Til Filemon 1:1-25
Studienoter
Til Filemon: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. Det velkendte håndskrift Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede e.v.t. indeholder titlen “Til Filemon” i slutningen af brevet.
Fra Paulus … og fra Timotheus: Det er Paulus der har skrevet dette brev til Filemon, men han inkluderer Timotheus i sin indledende hilsen, ligesom han gør i andre breve. (2Kt 1:1; Kol 1:1; 1Ts 1:1; 2Ts 1:1) Da Paulus skrev brevet under sin første fængsling i Rom, var Timotheus sammen med ham. (Se studienote til Flp 1:1). Filemon har sikkert kendt Timotheus, som var sammen med Paulus i Efesos da den gode nyhed blev forkyndt i byer i det område, deriblandt i Kolossæ. – ApG 19:22; 1Kt 4:17; 16:8-10; se Tillæg B13; se også studienote til 1Kt 16:9.
der er fængslet: I mange af sine breve omtaler Paulus sig selv som “apostel” for Jesus Kristus. (Se for eksempel 1Kt 1:1; Ef 1:1; Kol 1:1; 1Ti 1:1; Tit 1:1). Men her nævner han ikke den titel. Han ønskede åbenbart ikke at Filemon skulle adlyde ham på grund af hans udnævnelse. Meget passende bruger Paulus udtrykket “der er fængslet”. I et opslagsværk beskrives det som “en betegnelse der ville røre hans vens hjerte”. Det ville minde Filemon om den svære situation Paulus var i, og motivere ham til at reagere positivt på den personlige appel der kom senere i brevet. – Flm 9-12, 17.
der er fængslet på grund af Kristus Jesus: Bogst.: “en Kristus Jesus fange”. Paulus sidder fængslet i Rom fordi han er en discipel af Kristus. – Flm 9; se studienote til 2Ti 1:8.
vores elskede medarbejder Filemon: Filemon var en kristen i menigheden i Kolossæ, en by der lå i provinsen Asien. (Kol 4:9) Det kan have været Paulus der har introduceret ham for kristendommen. (Flm 19) Paulus forkyndte ikke i Kolossæ, men han har muligvis mødt Filemon i Efesos da “alle der boede i provinsen Asien, hørte Herrens ord”. (ApG 19:10) Filemon var ikke med Paulus på hans missionsrejser, men Paulus betragtede ham som en medarbejder fordi han var med til at forkynde den gode nyhed. – Se studienoter til Ro 16:3; 1Kt 3:9.
Appia … Arkippos: Ud over Filemon er det kun de her to medlemmer af den menighed der mødtes i Filemons hus, der bliver nævnt ved navn i brevet her. Mange bibelforskere mener derfor at Appia var Filemons hustru og at Arkippos var deres søn. Så Paulus nævner dem måske fordi Onesimos har været træl i deres hus. Hvis det var tilfældet, ville de alle tre have været involveret i det Paulus skrev om. Uanset hvordan det har forholdt sig, havde Paulus grund til at nævne dem i sit brev. Paulus viser Appia ære ved at kalde hende vores søster. Arkippos er sandsynligvis den samme mand som Paulus nævner i sit brev til kolossenserne. (Se studienote til Kol 4:17). Og her kalder Paulus Arkippos for vores medsoldat, hvilket understregede deres nære forhold og at Arkippos loyalt og modigt udførte tjeneste for Kristus. – Se også Flp 2:25.
og til menigheden der samles i dit hus: Paulus stiler primært brevet til Filemon men også til Appia, Arkippos og resten af menigheden. De kristne i det første århundrede mødtes ofte i private hjem. (Kol 4:15; se studienote til 1Kt 16:19). I brevet taler Paulus mest af alt direkte til Filemon, men det er interessant at han i vers 3, 22 og 25 bruger flertalsformerne “jer” og “jeres”, hvilket også fremgår af den græske tekst. Så Paulus ønskede muligvis at brevet skulle læses højt for hele menigheden. De værdifulde tanker og principper ville helt sikkert gavne dem alle sammen.
Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Se studienote til Ro 1:7.
hver gang jeg nævner dig i mine bønner: De her ord fortæller meget om Paulus’ bønner. Når han bad for Filemon, gav han udtryk for taknemmelighed (“jeg takker min Gud”), han bad ofte (“hver gang jeg”), og hans bønner var personlige (“jeg nævner dig”). Paulus bruger ental, hvilket viser at han bad specifikt for sin ven Filemon. – Se også Ro 1:9; 1Kt 1:4; Ef 1:16; Flp 1:3-5; 1Ts 1:2.
din tro og om den kærlighed du har: Egenskaberne tro og kærlighed er et vigtigt emne i det her personlige brev. Paulus kobler de to egenskaber sammen. (Ef 1:15; Kol 1:4) Han roser Filemon (der betyder “kærlig”) for at være et eksempel i at vise de to egenskaber. Filemon viser sin tro og kærlighed til Jesus i den måde han behandler de hellige på, altså sine trosfæller.
hjerter: Eller “inderlige kærlighed”. Det græske udtryk som Paulus bruger (splagchnon), der her er oversat med “hjerter”, henviser bogstaveligt til kroppens indre dele. I overført betydning sigter ordet til stærke, dybe følelser, og nogle gange sigter det også til der hvor de følelser opstår. (Se også studienote til 2Kt 6:12). Paulus bruger det samme græske ord i vers 12 og 20. Et opslagsværk siger: “Det at Paulus bruger ordet ofte i det her korte brev, viser at han var personligt berørt af det han skrev om.”
bror: De første kristne omtalte ofte hinanden som “bror” og “søster”. (Ro 16:1; 1Kt 7:15; Flm 1, 2) De varme udtryk viste ikke kun noget om deres kristne enhed, men også noget om deres nære forhold som en åndelig familie under én Far, Jehova. (Mt 6:9; 23:9; Ef 2:19 og studienote; 1Pe 3:8) Nogle bibelforskere siger at når Paulus kalder Filemon “bror” her og i vers 20, bruger han en form for direkte tiltale der afspejler deres varme venskab. Nogle oversættelser har derfor gengivet det med udtrykkene “min bror” eller “kære bror”.
frimodigt: Eller “åbenhjertigt”. Det græske ord parresia har grundbetydningen “frimodighed i tale”. Ved at tilføje som en apostel for Kristus henviser Paulus muligvis til den myndighed han har fået af Jesus i sin opgave som en apostel. Men som Paulus forklarer i det næste vers, ville han ikke bruge sin myndighed til at give ordre til Filemon, og han ville heller ikke udnytte det forhold de havde som trosfæller, til at tvinge ham til at gøre noget imod hans vilje. (Flm 9, 14) Så i den her sammenhæng bruger Paulus udtrykket “frimodigt” om åben og ærlig snak mellem venner.
vil jeg hellere appellere til dig så du gør det af kærlighed: Paulus har allerede nævnt at Filemon var kendt for sin kærlighed til Kristus og til sine trosfæller. (Flm 5, 7) Han havde derfor tillid til at den kærlighed ville motivere ham til at gøre det der var mest hensynsfuldt. (Flm 21) Men Paulus vidste at han ikke kunne tvinge Filemon til at vise kærlighed. Et opslagsværk siger i forbindelse med verset her: “Kærlighed må motiveres, ikke fremtvinges.”
