndelig modenhed. – Ef 4:11-14.

som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage andre: Dette udtryk, der kun bruges denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter, kan oversættes bogstaveligt med “i menneskers terningspil”. Det er et idiom der hentyder til det at snyde andre i terningspil. (Se Mediegalleri: “Romerske terninger”). Her advarer Paulus de kristne i Efesos mod at være som børn, dvs. åndeligt umodne. Manglende erfaring og dårlig dømmekraft kunne få dem til at falde for ‘lærdomme som mennesker snedigt har udtænkt for at bedrage’, og det ville forhindre dem i at gøre åndelige fremskridt. Jehova har givet “mennesker som gaver” for at beskytte kristne mod at blive bedraget af falske lærere. – Ef 4:8; se Tillæg A1.

holde os til sandheden: Det græske udsagnsord der er brugt her, har en bred betydning og kan også gengives med “tale sandt” eller “være sandfærdige”. Andre bibler oversætter udtrykket med “leve efter sandheden” og “praktisere sandheden”. Paulus opstiller her en stærk kontrast mellem sande kristnes måde at opføre sig på og de falske læreres snedige bedrag, som han fordømmer i vers 14. Han betoner en lignende tanke i Ef 4:25, hvor han åbenbart citerer Zak 8:16. Jehovas normer for ærlighed og sandhed har altid været de samme. Han ønsker at hans tjenere skal holde sig til sandheden både i ord og handling. – 3Mo 19:11; Ord 19:9.

føjet harmonisk sammen: Det her udtryk understreger hvor vigtig enheden var i den kristne menighed. (Se “Introduktion til Efeserne”). Både jøder og ikkejøder kunne i forening henvende sig til Jehova; de kunne alle sammen få af den hellige ånd; og sammen var de en del af et åndeligt tempel, “et sted hvor Gud kan bo med sin ånd”. – Ef 2:22; se Ef 4:16, hvor Paulus bruger samme udtryk (“sat harmonisk sammen”) da han sammenligner den kristne menighed med en krop.

ved hjælp af led og ledbånd: Menneskekroppen er føjet sammen ved hjælp af led. Den har også “ledbånd”, som er bånd af stærkt bindevæv der forbinder knogler og holder organer på plads. Nogle bibelkommentatorer mener at en af forklaringerne på at Paulus her bruger medicinske udtryk, kan være at han var sammen med Lukas, “den elskede læge”, da han skrev brevet til kolossenserne. (Kol 4:14) Det græske udtryk syndesmos, der her er oversat med “ledbånd”, bliver også brugt i en bredere betydning om noget ‘der binder sammen’. I Ef 4:3 og Kol 3:14 bliver det gengivet med “bånd der binder jer sammen”.

sat harmonisk sammen: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der i denne sammenhæng beskriver den harmoni der er i menneskekroppen med dens mange forskellige dele. Hver del bidrager til at kroppen er sund. På lignende måde samarbejder de kristne i menigheden med Kristus som deres hoved. (Ef 1:22, 23; 4:4, 15) Når alle arbejder harmonisk sammen og følger Kristus’ ledelse, vil menigheden vokse i modenhed og bevare den kærlige ånd. (1Kt 12:14-27; Kol 2:19; 3:14) Paulus bruger samme græske ord i Ef 2:21 (se studienote), hvor han beskriver menigheden som en bygning der er “føjet harmonisk sammen”.

de forskellige led: Menneskekroppen er føjet sammen ved hjælp af led. Jesus Kristus sørger for at kroppen, eller menigheden af salvede kristne, får det den har brug for ved hjælp af de forskellige led. Det gør han gennem de ordninger der findes for uddeling af åndelig mad, kommunikation inden for menigheden og koordinering af menighedens aktiviteter. Det fører til at “kroppen” er åndeligt velnæret, og at hver kropsdel får den vejledning der er brug for for at den kan udføre sin opgave. (Ef 4:7-16; se studienote til Kol 2:19). Det udtryk Paulus bruger for “led”, er et lægeligt udtryk. Arkæologiske fund har vist at der var en skole for læger i Efesos, så måske var det derfor Paulus brugte menneskekroppen som illustration.

samarbejder: Bogst.: “bliver bragt til at gå sammen”. Ifølge et leksikon betyder det græske udsagnsord “at bringe sammen til en enhed, forene”.

