Til kolossenserne 4:1-18

4  I der er herrer og har trælle, skal behandle jeres trælle retfærdigt og rimeligt. I ved jo at I selv har en Herre i himlen.+  Vær vedholdende med hensyn til at bede.+ Hold jer vågne ved hjælp af bøn, og tak Gud.+  Bed også for os.+ Bed om at Gud vil åbne en dør for budskabet så vi kan gøre den hellige hemmelighed om Kristus kendt, den jeg er blevet sat i fængsel for,+  og bed om at jeg må kunne forkynde den så klart og tydeligt som jeg bør.  Bliv ved med at bære jer klogt ad over for dem der ikke hører til den kristne menighed. Brug jeres tid på den bedst mulige måde.+  Lad altid jeres ord være venlige, krydret med salt.+ Så vil I kunne svare hvert enkelt menneske på den bedste måde.+  Min elskede bror Tykikos,+ der er en trofast tjener og min medtræl som discipel af Herren, vil fortælle jer alt om hvordan det går mig.  Jeg sender ham til jer for at I kan få at vide hvordan vi har det, og for at han kan trøste jeres hjerter.  Han vil følges med Onesimos,+ min trofaste og elskede bror, der er en af jeres egne. De vil fortælle jer om alt hvad der sker her. 10  Aristark,+ der sidder i fængsel sammen med mig, sender hilsner til jer, og det samme gør Barnabas’+ fætter Markus+ (ham I har fået besked på at tage godt imod+ hvis han kommer til jer) 11  og Jesus, der kaldes Justus. Det er dem der hører til de omskårne. De er de eneste medarbejdere for Guds rige jeg har her, og de er blevet til stor trøst for mig. 12  Epafras,+ en træl for Kristus Jesus der kommer fra jer, sender sine hilsner til jer. Han beder altid indtrængende for jer i sine bønner, for at I må blive ved med at være modne kristne der er fast overbevist om alt det der har med Guds vilje at gøre. 13  Ja, jeg kan forsikre jer om at han gør sig store anstrengelser både for jer og for dem i Laodikea og Hierapolis. 14  Lukas,+ den elskede læge, sender sine hilsner til jer, og det samme gør Demas.+ 15  Overbring mine hilsner til brødrene i Laodikea og til Nymfa og menigheden der mødes i hendes hus.+ 16  Og når dette brev er blevet læst hos jer, så sørg for at det også bliver læst+ i menigheden i Laodikea, og at I læser det brev jeg har sendt til Laodikea. 17  Og sig til Arkippos:+ “Bliv ved med at gå op i den tjeneste du har taget imod fra Herren, så du kan fuldføre den.” 18  Her skriver jeg, Paulus, min hilsen med egen hånd.+ Bliv ved med at huske på at jeg er i lænker.+ Jeg beder om at den ufortjente godhed må være med jer.

Fodnoter

Studienoter

Brug jeres tid klogt: Bogst.: “Køb jer den nødvendige tid”. Det samme udtryk findes i Kol 4:5. Det kræver ofre af en at leve efter det råd, for det viser at man må købe tid fra andre ting man gør, man må tage tid fra mindre vigtige aktiviteter for at bruge tiden på åndelige aktiviteter. Det var ikke tid i almindelighed Paulus talte om, men et bestemt tidsrum, eller en tid. De kristne i Efesos kunne glæde sig over en rolig tid hvor de havde en vis frihed til at udføre deres tjeneste. Paulus opfordrede dem til ikke at spilde tiden men udnytte den klogt og få det bedste ud af den.

dem der ikke hører til den kristne menighed: Bogst.: “dem udenfor”. Dvs. dem der ikke er en del af den åndelige familie som forener de sande kristne. (Mt 23:8; se også 1Kt 5:12). Paulus opfordrer de kristne til at bære sig klogt ad fordi de der ikke er en del af menigheden, nøje holder øje med om de kristne lever op til de høje normer de siger de følger.