en ældre mand: Paulus har måske været i halvtredserne eller tresserne da han skrev det her brev. Ifølge nogle kilder kan det græske ord som Paulus bruger her, henvise til “en mand mellem 50-56 år”. Men i den græske Septuaginta bliver det samme ord brugt om Abraham og Eli da de var meget ældre. (1Mo 25:8; 1Sa 2:22; LXX) Derfor kan det ord Paulus bruger her, ikke i sig selv afsløre præcis hvor gammel han var da han skrev til Filemon. Man er nødt til at tage nogle af de ting der skete i hans liv, i betragtning. Han blev omvendt til kristendommen omkring år 34 e.v.t. og skrev sit brev til Filemon cirka 25 år senere, altså i år 60-61 e.v.t. På det tidspunkt han blev omvendt, var han gammel nok til at ypperstepræsten kendte ham og stolede på ham. Nogle mener at han blev født på samme tid som Jesus eller lige kort tid efter. Det græske ord der bruges her, bliver i nogle bibeloversættelser gengivet med “en ambassadør”. Men de fleste bibelforskere foretrækker udtrykket “en ældre mand”, som minder om det der bruges i Lu 1:18 og Tit 2:2. – Se også 2Kt 5:20 og studienote; Ef 6:20 og studienote.
i fængsel på grund af Kristus Jesus: Se studienoter til Flm 1.
Onesimos: Onesimos var en træl der måske havde stjålet fra sin kristne herre, Filemon, inden han stak af til Rom, hvor han selv blev kristen. (Flm 18; se studienote til Kol 4:9). Selvom Paulus’ brev handler om Onesimos, bliver han først omtalt her. Paulus forklarer at han var blevet som en far for Onesimos mens han sad fængslet i Rom. Han kalder ham endda for mit barn, så det tyder på at han har spillet en rolle i forbindelse med at Onesimos blev kristen. – Se også 1Kt 4:15; Ga 4:19.
Før i tiden var han ikke til nogen gavn …, men nu er han nyttig: Paulus forklarer her den store forandring der skete med Onesimos. Tidligere “var han ikke til nogen gavn”; han var stukket af fra sin herre, og inden det var han måske en upålidelig træl. (Se studienote til Flm 18). Men nu da han var blevet kristen, var han blevet “nyttig” for både Paulus og Filemon.
ikke til nogen gavn … nyttig: Navnet Onesimos betyder “nyttig; gavnlig”, og ifølge flere kilder var navnet meget almindeligt i det første århundrede, især blandt trælle. I det her vers bruger Paulus åbenbart et ordspil; det ord han bruger for “nyttig”, betyder næsten det samme som navnet Onesimos. Paulus bruger også et ordspil i forbindelse med de græske ord for “ikke til nogen gavn” (achrestos) og “nyttig” (euchrestos). Han der blev kaldt “nyttig”, havde længe ikke været “til nogen gavn”, men nu var han virkelig blevet “nyttig”. – Se også studienoter til Kol 4:9; Flm 10.
Ham sender jeg tilbage til dig: Ved at sende Onesimos tilbage til Filemon, viste Paulus at han underordnede sig myndighederne. (Ro 13:1) Paulus opfordrede rigtignok trælle til at benytte sig af det hvis de havde mulighed for at blive gjort fri juridisk set. (1Kt 7:21) Men han vidste også at Kristus ikke havde givet sine disciple myndighed til at gå imod landets love ved at modarbejde trælleordningen. – Joh 17:15, 16; 18:36 og studienote; se også studienote til 1Ti 6:1.
mit eget hjerte: Eller “min inderlige kærlighed”. – Se studienote til Flm 7.
hjælpe mig: Paulus har sikkert haft mange forskellige opgaver i tanke som Onesimos kunne hjælpe ham med. Det græske ord diakoneo (“at tjene”; “at sørge for”) indeholder tanken om en person der ydmygt betjener andre. I den her sammenhæng kan det henvise til det at udføre praktiske opgaver som at skaffe og tilberede mad eller at hjælpe Paulus på andre måder. Men ved at hjælpe Paulus arbejdede Onesimos i sidste ende ydmygt “for den gode nyheds skyld”. – Se studienoter til Lu 8:3; 22:26.
