Apostlenes Gerninger 12:1-25

12  Omkring den tid begyndte kong Herodes at mishandle nogle fra menigheden.+  Han fik Jakob, Johannes’ bror,+ henrettet med sværd.+  Da han så at det faldt i god jord hos jøderne, arresterede han også Peter. (Det skete under de usyrnede brøds fest).+  Han pågreb ham og satte ham i fængsel+ og fik fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham, for han ville føre ham frem* for folket efter påsken.+  Peter var altså fængslet, men menigheden bad inderligt til Gud for ham.+  Natten før Herodes skulle føre Peter frem, sov Peter mellem to soldater. Han var bundet med to lænker, og foran døren stod der vagter som bevogtede fængslet.  Men pludselig stod Jehovas engel der,+ og et lys skinnede i fængselscellen. Han vækkede Peter ved at puffe ham i siden og sagde: “Skynd dig at stå op!” Og lænkerne faldt af hans hænder.+  Englen sagde til ham: “Tag dit tøj og dine sandaler på.” Det gjorde han så. Til sidst sagde englen til ham: “Tag din yderklædning på, og følg efter mig.”  Og han fulgte med englen ud, men han vidste ikke at det englen gjorde, var noget der skete i virkeligheden. Faktisk troede han at det var et syn. 10  Efter at de havde passeret den første og den anden vagtpost, kom de til jernporten der førte ud til byen, og den åbnede sig for dem af sig selv.+ Da de var kommet ud, gik de en gade hen, og straks forlod englen ham. 11  Peter blev nu klar over hvad der foregik, og sagde: “Nu ved jeg med sikkerhed at Jehova har sendt sin engel og reddet mig fra Herodes og fra alt det jøderne forventede der skulle ske.”+ 12  Efter at han var blevet klar over det, tog han hen til Marias hus, hende der var mor til Johannes der blev kaldt Markus,+ hvor en hel del var forsamlet og bad. 13  Da han bankede på døren i porten, kom en tjenestepige ved navn Rhode for at høre hvem det var. 14  Da hun genkendte Peters stemme, blev hun så glad at hun ikke fik åbnet døren, men løb ind og fortalte at Peter stod ved porten. 15  De sagde til hende: “Er du gået fra forstanden?” Men hun insisterede på at det var rigtigt. Så sagde de: “Det er hans engel.” 16  Peter blev imidlertid ved med at banke. De åbnede døren, og da de så at det var ham, blev de forbavsede. 17  Men han gjorde tegn til dem med hånden om at de skulle være stille, og fortalte dem så i detaljer hvordan Jehova havde ført ham ud af fængslet, og han sagde: “Fortæl det til Jakob+ og brødrene.” Så forlod han dem og tog et andet sted hen. 18  Da det blev dag, opstod der stort postyr blandt soldaterne over hvad der var blevet af Peter. 19  Herodes eftersøgte ham, men kunne ikke finde ham. Han forhørte så vagterne og befalede at de skulle føres bort og straffes.+ Og han tog fra Judæa ned til Cæsarea og tilbragte noget tid dér. 20  Han var fjendtligt indstillet over for* indbyggerne i Tyrus og Sidon. Så de blev enige om at opsøge ham,* og efter at have overtalt Blastus, der havde ansvaret for kongens hof, bad de om fred, for deres land blev forsynet med fødevarer fra kongens land. 21  Ved en særlig lejlighed iførte Herodes sig sit kongelige festtøj, satte sig på dommersædet og begyndte at holde en tale til folket. 22  Så gav de folk der var forsamlet, sig til at råbe: “Det er en guds stemme, ikke et menneskes!” 23  Straks slog Jehovas engel ham fordi han ikke gav Gud æren, og han blev ædt op af orme og døde. 24  Men Jehovas ord havde fortsat fremgang og blev udbredt.+ 25  Efter at Barnabas+ og Saulus var færdige med nødhjælpsarbejdet i Jerusalem,+ vendte de tilbage og tog Johannes,+ ham der også blev kaldt Markus, med sig.

Fodnoter

Eller “føre ham for retten”.
Eller “de henvendte sig enigt til ham”.
Eller “indstillet på strid med”.

