Ifølge Lukas 12:1-59

12  I mellemtiden havde der samlet sig mange tusind mennesker, så mange at de nærmest trådte på hinanden. Han sagde nu først til sine disciple: “Pas på farisæernes surdej, som er hykleri.+  Men der er intet omhyggeligt skjult som ikke vil blive afsløret, og intet hemmeligt som ikke vil blive kendt.+  Derfor: Alt hvad I siger i mørket, vil blive hørt i lyset, og det I hvisker* bag lukkede døre, vil blive forkyndt fra tagene.  Og jeg siger jer, mine venner:+ Frygt ikke dem der slår jer* ihjel og bagefter ikke kan gøre mere.+  Jeg vil vise jer hvem I skal frygte: Frygt Ham der efter at have slået ihjel har myndighed til at kaste i Gehenna.+ Ja, siger jeg jer, frygt Ham.+  Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Alligevel er ikke én af dem glemt* af Gud.+  Men selv hårene på jeres hoved har Gud tal på.+ Vær ikke bange – I er mere værd end mange spurve.+  Jeg siger jer: Enhver der vil kendes ved mig over for mennesker,+ ham vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle.+  Men enhver der nægter at kendes ved mig over for mennesker, vil jeg nægte at kendes ved over for Guds engle.+ 10  Og enhver der siger noget dårligt om Menneskesønnen, vil blive tilgivet, men den der taler blasfemisk imod den hellige ånd, vil ikke blive tilgivet.+ 11  Når de fører jer frem for offentlige forsamlinger, regeringsembedsmænd og myndigheder, så vær ikke bekymret for hvordan I skal udtrykke jer, eller hvad I skal sige til jeres forsvar,+ 12  for den hellige ånd vil i samme øjeblik* lære jer hvad I skal sige.”+ 13  Så sagde en i folkemængden til ham: “Lærer, sig til min bror at han skal dele arven med mig.” 14  Han sagde til ham: “Menneske, hvem har udnævnt mig til dommer eller til at fordele arven mellem jer to?” 15  Og så sagde han til dem: “Hold jeres øjne åbne og vær på vagt over for enhver form for grådighed,+ for selvom et menneske har mere end rigeligt, afhænger hans liv ikke af det han ejer.”+ 16  Han fortalte dem nu en lignelse: “En rig mands jord havde givet godt. 17  Og han begyndte at tænke: ‘Hvad skal jeg nu gøre? Jeg har jo ikke noget sted at samle min høst.’ 18  Så sagde han: ‘Jeg vil gøre sådan her:+ Jeg vil rive mine lader ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine ting, 19  og jeg vil sige til mig selv: “Du har mange gode ting liggende til mange år. Tag den med ro, spis, drik og nyd livet.”’ 20  Men Gud sagde til ham: ‘Du ufornuftige, i nat vil du dø. Hvem skal så have de ting du har liggende?’+ 21  Sådan går det den der samler sig værdier, men ikke er rig hos Gud.”+ 22  Så sagde han til sine disciple: “Derfor siger jeg til jer: Hold op med at bekymre jer om hvad I skal spise for at opretholde livet, eller om hvordan I får tøj på kroppen.+ 23  For livet er mere værd end maden, og kroppen er mere værd end tøjet. 24  Tænk på ravnene: De hverken sår eller høster, de har hverken lader eller forrådshuse, og alligevel giver Gud dem føden.+ Er I ikke langt mere værd end fugle?+ 25  Hvem af jer kan ved at bekymre sig forlænge sit liv med så meget som én time? 26  Hvis I ikke engang kan gøre dét, hvorfor så være bekymret for de andre ting?+ 27  Tænk på hvordan liljerne gror: De hverken slider eller slæber, og de spinder ikke, men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.+ 28  Hvis altså Gud klæder markens planter på, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget mere vil han så ikke sørge for tøj til jer, I der har så lidt tro? 29  Hold derfor op med at være optaget af hvad I skal spise, og hvad I skal drikke, og hold op med at være så bekymrede.+ 30  Det er jo alt sammen det folk i verden har så travlt med, men jeres Far ved at I har brug for det.