håbløshed: Eller “tomhed; meningsløshed”. Det samme græske ord bliver i Septuaginta brugt til at gengive det hebraiske ord hevel (der bogstaveligt bliver brugt om flygtig “damp” eller et kort “åndedrag”). Dette hebraiske ord forekommer mere end 35 gange i Prædikerens Bog i formuleringer som “fuldstændigt meningsløst” og “alting er meningsløst”. (Præ 1:2; 2:17; 3:19; 12:8) Salomon, der skrev Prædikerens Bog, brugte nogle gange dette ord som en parallel til udtrykket “at jage efter vinden”. (Præ 1:14; 2:11) Når man læser Ro 8:20 i sin sammenhæng, kan man se at Paulus beskriver det at anstrenge sig uden at nå et mål eller et resultat. Men det håb der tales om, sigter til at Gud vil befri menneskeheden fra den “håbløshed” som den har været underlagt indtil nu. – Ro 8:21.

tomme sind: Eller “ufornuftige tanker; meningsløse tanker”. Ifølge et leksikon er tanken i verset at folk fra nationerne “er helt optaget af meningsløse ting”. Det fører til frustration og skuffelser, og det er en af grundene til at Paulus tilskynder kristne: “I skal ikke længere leve sådan som folk fra nationerne lever.” – Se studienote til Ro 8:20 for flere oplysninger om det græske ord der er oversat med “tomme”.

i mentalt mørke: Paulus udtalelse handler ikke om ikketroendes intelligens. Bibelen sammenligner ofte manglende forståelse, især i åndelig forstand, med mørke. (Job 12:24, 25; Esa 5:20; 60:2; Joh 8:12; 2Kt 4:6; Ef 1:17, 18; 5:8, 11; 1Pe 2:9; 1Jo 2:9-11) De der ikke har lært Jehova Gud og Jesus Kristus at kende, er “i mentalt mørke” fordi de ikke har nogen kilde til lys der kan lede dem på deres vej i livet. – Joh 17:3; Ro 1:21, 28; 2Kt 4:4.

det liv der er forbundet med Gud: Ifølge et opslagsværk betyder det græske ord der her er oversat med “liv”, “livet som princip, liv i absolut betydning”. (Der er et andet græsk ord for “liv” der betyder “levemåde”, eller “livsstil”. Se for eksempel 1Ti 2:2; 1Jo 2:16, fdn.) Paulus siger altså at mentalt og åndeligt mørke har gjort mennesker fremmede for, eller adskilt fra, Jehova, der er livets kilde og den der giver håb om evigt liv. – Sl 36:9; Ro 1:21; Ga 6:8; Kol 1:21.

ufølsomhed: Menneskers symbolske hjerte bliver ufølsomt hvis de lader sig styre af den her uretfærdige verdens ånd og tænkemåde. (1Kt 2:12; Ef 2:2; 4:17) Det fører til at de ikke ønsker at lære Gud at kende. Det græske navneord der her er oversat med “ufølsomhed”, kommer af et lægeudtryk der blandt andet kan henvise til at man mister noget af sin følesans på grund af hård hud. Her bliver det brugt til at beskrive at det symbolske hjerte gradvist kan blive hårdt, eller ufølsomt, så man bliver ligeglad med Gud.

skamløs opførsel: Eller “fræk, respektløs opførsel; hæmningsløs opførsel”. I Bibelen bruges det græske ord aselgeia om handlinger der er en alvorlig overtrædelse af Guds love, og som afspejler en skamløs, respektløs eller fræk og overmodig indstilling. Ordet forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. (Mr 7:22; Ro 13:13; 2Kt 12:21; Ga 5:19; Ef 4:19; 1Pe 4:3; 2Pe 2:2, 7, 18; Jud 4) Ifølge et opslagsværk kan ordet beskrive en “udsvævende, uanstændig måde at leve på, dvs. at man er hæmningsløs i sin indstilling og opførsel i moralske spørgsmål”. Den jødiske historiker Josefus brugte det græske ord da han skrev om hvordan dronning Jezabel opførte et alter for Baal i Jerusalem. Det var en chokerende handling, en handling der skamløst gik imod den generelle opfattelse af hvad der var acceptabelt. – Jewish Antiquities, 8. bog, kapitel 13, afsnit 1 (Loeb 8.318); se Ordforklaring.

