Til romerne 15:1-33

15  Men vi der er stærke, har pligt til at hjælpe dem der ikke er stærke,+ til at bære deres svagheder, i stedet for bare at gøre det vi selv foretrækker.+  Vi skal hver især gøre det der glæder vores medmennesker og er godt for dem, så de bliver styrket.+  Selv Kristus gjorde ikke det der behagede ham selv.+ Det er som der står skrevet: “Den hån der rettes mod dig, har også ramt mig.”+  Ja, alt det der tidligere er blevet skrevet, er jo skrevet for at vi kan lære af det.+ Når vi holder ud+ og tager imod den trøst Skrifterne giver os, styrker det vores håb.+  Jeg beder om at den Gud der giver udholdenhed og trøst, må hjælpe jer til at have den samme indstilling over for hinanden som den Kristus Jesus havde,  så I enigt+ og med én mund må ære ham som er Gud og Far for vores Herre Jesus Kristus.  Tag derfor godt imod hinanden+ ligesom Kristus også har taget imod jer,+ til ære for Gud.  I skal vide at Kristus blev en tjener for dem der er omskåret,+ for at slå fast at Gud taler sandt, og bekræfte de løfter Gud gav deres forfædre,+  og for at også folk fra nationerne kunne ophøje Gud for hans barmhjertighed.+ Der står jo skrevet: “Derfor vil jeg åbent anerkende dig blandt nationerne, og jeg vil synge til ære for dit navn.”+ 10  Han siger også: “Glæd jer sammen med hans folk, I nationer.”+ 11  Og igen: “Lovpris Jehova, alle I nationer; pris ham, alle I folk.”+ 12  Og Esajas siger: “Isajs rod+ vil være der, den der rejser sig for at herske over nationerne.+ Han vil være den nationerne knytter deres håb til.”+ 13  Jeg beder om at Gud, der giver håb, vil give jer stor glæde og fred fordi I stoler på ham, og at I vil være fulde af håb fordi den hellige ånd giver jer kraft.+ 14  Hvad jer angår, mine brødre, er jeg overbevist om at I er fulde af alt hvad der er godt, at I er fyldt med kundskab, og at I er i stand til at vejlede* hinanden. 15  Men på nogle punkter har jeg her udtrykt mig ret direkte over for jer. Jeg giver jer en ekstra påmindelse på grund af den gave Gud i sin ufortjente godhed har givet mig, 16  nemlig at være en tjener for Kristus Jesus over for folk fra nationerne.+ Jeg er optaget af den hellige tjeneste med Guds gode nyhed,+ med det mål at folk fra disse nationer kan blive et offer som Gud kan godkende, et offer som er gjort helligt ved hjælp af den hellige ånd. 17  Som en discipel af Kristus Jesus har jeg derfor grund til at glæde mig over den tjeneste Gud har givet mig. 18  Jeg vil ikke tillade mig at sige andet end at Kristus har brugt mig til at hjælpe folk fra nationerne til at blive lydige mod ham. Det er sket gennem det jeg har sagt og gjort, 19  med stærke tegn og mirakler+ og med kraft fra Guds ånd. Jeg har kunnet forkynde den gode nyhed om Kristus meget grundigt fra Jerusalem og i et område helt over til Illyrien.+ 20  Men jeg havde sat mig som mål at jeg ikke skulle forkynde den gode nyhed de steder hvor Kristus’ navn allerede var gjort kendt, så jeg ikke skulle bygge videre på et grundlag en anden havde lagt 21  – som der står skrevet: “De der ikke har fået nogen melding om ham, skal få noget at se, og de der ikke har hørt noget, vil komme til at forstå.”+ 22  Det er også grunden til at jeg mange gange er blevet forhindret i at komme over til jer. 23  Men nu har jeg ikke mere uberørt distrikt tilbage i dette område, og jeg har jo i flere* år længtes efter at komme over til jer.+ 24  Derfor håber jeg på at jeg kan få jer at se når jeg rejser over til Spanien. Og når jeg i et stykke tid har haft den glæde at være sammen med jer, håber jeg at I vil følge mig lidt på vej når jeg skal videre. 25  Men lige nu skal jeg rejse til Jerusalem med hjælp til* de hellige.+ 26  De der er i Makedonien og Akaja, har nemlig ønsket at dele ud af det de har, og give et bidrag til de fattige blandt de hellige i Jerusalem.+ 27  Det gør de med glæde, men faktisk står de også i gæld til jøderne, for når folk fra nationerne har fået åndelige goder fra dem, skylder de også at hjælpe dem med noget materielt.+ 28  Når jeg så er færdig med dette og har bragt bidraget sikkert over til dem, tager jeg afsted til Spanien, og undervejs besøger jeg jer. 29  Og når jeg kommer til jer, vil jeg helt sikkert have store velsignelser fra Kristus med til jer.+ 30  Brødre, gennem vores Herre Jesus Kristus og gennem den kærlighed Guds ånd giver, beder jeg indtrængende om at I sammen med mig vil kæmpe for mig i jeres bønner til Gud+ 31  så jeg må blive beskyttet+ mod de ikketroende i Judæa og min tjeneste i Jerusalem må blive til glæde for de hellige.+ 32  Hvis det er Guds vilje, vil jeg så få den glæde at komme over til jer og blive opmuntret sammen med jer. 33  Jeg beder om at den Gud der giver fred, vil være med jer alle sammen.+ Amen.