+ 31  Bliv hellere ved med at søge hans rige, så vil I også få de andre ting.+ 32  Lille hjord,+ vær ikke bange, for jeres Far har besluttet at give jer Riget.+ 33  Sælg jeres ejendele og gør noget godt for de fattige.+ Skaf jer pengeposer der ikke slides op, uudtømmelige værdier i himlene,+ hvor der ikke kommer tyve, og hvor der ikke er møl der ødelægger. 34  For der hvor jeres værdier er, der vil jeres hjerte også være. 35  Vær klædt på og parate,+ og lad jeres lamper brænde.+ 36  I skal være som nogle der venter på at deres herre vender tilbage*+ fra brylluppet,*+ så de straks kan lukke op for ham når han kommer og banker på. 37  Lykkelige er de trælle som herren ser er vågne når han kommer! Det siger jeg jer: Han vil selv tage forklæde på og lade dem lægge sig til bords, og han vil komme og varte dem op. 38  Og hvis han kommer i den anden nattevagt, ja, i den tredje, og ser at de er parate, så har de grund til at være lykkelige! 39  Men I skal vide at hvis husejeren havde vidst hvornår* tyven ville komme, ville han have forhindret at der blev brudt ind i hans hus.+ 40  I skal også holde jer parate, for Menneskesønnen kommer når* I mindst venter det.”+ 41  Så spurgte Peter: “Herre, er det kun os du fortæller den lignelse, eller er det alle?” 42  Herren sagde: “Hvem er egentlig den trofaste forvalter, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til altid at give dem den nødvendige mad til tiden?+ 43  Den træl er lykkelig hvis hans herre ser at han er i gang med det når han kommer! 44  Det siger jeg jer: Han vil give ham ansvaret for alt hvad han ejer. 45  Men hvis den træl skulle tænke: ‘Min herre er længe om at komme’+ og han begynder at slå tjenerne og tjenestepigerne og at spise og drikke og blive beruset,+ 46  vil hans herre komme på en dag han ikke venter ham, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham meget hårdt og give ham en plads blandt de troløse. 47  Så skal den træl der har forstået sin herres vilje men ikke har gjort sig parat eller gjort som han bad om,* have mange slag.+ 48  Men den som ikke har forstået og alligevel har gjort noget han fortjener straf for, skal kun have få slag. Enhver som har fået meget, af ham vil der nemlig blive krævet meget, og den der har fået meget betroet, af ham vil man kræve mere end normalt.+ 49  Jeg er kommet for at tænde en brand på jorden, og hvis den allerede er antændt, hvad kan jeg så ønske mig mere? 50  Men jeg har en dåb+ jeg skal døbes med, og hvor er jeg bekymret indtil den er overstået!+ 51  Tror I jeg er kommet for at skabe fred på jorden? Nej, siger jeg jer. Jeg er tværtimod kommet for at skabe splittelse.+ 52  Fra nu af vil fem i ét hus være uenige, tre mod to og to mod tre. 53  De vil være i splid, far med søn og søn med far, mor med datter og datter med mor, svigermor med svigerdatter og svigerdatter med svigermor.”+ 54  Han sagde også til folkeskarerne: “Når I ser en sky trække ind fra vest, siger I straks: ‘Der er uvejr* på vej’, og det holder stik. 55  Og når I ser at det blæser fra syd, siger I: ‘Der kommer en hedebølge’, og det gør der. 56  Hyklere! Jordens og himlens udseende kan I bedømme, men hvorfor kan I ikke bedømme denne tid?+ 57  Og hvorfor bedømmer I ikke også selv hvad der er retfærdigt? 58  Når du for eksempel er på vej hen til en myndighedsperson sammen med din modpart i en retssag, så gør hvad du kan for undervejs at få uoverensstemmelsen ud af verden så han ikke bringer sagen for en dommer og dommeren overgiver dig til retsbetjenten og retsbetjenten kaster dig i fængsel.+ 59  Jeg siger dig: Du vil afgjort ikke komme ud derfra før du har betalt din sidste lille mønt.”

