Ifølge Lukas 13:1-35

13  På det tidspunkt var der nogle til stede som fortalte ham at Pilatus havde dræbt nogle galilæere mens de bragte ofre. 2  Som svar sagde han til dem: “Tror I at de galilæere var større syndere end alle andre galilæere fordi det gik dem sådan? 3  Nej, siger jeg jer, men hvis I ikke angrer, vil I også dø, ligesom dem.+ 4  Eller de 18 der blev dræbt fordi tårnet i Siloam faldt ned over dem – tror I at de var større syndere* end alle andre mennesker der bor i Jerusalem? 5  Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke angrer, vil I alle dø, ligesom dem.” 6  Så fortalte han denne lignelse: “En mand havde et figentræ i sin vingård, og han kom for at se efter frugt på det, men der var ingen.+ 7  Så sagde han til ham der passede vingården: ‘I tre år er jeg kommet for at se efter frugt på dette figentræ, men jeg har ikke fundet nogen. Fæld det! Hvorfor skal det optage pladsen til ingen nytte?’+ 8  Som svar sagde han til ham: ‘Herre, lad det stå et år mere så jeg kan grave rundt om det og give det gødning. 9  Hvis det så bærer frugt, er det godt, men hvis ikke, så fæld det.’”+ 10  På en sabbat underviste han i en af synagogerne. 11  Og dér var en kvinde som i 18 år havde været syg på grund af en ond ånd. Hun var krumbøjet og kunne ikke rette sig op. 12  Da Jesus så hende, henvendte han sig til hende og sagde: “Kvinde, du er befriet for din sygdom.”+ 13  Og han lagde hænderne på hende, og med det samme rettede hun sig op og begyndte at lovprise Gud. 14  Men forstanderen for synagogen blev forarget fordi Jesus havde helbredt på sabbatten, og det fik ham til at sige til folkemængden: “Der er seks dage hvor man skal arbejde,+ så kom og bliv helbredt på en af dem, og ikke på sabbatten.”+ 15  Men Herren svarede: “Hyklere!+ Løser I ikke jeres okse eller æsel fra båsen og fører dyret hen for at give det noget at drikke på sabbatten?+ 16  Skal denne kvinde, som er en datter af Abraham, og som Satan har holdt bundet i 18 år, så ikke løses fra denne lænke på sabbatten?” 17  Da han havde sagt det, skammede alle hans modstandere sig, men hele folkemængden glædede sig over alle de fantastiske ting han gjorde.+ 18  Han sagde så: “Hvordan kan jeg beskrive Guds rige, og hvad kan det sammenlignes med? 19  Det er som et sennepsfrø en mand såede i sin have. Det voksede og blev til et træ, og himlens fugle byggede rede i grenene.”+ 20  Igen sagde han: “Hvad kan jeg sammenligne Guds rige med? 21  Det er som en surdej en kvinde blandede i tre store mål hvedemel indtil det hele var gennemsyret.”+ 22  Og han rejste fra by til by og fra landsby til landsby og underviste mens han var på vej til Jerusalem.+ 23  Nu var der en mand der sagde til ham: “Herre, er det kun få der bliver frelst?” Han sagde til dem: 24  “Kæmp energisk for at komme ind gennem den smalle dør,+ for jeg siger jer: Mange vil forsøge at komme ind men vil ikke være i stand til det. 25  Når husets ejer rejser sig og låser døren, vil I stå udenfor og banke på og sige: ‘Herre, luk op for os.’+ Men han vil svare jer: ‘Jeg ved ikke hvem I er.’+ 26  Så vil I sige: ‘Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist på vores hovedgader.’+ 27  Men han vil svare: ‘Jeg ved ikke hvem I er. Gå væk fra mig, alle I som gør det der er ondt!’ 28  Dér vil I græde og skære tænder når I ser Abraham, Isak, Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv er kastet udenfor.+ 29  Og folk vil komme fra øst og vest og fra nord og syd og ligge til bords i Guds rige. 30  Nogle af de sidste skal være de første, og nogle af de første skal være de sidste.”+ 31  I det samme kom nogle af farisæerne hen til ham og sagde: “Tag afsted, rejs væk herfra, for Herodes vil slå dig ihjel.” 32  Og han sagde til dem: “Gå hen og sig til den ræv: ‘Jeg uddriver dæmoner og helbreder folk i dag og i morgen, og i overmorgen er jeg færdig.’ 33  Dog er det nødvendigt at jeg fortsætter i dag, i morgen og den følgende dag, for det er utænkeligt at en profet skulle blive slået ihjel andre steder end i Jerusalem.+ 34  Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til dig+ – hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn som en høne samler sit kuld af kyllinger under vingerne! Men I ville ikke.+ 35  Se! Jeres hus bliver overladt til jer selv.+ Jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig før I siger: ‘Velsignet er den der kommer i Jehovas navn.’”+

Fodnoter

Eller “havde større skyld”.