Brug jeres tid på den bedst mulige måde: Bogst.: “Køb jer den nødvendige tid”. Paulus bruger det samme udtryk i Ef 5:16 (se studienote). Det ser ud til at Paulus understreger samme pointe begge steder, for han skrev det her brev og brevet til efeserne cirka samtidigt. – Ef 6:21, 22; Kol 4:7-9.

salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. I denne sammenhæng fokuserede Jesus sikkert på saltets bevarende egenskab. Hans disciple kunne hjælpe andre til at undgå åndeligt og moralsk fordærv.

Hav salt i jer selv: Jesus sammenligner åbenbart her “salt” med de kristnes egenskaber der får dem til at tale eller opføre sig på en måde der er smagfuld, god og hensynsfuld, og som bidrager til at andre bevarer livet. Apostlen Paulus anvender ordet “salt” på en lignende måde i Kol 4:6. Det Jesus havde i tanke, var måske apostlenes strid om hvem af dem der var størst. Symbolsk salt vil gøre det en person siger, lettere for andre at acceptere og kan være med til at bevare ‘freden’.

venlige: I Bibelen bruges det græske ord charis normalt om Guds ufortjente godhed, men det har en bred betydning. Her bruger Paulus ordet for at beskrive at man skal tale på en varm, kærlig, appellerende og gavnlig måde. (Se også Ef 4:29, hvor charis er oversat med “gavne”). Det samme ord bliver brugt i Lu 4:22, hvor der siges at folk i Nazaret roser Jesus for hans “gode og tiltalende” ord. (Se også Sl 45:2 [44:3, LXX], hvor Septuaginta bruger charis til at beskrive den måde Messias taler på). En kristen skal altid tale på en varm, kærlig, appellerende og gavnlig måde. Paulus viser altså at man ikke kun skal tale venligt over for bestemte personer og ved særlige lejligheder. Det skal derimod være en vane for kristne.

krydret med salt: De Græske Skrifter nævner salt flere gange, og det bruges både bogstaveligt og billedligt. De forskellige forekomster hjælper os til at forstå hvad Paulus mener. (Se studienoter til Mt 5:13; Mr 9:50). Det ser ud til at Paulus henviser til salts evne til at fremhæve smag, tilføre smag og til at konservere. Han opfordrer altså de kristne til at tale på en “krydret” og tiltalende måde når de forkynder om det budskab der kan føre til at tilhørerne bevarer livet.

Tykikos: En kristen fra provinsen Asien som var en stor hjælp for Paulus. (ApG 20:2-4) Paulus betroede Tykikos den opgave at overbringe breve til kolossenserne, til Filemon fra menigheden i Kolossæ og til efeserne. Tykikos gjorde mere end bare at overbringe breve. Han skulle også fortælle menighederne ‘alt om hvordan det gik Paulus’. Det omfattede sandsynligvis oplysninger om hans fangenskab, hvordan han havde det, og om han manglede noget. Paulus vidste at denne “elskede bror” og ‘trofaste tjener’ ville udføre sin opgave på en måde der virkede trøstende på brødrene og søstrene, og som underbyggede de vigtige sandheder i Paulus’ breve. (Kol 4:8, 9; se også Ef 6:21, 22) Efter at Paulus var blevet løsladt, overvejede han at sende Tykikos til Kreta. (Tit 3:12) Og da Paulus sad fængslet i Rom for anden gang, sendte han Tykikos til Efesos. – 2Ti 4:12.

Onesimos: Der er tale om den samme Onesimos som Paulus’ brev til Filemon handler om. Onesimos havde været træl for Filemon, en kristen i Kolossæ, men han var stukket af. Måske havde han stjålet fra sin herre inden han flygtede til Rom. (Flm 18) Mens han var i Rom, blev han kristen, et af Paulus’ åndelige børn. (Flm 10) Paulus opfordrede Onesimos til at vende tilbage til hans herre i Kolossæ. Han fulgtes med Tykikos, som skulle aflevere Paulus’ breve til efeserne og kolossenserne. (Ef 6:21, 22; Kol 4:7, 8) Måske var det Onesimos der afleverede brevet til Filemon. Det kan være at han fulgtes med Tykikos på den lange rejse til Kolossæ for at undgå at blive pågrebet af de romerske myndigheder som var på udkig efter bortløbne trælle. Paulus beder menigheden om at tage godt imod Onesimos, en ‘trofast og elsket bror’.