Fodnoter

Bogst.: “talte til øret”.
Bogst.: “kroppen”.
Eller “forsømt; overset”.
Bogst.: “i selv samme time”.
Eller “bryder op”.
Eller “bryllupsfesten”.
Bogst.: “i hvilken time”.
Bogst.: “i en time hvor”.
Eller “handlet i overensstemmelse med hans vilje”.
Eller “et kraftigt regnvejr”.

Studienoter

mange tusind: Bogst.: “myriader”. Det græske ord henviser bogstaveligt til en forsamling på 10.000, en myriade, men det kan også bruges om et meget stort ikke nærmere angivet antal.

surdej: Eller “gær”. “Surdej” bruges ofte i Bibelen om synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. – Mt 16:6, 11, 12; 1Kt 5:6-8.

forkynde fra tagene: Et idiom der betyder “at proklamere offentligt”. På Bibelens tid havde husene flade tage, og herfra kunne man udråbe budskaber, og det man foretog sig her, ville hurtigt blive kendt blandt folk. – 2Sa 16:22.

i lyset: Dvs. offentligt; åbent.

forkyndt fra tagene: Se studienote til Mt 10:27.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

spurve: Det græske ord strouthion er diminutivformen der betegner alle småfugle, men det blev især brugt om spurve, som var de billigste fugle der blev solgt til føde.

spurve: Se studienote til Mt 10:29.

for to småmønter: Bogst.: “for to assarier”. Tidligere da Jesus var på sin tredje rejse i Galilæa, havde han sagt at to spurve kostede en assarion. (Mt 10:29) En assarion var det en arbejder kunne tjene på 45 minutter. (Se Tillæg B14). Nu, sandsynligvis et år senere da Jesus underviste i Judæa, siger han ifølge det Lukas skriver, at fem spurve koster to assarier. Når man sammenholder disse to beretninger, kan man se at spurve var så lidt værd at de handlende gav den femte med i købet uden beregning.

selv hårene på jeres hoved har Gud tal på: Det siges at vi mennesker i gennemsnit har over 100.000 hår på hovedet. At Jehova er opmærksom på så små detaljer, viser at han er stærkt interesseret i hver enkelt af Kristus’ disciple.

selv hårene på jeres hoved har Gud tal på: Se studienote til Mt 10:30.

lokale domstole: Når der i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt det græske ord synedrion, som her står i flertal og er gengivet med “lokale domstole”, henviser det som oftest til jødernes højesteret i Jerusalem, Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”, og studienoter til Mt 5:22; 26:59). Men det var også en almindelig betegnelse for en forsamling eller et møde, og her henviser det til lokale domstole der var tilknyttet synagogerne og havde myndighed til at eksekvere straffe såsom piskning og udelukkelse. – Mt 23:34; Mr 13:9; Lu 21:12; Joh 9:22; 12:42; 16:2.

offentlige forsamlinger: Eller muligvis: “synagoger”. Det græske navneord synagoge, som bruges her, betyder bogstaveligt “sammenføring; forsamling”. I de fleste steder i De Kristne Græske Skrifter henviser det til den bygning, eller det sted hvor jøderne samledes til læsning af skrifterne, undervisning og bønner. (Se Ordforklaring: “Synagoge”). Ordet i denne sammenhæng kan sigte til “synagoger”, som de jødiske domstole var tilknyttet (se studienote til Mt 10:17), men som det bruges her, har det tilsyneladende en bredere betydning og henviser til den slags forsamlinger som offentligheden havde adgang til, både jøder og ikkejøder. Sådanne forsamlinger havde til formål at retsforfølge en kristen og måske afsige en dom imod ham på grund af hans tro.