Fodnoter

Eller “undervise”.
Eller muligvis: “nogle”.
Bogst.: “for at tjene (betjene)”.

Studienoter

være helt forenede: Eller “blive fuldkommengjort til ét”. I dette vers forbinder Jesus fuldkommen enhed med det at være elsket af Faren. Det er i harmoni med Kol 3:14, hvor der står: “Kærligheden er et fuldkomment bånd der binder jer sammen.” Denne fuldkomne enhed er dog relativ, for det betyder ikke at alle forskelle i personlighed, såsom individuelle evner, vaner og samvittighed vil blive udvisket. Det betyder derimod at Jesus’ disciple er forenede i handling, tro og lære. – Ro 15:5, 6; 1Kt 1:10; Ef 4:3; Flp 1:27.

enigt ... med én mund: Eller “enssindet ... med én stemme”. Ligesom Jesus bad om at hans disciple måtte være forenede, bad Paulus om at hans trosfæller måtte være forenet i tanke og handling. (Joh 17:20-23; se studienote til Joh 17:23). Her i verset bruger Paulus to udtryk for at understrege denne enhed. Det ord der er oversat med “enigt”, bruges flere gange i Apostlenes Gerninger til at beskrive den unikke enhed der eksisterede blandt de første kristne. (ApG 1:14; 2:46, “alle som én”; 4:24, “sammen”; 15:25, “enstemmigt”). Udtrykket der er gengivet med “én mund”, viser at Paulus ønskede at kristne med jødisk og ikkejødisk baggrund i menigheden i Rom forenede deres stemmer og sammen herliggjorde Gud.

Tag ... godt imod: Eller “Acceptér”. Det græske ord der er brugt her, indeholder tanken om at tage venligt eller gæstfrit imod nogen, for eksempel ved at byde dem velkommen i ens hjem eller vennekreds. Det samme ord kan oversættes med “tag ... venligt imod” (Flm 17), “tog sig godt af” (ApG 28:2) eller “tog ... med sig” (ApG 18:26).

tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Ordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham (1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om tjenere i en menighed (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner (Ro 13:4).

en tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt betjener andre. (Se studienote til Mt 20:26). Her bliver det brugt til at beskrive Jesus Kristus. Før Jesus kom til jorden, havde han tjent Jehova gennem utallige tidsaldre. Men da han blev døbt, påbegyndte han en ny tjeneste, der blandt andet gik ud på at dække ufuldkomne menneskers åndelige behov. Det indebar endda at han skulle give sit liv som en løsesum. (Mt 20:28; Lu 4:16-21) Verset forklarer at Jesus blev en tjener for de omskårne jøder for at slå fast at Gud taler sandt, eftersom hans tjeneste indbefattede at opfylde de løfter Gud havde givet til de jødiske forfædre. Det inkluderede løftet til Abraham om at alle jordens nationer ville blive velsignet gennem hans afkom. (1Mo 22:17, 18) Derfor ville Jesus’ tjeneste også blive til gavn for mennesker fra nationerne som “knytter deres håb til” ham. – Ro 15:9-12