Studienoter

tårnet i Siloam faldt ned over dem: For at slå sin pointe fast henviser Jesus til en nylig indtruffet tragedie, eller i det mindste en som mange stadig havde i frisk erindring. Tårnet i Siloam lå tilsyneladende i nærheden af Siloamdammen i den sydøstlige del af Jerusalem. – Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”.

et figentræ i sin vingård: Det var almindeligt at plante både figentræer og oliventræer i vingårde. Hvis vinhøsten så skulle slå fejl et år, ville man stadig kunne få et vist udbytte af figner og oliven.

tre år: Nye træer der var plantet som stiklinger, gav som regel mindst et par figner i løbet af det andet eller tredje år. Da Jesus fortalte denne lignelse, havde hans tjeneste varet i omkring tre år, hvilket åbenbart var en parallel til de tre år der er omtalt i lignelsen. I omkring tre år havde Jesus forsøgt at opdyrke tro, eller styrke troen, blandt jøderne. Men kun relativt få var blevet disciple og kunne betragtes som frugten af hans arbejde. Nu, i det fjerde år, intensiverede han sine anstrengelser. Gennem sin forkyndelse og undervisning i Judæa og Peræa var det som om Jesus gravede i jorden og tilførte gødning til det symbolske figentræ, der var et billede på den jødiske nation. Men kun et lille antal jøder reagerede på hans anstrengelser, og dermed havde nationen som helhed udsigt til at blive tilintetgjort.

en ond ånd: Eller “en invaliderende ånd”. Det hentyder åbenbart til en dæmon der var skyld i at denne kvinde var handicappet. I Lu 13:16 siger Jesus at hun var blevet “holdt bundet” af Satan.

sennepsfrø: Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Israel. Det er almindeligvis sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. Det relativt lille frø, der måler 1-1,6 mm i diameter og har en vægt på 1 mg, bliver til en trælignende plante. Nogle arter af sennepsplanten kan blive helt op til 4,5 m. Sennepsfrøet, som i Mt 13:32 og Mr 4:31 bliver kaldt “det mindste af alle frø”, blev benyttet i gamle jødiske skrifter som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig. Selvom man i dag kender til frø der er mindre, var sennepsfrøet det mindste frø der blev samlet og sået af israelitiske landmænd på Jesus’ tid.

store mål: Se studienote til Mt 13:33.

er det kun få der bliver frelst?: Hvor mange der i sidste ende ville blive frelst, var et meget omdiskuteret spørgsmål i fortiden blandt de jødiske religiøse ledere. Senere fremstod der endda mystiske sekter som søgte at finde frem til det præcise antal ved at tillægge hvert bogstav i forskellige hellige tekster en bestemt talværdi. Spørgsmålet om Guds dom kan give anledning til mange spekulative tanker, men Jesus peger i sit svar på at hver enkelt har et personligt ansvar.

Kæmp energisk: Eller “Kæmp fortsat”. Jesus’ tilskyndelse understreger at vi må kæmpe af hele vores sjæl for at komme gennem den smalle dør. På baggrund af sammenhængen har nogle opslagsværker peget på at udtrykket også kan gengives: “Læg alle jeres kræfter i; Gør alt hvad I kan”. Det græske udsagnsord agonizomai er beslægtet med det græske navneord agon, som ofte blev brugt om idrætskonkurrencer. I He 12:1 bruges dette navneord i overført betydning om det kristne “løb” der gælder livet. Det bruges også i mere generel betydning om en “kamp” (Flp 1:30; 1Ti 6:12; 2Ti 4:7). Former af det græske udsagnsord som bruges i Lu 13:24, bliver gengivet “deltager i en idrætskonkurrence” (1Kt 9:25), “anstrenger [sig]” (Kol 1:29; 1Ti 4:10) og ‘kæmper’ (1Ti 6:12). Eftersom dette udtryk var forbundet med idrætskonkurrencer, mener nogle at den anstrengelse Jesus opfordrede os til at gøre os, kan sammenlignes med de anstrengelser en atlet gør sig. Han presser sig selv til det yderste og bruger alle sine kræfter for at vinde sejrsprisen.

hovedgader: Eller “brede gader”. Det græske ord der bruges her, henviser til hovedgader i en by der blev bredere på centrale steder, og som fungerede som torve. Sådanne “hovedgader” stod i kontrast til de smalle og snoede gader der var så almindelige i større og mindre byer i det første århundrede.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

fra øst og vest og fra nord og syd: Ved at nævne disse fire retninger lader Jesus sine ord omfatte hele jorden. Med andre ord vil det være muligt for mennesker fra alle nationer at få del i dette privilegium.

ligge til bords: Se studienote til Mt 8:11.