dele arven med mig: Moseloven indeholdt tydelige anvisninger om hvordan man skulle fordele arven blandt søskende. Den ældste søn modtog en dobbelt andel, for han skulle overtage forpligtelserne som familiens overhoved. (5Mo 21:17) Den resterende del af arven skulle fordeles blandt de andre arvinger. Sandsynligvis var den mand der er omtalt i dette vers, grådig og ønskede mere end hvad han juridisk havde ret til. Det kan forklare hvorfor han så respektløst afbrød Jesus som var midt i en åndelig drøftelse, og kom med et krav der drejede sig om materielle ting. Jesus valgte klogt nok ikke at blande sig i striden, men han benyttede lejligheden til at give en advarsel angående grådighed.

at fordele arven: Eller “skifteforvalter”. Jesus viser her at der ikke er nogen grund til at han skal gå ind i en sag som klart er beskrevet i Moseloven. Desuden sagde Loven at det var de ældste der skulle hjælpe med at få afgjort økonomiske konflikter. Jesus forstod også at han ikke var sendt til jorden for at blande sig i verdslige spørgsmål, men for at forkynde den gode nyhed om Guds rige.

grådighed: Eller “begærlighed”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at have mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

en lignelse: Se studienote til Mt 13:3.

vil du dø: Eller “kræves din sjæl af dig”. Som nævnt i studienoten til Lu 12:19 må betydningen af det græske ord psyche, som ofte oversættes med “sjæl”, afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

mig selv: Eller “min sjæl”. Det græske ord psyche der almindeligvis oversættes med “sjæl”, forekommer tre gange i vers 19 og 20. Betydningen af ordet må afgøres ud fra sammenhængen. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). Her sigter det til selve personen man kan se og røre ved, og ikke til en eller anden usynlig, urørlig substans inde i kroppen. Udtrykkene “min sjæl” og “mig selv” betyder derfor grundlæggende det samme. – Se studienote til Du har i dette vers og studienote til Lu 12:20.

Du har: Eller “Sjæl, du har”. Den tåbelige mand taler her til sig selv. Som det er forklaret i noten til mig selv i dette vers, refererer det græske ord psyche, som almindeligvis gengives med “sjæl”, her til personen selv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

mig selv: Eller “min sjæl”. Det græske ord psyche der almindeligvis oversættes med “sjæl”, forekommer tre gange i vers 19 og 20. Betydningen af ordet må afgøres ud fra sammenhængen. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). Her sigter det til selve personen man kan se og røre ved, og ikke til en eller anden usynlig, urørlig substans inde i kroppen. Udtrykkene “min sjæl” og “mig selv” betyder derfor grundlæggende det samme. – Se studienote til Du har i dette vers og studienote til Lu 12:20.

Du har: Eller “Sjæl, du har”. Den tåbelige mand taler her til sig selv. Som det er forklaret i noten til mig selv i dette vers, refererer det græske ord psyche, som almindeligvis gengives med “sjæl”, her til personen selv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Du ufornuftige: Eller “Din tåbe”. Når Bibelen bruger ord som “ufornuftige” eller “tåbe” om en person, betegner det mere en der afviser al fornuft og følger en moralsk uklog kurs der ikke er i harmoni med Guds retfærdige normer, end det betegner en person med manglende åndsevner.

i nat vil du dø: Eller “i nat kræves (kræver de) din sjæl af dig”. Selvom det græske udsagnsord for “at kræve” i denne lignelse er i tredje person flertal (“de”), henviser ordet ikke til nogen gruppe af mennesker eller engle, men viser blot hvad der skulle ske med den rige mand. Jesus nævnte ikke specifikt hvordan den rige mand i lignelsen skulle dø, eller hvem der ville tage hans liv. Pointen var at manden på en eller anden måde skulle dø den nat. Derfor kan sætningen også gengives “dit liv vil blive krævet af dig”.

vil du dø: Eller “kræves din sjæl af dig”. Som nævnt i studienoten til Lu 12:19 må betydningen af det græske ord psyche, som ofte oversættes med “sjæl”, afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

rig hos Gud: Eller “rig i Guds øjne”, dvs. rig med hensyn til de ting der er vigtige for Gud.

