Apostlenes Gerninger 17:1-34

17  De rejste så gennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika,+ hvor jøderne havde en synagoge.  Som Paulus plejede,+ gik han ind i synagogen, og på tre sabbatter talte han med dem og fremførte argumenter ud fra Skrifterne.+  Han forklarede og beviste ved hjælp af henvisninger at Kristus nødvendigvis måtte lide+ og opstå fra de døde,+ og sagde: “Den Jesus som jeg forkynder for jer, er Kristus.”  Nogle af dem blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas,+ og det samme gjorde mange af de grækere der tilbad Gud, og en hel del af de fornemme kvinder.  Men jøderne blev misundelige+ og fik fat i nogle onde mænd der drev omkring på torvet, og de dannede et opløb og skabte tumult i byen. De angreb Jasons hus og prøvede at få Paulus og Silas ført ud til den vrede folkemængde.+  De kunne ikke finde dem, så de slæbte Jason og nogle af brødrene hen til byens ledere mens de råbte: “De mænd der overalt har været årsag til uroligheder,* er også her,+  og Jason har taget imod dem som sine gæster. Alle disse mænd går imod kejserens bestemmelser, for de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.”+  Da folkemængden og byens ledere hørte det, blev de skræmte,  og efter at have ladet Jason og de andre stille tilstrækkelig kaution* lod de dem gå. 10  Allerede samme nat sendte brødrene både Paulus og Silas til Berøa. Da de var ankommet, gik de ind i jødernes synagoge. 11  Jøderne dér havde et mere åbent sind end dem i Thessalonika, for de tog imod ordet med stor iver og undersøgte hver dag Skrifterne for at se om det de hørte, var sandt. 12  Derfor fik mange af dem tro, og det samme gjorde flere af de ansete græske kvinder og nogle af mændene. 13  Men da jøderne fra Thessalonika fik at vide at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de for at ophidse masserne.+ 14  Brødrene sendte straks Paulus afsted til havet,+ men både Silas og Timotheus blev tilbage. 15  Paulus’ ledsagere fulgte ham imidlertid helt til Athen, og de forlod ham efter at han havde givet dem besked om at Silas og Timotheus+ skulle komme til ham så hurtigt som muligt. 16  Mens Paulus ventede på dem i Athen, blev han* oprørt over at se at byen var fyldt med afguder. 17  Derfor begyndte han i synagogen at fremføre argumenter for jøderne og de andre der tilbad Gud, og på torvet talte han hver dag med dem som tilfældigvis var der. 18  Men nogle af de epikuræiske og stoiske filosoffer gav sig til at diskutere med ham, og nogle sagde: “Hvad er det mon det snakkehoved vil sige?” Andre sagde: “Det lader til at han forkynder fremmede guder.” Det var fordi han forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen fra de døde.+ 19  De greb fat i ham og førte ham til Areopagos og sagde: “Kan vi få at vide hvad det er for en ny lære du taler om? 20  Du kommer nemlig med noget der lyder mærkeligt i vores ører, og vi vil gerne vide hvad det betyder.” 21  Faktisk brugte athenerne og de fremmede som var dér, ikke deres fritid til andet end at fortælle og høre nyt. 22  Paulus trådte så frem midt for Areopagos+ og sagde: “Athenske mænd, jeg ser at I på alle måder lader til at være mere religiøse* end andre.+ 23  Mens jeg gik rundt og betragtede de ting I tilbeder,* fandt jeg for eksempel et alter med indskriften ‘For en ukendt gud’. Det som I altså tilbeder uden at kende, dét forkynder jeg for jer. 24  Den Gud som har skabt verden og alt hvad der er i den, ham der er himlens og jordens Herre,+ bor ikke i templer der er bygget af mennesker;+ 25  han forventer heller ikke at mennesker sørger for ham som om han trængte til noget,+ for det er ham der giver liv og ånde+ og alting til alle. 26  Og han har ud af ét menneske+ dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jorden,+ og han har bestemt de fastsatte tider og fastlagt grænserne for hvor mennesker skulle bo,+ 27  for at de skulle søge Gud, ja, famle sig frem til ham og virkelig finde ham,+ han er nemlig ikke langt væk fra en eneste af os. 28  For ved* ham lever vi, og bevæger vi os, og er vi til,+ sådan som også nogle af jeres digtere har sagt: ‘For vi er også hans børn.’* 29  Når vi altså er Guds børn,*+ må vi ikke mene at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er kunstnerisk udformet ud fra menneskers tanker.+ 30  Det er rigtigt at Gud tidligere har set gennem fingre med en sådan uvidenhed,+ men nu oplyser han mennesker overalt om at de skal angre. 31  Han har nemlig fastsat en dag hvor han vil dømme+ den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for ved at oprejse ham fra de døde.”+ 32  Da de hørte om en opstandelse fra de døde, begyndte nogle at gøre nar,+ men andre sagde: “Vi vil gerne høre dig fortælle mere om det en anden gang.” 33  Så forlod Paulus dem, 34  men nogle mænd sluttede sig til ham og fik tro. Blandt dem var Dionysios, som var dommer ved Areopagosdomstolen, foruden en kvinde der hed Damaris, og flere andre.