Herodes: Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. – Se Ordforklaring.

den ræv: Ræven er almindeligt kendt for at være et snedigt og listigt dyr, og Jesus kan have hentydet til disse træk da han kaldte Herodes for en ræv. Nogle bibelkommentatorer mener at Jesus kan have brugt udtrykket ræv for at betegne en der både er listig, svag og ubetydelig. I jødisk litteratur blev ræven brugt som et billede på forholdsvist svage (se også Ne 4:3) men også udspekulerede og opportunistiske mennesker, i kontrast til den stærke løve, der var et billede på en mægtig og selvsikker hersker. (Se også Ord 28:1; Jer 50:17; Eze 32:2). Hvis den opfattelse er rigtig, ville det svare til at kalde Herodes en listig og indbildsk hersker der var ubetydelig i Guds øjne. Jesus var sandsynligvis på vej til Jerusalem gennem Herodes’ område i Peræa da farisæerne fortalte Jesus at Herodes ville slå ham ihjel. Måske satte Herodes snedigt det rygte i gang fordi han håbede at Jesus ville blive bange og flygte ud af området. Det ser ud til at Herodes var foruroliget over Jesus og hans undervisning. Tidligere var Herodes blevet manipuleret af sin hustru til at få Johannes Døber henrettet, og han var sandsynligvis blevet bange for at slå endnu en af Guds profeter ihjel. – Mt 14:1, 2; Mr 6:16.

i dag og i morgen, og i overmorgen er jeg færdig: Det Jesus her siger om tid, skal ikke forstås bogstaveligt. Han gav blot udtryk for at han om kort tid ville tage afsted til Jerusalem, hvor han skulle dø. Hans udtalelse kan også vise at hans messianske tjeneste var fastlagt på forhånd, og at den ikke kunne forandres, forkortes eller styres af nogen som helst verdslig hersker og hans politiske mål.

det er utænkeligt: Eller “det er ikke passende”. Ingen bibelprofeti taler om at Messias skulle dø i Jerusalem, men man kan udlede det af ordene i Da 9:24-26. Desuden ville man forvente at hvis jøderne dræbte en profet, og især Messias, ville det ske i netop den by. De 71 medlemmer af Sanhedrinet, højesteretten, samledes i Jerusalem, så enhver der blev anklaget for at være en falsk profet, ville derfor blive stillet for retten dér. Jesus kan også have haft i tanke at det var i Jerusalem at dyreofrene blev bragt, og at det var der påskelammet blev slagtet. Og det skete sådan som Jesus havde sagt. Han blev ført frem for Sanhedrinet og dømt til døden. Og det var i Jerusalem, lige uden for byens mure, at han døde som ‘påskelammet’. – 1Kt 5:7.

Jerusalem, Jerusalem: Ifølge Mt 23:37 sagde Jesus næsten ordret det samme i Jerusalem den 11. nisan i løbet af den sidste uge af sin jordiske tjeneste. Men her siger Jesus det ved en tidligere lejlighed da han var i Peræa. – Se Tillæg A7.

Se!: Se studienote til Mt 1:20.

hus: Dvs. templet.

Jehovas: I dette citat fra Sl 118:26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst – Se Tillæg C.

Medieindhold

Mønt fremstillet for Herodes Antipas
Mønt fremstillet for Herodes Antipas

Billederne viser begge sider af en mønt lavet af en kobberlegering; mønten blev fremstillet omkring den tid da Jesus udførte sin tjeneste. Den blev lavet på Herodes Antipas’ befaling. Han var tetrark, eller lokalfyrste, i Galilæa og Peræa. Jesus var sandsynligvis på vej gennem Herodes’ område Peræa da farisæerne fortalte ham at Herodes ville slå ham ihjel. Jesus svarede ved at kalde Herodes for “den ræv”. (Se studienote til Lu 13:32). De fleste af Herodes’ undersåtter var jøder, så på mønterne var der billeder som ikke ville støde jøderne, for eksempel en palmegren (1) eller en krans (2).

En høne samler sine kyllinger
En høne samler sine kyllinger

Jesus malede et rørende ordbillede da han sammenlignede sin omsorg for Jerusalems indbyggere med en hønes trang til at beskytte kyllingerne under sine vinger. Denne illustration, og det at Jesus omtalte en søn der beder sin far om et æg (Lu 11:11, 12), tyder på at tamhønen var almindelig i Israel i det første århundrede. Det græske ord ornis som bruges i Mt 23:37 og Lu 13:34, kan ganske rigtigt betegne en hvilken som helst fugl, enten vildtlevende eller tam, men i denne sammenhæng mener man at det sigter til en høne, for det var den mest almindelige og nyttige fugl der blev holdt som husdyr.