Hold op med at bekymre jer: Den bøjningsform af det græske udsagnsord som bruges i dette påbud, indikerer at man skal stoppe en handling man er i gang med. Det græske ord for “bekymring” kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Det samme ord forekommer i Mt 6:27, 28, 31, 34.

Hold op med at bekymre jer: Den bøjningsform af det græske udsagnsord merimnao som bruges i dette påbud, indikerer at man skal stoppe en handling man er i gang med. Det græske ord for “at bekymre sig” kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Lukas bruger det samme græske ord i Lu 12:11, 25, 26. Udsagnsordet bruges af Paulus i 1Kt 7:32-34 og Flp 4:6. – Se studienote til Mt 6:25.

livet: Eller “sjælen”. Det græske ord psyche der i tidligere udgaver af Ny Verden-Oversættelsen er oversat med “sjæl”, henviser her til en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

livet: Eller “sjælen”. Som i det foregående vers henviser det græske ord psyche til en persons liv. Når livet (sjælen) og kroppen nævnes sammen, repræsenterer det hele personen.

ravnene: Det er kun her i De Kristne Græske Skrifter at denne fugl bliver nævnt. Da Jesus kom med en lignende vejledning i Bjergprædikenen, nævnte han ikke nogen bestemt fugl. (Mt 6:26) Begivenhederne her i Lukas’ beretning udspiller sig da Jesus underviste i Judæa, omkring 18 måneder efter at han havde holdt Bjergprædikenen i Galilæa. Her giver Jesus vejledningen større vægt ved at pege på ravnen, en fugl der var uren ifølge Lovpagten. (3Mo 11:13, 15) Pointen er tydeligvis at når Gud sørger for de urene ravne, kan vi være sikre på at hvis vi stoler på ham, vil han aldrig svigte os.

sit liv: Jesus skildrer tydeligvis livet som en rejse. Hans pointe er at et menneske ikke kan forlænge sit liv bare en lille smule ved at bekymre sig.

én time: Eller “én alen”. I grundteksten bruger Jesus her et ord der henviser til et kort længdemål (bogst.: “en underarm”), dvs. omkring 44,5 cm. – Se Ordforklaring: “Alen”, og Tillæg B14.

ikke engang ... dét: Eller “ikke engang ... så lille en ting”. Bogst.: “den mindste ting”. Det henviser åbenbart til det der siges i det foregående vers om at forlænge sit liv med én time. Hvis mennesker ikke kan forlænge deres liv en smule, ikke engang med en time, hvorfor skulle de så være bekymret og optaget af at samle sig stor rigdom, meget mad og tøj og mange boliger og ejendele?

liljerne: Nogle identificerer denne blomst med en anemone, men der kan være tale om mange forskellige liljeagtige blomster såsom tulipaner, hyacinter, iris og gladiolus. Nogle mener at Jesus bare henviste til de mange vilde blomster der voksede i området, og oversætter derfor det græske ord med mere generelle betegnelser som “blomster” eller “vilde blomster”. Noget der taler for det, er at denne sætning er parallel med “markens planter”. – Lu 12:28; Mt 6:28-30.

planter ... ovnen: I løbet af de varme sommermåneder tørrer vegetationen i Israel ind i løbet af bare to dage. Blomsterstængler og græs der var visnet, blev samlet ind fra markerne og brugt som brændsel til bageovne.

I der har så lidt tro: Jesus brugte dette udtryk om sine disciple og antydede på den måde at deres tro eller tillid ikke var stærk nok. (Mt 8:26; 14:31; 16:8; Lu 12:28) Det betød ikke at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro.

planter ... ovnen: Se studienote til Mt 6:30.

I der har så lidt tro: Se studienote til Mt 6:30.

hold op med at være så bekymrede: Det græske ord meteorizomai forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. På klassisk græsk havde det betydningen “hæve i vejret; løfte op”; det blev også brugt i denne betydning om skibe der blev kastet omkring af bølgerne på havet. I denne sammenhæng bruges det dog i overført betydning om det at være ængstelig eller urolig, som om man bliver kastet omkring eller vakler på grund af tvivl eller bekymring.