Der står jo skrevet: Paulus brugte ofte dette udtryk (græsk: kathos gegraptai, en form af ordet grafo, “at skrive”) når han citerede fra De Hebraiske Skrifter. (Ro 2:24; 3:10; 4:17; 8:36; 9:13, 33; 10:15; 11:26; 15:3, 9, 21; 1Kt 1:31; 2:9; 2Kt 8:15) I brevet til romerne citerede Paulus fra De Hebraiske Skrifter mere end 50 gange og kom med adskillige referencer og henvisninger til dem.

Der står jo skrevet: I denne sammenhæng (Ro 15:9-12) citerer Paulus fire steder fra De Hebraiske Skrifter der viser at Jehova mange år i forvejen havde forudsagt at folk fra alle nationer ville lovprise Ham. Altså ville jøder såvel som ikkejøder få gavn af Jesus’ tjeneste. Dette argument underbygger Paulus’ tilskyndelse til den internationale menighed i Rom bestående af både jøder og ikkejøder om at de skulle ‘tage godt imod hinanden’. – Ro 15:7; se studienote til Ro 1:17.

blandt nationerne: Paulus citerer åbenbart delvist fra Sl 18:49, hvor der i den hebraiske tekst står: “Jeg [vil] prise dig blandt nationerne, Jehova.” (En lignende ordlyd findes i 2Sa 22:50). I håndskrifterne er der stort belæg for den formulering der er valgt i hovedteksten i Ro 15:9, men i nogle få håndskrifter står der “blandt nationerne, Herre”. I eksisterende afskrifter af Septuaginta kan man se at nogle afskrivere åbenbart udvidede citatet i Ro 15:9 så det kom til at indeholde hele ordlyden fra Sl 18:49 (17:50, LXX) og 2Sa 22:50.

Jehova: I dette citat fra Sl 117:1 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg A5 og C.

Isajs rod: Paulus benytter dette citat om at “nationerne” ville knytte “deres håb” til “Isajs rod”, for at vise at folk fra nationerne også kan være en del af den kristne menighed. Isaj var Davids far. (Ru 4:17, 22; 1Sa 16:5-13) Paulus citerer Esa 11:10 ifølge Septuaginta, hvor det er forudsagt at den lovede Messias ville blive kaldt “Isajs rod”. (Se også Åb 5:5, hvor Jesus bliver kaldt “Davids rod”, og Åb 22:16). Roden på et træ eller en plante kommer som regel før stammen eller grenene. Det ville måske virke mere logisk hvis Isaj (eller hans søn David) blev omtalt som den rod Jesus skulle komme fra, eftersom Messias var Isajs (eller Davids) efterkommer, ikke hans forfar. (Mt 1:1, 6, 16) Der er dog andre passager i Bibelen der støtter den tanke at Jesus er Isajs rod. Fordi Jesus er udødelig, lever Isajs slægtslinje videre gennem ham. (Ro 6:9) Jesus har fået myndighed som Dommer og Konge i himlen, og det har indflydelse på hans forhold til sine forfædre. (Lu 1:32, 33; 19:12, 15; 1Kt 15:25) David kaldte profetisk Jesus for sin Herre. (Sl 110:1; ApG 2:34-36) Desuden vil Isaj i det kommende tusindårsrige også få gavn af de livgivende velsignelser der er en følge af Jesus’ løsesum, og Isajs liv på jorden vil fuldstændigt afhænge af Jesus. Til den tid vil Jesus blive “Evig Far” for Isaj og David. – Esa 9:6

udnævnt til: Eller “udtaget til”. Det græske ord aforizo, “at skille ud”, bruges her i betydningen at udvælge eller udpege en person til et specifikt formål. I dette tilfælde henviser Paulus til sin opgave med at forkynde Guds gode nyhed, dvs. budskabet om Guds rige og om at det er muligt at blive frelst hvis man tror på Jesus Kristus. (Lu 4:18, 43; ApG 5:42; Åb 14:6) I Romerbrevet bruger Paulus også udtrykkene “den gode nyhed om hans [Guds] Søn” (Ro 1:9) og “den gode nyhed om Kristus” (Ro 15:19).