Studienoter

Herodes: Dvs. Herodes Agrippa I, Herodes den Stores barnebarn. (Se Ordforklaring). Herodes Agrippa, der var født i år 10 f.v.t., var uddannet i Rom. Han plejede venskab med flere medlemmer af kejserfamilien. En af hans venner var Gajus, bedre kendt som Caligula, der blev kejser i år 37 e.v.t. Der gik ikke længe før han udråbte Agrippa til konge over områderne Ituræa, Trakonitis og Abilene. Senere udvidede Caligula Agrippas magtområde til også at omfatte Galilæa og Peræa. Agrippa var i Rom da Caligula blev snigmyrdet i år 41 e.v.t. Efter sigende spillede Agrippa en vigtig rolle i forbindelse med at løse den efterfølgende krise. Han deltog i de tætte forhandlinger som en anden af hans magtfulde venner, Claudius, førte med det romerske senat. Resultatet var at Claudius blev udråbt til kejser og borgerkrigen afværget. For at belønne Agrippa for hans indsats som mægler overdrog Claudius ham også kongedømmet over Judæa og Samaria, som siden år 6 e.v.t. havde været administreret af romerske prokuratorer. Agrippa blev således hersker over omtrent det samme område som havde været underlagt Herodes den Store. Agrippas hovedstad var Jerusalem, hvor han vandt de religiøse lederes støtte. Det siges om ham at han meget omhyggeligt overholdt jødernes love og skikke ved blandt andet dagligt at bringe ofre i templet og offentligt at læse i Loven. Han omtales også som en ivrig vogter af den jødiske tro. Han modsagde imidlertid sin påstand om at han tilbad Gud, for han arrangerede gladiatorkampe og hedenske forestillinger i teatret. Agrippa er blevet beskrevet som en der var forræderisk og overfladisk, og som levede overdådigt. Hans herredømme fik en brat afslutning da han, som beskrevet i ApG 12:23, blev dræbt af Jehovas engel. Ifølge historikere døde kong Herodes Agrippa I i år 44 e.v.t. På det tidspunkt var han 54 år og havde hersket over hele Judæa i tre år.

fik Jakob, Johannes’ bror, henrettet: Henrettelsen fandt sandsynligvis sted omkring år 44 e.v.t. Jakob blev således den første af de 12 apostle der døde som martyr. Herodes har måske valgt at henrette netop Jakob fordi han havde stået Jesus særligt nær, eller fordi Jakob var kendt for sin brændende iver. Det var sikkert af den grund at Jakob og hans bror Johannes havde fået tilnavnet Boanerges, der betyder “Tordensønner”. (Mr 3:17) Herodes’ feje og politisk motiverede handling standsede ikke udbredelsen af den gode nyhed, men menigheden mistede en elsket apostel og hyrde der havde været til stor opmuntring. Udtrykket med sværd kan indikere at Jakob blev halshugget.

de usyrnede brøds fest: De usyrnede brøds fest begyndte den 15. nisan, dagen efter påsken (14. nisan), og varede i syv dage. (Se Ordforklaring: “Usyrnede brøds fest” og Tillæg B15). De mange henvisninger i evangelierne og i Apostlenes Gerninger til de forskellige højtider viser at jøderne stadig brugte den jødiske kalender på Jesus’ og apostlenes tid. Disse højtider hjælper os til at afgøre det omtrentlige tidspunkt for hvornår de bibelske begivenheder fandt sted. – Mt 26:2; Mr 14:1; Lu 22:1; Joh 2:13, 23; 5:1; 6:4; 7:2, 37; 10:22; 11:55; ApG 2:1; 12:3, 4; 20:6, 16; 27:9

Jehovas engel: I 1Mo 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter, og som er en kombination af det hebraiske ord for “engel” og tetragrammet. Når det står i Zak 3:5, 6 i et tidligt eksemplar af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Dette fragment, der er fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken, er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas engel” i hovedteksten, selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens engel” i dette vers, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 5:19.

Tag dit tøj ... på: Eller “Bind noget om dig”. Betyder sandsynligvis at han skulle binde et bælte eller et stykke stof omkring sin løse underklædning. – Se studienote til Lu 12:35.

Vær klædt på og parate: Bogst.: “Hav noget bundet om jeres lænd”. Denne talemåde henviser til det at samle enderne af en lang yderklædning med et bælte så man lettere kunne udføre fysisk arbejde, løbe og andet. Den fik senere betydningen at være parat til enhver aktivitet. Lignende udtryk forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (For eksempel 2Mo 12:11; 1Kg 18:46; 2Kg 3:21, fdn.; 4:29; Ord 31:17, fdn.; Jer 1:17, fdn.) I denne sammenhæng er udsagnsordets form et udtryk for at Guds tjenere hele tiden skal være parate til åndelig aktivitet. I fodnoten til Lu 12:37 bliver det samme græske udsagnsord gengivet med at “binde noget om sig”. I 1Pe 1:13 betyder udtrykket “gøre jeres sind klar til at arbejde” bogstaveligt “bind op om jeres sinds lænder”.

Jehova har sendt sin engel: Udtrykket “sendt sin engel” leder tankerne hen på lignende tilfælde i De Hebraiske Skrifter hvor Gud har reddet sine tjenere. I Da 3:28; 6:22 siges der for eksempel at han “sendte sin engel” for at redde Daniel og hans venner. – Se også Sl 34:7 og Tillæg C3 introduktion; ApG 12:11.