Fodnoter

Eller “der har vendt op og ned på den beboede jord”.
Eller “sikkerhed”.
Bogst.: “hans ånd”.
Eller “synes at have større frygt for guderne”.
Eller “jeres helligdomme”.
Eller “på grund af”. Bogst.: “i”.
Eller “afkom”.
Eller “afkom”.

Studienoter

fremførte argumenter: Paulus fortalte ikke bare om den gode nyhed, han forklarede den og underbyggede den ved hjælp af Skrifterne, dvs. de inspirerede Hebraiske Skrifter. Og han nøjedes ikke med at læse op fra Skrifterne, han fremførte argumenter ud fra dem, og han tilpassede sine argumenter til tilhørerne. Det græske udsagnsord dialegomai er blevet defineret som det “at deltage i en samtale; at tale sammen; at drøfte”. Det indbefatter et samspil med andre. Dette græske ord forekommer også i ApG 17:17; 18:4, 19; 19:8, 9; 20:7, 9.

beviste ved hjælp af henvisninger: Det græske ord betyder bogstaveligt “at stille langs med (stille ved siden af)”. Det kan indikere at Paulus omhyggeligt sammenholdt messiasprofetierne i De Hebraiske Skrifter med begivenhederne i Jesus’ liv og således viste hvordan Jesus havde opfyldt profetierne.

byens ledere: Bogst.: “politarkerne”, der betyder “byherskerne”. Dette græske ord (politarches) findes ikke i klassisk græsk litteratur. Men man har fundet inskriptioner med denne titel, hvoraf nogle kan dateres til det første århundrede f.v.t., i området ved Thessalonika såvel som andre steder i provinsen Makedonien. Disse fund bekræfter beretningen i Apostlenes Gerninger og Lukas’ pålidelighed som historiker.

kejseren: Under Jesus’ jordiske tjeneste var det Tiberius der var kejser, men udtrykket hentydede ikke kun til den siddende kejser. “Kejseren” kunne også henvise til den romerske øvrighed, staten, og dens indsatte repræsentanter, som Paulus kalder “de højere myndigheder”, og Peter kalder “kongen” og hans “statholdere”. – Ro 13:1-7; 1Pe 2:13-17; Tit 3:1; se Ordforklaring.

kejserens: Den romerske kejser på dette tidspunkt var Claudius, der regerede fra 41 til 54 e.v.t. – ApG 11:28; 18:2; se studienote til Mt 22:17 og Ordforklaring.

undersøgte: Eller “studerede grundigt”. Det græske ord anakrino er blevet defineret som det “at si; at opdele; at skille ad”. Det bliver også nogle gange brugt om at afholde en høring i forbindelse med en retssag. (Lu 23:14; ApG 4:9; 28:18; 1Kt 4:3) Så i dette vers er der tale om at foretage omhyggelig og grundig research som var det en del af en juridisk proces. Den undersøgelse jøderne i Berøa foretog, var ikke af overfladisk karakter; de efterforskede omhyggeligt den lære Paulus og Silas forkyndte ud fra Skrifterne, for at finde ud af om det var sandt at Jesus var den længe lovede Messias.

torvet: Athens torv (græsk: agora), som lå NV for Akropolis, havde et areal på omkring 5 ha. Torvet fungerede ikke kun som en markedsplads hvor man købte og solgte. Det var byens økonomiske, politiske og kulturelle hjerte. Athenerne kunne lide at mødes her og føre intellektuelle samtaler.