Bliv ... ved med at søge: Den form det græske udsagnsord står i her, indikerer at der er tale om en fortsat handling. Jesus’ sande disciple ville ikke blot søge Riget i et stykke tid og så gå over til noget andet. De skulle altid gøre det til det vigtigste i livet. Dette råd som Jesus gav, finder vi også nedskrevet i Mt 6:33 som en del af den bjergprædiken han holdt i Galilæa. Lukas’ beretning beskriver her nogle begivenheder der fandt sted halvandet år senere, under den sidste del af Jesus’ tjeneste, højst sandsynligt i Judæa. Jesus mente åbenbart at det ville være godt at gentage denne opfordring.

Lad ikke trompeten lyde: Hvis man lod en trompet lyde, ville man tiltrække sig opmærksomhed. Her er der tydeligvis tale om at lade en trompet lyde i billedlig forstand, og tanken er at man ikke skal udbasunere hvor gavmild man er.

gør noget godt for de fattige: Se studienote til Mt 6:2.

Vær klædt på og parate: Bogst.: “Hav noget bundet om jeres lænd”. Denne talemåde henviser til det at samle enderne af en lang yderklædning med et bælte så man lettere kunne udføre fysisk arbejde, løbe og andet. Den fik senere betydningen at være parat til enhver aktivitet. Lignende udtryk forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (For eksempel 2Mo 12:11; 1Kg 18:46; 2Kg 3:21, fdn.; 4:29; Ord 31:17, fdn.; Jer 1:17, fdn.) I denne sammenhæng er udsagnsordets form et udtryk for at Guds tjenere hele tiden skal være parate til åndelig aktivitet. I fodnoten til Lu 12:37 bliver det samme græske udsagnsord gengivet med at “binde noget om sig”. I 1Pe 1:13 betyder udtrykket “gøre jeres sind klar til at arbejde” bogstaveligt “bind op om jeres sinds lænder”.

Vær klædt på og parate: Bogst.: “Hav noget bundet om jeres lænd”. Denne talemåde henviser til det at samle enderne af en lang yderklædning med et bælte så man lettere kunne udføre fysisk arbejde, løbe og andet. Den fik senere betydningen at være parat til enhver aktivitet. Lignende udtryk forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (For eksempel 2Mo 12:11; 1Kg 18:46; 2Kg 3:21, fdn.; 4:29; Ord 31:17, fdn.; Jer 1:17, fdn.) I denne sammenhæng er udsagnsordets form et udtryk for at Guds tjenere hele tiden skal være parate til åndelig aktivitet. I fodnoten til Lu 12:37 bliver det samme græske udsagnsord gengivet med at “binde noget om sig”. I 1Pe 1:13 betyder udtrykket “gøre jeres sind klar til at arbejde” bogstaveligt “bind op om jeres sinds lænder”.

Tag et forklæde på: Det græske ord perizonnymai, som er gengivet “tag et forklæde på”, betyder bogstaveligt “binde noget om sig”, dvs. at binde et forklæde om sig, eller at samle klæderne, ofte med et bælte så man er klar til en hvilken som helst aktivitet. I denne sammenhæng kan det græske ord også oversættes med “klæd dig på og vær klar til at tjene”. Det græske ord forekommer i Lu 12:35, 37 og Ef 6:14. – Se studienote til Lu 12:35, 37.

Han vil selv tage forklæde på: Bogst.: “Han vil binde noget om sig”. – Se studienote til Lu 12:35; 17:8.

fjerde nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 3 til solopgang ca. kl. 6. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig.

ved midnat: Dette henviser til den anden nattevagt ifølge den græske og romerske måde at inddele natten på, fra kl. 21 til midnat. – Se studienote til sent på dagen i dette vers.

før daggry: Bogst.: “når hanen galer”. Ifølge den græske og romerske inddeling af natten var det den tredje nattevagt, fra midnat til kl. 3. (Se tidligere studienoter til dette vers). Det var sikkert i dette tidsrum at ‘hanen galede’. (Mr 14:72) Det er almindeligt kendt at hanegal har været brugt og stadig bruges som tidsangivelse i landene Ø for Middelhavet. – Se studienoterne til Mt 26:34; Mr 14:30, 72.