Markus: Kommer af det latinske navn Marcus. Markus var det romerske tilnavn på den “Johannes” der omtales i ApG 12:12. Hans mor var Maria, en af de første disciple, som boede i Jerusalem. Johannes Markus var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og de to rejste sammen. Markus rejste også sammen med Paulus og andre af de første kristne missionærer. (ApG 12:25; 13:5, 13; 2Ti 4:11) Selvom evangeliet ikke specifikt oplyser navnet på skribenten, tilskriver skribenter fra det andet og tredje århundrede e.v.t. Markus dette evangelium.

Marias hus: Menigheden i Jerusalem mødtes åbenbart i et privat hjem, hos moren til Johannes der blev kaldt Markus. Huset var stort nok til at der kunne være “en hel del” forsamlet der, og der var også en tjenestepige i huset. Så det lader til at Maria har været relativt velhavende. (ApG 12:13) Huset omtales desuden som “Marias”, og der nævnes ikke nogen ægtemand, så hun har muligvis været enke.

Johannes der blev kaldt Markus: En af Jesus’ disciple. Han var “Barnabas’ fætter” (Kol 4:10), og han skrev Markusevangeliet. (Se studienote til Mr Titel). Det danske navn Johannes er en gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, der betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”. I ApG 13:5, 13 kaldes denne discipel ganske enkelt Johannes. Men her og i ApG 12:25; 15:37 bruges også hans romerske tilnavn, Markus. Andre steder i De Kristne Græske Skrifter omtales han blot som Markus. – Kol 4:10; 2Ti 4:11; Flm 24; 1Pe 5:13.

Det er hans engel: Både det hebraiske og det græske ord der bliver gengivet med “engel”, betyder “sendebud”. (Se studienote til Joh 1:51). De der talte om “hans [Peters] engel”, har måske troet at den der stod ved døren, var et himmelsk sendebud der repræsenterede apostlen Peter. Det ser ud til at nogle jøder antog at hver eneste tjener for Gud havde sin egen engel – en slags skytsengel, en opfattelse der ikke finder direkte støtte i Guds ord. Jesus’ disciple vidste dog at engle op gennem historien personligt havde hjulpet Guds tjenere. Jakob talte for eksempel om at en ‘engel havde befriet ham fra al ulykke’. (1Mo 48:16) Desuden sagde Jesus angående sine disciple at “deres engle i himlen hele tiden ser min himmelske Fars ansigt”, og derved viste han at englene er levende interesseret i hver enkelt af hans disciple. (Se studienote til Mt 18:10). De der var forsamlet i Marias hus, har ikke forestillet sig at Peter selv viste sig som en engel, som om han var død og nu var blevet til en åndeskabning; de vidste hvad De Hebraiske Skrifter sagde om de dødes tilstand. – Præ 9:5, 10.

deres engle: Både i De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter bliver Guds tjenere forsikret om at Jehovas usynlige hær af engle altid er parat til at beskytte dem. (2Kg 6:15-17; Sl 34:7; 91:11; ApG 5:19; He 1:14) De ord på originalsprogene der er gengivet med “engel”, har grundbetydningen “sendebud”. (Se studienote til Joh 1:51). Jesus’ udtalelse om disse små (det vil sige hans disciple) og “deres engle” betyder ikke nødvendigvis at hver person som er en oprigtig kristen, har fået tildelt sin egen skytsengel. Åndeligt set beskytter englene de sande kristne som gruppe betragtet, og de er aktivt interesseret i hver eneste af Kristus’ disciple. – Se studienote til ApG 12:15.

engle: Eller “sendebud”. Det græske ord aggelos og det tilsvarende hebraiske ord malakh forekommer næsten 400 gange i Bibelen. Begge ord betyder bogstaveligt “sendebud”. Når det drejer sig om sendebud fra åndeverdenen, oversættes ordene med “engle”, men når der klart er tale om mennesker, anvendes gengivelsen “sendebud”. Det fremgår som regel tydeligt af sammenhængen om der er tale om jordiske eller himmelske sendebud, men når teksten giver rum for begge dele, vil fodnoter ofte vise den alternative gengivelse. (1Mo 16:7; 32:3; Job 4:18, fdn.; 33:23, fdn.; Præ 5:6, fdn.; Esa 63:9, fdn.; Mt 1:20; Jak 2:25; Åb 22:8; se Ordforklaring). Når der i den symbolske Åbenbaringens Bog står “engel”, kan der dog i visse tilfælde være tale om et menneske. – Åb 2:1, 8, 12, 18; 3:1, 7, 14.