som jeg ... yder hellig tjeneste: Eller “som jeg tjener (tilbeder)”. Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”. Sådan som ordet bruges i Bibelen, hentyder det til tjeneste for Gud eller det at udføre en handling i forbindelse med tilbedelsen af Gud. (Mt 4:10; Lu 2:37; 4:8; ApG 7:7; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3) Her nævner Paulus at hans hellige tjeneste indbefatter det at gøre den gode nyhed om [Guds] Søn kendt. Så når Jesus’ disciple forkynder denne gode nyhed, er det hellig tjeneste, dvs. en tilbedelseshandling over for Jehova Gud.

en tjener: Eller “en offentlig tjener”. Det græske ord leitourgos kommer af laos, “folk” og ergon, “arbejde”. Ordet blev oprindeligt brugt af antikkens grækere om arbejde man udførte for de civile myndigheder til gavn for folket, hvor man som regel selv dækkede udgifterne. Romerne havde en lignende ordning. I Bibelen henviser det som regel til en der udfører hellig tjeneste. I Septuaginta bruges udtrykket ofte om de “pligter” (4Mo 7:5) og den “tjeneste” (4Mo 4:28; 1Kr 6:32 [6:17, LXX]) præsterne udførte ved telthelligdommen og ved Jehovas tempel i Jerusalem. Her anvender Paulus udtrykket om sig selv, en “apostel for nationerne” (dvs. for ikkejøder) som forkyndte Guds gode nyhed. (Ro 11:13) Denne forkyndelse ville være til stor gavn for samfundet, og især for folk fra nationerne.

optaget af den hellige tjeneste: Dette er det eneste sted i De Kristne Græske Skrifter at det græske udsagnsord hierourgeo forekommer, og det indeholder tanken om at udføre et helligt arbejde eller hellige pligter. “Den hellige tjeneste” Paulus var optaget af, havde at gøre med forkyndelsen af Guds gode nyhed, det kristne budskab, for folk fra alle nationer. (Se studienoter til Ro 1:1; 1:9).Ved at bruge dette udtryk viste Paulus at han forstod at hans arbejde var helligt og vigtigt. Det er beslægtet med et udsagnsord der er gengivet med “tjente som præst” (hierateuo) i Lu 1:8, og ordet for “tempel” (hieron) i Mt 4:5 og i mange andre vers. Med det i tanke er det muligvis derfor Paulus sammenligner de nationer der tog imod budskabet, med et offer som en præst bragte til Gud ved templet. Et sådant offer havde Guds godkendelse og blev velsignet med hans ånd. – Ro 1:1, 16.

gøre undere: Eller “give varsler”. I De Kristne Græske Skrifter anvendes det græske ord teras konsekvent sammen med semeion (“tegn”), og begge udtryk i flertalsform. (Mt 24:24; Joh 4:48; ApG 7:36; 14:3; 15:12; 2Kt 12:12) Ordet teras betegner grundlæggende enhver handling eller ethvert fænomen der vækker ærefrygt eller undren. Men hvor det er tydeligt at ordet refererer til noget der vil ske i fremtiden, bliver den alternative oversættelse “varsel” angivet i en studienote.

mirakler: Eller “undere; varsler”. – Se studienote til ApG 2:19.

Guds ånd: I nogle gamle afskrifter står der her “hellig ånd” eller blot “ånden”, men i håndskrifterne er der større belæg for den læsemåde der er valgt i hovedteksten.

i et område helt over til Illyrien: Illyrien var en romersk provins og region opkaldt efter de illyriske stammer der boede i området. Det lå langs Adriaterhavet på den nordvestlige del af Balkanhalvøen. (Se Tillæg B13). Provinsens opdeling varierede en del, og dens grænser blev flyttet frem og tilbage under det romerske herredømme. Man er ikke helt sikker på om det græske udtryk der er oversat med “helt over til”, betyder at Paulus rent faktisk forkyndte i Illyrien, eller om han blot nåede provinsens grænse.

uberørt distrikt: Det lå Paulus meget på sinde at forkyndelsesarbejdet fik så stor udbredelse som muligt. Han havde et stort ønske om at forkynde i områder hvor folk endnu ikke havde hørt den gode nyhed. (Se også 2Kt 10:15, 16). I det efterfølgende vers giver Paulus udtryk for at han planlagde at udvide sin forkyndelse mod V, mod Spanien. Paulus skrev dette ved slutningen af sin tredje missionsrejse, i begyndelsen af år 56 e.v.t.