anden nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 21:00 til midnat. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men i det første århundrede havde de taget det romerske system til sig. – Se studienote til Mt 14:25; Mr 13:35.

den tredje: Dvs. fra midnat til ca. kl. 3. – Se studienote til Mr 13:35.

forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. Det græske ord oikonomos sigter til en person der står over tjenerne, selvom han selv er en tjener. På Bibelens tid blev denne stilling ofte givet til en trofast træl der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre. Det var derfor en meget betroet stilling. Abrahams tjener “der bestyrede alt hvad [Abraham] ejede”, var en sådan forvalter eller husbestyrer. (1Mo 24:2) Det samme var Josef, som beskrevet i 1Mo 39:4. Forvalteren i Jesus’ lignelse omtales i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at forvalteren kun repræsenterede en bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal] ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) På lignende måde sigtes der til en kollektiv person, en gruppe, i denne lignelse. I den parallelle beretning i Mt 24:45 kaldes denne forvalter “den trofaste og kloge træl”.

den kloge: Eller “indsigtsfulde”. Det græske tillægsord fronimos der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Lukas bruger en form af det samme græske ord i Lu 16:8, hvor det bliver gengivet “klogt”. Det samme græske ord bruges i Mt 7:24; 25:2, 4, 8, 9. Septuaginta anvender ordet i 1Mo 41:33, 39 om Josef.

tjenerstab: Eller “sine tjenestefolk i husstanden”. Ligesom ordet “tjenestefolk” (græsk: oiketeia), som bliver brugt i Mt 24:45, henviser dette udtryk (græsk: therapeia) til alle de personer der tjener i Herrens husstand. Lukas bruger et almindeligt ord på klassisk græsk der har den samme generelle betydning som det ord Matthæus anvender. At Lukas anvender et sådant ord, siger måske noget om hans uddannelse og baggrund.

forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. Det græske ord oikonomos sigter til en person der står over tjenerne, selvom han selv er en tjener. På Bibelens tid blev denne stilling ofte givet til en trofast træl der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre. Det var derfor en meget betroet stilling. Abrahams tjener “der bestyrede alt hvad [Abraham] ejede”, var en sådan forvalter eller husbestyrer. (1Mo 24:2) Det samme var Josef, som beskrevet i 1Mo 39:4. Forvalteren i Jesus’ lignelse omtales i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at forvalteren kun repræsenterede en bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal] ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) På lignende måde sigtes der til en kollektiv person, en gruppe, i denne lignelse. I den parallelle beretning i Mt 24:45 kaldes denne forvalter “den trofaste og kloge træl”.

den træl: Den træl der er nævnt her, henviser til den forvalter der er beskrevet i Lu 12:42. Hvis “den træl” er trofast, vil han blive belønnet. (Lu 12:43, 44) Derimod vil “den træl” hvis han ikke er loyal, blive straffet “meget hårdt”. (Lu 12:46) Jesus’ ord er faktisk en advarsel rettet til den trofaste forvalter. Når Jesus på lignende måde i den parallelle beretning i Mt 24:45-51 siger “hvis den træl viser sig at være ond og tænker i sit hjerte”, så hverken forudsiger han at der vil fremstå en ’ond træl’, eller udnævner en sådan, men advarer den trofaste træl om hvad der vil ske hvis han begynder at blive som en ond træl.