Markus: Kommer af det latinske navn Marcus. Markus var det romerske tilnavn på den “Johannes” der omtales i ApG 12:12. Hans mor var Maria, en af de første disciple, som boede i Jerusalem. Johannes Markus var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og de to rejste sammen. Markus rejste også sammen med Paulus og andre af de første kristne missionærer. (ApG 12:25; 13:5, 13; 2Ti 4:11) Selvom evangeliet ikke specifikt oplyser navnet på skribenten, tilskriver skribenter fra det andet og tredje århundrede e.v.t. Markus dette evangelium.

Johannes der blev kaldt Markus: En af Jesus’ disciple. Han var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og han skrev Markusevangeliet. (Se studienote til Mr Titel). Det danske navn Johannes er en gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, der betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”. I ApG 13:5, 13 kaldes denne discipel ganske enkelt Johannes. Men her og i ApG 12:25; 15:37 bruges også hans romerske tilnavn, Markus. Andre steder i De Kristne Græske Skrifter omtales han blot som Markus. – Kol 4:10; 2Ti 4:11; Flm 24; 1Pe 5:13.

til stor trøst: Eller “en styrkende hjælp”. I de foregående vers nævner Paulus flere brødre der havde hjulpet ham mens han sad fængslet i Rom. (Kol 4:7-11) Han siger at de var blevet “til stor trøst” for ham, og bruger et græsk ord der ofte forekommer i litteratur og på inskriptioner fra antikken, men det her er den eneste gang det bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter. Et opslagsværk forklarer at ordet og forskellige former af det især blev brugt som lægeligt udtryk, i den betydning at lindre en sygdoms symptomer. Samme opslagsværk siger: “Måske er det fordi ordet bliver brugt på den måde, at det først og fremmest leder tankerne hen på trøst og lindring.” De brødre Paulus nævner, har åbenbart hjulpet ham på flere måder. De har trøstet og opmuntret ham med det de sagde, og hjulpet ham med praktiske ting. – Ord 17:17.

Barnabas’ fætter: Paulus omtaler her Markus som Barnabas’ fætter, og det forhold kan have gjort uoverensstemmelsen der nævnes i ApG 15:37-39, større. (Se studienote til Markus i det her vers). Det her er den eneste gang ordet “fætter” (anepsios) bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter. De græske ord betyder primært “fætter”, men kan også henvise til fjernere mandlige slægtninge.

Markus: Han bliver i ApG 12:12, 25; 13:5, 13 også kaldt Johannes. (Se studienote til Mr Titel; ApG 12:12). Paulus og Barnabas var uenige om om de skulle tage Markus med på Paulus’ anden missionsrejse (ca. 49-52 e.v.t.), og det førte til at “de kom op at skændes og skiltes i vrede”. (ApG 15:37-39) Men i 1Kt 9:6 omtaler Paulus Barnabas på en positiv måde, hvilket antyder at de to mænd havde fået løst deres uoverensstemmelse da Paulus skrev til kolossenserne. Det at Markus var sammen med Paulus da han første gang sad fængslet i Rom, er med til at vise at Paulus satte pris på ham. Han siger endda at han “er blevet til stor trøst for mig”. (Se studienote til Kol 4:11). Måske var det mens Markus besøgte Paulus i Rom at han skrev det evangelium der bærer hans navn. – Se også “Introduktion til Markus”.

de omskårne: Dvs. omskårne kristne med jødisk baggrund. De brødre Paulus i de her vers nævner ved navn, havde alle sammen hjulpet ham. (Se studienote til til stor trøst i det her vers). Højst sandsynlig har de ikke haft noget imod at være sammen med kristne med ikkejødisk baggrund, og de har helt sikkert været glade for at forkynde for ikkejøder sammen med Paulus. – Ro 11:13; Ga 1:16; 2:11-14.