de epikuræiske ... filosoffer: Tilhængere af den græske filosof Epikur (341-270 f.v.t.). Deres lære gik ud på at velvære er det højeste mål i livet. Epikuræerne troede at der var guder til, men var af den opfattelse at de ikke havde nogen interesse i menneskene og hverken ville belønne eller straffe dem, så efter deres opfattelse var bøn og ofre værdiløse. Epikuræernes tankegang og handlinger var kendetegnet af en fuldstændig mangel på moralprincipper. De tilskyndede imidlertid til mådehold fordi man derved undgik de negative konsekvenser af overdreven nydelse. Og de mente at man kun skulle søge at opnå viden for at blive befriet for religiøs frygt og overtro. Hverken epikuræerne eller stoikerne troede på en opstandelse. – Se studienote til stoiske filosoffer i dette vers.

stoiske filosoffer: En græsk filosofisk retning hvor man mente at glæde kommer af at leve i overensstemmelse med fornuften og naturen. Ifølge deres opfattelse var en mand der virkelig var vís, upåvirkelig af smerte og ligeglad med nydelse. Stoikerne troede at alting var en del af en upersonlig guddom, og at menneskesjælen var kommet fra en sådan kilde. Nogle stoikere mente at sjælen til sidst ville blive udslettet sammen med universet. Andre stoikere troede at sjælen til sidst igen ville blive opslugt af guddommen. Hverken stoikerne eller epikuræerne troede på en opstandelse. – Se studienote til de epikuræiske ... filosoffer i dette vers.

det snakkehoved: Bogst.: “denne opsamler af sædekorn”. Det græske ord der er anvendt her, spermologos, blev brugt om en fugl der samler frø op. I overført betydning blev det brugt nedsættende om en person der opsamler bidder ved at tigge eller stjæle, eller om en ukvalificeret, primitiv person der opsamler spredte oplysninger og plaprer løs med intetsigende snak. Det disse lærde mænd sagde, var altså i virkeligheden at Paulus blot snakkede løs om ting han ikke vidste noget om.

Areopagos: Eller “Areshøjen”. Ares var den græske gud for krig. Areopagos, som lå NV for Akropolis, var det traditionelle mødested for Athens øverste domstol. Udtrykket “Areopagos” kan sigte til denne domstol eller til selve højen. (ApG 17:34) Der er derfor nogle forskere der mener at Paulus blev ført hen til eller i nærheden af denne høj for at blive udspurgt, mens andre forskere mener at der er tale om et møde som domstolen holdt et andet sted, måske på agoraen, dvs. torvet. Fordi Ares svarer til den romerske gud Mars, er der nogle oversættelser der omtaler dette sted som “Marshøjen”.

var: Eller “var på besøg”. Det græske ord der forekommer her, epidemeo, er blevet defineret som det “at opholde sig et sted som fremmed eller som gæst”.

For en ukendt gud: De græske ord Agnostoi theoi var del af en inskription på et alter i Athen. Athenerne viste deres gudsfrygt ved at bygge mange templer og altre, og de rejste endda altre for abstrakte guder, såsom Berømmelse, Beskedenhed, Energi, Overbevisning og Medlidenhed. Måske var det af frygt for at komme til at glemme en gud og derved pådrage sig den guds mishag at de havde indviet et alter til “en ukendt gud”. Dette alter viste at folket erkendte at der fandtes en Gud de ikke vidste noget om. Paulus brugte dette alter som en god indgangsvinkel til at fortælle tilhørerne om Gud – den sande Gud – som indtil da havde været ukendt for dem.

verden blev til gennem ham: Her henviser det græske ord kosmos (“verden”) til menneskehedens verden, som det tydeligt fremgår af sidste del af verset, hvor der står: verden kendte ham ikke. Dette græske udtryk forekom nogle gange i ikkereligiøse skrifter som en henvisning til universet og skaberværket generelt, og apostlen Paulus kan have anvendt det i den betydning da han henvendte sig til et græsk publikum. (ApG 17:24) Men i De Kristne Græske Skrifter refererer udtrykket som regel til menneskehedens verden eller en del af den. Det er rigtigt at Jesus var med til at skabe alle ting, deriblandt himlen og jorden og alt hvad der findes der, men dette vers fokuserer på hans rolle i forbindelse med skabelsen af mennesket. – 1Mo 1:26; Joh 1:3; Kol 1:15-17.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I ikkereligiøse græske skrifter sigter ordet dog også til universet og skaberværket generelt. Det er muligt at Paulus, af hensyn til sine græske tilhørere, her brugte ordet i den betydning for at skabe et fælles udgangspunkt.