Den træl: Den forvalter som er nævnt i vers 42, bliver her omtalt som en “træl”. (Se studienote til Lu 12:42). Hvis “den træl” er trofast, vil han blive belønnet. (Lu 12:44) I den parallelle beretning i Mt 24:45-47 bliver denne forvalter kaldt “den trofaste og kloge træl”. – Se studienote til Lu 12:45.

den træl: Den træl der er nævnt her, henviser til den forvalter der er beskrevet i Lu 12:42. Hvis “den træl” er trofast, vil han blive belønnet. (Lu 12:43, 44) Derimod vil “den træl” hvis han ikke er loyal, blive straffet “meget hårdt”. (Lu 12:46) Jesus’ ord er faktisk en advarsel rettet til den trofaste forvalter. Når Jesus på lignende måde i den parallelle beretning i Mt 24:45-51 siger “hvis den træl viser sig at være ond og tænker i sit hjerte”, så hverken forudsiger han at der vil fremstå en ’ond træl’, eller udnævner en sådan, men advarer den trofaste træl om hvad der vil ske hvis han begynder at blive som en ond træl.

straffe ham meget hårdt: Bogst.: “hugge ham i to dele”. Dette stærke udtryk skal tydeligvis ikke forstås bogstaveligt, det indeholder snarere tanken om en streng straf.

straffe ham meget hårdt: Se studienote til Mt 24:51.

at tænde en brand: I overført betydning betød Jesus’ komme at jøderne gik en tid i møde med ildprøver. Jesus tændte denne brand ved at rejse nogle spørgsmål der førte til ophedede diskussioner, og som resulterede i at mange falske lærepunkter og traditioner blev lagt i aske. I modsætning til de nationalistiske forventninger jøderne havde, befriede Messias ikke det bogstavelige Israel fra romernes herredømme mens han var på jorden, men led en skamfuld død. Gennem sin ivrige forkyndelse gjorde Jesus Guds rige til det altafgørende spørgsmål, og dette blev gnisten til en brændende strid i hele nationen. – 1Kt 1:23.

din sidste lille mønt: Bogst.: “den sidste lepton”. Det græske ord lepton hentyder til noget der er småt og tyndt. En lepton var en mønt hvis værdi svarede til 1/128 af en denar. Den var tilsyneladende den mindste mønt af kobber eller bronze som blev brugt i Israel. – Se Ordforklaring: “Lepton” og Tillæg B14.

Medieindhold

Hinnomdalen i dag
Hinnomdalen i dag

Hinnomdalen (1), der kaldes Gehenna i De Kristne Græske Skrifter. Tempelbjerget (2). Det var her templet i det første århundrede lå. Den mest iøjnefaldende bygning på tempelbjerget i dag er den muslimske helligdom kendt som Klippemoskéen. – Se kortet i Tillæg B12.

Ravn
Ravn

Ravnen er den første fugl der nævnes specifikt i Bibelen. (1Mo 8:7) Den er stærk og god til at flyve, og den betragtes som en af de mest tilpasningsdygtige og opfindsomme fugle. Da Jehova lærte Job om den visdom der afspejles i skaberværket, sagde han at han “sørger for mad til ravnen”. (Job 38:41) Salmisten viste at Jehova kærligt sørger for den mad ravnene kommer med til deres sultne unger når de skriger efter mad. (Sl 147:9) Jesus henviste også til ravne for at forsikre sine tilhørere om at den der sørger for disse fugle, selvfølgelig også sørger for sine tjeneres behov. Ifølge Moseloven var ravnen et urent dyr, så man måtte ikke spise den. (3Mo 11:13, 15) Når Gud sørger for de urene ravne, kan vi være sikre på at hvis vi stoler på ham, vil han aldrig svigte os.

Liljerne på marken
Liljerne på marken

Jesus tilskyndede sine disciple til at ‘tænke på’ og ‘lægge mærke til’ “hvordan liljerne gror”. Det ord der på originalsproget ofte bliver gengivet med “liljer” i bibeloversættelser, kan have omfattet en række forskellige blomster, som for eksempel tulipaner, anemoner, hyacinter, iris og gladiolus. Nogle bibelkommentatorer mener at Jesus sandsynligvis havde anemoner i tanke. Men det kan være at han blot henviste generelt til blomster der ligner liljer. Den røde anemoneart som er vist her, er fransk anemone (Anemone coronaria). Disse blomster er almindelige i Israel og kan også være blå, lyserøde, violette eller hvide.