til stor trøst: Eller “en styrkende hjælp”. I de foregående vers nævner Paulus flere brødre der havde hjulpet ham mens han sad fængslet i Rom. (Kol 4:7-11) Han siger at de var blevet “til stor trøst” for ham, og bruger et græsk ord der ofte forekommer i litteratur og på inskriptioner fra antikken, men det her er den eneste gang det bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter. Et opslagsværk forklarer at ordet og forskellige former af det især blev brugt som lægeligt udtryk, i den betydning at lindre en sygdoms symptomer. Samme opslagsværk siger: “Måske er det fordi ordet bliver brugt på den måde, at det først og fremmest leder tankerne hen på trøst og lindring.” De brødre Paulus nævner, har åbenbart hjulpet ham på flere måder. De har trøstet og opmuntret ham med det de sagde, og hjulpet ham med praktiske ting. – Ord 17:17.

Kæmp energisk: Eller “Kæmp fortsat”. Jesus’ tilskyndelse understreger at vi må kæmpe af hele vores sjæl for at komme gennem den smalle dør. På baggrund af sammenhængen har nogle opslagsværker peget på at udtrykket også kan gengives: “Læg alle jeres kræfter i; Gør alt hvad I kan”. Det græske udsagnsord agonizomai er beslægtet med det græske navneord agon, som ofte blev brugt om idrætskonkurrencer. I He 12:1 bruges dette navneord i overført betydning om det kristne “løb” der gælder livet. Det bruges også i mere generel betydning om en “kamp” (Flp 1:30; 1Ti 6:12; 2Ti 4:7). Former af det græske udsagnsord som bruges i Lu 13:24, bliver gengivet “deltager i en idrætskonkurrence” (1Kt 9:25), “anstrenger [sig]” (Kol 1:29; 1Ti 4:10) og ‘kæmper’ (1Ti 6:12). Eftersom dette udtryk var forbundet med idrætskonkurrencer, mener nogle at den anstrengelse Jesus opfordrede os til at gøre os, kan sammenlignes med de anstrengelser en atlet gør sig. Han presser sig selv til det yderste og bruger alle sine kræfter for at vinde sejrsprisen.

Alle der deltager i en idrætskonkurrence: Eller “Enhver atlet”. Det græske udsagnsord der anvendes her, er beslægtet med et navneord der ofte blev brugt i forbindelse med idrætskonkurrencer. I He 12:1 bruges dette navneord i overført betydning om det kristne “løb” der gælder livet. Det bruges også i mere generel betydning om en ‘anstrengelse’ (Kol 2:1) eller en “kamp” (Flp 1:30; 1Ti 6:12; 2Ti 4:7). Former af det græske udsagnsord der bruges her i 1Kt 9:25, bliver også gengivet “kæmp energisk” (Lu 13:24), “anstrenger [sig]” (Kol 1:29; 1Ti 4:10), gøre noget “indtrængende” (Kol 4:12) og “kæmp” (1Ti 6:12). – Se studienote til Lu 13:24.

Han beder altid indtrængende: Det græske udsagnsord agonizomai, der her er gengivet med ‘beder indtrængende’, betyder bogstaveligt “at kæmpe”. Det er beslægtet med det græske navneord agon, der ofte blev brugt i forbindelse med idrætskonkurrencer. (Se studienoter til Lu 13:24; 1Kt 9:25). Ligesom en atlet i oldtidens idrætslege kæmpede og gav af sig selv for at nå målet, kæmpede Epafras for sine brødre og søstre i Kolossæ ved at bede indtrængende for dem. Han havde åbenbart været med til at oprette menigheden der og vidste derfor hvilke specifikke behov og udfordringer hans trosfæller havde. (Kol 1:7; 4:13) Både han og Paulus ønskede at de blev ved med at være modne kristne, og at de holdt fast i deres håb. – Kol 1:5; 2:6-10.

Lukas: Den græske form af navnet er Loukas, der kommer af det latinske navn Lucas. Lukas, som var den der nedskrev dette evangelium og Apostlenes Gerninger, var læge og var en af apostlen Paulus’ trofaste medarbejdere. (Kol 4:14; se også “Introduktion til Lukas”). På grund af hans græske navn og hans skrivestil har nogle hævdet at Lukas ikke var jøde. De baserer også deres antagelse på at Paulus i Kol 4:10-14 først nævner “dem der hører til de omskårne”, og derefter Lukas. Det argument stemmer dog ikke med udtalelsen i Ro 3:1, 2, hvor der står at det var jøderne der ‘fik Guds hellige ord betroet’. Det er muligt at Lukas var en græsktalende jøde med et græsk navn.