af egen fri vilje: Eller “frivilligt”. Paulus anerkendte at det var op til Filemon at træffe en beslutning om hvad han ville gøre med Onesimos. Derfor sagde han også: “Jeg vil ikke gøre noget uden din tilladelse.” I stedet havde han tillid til at Filemon ville bruge sin frie vilje på en god måde og træffe en beslutning der var motiveret af kærlighed. (2Kt 9:7) Det at gøre brug af sin frie vilje – det vil sige det at træffe personlige valg i livet – er et vigtigt begreb i Bibelen. (5Mo 30:19, 20; Jos 24:15; Ga 5:13; 1Pe 2:16) Det græske ord der er gengivet med “fri vilje” i verset her, bliver også brugt flere gange i Septuaginta for at beskrive frivillige ofre. (3Mo 7:16; 23:38; 4Mo 15:3; 29:39) Jehova krævede ikke at man bragte sådan nogle ofre, og han straffede heller ikke dem der ikke gjorde det. De skulle bringes af kærlighed og værdsættelse, følelser som ikke kan fremtvinges.
Måske var grunden til at han stak af: Det ser ud til at Paulus her antyder at Jehova havde en hånd med i det der skete med Onesimos, der blev kristen efter at have været stukket af fra sin herre. Filemon kunne nu få ham tilbage, ikke bare som en træl, men som en åndelig bror. Paulus understregede også at Onesimos’ fravær og de udfordringer det medførte, kun varede en kort periode (bogst.: “en time”). Det åndelige forhold der nu var mellem de to mænd, ville derimod vare for evigt; nu kunne de tjene Jehova sammen og se frem til “evigt liv”. – Jud 21; Åb 22:5.
som mere end en træl, nemlig en kær bror: Paulus understreger her at Filemon og Onesimos nu først og fremmest var brødre og medarbejdere i tjenesten for Jehova. (Mt 23:8; 28:19, 20) Onesimos er måske vendt tilbage til sit liv som træl hos Filemon, men det er også muligt, som nogle bibelforskere antyder, at Filemon har valgt at frigive ham. (Se studienote til Flm 12). Hvis Onesimos fortsatte med at være hos Filemon, har hans nye tro uden tvivl gjort ham til en bedre træl fordi han nu ville lade sig lede af åndelige principper. – Ef 6:5-8; Kol 3:22, 23; Tit 2:9, 10; se studienote til 1Ti 6:2.
en ven: Det græske ord der her er gengivet med “en ven”, betyder bogstaveligt “en medarbejder”. Paulus omtaler aldrig sig selv som apostel i det her brev. Paulus sørger for at være på lige fod med Filemon ved at bruge et udtryk der også kunne oversættes med “en partner; en parthaver”. Ordet indeholder tanken om fællesskab, og det blev brugt om forretningspartnere. (Lu 5:10; 2Kt 8:23; 1Pe 5:1) Men i den her sammenhæng bliver udtrykket brugt på en endnu varmere måde. Et opslagsværk beskriver det nære bånd mellem Paulus og Filemon på den her måde: “Deres ‘fællesskab’ … er baseret på det at de tilhører den samme Herre. Dette nære forhold knytter dem sammen i tro og kærlighed og fælles aktiviteter.” Det er også værd at lægge mærke til at den græske forfatter Aristoteles bruger udtrykket til at definere hvad en ven er, ved at sige: “En ven er en parthaver.”
tag … venligt imod ham: Paulus viste stor tillid til Filemon. Nogle af dem der havde trælle, straffede ulydige trælle med prygl, brændemærkning eller ligefrem ved at slå dem ihjel – ofte for at afholde de andre trælle i husstanden fra også at være ulydige.
skriv det på min regning: Det her udtryk var almindeligt brugt når man lavede en aftale om at tilbagebetale en gæld, hvilket man kan se ud fra andre dokumenter fra det første århundrede. På baggrund af det her vers mener nogle bibelkommentatorer at Onesimos kan have stjålet fra sin herre inden han stak af, måske fordi han har tænkt at han ikke ville komme langt uden at kunne købe mad eller købe sig ombord på et skib. Paulus’ ønske om at forsone de to mænd var så stærkt at han ligefrem var villig til selv at dække det tabte.