Jehova: I de fleste græske håndskrifter anvendes her ordet “Herren” (græsk: ho Kyrios). Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der mange grunde til at mene at Guds navn forekom i dette vers i den originale tekst og senere blev erstattet af titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; ApG 12:17.

Jakob: Sigter højst sandsynligt til Jesus’ halvbror. Han var muligvis den første søn der blev født efter Jesus, for han nævnes som den første af de fire sønner Maria fik på naturlig vis, nemlig Jakob, Josef, Simon og Judas. (Mt 13:55; Mr 6:3; Joh 7:5) Jakob var øjenvidne til begivenhederne på pinsedagen i år 33 da tusinder af de besøgende jøder der boede spredt rundt omkring i andre lande (diasporaen), reagerede positivt på den gode nyhed og blev døbt. (ApG 1:14; 2:1, 41) Peter bad disciplene fortælle Jakob at han var blevet befriet fra fængslet, og det indikerer at Jakob førte an i menigheden i Jerusalem. Han er åbenbart også den Jakob der omtales i ApG 15:13; 21:18; 1Kt 15:7; Ga 1:19 (hvor han bliver kaldt “Herrens bror”); 2:9, 12, og den der skrev den bog i Bibelen der bærer hans navn. – Jak 1:1; Jud 1.

der havde ansvaret for kongens hof: Bogst.: “den over kongens sovekammer”. Der er åbenbart tale om en højt respekteret person der havde fået betroet et stort ansvar for kongens husholdning og personlige anliggender.

Jehovas engel: I 1Mo 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter, og som er en kombination af det hebraiske ord for “engel” og tetragrammet. Når det står i Zak 3:5, 6 i et tidligt eksemplar af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Dette fragment, der er fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken, er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas engel” i hovedteksten, selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens engel” i dette vers, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 5:19.

Jehovas ord: Baggrunden for dette udtryk findes i De Hebraiske Skrifter, hvor det forekommer som en kombination af Guds navn og et hebraisk ord der betyder “ord”. På grundsproget forekommer udtrykket “Jehovas ord” i omkring 200 vers. (Eksempler på det findes i 2Sa 12:9; 24:11; 2Kg 7:1; 20:16; 24:2; Esa 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jer 1:4; 2:4; Eze 1:3; 6:1; Ho 1:1; Mik 1:1; Zak 9:1). Dette udtryk forekommer i Zak 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med oldhebraiske bogstaver (). Dette fragment er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas ord” i hovedteksten selvom der i mange græske håndskrifter af ApG 8:25 står “Herrens ord”, bliver forklaret i Tillæg C3 introduktion; ApG 8:25.

nødhjælp: Dette er det første tilfælde nævnt i Bibelen hvor kristne sender nødhjælp til medkristne i en anden del af verden. Det græske ord diakonia, der ofte oversættes med “tjeneste”, bliver i ApG 12:25 gengivet med “nødhjælpsarbejdet” og i 2Kt 8:4 med “nødhjælp”. Den måde det græske ord diakonia bruges på i De Kristne Græske Skrifter, viser at de kristnes tjeneste har to sider. Den ene er “den tjeneste [en form af diakonia] at hjælpe andre til at blive forsonet” med Gud, det vil sige arbejdet med at forkynde og undervise. (2Kt 5:18-20; 1Ti 2:3-6) Den anden er den tjeneste man kan udføre for at hjælpe sine trosfæller, som det fremgår af dette vers. Paulus skrev: “Der er forskellige former for tjeneste [flertal af diakonia], men det er alligevel den samme Herre.” (1Kt 12:4-6, 11) Han viste at alle aspekter af den kristne tjeneste er “hellig tjeneste”. – Ro 12:1, 6-8.

nødhjælpsarbejdet: Eller “hjælpetjenesten”. – Se studienote til ApG 11:29.

Medieindhold

Herodes Agrippa I
Herodes Agrippa I

Mønten der ses her, er fremstillet omkring 43-44 e.v.t. af Herodes Agrippa I, der i ApG 12:1 omtales som “kong Herodes”. På den ene side af mønten ses kejser Claudius’ hoved, og på den anden side ses både Claudius og Agrippa I i fuld figur. I inskriptionen findes Agrippas navn også. Claudius’ forgænger og nevø, kejser Caligula (der regerede fra 37 til 41 e.v.t., og som ikke nævnes i Bibelen), udnævnte Herodes Agrippa I til konge i år 37 e.v.t. Senere gav Claudius Agrippa myndighed over et større område. Herodes Agrippa I forfulgte den første kristne menighed voldsomt; han fik endda apostlen Jakob henrettet og Peter fængslet. (ApG 12:1-4) Herodes beholdt sin magt indtil Jehovas engel slog ham, og han døde. – ApG 12:21-23.