Lukas: Lukas nævnes ved navn tre gange i De Kristne Græske Skrifter, hver gang af apostlen Paulus. (2Ti 4:11; Flm 24) Lukas var sandsynligvis græsktalende jøde, og han blev sikkert kristen på et tidspunkt efter pinsedagen i år 33. Han skrev det evangelium der bærer hans navn, og efterfølgende Apostlenes Gerninger. (Se studienote til Lu Titel). Han var med på Paulus’ anden og tredje missionsrejse. Og da Paulus sad fængslet to år i Cæsarea, var Lukas sammen med ham. Han rejste med Paulus til Rom da Paulus første gang blev fængslet der. Det var på det tidspunkt Paulus skrev brevet til kolossenserne. Og under Paulus’ sidste fængsling, der åbenbart førte til hans martyrdød, var Lukas igen sammen med Paulus. – 2Ti 4:11.

den elskede læge: Det her er det eneste vers der direkte nævner Lukas’ profession. Paulus var en dynamisk og aktiv person, men han var selvfølgelig ikke immun over for fysiske sygdomme. (Ga 4:13) Det må derfor have givet ham en vis tryghed at have Lukas som rejsemakker. De kristne i Kolossæ kendte sandsynligvis godt til lægefaget fordi det var flere lægeskoler i området.

Demas: Paulus nævner også sin medarbejder Demas i sit brev til Filemon. (Flm 24) Men et par år senere, da Paulus igen var fængslet i Rom, skrev han: “Demas har forladt mig fordi han elskede denne verden.” (2Ti 4:10) Demas var rejst til Thessalonika, hvor han måske kom fra.

menigheden der mødes i deres hus: De kristne i det første århundrede mødtes ofte i private hjem. (Ro 16:3, 5; Kol 4:15; Flm 2) Det græske ord for “menighed” (ekklesia) sigter til en gruppe mennesker der er forsamlet i en bestemt hensigt. (1Kt 12:28; 2Kt 1:1) Nogle bibler anvender “kirke” som en gengivelse af det græske ord ekklesia i dette og andre vers. Men fordi mange forbinder ordet kirke med en bygning der bruges til gudstjenester, snarere end med en gruppe mennesker der samles for at tilbede Gud, er gengivelsen “menighed” mere nøjagtig.

menigheden der mødes i hendes hus: Se studienote til 1Kt 16:19.

Jeg skrev til jer i mit brev: Paulus henviser tydeligvis til et tidligere brev han havde skrevet til korintherne, et brev vi ikke er i besiddelse af i dag. Gud har åbenbart valgt ikke at bevare dette brev, måske fordi det kun var relevant for dem det var stilet til. – Se studienote til 1Kt 1:2.

det brev jeg har sendt til Laodikea: Paulus henviser her til et brev som ikke er tilgængeligt for os i dag. (Se også studienote til 1Kt 5:9). Det at Paulus henviser til brevet til Laodikea, viser at han skrev andre breve end dem der er en del af Bibelen. Brevet der nævnes her, kan have indeholdt tanker der allerede var blevet dækket i de breve der er en del af Bibelens kanon. Uanset hvad viser det Paulus siger her, at vigtige breve som dem ham skrev, blev sendt rundt mellem menighederne så de kunne blive læst højt. (1Ts 5:27) Der findes et apokryft brev som påstås at være fra Paulus til menigheden i Laodikea. Men det blev sandsynligvis skrevet i det 4. århundrede e.v.t., og de kristne betragtede det ikke som en del af Bibelens kanon. – Se Ordforklaring: “Kanon (Bibelens kanon)”.