urenhed: Eller “snavs; moralsk fordærv; uanstændighed”. Af de tre “kødets gerninger” der nævnes i det her vers, er “urenhed” (græsk: akatharsia) den der har den bredeste betydning. Det græske ord for “urenhed” forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. Bogstaveligt refererer ordet til noget der er fysisk urent eller snavset. (Mt 23:27) I overført betydning indbefatter det urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand, som for eksempel afgudsdyrkelse. (Ro 1:24; 6:19; 2Kt 6:17; 12:21; Ef 4:19; 5:3; Kol 3:5; 1Ts 2:3; 4:7) “Urenhed” kan derfor dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. (Se studienote til Ef 4:19). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed”.

grådige: Eller “begærlige”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.

har mistet al moralsk sans: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der bogstaveligt betyder “er holdt op med at føle smerte”. Her bliver det brugt i overført betydning og beskriver nogle der er blevet ufølsomme på det etiske og moralske område. De føler ikke længere samvittighedsnag eller ansvar over for Gud. – 1Ti 4:2.

skamløs opførsel: Eller “fræk (respektløs) opførsel”. Det græske ord aselgeia bruges om handlinger som er en alvorlig overtrædelse af Guds love, og som afspejler en skamløs eller fræk og overmodig indstilling. – Se Ordforklaring og studienote til Ga 5:19.

alle slags urene handlinger: Det græske ord akatharsia, der her er oversat med “urene handlinger”, har en bred betydning. Her dækker det over enhver opførsel der er uren – i seksuelle forhold, i tale eller i åndelige anliggender. (Se også 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; 1Ts 2:3). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus kæder her urene handlinger sammen med begær. Det græske ord pleonexia, her oversat med “begær”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Ved at tilføje ‘i begær’ viser Paulus at alvoren af urene handlinger kan variere. – Se studienote til Ro 1:29.

Det åndelige menneske: Bogst.: “Den åndelige”. Paulus bruger dette udtryk som en modsætning til “et uåndeligt menneske”, som nævnes i det foregående vers. (Se studienote til 1Kt 2:14). Et åndeligt menneske sætter pris på åndelige ting og lader sig lede af Guds ånd. Gud er meget virkelig for mennesker der er åndeligsindede, og de gør en ihærdig indsats for at “efterligne Gud”. (Ef 5:1) De gør også alt hvad de kan, for at have Guds syn på tingene og for at følge hans normer på alle områder af livet. Det åndelige menneske er i stand til at vurdere, eller tydeligt at se, den forkerte kurs det uåndelige menneske er slået ind på.

blive ved med at forny: Det græske udsagnsord er i nutid og beskriver en fortsat handling, hvilket indikerer at det er en vedvarende proces at forny den indstilling der styrer ens tanker. – Flp 3:12, 13.

den indstilling der styrer jeres tanker: Eller “den kraft der driver jeres sind”. Det græske udtryk betyder bogstaveligt “jeres sinds ånd”. Her bliver ordet “ånd” brugt om den drivkraft der får en person til at tale og handle på en bestemt måde. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Så ens “sinds ånd” er den kraft der påvirker og former ens tankegang, deriblandt ens indstilling, ønsker og motiver. Ufuldkomne mennesker har en tendens til at have en forkert tankegang, og det kan påvirke dem i en fysisk, kødelig eller materialistisk retning. (1Mo 8:21; Præ 7:20; Kol 1:21; 2:18) Når man gerne vil være kristen, må man “forny den indstilling der styrer [ens] tanker”, så denne drivkraft leder ens tanker i den rigtige retning og de bliver i harmoni med Guds tanker. (Se studienote til 1Kt 2:15). Og når man er blevet kristen, må man “blive ved med at forny” sin indstilling ved at studere Bibelen og lade sig lede af Guds ånd.

Åndens frugt: Eller “Det ånden frembringer”. Det græske ord karpos, der er hentet fra landbruget og betyder “frugt”, forekommer ofte i Bibelen. Her bruges det billedligt om egenskaber som Guds hellige ånd, eller aktive kraft, kan frembringe i mennesker. (Ga 5:16) Ligesom et træ bærer frugt når det bliver dyrket rigtigt, vil en person frembringe “åndens frugt” når han lader ånden påvirke hans tanker og handlinger. (Se også Sl 1:1-3). Sådan nogle egenskaber genspejler Jehova Guds personlighed, for den hellige ånd kommer fra ham. (Kol 3:9, 10) De egenskaber der er nævnt her, er ikke en komplet liste over alle de egenskaber den hellige ånd frembringer i kristne. (Se studienote til Ga 5:23). Disse egenskaber kendetegner den nye personlighed. (Ef 4:24) Paulus bruger her det græske ord karpos, “frugt”, i ental. Bibelkommentatorer har bemærket at denne brug af entalsformen kan antyde at de gode egenskaber der nævnes her, udgør en helhed; de er alle vigtige at opdyrke, og de hører sammen.