Jeg, Paulus, skriver med min egen hånd: Det virker sandsynligt at Paulus selv har skrevet det her korte brev, selvom det ikke var det han plejede at gøre. Hvis Paulus har haft en øjensygdom, har det været svært for ham selv at skrive sine breve. (Se studienoter til Ga 4:15; 6:11). Men nogle bibelforskere kommer med et andet forslag, nemlig at Paulus her har tilføjet en form for underskrift, måske ved selv at skrive nogle få ord. Uanset hvad har Paulus’ personlige præg på brevet givet hans anmodning mere vægt og verificeret hans løfte om at tilbagebetale enhver form for gæld Onesimos må have haft.
du selv skylder mig dit liv: Det her udtryk peger på at Paulus også havde hjulpet Filemon til at blive kristen. (Se studienote til Flm 1). Her minder Paulus Filemon om at uanset hvad han havde mistet rent materielt, var det ligegyldigt i sammenligning med alt det han havde fået. – Flm 18; se også Ef 1:18; 2:12.
mit hjerte: Eller “min inderlige kærlighed”. – Se studienote til Flm 7.
Jeg har tillid til: Den tillid Paulus havde til Filemon, var ikke bare ønsketænkning. Han bruger et ord på græsk der indeholder tanken om stærk tillid, og det forekommer flere gange i hans breve. For eksempel brugte han det ord om den tillid han havde til at Jehova ville gennemføre sin hensigt med sit folk, (Flp 1:6) og om den tillid Jesus har til Jehova (He 2:13). I Ro 8:38 bliver det samme ord gengivet med “jeg er … overbevist”. Paulus var sikker på at Filemon ikke bare ville adlyde af pligt eller modstræbende. Som Paulus sagde: Jeg ved at du vil gøre endnu mere end jeg beder dig om. Hans tillid har helt sikkert motiveret Filemon til at samarbejde villigt og med glæde, og måske har han gjort mere end det Paulus bad ham om.
for jeg håber at jeg på grund af jeres bønner: Paulus bruger her flertalsformen af det græske stedord der er gengivet med “jeres”, så det kan være at han har tænkt på de bønner der blev bedt af menigheden der mødtes i Filemons hus. (Se studienote til Flm 2). Paulus mener at sådan nogle bønner måske kan være med til at udvirke noget fantastisk – at han bliver løsladt fra fængslet i Rom. Han siger på den måde hvad de bønner der bliver bedt af trofaste kristne, kan udvirke – at Jehova enten gør noget tidligere end han ellers ville have gjort det, eller at han gør noget som han ellers ikke ville have gjort. – He 13:19.
jeg … vil blive givet tilbage til jer: Eller “blive løsladt så jeg kan komme til jer”. Her bruger Paulus et udtryk der bogstaveligt indeholder tanken om “at blive givet tilbage til jer af nåde”, dvs. som svar på de bønner der blev bedt af menigheden i Kolossæ. Et opslagsværk nævner at Paulus bruger den passive form af udsagnsordet og på den måde indikerer at “det kun er Gud der kan sørge for at Paulus bliver løsladt”.
Epafras: En kristen bror fra Kolossæ der sikkert har spillet en vigtig rolle i oprettelsen af menigheden der. (Se studienoter til Kol 1:7; 4:12). Da Paulus var fængslet første gang, kom Epafras til Rom. Han blev der åbenbart, for Paulus sender hilsner og skriver om ham at han “sidder fængslet sammen med mig på grund af Kristus Jesus”.
der sidder fængslet sammen med mig: Eller “min medfange”. Paulus bruger ikke kun det græske udtryk om Epafras, men også om Aristark, Andronikos og Junias i andre breve. (Ro 16:7; Kol 4:10) De her af Paulus’ medarbejdere har muligvis siddet fængslet sammen med ham. Men nogle mener at Paulus har brugt udtrykket i overført betydning for at indikere at de her trosfæller modigt besøgte ham og brugte tid sammen med ham mens han var fængslet.
Markus: Se studienote til Kol 4:10.