denne kostbare skat har vi i skrøbelige lerkar: I Bibelen bliver mennesker ofte sammenlignet med kar eller krukker af ler. (Job 10:9; Sl 31:12) På Paulus’ tid kunne man i nærheden af havne eller på markedspladser støde på massevis af lerkar der var gået i stykker. Karrene havde været brugt til at transportere mad eller flydende varer, såsom vin, korn eller olie, og endda sølv- og guldmønter. Tit gik karrene i stykker eller blev kasseret så snart det værdifulde indhold var blevet leveret. Selvom lerkarrene i sig selv ikke repræsenterede en stor værdi, havde de en vigtig funktion i forbindelse med at fragte værdifulde varer til deres destination. Man brugte også lerkar til at opbevare vigtige genstande i. (Jer 32:13-15) Et eksempel på det er Dødehavsrullerne, der blev opbevaret i lerkrukker i området omkring Qumran. Den “kostbare skat” Paulus nævner i sin illustration, er den opgave, eller tjeneste, som Gud har befalet skal udføres, nemlig forkyndelsen af det livgivende budskab om Guds rige. (Mt 13:44; 2Kt 4:1, 2, 5) Lerkarrene er de skrøbelige mennesker som Jehova har betroet denne skat. Selvom der er tale om almindelige mennesker der er begrænset af en ufuldkommen krop, bruger Gud dem til at fragte denne “skat” til dens destination.

Arkippos: Det ser ud til at være den samme Arkippos som Paulus kalder “vores medsoldat” i sit brev til Filemon. Paulus retter det korte brev til “Filemon, til vores søster Appia og … Arkippos” og til menigheden der samles i Filemons hus. (Flm 1, 2) Mange bibelforskere mener at de tre kan have været i familie, og at de boede i samme hus. Det virker sandsynligt selvom man ikke kan vide det med sikkerhed. Ud over at Arkippos havde taget imod en tjenesteopgave, fortæller Bibelen ikke ret meget om ham. Det er ikke sikkert at Paulus retledte ham da han sagde at Arkippos skulle ‘blive ved med at gå op i sin tjeneste’. Paulus ønskede at alle kristne skulle værne om og fuldføre den tjeneste de havde fået betroet. – Se også studienote til 2Kt 4:7.

Her skriver jeg … min hilsen med egen hånd: Paulus skriver selv den afsluttende hilsen, sandsynligvis for at bekræfte at brevet er ægte. Han afslutter nogle af sine andre breve med en lignende hilsen, hvilket kan indikere at han ofte brugte en sekretær til at skrive sine breve. – 1Kt 16:21; 2Ts 3:17.

Medieindhold

En læge og nogle af hans redskaber
En læge og nogle af hans redskaber

Billedet til venstre viser nogle af de redskaber som lægerne i romertiden brugte. Nogle læger brugte redskaber af høj kvalitet, som for eksempel skalpeller, sakse og pincetter. De brugte også lægemidler udvundet af planter, som for eksempel vin og eddike, der har en antiseptisk virkning. (Se også Lu 10:34). Der var ingen regulering fra statens side på lægeområdet. Nogle var uddannede læger og dygtige til at behandle sygdomme og operere, men der fandtes også svindlere der bare udgav sig for at være læger. En læges indtægt og sociale status var måske afhængig af hvilke patienter han havde. Nogle læger arbejdede udelukkende for en enkelt velhavende person eller familie. Andre var læger på et militærhospital eller for indbyggerne i en landsby eller en by. Nogle tog imod patienter derhjemme, andre foretog hjemmebesøg. “Den elskede læge” Lukas fulgtes med Paulus på nogle af hans missionsrejser. – Kol 4:14.

Paulus’ lænker mens han var i husarrest
Paulus’ lænker mens han var i husarrest

Første gang Paulus var fange i Rom, fik han lov til at bo i et lejet hus bevogtet af en soldat. (ApG 28:16, 30) Romerske fangevogtere lænkede ofte deres fanger. Fangens højre håndled var lænket til vagtens venstre håndled. På den måde havde vagten sin højre hånd fri. Paulus henviste til at han var i lænker eller i fængsel, i de fleste af de inspirerede breve han skrev mens han var i husarrest i Rom. – Ef 3:1; 4:1; 6:20; Flp 1:7, 13, 14, 17; Kol 4:3, 18; Flm 1, 9, 10, 13.