blive ved med at forny: Det græske udsagnsord er i nutid og beskriver en fortsat handling, hvilket indikerer at det er en vedvarende proces at forny den indstilling der styrer ens tanker. – Flp 3:12, 13.

den indstilling der styrer jeres tanker: Eller “den kraft der driver jeres sind”. Det græske udtryk betyder bogstaveligt “jeres sinds ånd”. Her bliver ordet “ånd” brugt om den drivkraft der får en person til at tale og handle på en bestemt måde. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Så ens “sinds ånd” er den kraft der påvirker og former ens tankegang, deriblandt ens indstilling, ønsker og motiver. Ufuldkomne mennesker har en tendens til at have en forkert tankegang, og det kan påvirke dem i en fysisk, kødelig eller materialistisk retning. (1Mo 8:21; Præ 7:20; Kol 1:21; 2:18) Når man gerne vil være kristen, må man “forny den indstilling der styrer [ens] tanker”, så denne drivkraft leder ens tanker i den rigtige retning og de bliver i harmoni med Guds tanker. (Se studienote til 1Kt 2:15). Og når man er blevet kristen, må man “blive ved med at forny” sin indstilling ved at studere Bibelen og lade sig lede af Guds ånd.

den nye personlighed: Bogst.: “det nye menneske”. Ud over at aflægge “den gamle personlighed” (bogst.: “det gamle menneske”) med dens forkerte adfærd må en kristen også iføre sig “den nye personlighed”. Det kræver en fuldstændig forvandling. Den nye personlighed, “der er skabt i harmoni med Guds vilje”, genspejler Jehovas personlighed. (Kol 3:9, 10) Han ønsker at hans tjenere skal genspejle ham og efterligne hans smukke egenskaber, for eksempel dem der står i Ga 5:22, 23. – Se studienoter til Ga 5:22; Ef 4:23.

medmenneske: Det græske ord for “medmenneske”, eller “næste” (bogst.: “den der er nær”), kan betyde mere end en der bare er i nærheden, for eksempel en nabo. Det kan omfatte alle som en person kommer i berøring med. – Lu 10:29-37; Ro 13:8-10; se studienote til Mt 5:43.

med hinanden: Eller “med jeres næste; med jeres medmenneske”. – Se studienote til Mt 22:39.

med vrede, dybt bedrøvet: Kun Markus nævner Jesus’ reaktion på at de religiøse ledere ved denne lejlighed viste at deres hjerte var ufølsomt. (Mt 12:13; Lu 6:10) Måske er det Peter, der selv var en mand med stærke følelser, som er kommet med denne levende beskrivelse af Jesus’ reaktion. – Se “Introduktion til Markus”.

bliver vrede: Paulus citerer her Sl 4:4 og viser at det ikke er forkert hvis en kristen bliver vred. Både Jehova og Jesus reagerer med vrede når de ser ondskab og uretfærdighed, men deres vrede er altid styret af retfærdighed og fuldkommen dømmekraft. (Eze 38:18, 19; se studienote til Mr 3:5). Kristne kan også føle retfærdig vrede, men Paulus siger: Synd ikke. De tillader ikke at deres vrede fører til ukontrollerede vredesudbrud, sårende ord og vold. (Ef 4:31) Sl 4:4 opfordrer Jehovas tjenere til at tale med Jehova i bøn om hvorfor de er vrede.

Lad ikke solen gå ned mens I stadig er vrede: Ifølge den jødiske kalender markerede solnedgangen slutningen på en dag og begyndelsen på den næste. Så Paulus siger altså at man ikke skal fortsætte med at være vred til den næste dag. Faktisk advarede Jesus sine disciple mod at blive ved med at være vrede på nogen. (Mt 5:22) Langvarig vrede kan føre til bitterhed, nag og splittelser mellem mennesker og i menigheden. (3Mo 19:18; Sl 36:4; Ga 5:19-21) Paulus kommer med praktiske råd der kan hjælpe kristne til at løse deres uoverensstemmelser, om muligt allerede samme dag. – Ro 12:17-21; Ef 4:2, 3.

bliver vrede: Paulus citerer her Sl 4:4 og viser at det ikke er forkert hvis en kristen bliver vred. Både Jehova og Jesus reagerer med vrede når de ser ondskab og uretfærdighed, men deres vrede er altid styret af retfærdighed og fuldkommen dømmekraft. (Eze 38:18, 19; se studienote til Mr 3:5). Kristne kan også føle retfærdig vrede, men Paulus siger: Synd ikke. De tillader ikke at deres vrede fører til ukontrollerede vredesudbrud, sårende ord og vold. (Ef 4:31) Sl 4:4 opfordrer Jehovas tjenere til at tale med Jehova i bøn om hvorfor de er vrede.