templer der er bygget af mennesker: Eller “templer der er gjort med hænder”. I grundteksten forekommer det græske ord cheiropoietos også i ApG 7:48 (“bygget af mennesker”), i He 9:11 (“frembragt af hænder”) og i He 9:24 (“bygget med hænder”). I modsætning til den græske gudinde Athena eller de andre guddomme hvis herlighed var afhængig af templer, helligdomme og altre bygget af mennesker, kan himlens og jordens Suveræne Herre ikke rummes i fysiske templer. (1Kg 8:27) Den sande Gud er større end nogen afguder der findes i menneskeskabte templer. (Esa 40:18-26) Paulus kom måske med denne udtalelse fordi han så de mange templer, altre og helligdomme der var viet til forskellige guder.

lever vi, og bevæger vi os, og er vi til: Nogle mener at dette udtryk afspejler en græsk retorisk stil der hedder trikolon, hvor tre parallelle ord udtrykker en tanke. Filosofferne Platon, Sofokles og Aristoteles gjorde brug af denne teknik. Andre mener at det er en reference til et digt af Epimenides, en kretisk digter fra det 6. århundrede f.v.t.

nogle af jeres digtere: Paulus citerede tilsyneladende udtrykket “for vi er også hans børn” fra digtet Fainomena af den stoiske digter Aratos. Lignende ord findes i andre græske skrifter, såsom Hymne til Zeus af den stoiske forfatter Kleanthes. Grunden til at Paulus citerede disse græske digtere, kan have været at det forventedes at veluddannede talere kunne citere klassiske værker i deres argumentation.

den beboede jord: Her bruges det græske ord for “beboede jord” (oikoumene) i en bred betydning og henviser til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. – ApG 24:5.

en garanti: Eller “et bevis”. Bogst.: “tro”. Det græske ord pistis, der oftest oversættes med “tro”, bruges åbenbart her til at formidle tanken om et bevis der gør at man kan have fuldstændig tillid til et løfte.

Areopagos: Eller “Areshøjen”. Ares var den græske gud for krig. Areopagos, som lå NV for Akropolis, var det traditionelle mødested for Athens øverste domstol. Udtrykket “Areopagos” kan sigte til denne domstol eller til selve højen. (ApG 17:34) Der er derfor nogle forskere der mener at Paulus blev ført hen til eller i nærheden af denne høj for at blive udspurgt, mens andre forskere mener at der er tale om et møde som domstolen holdt et andet sted, måske på agoraen, dvs. torvet. Fordi Ares svarer til den romerske gud Mars, er der nogle oversættelser der omtaler dette sted som “Marshøjen”.

som var dommer ved Areopagosdomstolen: Eller “en areopagit”, dvs. et medlem af domstolen ved Areopagos. – Se studienote til ApG 17:19.

Medieindhold

Berøa
Berøa

Her ses den græske by der i dag hedder Veria, som ligger på det sted hvor oldtidens Berøa lå, en by som Paulus og Silas besøgte. Den lå omkring 30 km S for en kendt romersk hovedvej, Via Egnatia, og ca. 65 km VSV for Thessalonika. Både jøder og grækere i Berøa reagerede positivt på den gode nyhed. De lokale disciple opfordrede dog indtrængende Paulus til at forlade byen fordi der var kommet urostiftere fra Thessalonika som havde pisket en voldelig stemning op. Men Silas og Timotheus blev i Berøa et stykke tid for at styrke den nyoprettede menighed. (ApG 17:10-14) Berøa var den sidste by i området Makedonien Paulus besøgte på sin anden missionsrejse, et område hvor forkyndelsen bar stor frugt men også mødte modstand.

Altre for ukendte guder
Altre for ukendte guder

I sin tale på Areopagos i Athen omtalte Paulus “et alter med indskriften ‘For en ukendt gud’”. (ApG 17:23) Der findes både litterære og arkæologiske vidnesbyrd om at sådanne altre fandtes i det romerske rige. For eksempel skrev Pausanias, en geograf fra det andet århundrede e.v.t., om altre i Grækenland for ukendte guder, og Filostratos, der levede i det andet og tredje århundrede e.v.t., henviser specifikt til sådanne altre i Athen. Foto 1 viser resterne af et alter fra det andet århundrede e.v.t. i Pergamon (nutidens Tyrkiet). Indskriften er ufuldstændig, men man mener at der på første linje har stået: “For ukendte guder.” Foto 2 viser et alter der er blevet fundet på Palatinerhøjen i Rom. Altret er fra omkring 100 f.v.t. og er indviet til en ikke-navngivet guddom. Disse eksempler støtter Bibelens omtale af sådanne altre.