Spanien: Paulus nævner Spanien to gange i Romerbrevet, her og i Ro 15:28. Man ved ikke om han nogensinde kom til Spanien. Clemens af Rom skrev imidlertid (ca. år 95 e.v.t.) at Paulus “kom til Vestens grænse”, hvilket kan have indbefattet Spanien. Hvis Paulus var i Spanien, fandt besøget sandsynligvis sted efter hans første fængselsophold i Rom (ca. år 61) og før han blev fængslet dér anden gang (ca. år 65). På den tid var Spanien under romersk herredømme. I det område Paulus åbenbart betragtede som et “uberørt distrikt”, var sproget latin mere udbredt end græsk. – Ro 15:23.

Akaja: I De Kristne Græske Skrifter sigter Akaja til den romerske provins i det sydlige Grækenland, hvor Korinth var hovedstad. Da kejser Augustus i 27 f.v.t. reorganiserede de to græske provinser, Makedonien og Akaja, kom navnet Akaja til at betegne hele Peloponnes og en del af det græske fastland. Provinsen Akaja hørte under det romerske senat og blev styret af en prokonsul fra hovedstaden, Korinth. (2Kt 1:1) Andre byer i provinsen Akaja der nævnes i De Kristne Græske Skrifter, var Athen og Kenkreæ. (ApG 18:1, 18; Ro 16:1) Akaja og naboprovinsen mod N, Makedonien, blev ofte nævnt sammen. – ApG 19:21; Ro 15:26; 1Ts 1:7, 8; se Tillæg B13.

Makedonien: Se Ordforklaring.

Akaja: Se studienote til ApG 18:12.

Jeg er forpligtet: Eller “Jeg står i gæld”. I Bibelen bruges det græske ord der her er gengivet med “forpligtet”, ikke kun om generelle forpligtelser eller pligter, men også i forbindelse med det at være i økonomisk gæld. I Joh 13:14 (se studienote) er ordet “skal” oversat fra et græsk udsagnsord der betyder “at stå i gæld til nogen; at skylde nogen noget”. Det Paulus mener, er altså at han stod i gæld til enhver han mødte, en gæld som han kun kunne betale ved at forkynde den gode nyhed for dem. (Ro 1:15) Han var dybt taknemmelig for den barmhjertighed han var blevet vist, og han følte sig derfor forpligtet til at hjælpe andre til også at få gavn af den ufortjente godhed fra Gud. (1Ti 1:12-16) Med andre ord sagde han: ‘Det Gud har gjort for hele menneskeheden og mig personligt, forpligter mig til ivrigt at forkynde den gode nyhed for alle.’

står de ... i gæld til: Eller “skylder de; er de forpligtet over for”. I Bibelen bruges det græske ord der betegner en der står i “gæld”, og andre ord der indeholder tanken om at skylde nogen noget, ikke kun om økonomisk gæld, men også om forpligtelser og pligter generelt. (Se studienote til Ro 1:14). Det Paulus gerne vil fremhæve, er at ikkejøder der havde fået tro, stod i gæld til de jødiske kristne i Jerusalem fordi de havde hjulpet dem åndeligt. Det var derfor kun rimeligt at de hjalp deres fattige jødiske brødre materielt. – Ro 15:26.

bidraget: Bogst.: “denne frugt”. Her er ordet for “frugt” anvendt i betydningen “resultat; udbytte” og sigter åbenbart til de penge der var blevet indsamlet til trosfællerne i Jerusalem.

