Ifølge Lukas 13:1-35
Fodnoter
Studienoter
tårnet i Siloam faldt ned over dem: For at slå sin pointe fast henviser Jesus til en nylig indtruffet tragedie, eller i det mindste en som mange stadig havde i frisk erindring. Tårnet i Siloam lå tilsyneladende i nærheden af Siloamdammen i den sydøstlige del af Jerusalem. – Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”.
et figentræ i sin vingård: Det var almindeligt at plante både figentræer og oliventræer i vingårde. Hvis vinhøsten så skulle slå fejl et år, ville man stadig kunne få et vist udbytte af figner og oliven.
tre år: Nye træer der var plantet som stiklinger, gav som regel mindst et par figner i løbet af det andet eller tredje år. Da Jesus fortalte denne lignelse, havde hans tjeneste varet i omkring tre år, hvilket åbenbart var en parallel til de tre år der er omtalt i lignelsen. I omkring tre år havde Jesus forsøgt at opdyrke tro, eller styrke troen, blandt jøderne. Men kun relativt få var blevet disciple og kunne betragtes som frugten af hans arbejde. Nu, i det fjerde år, intensiverede han sine anstrengelser. Gennem sin forkyndelse og undervisning i Judæa og Peræa var det som om Jesus gravede i jorden og tilførte gødning til det symbolske figentræ, der var et billede på den jødiske nation. Men kun et lille antal jøder reagerede på hans anstrengelser, og dermed havde nationen som helhed udsigt til at blive tilintetgjort.
en ond ånd: Eller “en invaliderende ånd”. Det hentyder åbenbart til en dæmon der var skyld i at denne kvinde var handicappet. I Lu 13:16 siger Jesus at hun var blevet “holdt bundet” af Satan.
sennepsfrø: Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Israel. Det er almindeligvis sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. Det relativt lille frø, der måler 1-1,6 mm i diameter og har en vægt på 1 mg, bliver til en trælignende plante. Nogle arter af sennepsplanten kan blive helt op til 4,5 m. Sennepsfrøet, som i Mt 13:32 og Mr 4:31 bliver kaldt “det mindste af alle frø”, blev benyttet i gamle jødiske skrifter som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig. Selvom man i dag kender til frø der er mindre, var sennepsfrøet det mindste frø der blev samlet og sået af israelitiske landmænd på Jesus’ tid.
store mål: Se studienote til Mt 13:33.
er det kun få der bliver frelst?: Hvor mange der i sidste ende ville blive frelst, var et meget omdiskuteret spørgsmål i fortiden blandt de jødiske religiøse ledere. Senere fremstod der endda mystiske sekter som søgte at finde frem til det præcise antal ved at tillægge hvert bogstav i forskellige hellige tekster en bestemt talværdi. Spørgsmålet om Guds dom kan give anledning til mange spekulative tanker, men Jesus peger i sit svar på at hver enkelt har et personligt ansvar.
Kæmp energisk: Eller “Kæmp fortsat”. Jesus’ tilskyndelse understreger at vi må kæmpe af hele vores sjæl for at komme gennem den smalle dør. På baggrund af sammenhængen har nogle opslagsværker peget på at udtrykket også kan gengives: “Læg alle jeres kræfter i; Gør alt hvad I kan”. Det græske udsagnsord agonizomai er beslægtet med det græske navneord agon, som ofte blev brugt om idrætskonkurrencer. I He 12:1 bruges dette navneord i overført betydning om det kristne “løb” der gælder livet. Det bruges også i mere generel betydning om en “kamp” (Flp 1:30; 1Ti 6:12; 2Ti 4:7). Former af det græske udsagnsord som bruges i Lu 13:24, bliver gengivet “deltager i en idrætskonkurrence” (1Kt 9:25), “anstrenger [sig]” (Kol 1:29; 1Ti 4:10) og ‘kæmper’ (1Ti 6:12). Eftersom dette udtryk var forbundet med idrætskonkurrencer, mener nogle at den anstrengelse Jesus opfordrede os til at gøre os, kan sammenlignes med de anstrengelser en atlet gør sig. Han presser sig selv til det yderste og bruger alle sine kræfter for at vinde sejrsprisen.
hovedgader: Eller “brede gader”. Det græske ord der bruges her, henviser til hovedgader i en by der blev bredere på centrale steder, og som fungerede som torve. Sådanne “hovedgader” stod i kontrast til de smalle og snoede gader der var så almindelige i større og mindre byer i det første århundrede.
skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.
fra øst og vest og fra nord og syd: Ved at nævne disse fire retninger lader Jesus sine ord omfatte hele jorden. Med andre ord vil det være muligt for mennesker fra alle nationer at få del i dette privilegium.
ligge til bords: Se studienote til Mt 8:11.
Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. – Se Ordforklaring.
den ræv: Ræven er almindeligt kendt for at være et snedigt og listigt dyr, og Jesus kan have hentydet til disse træk da han kaldte Herodes for en ræv. Nogle bibelkommentatorer mener at Jesus kan have brugt udtrykket ræv for at betegne en der både er listig, svag og ubetydelig. I jødisk litteratur blev ræven brugt som et billede på forholdsvist svage (se også Ne 4:3) men også udspekulerede og opportunistiske mennesker, i kontrast til den stærke løve, der var et billede på en mægtig og selvsikker hersker. (Se også Ord 28:1; Jer 50:17; Eze 32:2). Hvis den opfattelse er rigtig, ville det svare til at kalde Herodes en listig og indbildsk hersker der var ubetydelig i Guds øjne. Jesus var sandsynligvis på vej til Jerusalem gennem Herodes’ område i Peræa da farisæerne fortalte Jesus at Herodes ville slå ham ihjel. Måske satte Herodes snedigt det rygte i gang fordi han håbede at Jesus ville blive bange og flygte ud af området. Det ser ud til at Herodes var foruroliget over Jesus og hans undervisning. Tidligere var Herodes blevet manipuleret af sin hustru til at få Johannes Døber henrettet, og han var sandsynligvis blevet bange for at slå endnu en af Guds profeter ihjel. – Mt 14:1, 2; Mr 6:16.
i dag og i morgen, og i overmorgen er jeg færdig: Det Jesus her siger om tid, skal ikke forstås bogstaveligt. Han gav blot udtryk for at han om kort tid ville tage afsted til Jerusalem, hvor han skulle dø. Hans udtalelse kan også vise at hans messianske tjeneste var fastlagt på forhånd, og at den ikke kunne forandres, forkortes eller styres af nogen som helst verdslig hersker og hans politiske mål.
det er utænkeligt: Eller “det er ikke passende”. Ingen bibelprofeti taler om at Messias skulle dø i Jerusalem, men man kan udlede det af ordene i Da 9:24-26. Desuden ville man forvente at hvis jøderne dræbte en profet, og især Messias, ville det ske i netop den by. De 71 medlemmer af Sanhedrinet, højesteretten, samledes i Jerusalem, så enhver der blev anklaget for at være en falsk profet, ville derfor blive stillet for retten dér. Jesus kan også have haft i tanke at det var i Jerusalem at dyreofrene blev bragt, og at det var der påskelammet blev slagtet. Og det skete sådan som Jesus havde sagt. Han blev ført frem for Sanhedrinet og dømt til døden. Og det var i Jerusalem, lige uden for byens mure, at han døde som ‘påskelammet’. – 1Kt 5:7.
Jerusalem, Jerusalem: Ifølge Mt 23:37 sagde Jesus næsten ordret det samme i Jerusalem den 11. nisan i løbet af den sidste uge af sin jordiske tjeneste. Men her siger Jesus det ved en tidligere lejlighed da han var i Peræa. – Se Tillæg A7.
Se!: Se studienote til Mt 1:20.
hus: Dvs. templet.
Jehovas: I dette citat fra Sl 118:26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst – Se Tillæg C.
Medieindhold
Billederne viser begge sider af en mønt lavet af en kobberlegering; mønten blev fremstillet omkring den tid da Jesus udførte sin tjeneste. Den blev lavet på Herodes Antipas’ befaling. Han var tetrark, eller lokalfyrste, i Galilæa og Peræa. Jesus var sandsynligvis på vej gennem Herodes’ område Peræa da farisæerne fortalte ham at Herodes ville slå ham ihjel. Jesus svarede ved at kalde Herodes for “den ræv”. (Se studienote til Lu 13:32). De fleste af Herodes’ undersåtter var jøder, så på mønterne var der billeder som ikke ville støde jøderne, for eksempel en palmegren (1) eller en krans (2).
Jesus malede et rørende ordbillede da han sammenlignede sin omsorg for Jerusalems indbyggere med en hønes trang til at beskytte kyllingerne under sine vinger. Denne illustration, og det at Jesus omtalte en søn der beder sin far om et æg (Lu 11:11, 12), tyder på at tamhønen var almindelig i Israel i det første århundrede. Det græske ord ornis som bruges i Mt 23:37 og Lu 13:34, kan ganske rigtigt betegne en hvilken som helst fugl, enten vildtlevende eller tam, men i denne sammenhæng mener man at det sigter til en høne, for det var den mest almindelige og nyttige fugl der blev holdt som husdyr.