Lad ikke Djævelen få en chance: Sætningen, der mere bogstaveligt kan gengives “giv ikke plads for Djævelen”, forstærker Paulus’ advarsel om faren ved at blive ved med at være vred. (Se studienote til Ef 4:26). En kristen der tillader at vrede og fjendtlige følelser slår rod, kunne i overført forstand give plads i sit hjerte til Djævelen. Satan kunne på den måde få mulighed for at påvirke vedkommende til at begå en alvorlig synd. (Sl 37:8) En kristen der tillader at langvarig vrede ødelægger enheden i menigheden, tjener i virkeligheden Djævelens interesser. – Jak 4:1, 7.

teltmagere: Her bruges det græske ord skenopoios til at beskrive Paulus’, Akvilas og Priskillas fag. Der er forskellige meninger om præcist hvilket fag der betegnes med dette ord (om det er en teltmager, en tæppevæver eller en rebslager), men mange bibelforskere mener at “teltmager” er den rigtige gengivelse. Paulus kom fra Tarsus i Kilikien, et område der var kendt for gedehårsstoffet cilicium, som man brugte til at sy telte af. (ApG 21:39) Blandt jøderne i det første århundrede satte man en ære i at lære en dreng et håndværk selvom han senere skulle have en højere uddannelse. Det er derfor sandsynligt at Paulus lærte at sy telte allerede som dreng. Det var ikke noget let arbejde, for cilicium siges at være stift og groft og derfor vanskeligt at skære til og sy i.

holde op med at stjæle: Paulus’ ord kan have været særligt vigtige for de fattige arbejdere der boede i Efesos. Nogle kunne måske ikke finde fast arbejde eller kun sæsonarbejde, og det var måske ikke nok til at forsørge deres familie. Derfor kunne det have været fristende at stjæle for at have til dagen og vejen. Men Paulus understreger at kristne ikke må stjæle, uanset årsagen. I stedet skulle de arbejde flittigt med deres hænder. (5Mo 5:19; 1Ts 4:11) Paulus havde tidligere mindet de ældste i Efesos om at han selv havde arbejdet hårdt for at forsørge sig. (ApG 20:17, 34; se også studienote til ApG 18:3). De kristne i Efesos måtte vise tillid til Kristus’ løfte om at Gud ville dække deres materielle behov, for at kunne følge Paulus’ vejledning. – Mt 6:25-33.

krydret med salt: De Græske Skrifter nævner salt flere gange, og det bruges både bogstaveligt og billedligt. De forskellige forekomster hjælper os til at forstå hvad Paulus mener. (Se studienoter til Mt 5:13; Mr 9:50). Det ser ud til at Paulus henviser til salts evne til at fremhæve smag, tilføre smag og til at konservere. Han opfordrer altså de kristne til at tale på en “krydret” og tiltalende måde når de forkynder om det budskab der kan føre til at tilhørerne bevarer livet.

rådne ord: Det græske ord for “rådne” kan bruges til at beskrive fordærvet frugt, fisk og kød. (Mt 7:17, 18; 12:33; Lu 6:43) Udtrykket beskriver meget malende det upassende, nedbrydende og sjofle sprogbrug som kristne helt skal undgå. De skal i stedet kun sige “noget der er godt og opmuntrende”, og som kan “gavne dem der hører det”. Deres ord skal være “krydret med salt”. – Kol 4:6 og studienote.

han: Ordet “han” i dette vers viser tilbage til “hjælperen”, der er omtalt i det foregående vers. (Se studienote til Joh 16:13). Da Jesus talte om den hellige ånd, en upersonlig kraft, som en hjælper, gjorde han brug af en form for billedsprog der kaldes personificering. Han sagde at denne hjælper ville “lære”, “vidne”, ‘give vidnesbyrd’, “lede”, “tale”, ‘høre’ og ‘modtage’. (Joh 14:26; 15:26; 16:7-15) Personificering er når man omtaler noget upersonligt eller dødt som om det var levende. Sammenhængen her viser at ånden ville give verden overbevisende vidnesbyrd om synd som følge af at det ville blive afsløret at verden ikke havde vist tro på Guds Søn. Og da Jesus steg til himlen og det derved blev bevist at han var retfærdig, kunne ånden også give verden overbevisende vidnesbyrd om retfærdighed. Ånden ville vise hvorfor Satan, “denne verdens hersker”, fortjener at få en hård dom. (Joh 16:9-11) Det græske ord der er brugt her for at “give ... overbevisende vidnesbyrd”, er elegcho, som også er oversat med “retlede”. – 1Ti 5:20; Tit 1:9.