nødhjælp: Dette er det første tilfælde nævnt i Bibelen hvor kristne sender nødhjælp til medkristne i en anden del af verden. Det græske ord diakonia, der ofte oversættes med “tjeneste”, bliver i ApG 12:25 gengivet med “nødhjælpsarbejdet” og i 2Kt 8:4 med “nødhjælp”. Den måde det græske ord diakonia bruges på i De Kristne Græske Skrifter, viser at de kristnes tjeneste har to sider. Den ene er “den tjeneste [en form af diakonia] at hjælpe andre til at blive forsonet” med Gud, det vil sige arbejdet med at forkynde og undervise. (2Kt 5:18-20; 1Ti 2:3-6) Den anden er den tjeneste man kan udføre for at hjælpe sine trosfæller, som det fremgår af dette vers. Paulus skrev: “Der er forskellige former for tjeneste [flertal af diakonia], men det er alligevel den samme Herre.” (1Kt 12:4-6, 11) Han viste at alle aspekter af den kristne tjeneste er “hellig tjeneste”. – Ro 12:1, 6-8.

min tjeneste: Det græske ord diakonia, der ofte oversættes med “tjeneste”, er her brugt i betydningen “nødhjælp; nødhjælpsarbejde; hjælpetjeneste”, og det samme gør sig gældende i ApG 11:29; 12:25; 2Kt 8:4; 9:13. Menighederne i Makedonien og Akaja havde udført “nødhjælpsarbejde” ved at indsamle et bidrag som Paulus skulle tage med til deres brødre i Judæa, der havde brug for hjælp. (2Kt 8:1-4; 9:1, 2, 11-13) I nogle få gamle håndskrifter står der her doroforia (at overbringe en gave; bogst: “gaveoverbringelse”) i stedet for diakonia. Nogle har fremsat den tanke at en afskriver har indført dette ord i et forsøg på at forklare hvilken slags “tjeneste” Paulus refererer til. – Se studienote til ApG 11:29.

Medieindhold

Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.
Paulus’ rejser efter ca. 61 e.v.t.

I Apostlenes Gerninger er mange af Paulus’ tidligere rejser beskrevet, deriblandt hans tre missionsrejser og rejsen til Rom fra Cæsarea. Men i Paulus’ breve får vi yderligere informationer om hans rejser efter hans første fangenskab i Rom (dvs. efter ca. 61 e.v.t.), oplysninger der ikke findes i Apostlenes Gerninger. For eksempel skrev Paulus at han havde planer om at rejse “til Spanien”, men det vides ikke om det lykkedes ham at komme dertil før hans andet fangenskab (ca. 65 e.v.t.). (Ro 15:24) Under sit første fangenskab i Rom skrev Paulus at han ønskede at vende tilbage til Filippi og også besøge Kolossæ. (Flp 2:24; Flm 22; se også Kol 4:9). I brevene til Titus og Timotheus, som er skrevet efter Paulus’ første fangenskab i Rom, giver Paulus yderligere detaljer om sine rejser. Han kan have været i Efesos sammen med Timotheus i den periode. (1Ti 1:3) Af Tit 3:12 fremgår det at Paulus besluttede at tilbringe vinteren i Nikopolis. Dette kort viser nogle af de steder som Paulus måske har besøgt.

1. Spanien Ro 15:24 (efter ca. 61 e.v.t.)

2. Kreta Tit 1:5 (ca. 61-64 e.v.t.)

3. Milet 2Ti 4:20 (før ca. 65 e.v.t.)

4. Kolossæ Flm 22 (Sammenlign Kol 4:9 med Flm 10-12). (efter 61 e.v.t.)

5. Efesos 1Ti 1:3 (ca. 61-64 e.v.t.)

6. Troas 2Ti 4:13 (før ca. 65 e.v.t.)

7. Filippi Flp 2:24 (efter 61 e.v.t.)

8. Makedonien 1Ti 1:3 (ca. 61-64 e.v.t.)

9. Nikopolis Tit 3:12 (Det var muligvis i Nikopolis at Paulus blev arresteret i ca. 64 eller 65 e.v.t.)

10. Rom 2Ti 1:17 (Paulus’ andet fangenskab, sandsynligvis 65 e.v.t.)

Årstallene angivet i parentes betyder på et tidspunkt inden for den periode