Aristark: En makedonier fra Thessalonika der rejste sammen med Paulus. Han havde sandsynligvis en jødisk baggrund. (Se studienote til Kol 4:11). Han blev sammen med Paulus under farlige omstændigheder og overlevede endda et voldeligt overfald i Efesos og også jødernes ondskabsfulde plan i Grækenland. (ApG 19:29; 20:2-4) Senere da Paulus blev sendt til Rom som fange, rejste den her loyale ven med ham. De led skibbrud på vejen dertil. (ApG 27:1, 2, 41) Det ser ud til at Aristark blev ved med at hjælpe Paulus mens han var i husarrest i Rom. (ApG 28:16, 30) Han har sandsynligvis siddet i fængsel sammen med Paulus, som sagde at han var “blevet til stor trøst” for ham. – Kol 4:10, 11; se også studienoter til Flm 23; 2Kt 8:18.
Demas: Se studienoter til Kol 4:14; 2Ti 4:10.
Lukas: Se studienote til Kol 4:14.
I viser den rette ånd: I sin afslutning bruger Paulus et græsk ord for “I”, altså flertal, sandsynligvis fordi han skrev til alle dem der er nævnt i vers 1 og 2, blandt andet “menigheden der samles i [Filemons] hus”. (Flm 2 og studienote) Paulus giver udtryk for at han håber “at den ufortjente godhed fra Herren Jesus Kristus må være med [dem] fordi [de] viser den rette ånd”. Her henviser ordet “ånd” til den indre drivkraft der motiverer dem til at tale eller handle på en bestemt måde. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Fordi Jesus var med dem, var de i stand til at blive ved med at handle og tale i harmoni med Jehovas vilje og følge Kristus’ eksempel. – Ga 6:18 og studienote; Flp 4:23.
Medieindhold
Onesimos ankommer til sin herres, Filemons, hjem i Kolossæ og har et brev med fra apostlen Paulus, som sidder i husarrest i Rom. På et tidligere tidspunkt var han stukket af til Rom, hvor Paulus hjalp ham til at blive kristen. Da Paulus hører om Onesimos’ situation, opfordrer han ham til at tage tilbage til Filemon. Onesimos har måske spekuleret over hvilken straf han kunne forvente, fordi Filemon juridisk set havde ret til at tildele ham en meget hård straf. I sit brev til Filemon appellerer Paulus til ham for at få ham til at tage kærligt imod Onesimos, ikke bare som en træl men som en bror. (Flm 15-17) Paulus giver udtryk for tillid til at Filemon vil gøre det. (Flm 21) Brevet stemmer meget godt overens med resten af De Kristne Græske Skrifter, som indeholder mange opfordringer til alle kristne om at behandle hinanden som brødre og søstre – uanset ens sociale status eller økonomiske situation. – Ro 12:10; 1Kt 16:20; Kol 4:15; 1Ts 4:9, 10.
Det var almindeligt i det romerske rige at have trælle. De romerske love regulerede visse aspekter af forholdet mellem en træl og hans herre. Hos velhavende familier i hele det romerske rige, var det trælle der udførte en stor del af det huslige arbejde. De lavede mad, gjorde rent og tog sig af børnene. Andre trælle arbejdede på værksteder, i miner eller på gårde. Nogle trælle havde en uddannelse og kunne arbejde som læge, lærer eller sekretær. Faktisk var det eneste område trælle ikke kunne arbejde, i militæret. I nogle tilfælde kunne en træl blive fri. (Se Ordforklaring: “Fri; købt fri”). De kristne i det første århundrede modsatte sig ikke loven i forbindelse med trælle, og de talte heller ikke for at trælle skulle gøre oprør. (1Kt 7:21) De kristne respekterede andres, også deres trosfælles, ret til at eje trælle. Det var derfor Paulus sendte Onesimos tilbage til sin herre, Filemon. Fordi Onesimos var blevet kristen, vendte han villigt tilbage og underordnede sig sin kristne herre. (Flm 10-17) Paulus opfordrede trælle til at være ærlige og flittige. – Tit 2:9, 10.