han: “Han” i vers 13 og 14 viser tilbage til “hjælperen” der omtales i Joh 16:7. Jesus brugte “hjælperen” (som er i hankøn på græsk) som en personificering af den hellige ånd, en upersonlig kraft, som er i intetkøn på græsk. – Se studienote til Joh 14:16.

hvad ånden mener: Eller “hvad ånden har i tanke”. Bogst.: “hvad åndens tanke (sind) er”, dvs. Guds ånd, eller aktive kraft. Gud ledte bibelskribenterne med sin hellige ånd til at nedskrive de ting vi kan læse i Bibelen, og derfor kender han naturligvis også betydningen af alle de inspirerede tanker den indeholder. Men Paulus fremhæver her at Gud, som er den der undersøger hjerterne, endda ved hvilke tanker fra Bibelen der bedst taler på vegne af hans tjenere på jorden når de er så fortvivlede at de ikke ved hvad de skal bede om. Det er som om Bibelens inspirerede ord beder for, eller går i forbøn for, dem der er hellige i Guds øjne. (Ro 8:26) Det at det græske ord for “tanke” er brugt her, samt udsagnsordet der er gengivet med “beder for”, er endnu et eksempel på at Bibelen nogle gange omtaler Guds ånd som var den en person. – Se studienote til Joh 14:16.

sit segl: På Bibelens tid brugte man et segl som en slags underskrift for at angive ejerskab eller ægthed eller for at vise at noget var slået fast. Når det drejer sig om salvede kristne, har Gud i overført betydning beseglet dem med den hellige ånd for at vise at de er hans ejendom, og at de er blevet lovet himmelsk liv. – Ef 1:13, 14.

et forskud på det der vil komme: Eller “et pant på det der vil komme; en garanti for det der vil komme”. De tre gange det græske ord arrabon forekommer i De Kristne Græske Skrifter, har alle at gøre med Guds salvelse af kristne med ånden, dvs. Guds hellige ånd, eller aktive kraft. (2Kt 5:5; Ef 1:13, 14) Den særlige måde den hellige ånd virker på, er som en forudbetaling. Salvede kristne er overbevist om det håb de har, fordi de har modtaget dette forskud. Den fulde betaling, eller belønning, får de når de ifører sig et uforgængeligt himmelsk legeme. (2Kt 5:1-5) Det indbefatter også gaven udødelighed. – 1Kt 15:48-54.

gør ikke Guds hellige ånd bedrøvet: Det græske ord for “at bedrøve” kan også oversættes med “at gøre ked af det; at give grund til sorg”. Paulus bruger her en form for billedsprog der kaldes personificering, ved at sige at den hellige ånd, der er en upersonlig kraft, kan blive bedrøvet som om den var en person. (Se også studienoter til Joh 16:8, 13; Ro 8:27). Gud støtter og styrker sit folk ved hjælp af den hellige ånd. Den hellige ånd sætter kristne i stand til at vise gode egenskaber, nemlig “åndens frugt”. (Ga 5:22-24) De der ikke forstår værdien af den hellige ånd, modarbejder den eller afviser vejledningen i Bibelen, som er inspireret af ånden, gør den i virkeligheden “bedrøvet”. – Ef 4:17-29; 5:1-5; Esa 63:10; ApG 7:51.

den I er beseglet med: Salvede kristne er beseglet med Jehovas hellige ånd. Beseglingen viser at de er Guds ejendom og har håb om liv i himlen. – Se studienoter til 2Kt 1:22.

vær venlige: I Ef 4:31 nævner Paulus en række negative karaktertræk. Som kontrast til det opfordrer han her de kristne i Efesos til at opdyrke nogle positive egenskaber, som for eksempel venlighed. (Kol 3:12, 13) Det græske udsagnsord for “at være”, kan også gengives med “at blive”, hvilket indikerer at de skulle arbejde på at blive bedre til at vise venlighed.