Ifølge Lukas 4:1-44

4  Fyldt med hellig ånd vendte Jesus tilbage fra Jordanfloden, og ånden førte ham omkring i ørkenen+  i 40 dage, og der fristede Djævelen+ ham. Han spiste ingenting, så da de 40 dage var gået, var han meget sulten.  Nu sagde Djævelen til ham: “Hvis du er Guds søn,* så sig til den sten dér at den skal blive til et brød.”  Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Et menneske skal ikke kun leve af brød.’”+  Så tog Djævelen ham med op på et bjerg og viste ham på et øjeblik alle jordens riger.+  Og Djævelen sagde til ham: “Jeg vil give dig magten over dem alle og også deres pragt, for magten er blevet overdraget til mig,+ og jeg giver den til hvem jeg vil.+  Derfor, hvis du vil tilbede mig én gang, skal det alt sammen være dit.”  Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.’”*+  Han førte ham så til Jerusalem, stillede ham på toppen af tempelmuren og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn,* så kast dig ned herfra,+ 10  for der står skrevet: ‘Han vil give sine engle besked om at beskytte dig’ 11  og: ‘De vil bære dig på hænder så du ikke støder din fod på nogen sten.’”+ 12  Som svar sagde Jesus til ham: “Der er blevet sagt: ‘Du må ikke udfordre Jehova din Gud.’”+ 13  Da Djævelen så var færdig med at friste ham, forlod han ham og ventede på et andet belejligt tidspunkt.+ 14  Jesus vendte nu tilbage til Galilæa,+ fyldt med kraft fra den hellige ånd.* Og rygtet om ham blev spredt i hele omegnen. 15  Han begyndte at undervise i deres synagoger, og alle talte godt om ham. 16  Så tog han til Nazaret,+ hvor han var vokset op, og som han plejede på sabbatsdagen, gik han hen i synagogen.+ Da han rejste sig for at læse, 17  rakte man ham profeten Esajas’ skriftrulle, og han åbnede den og fandt det sted hvor der stod skrevet: 18  “Jehovas ånd er over mig, for han har salvet mig til at fortælle gode nyheder til fattige. Han har sendt mig for at forkynde at de der er i fængsel, skal sættes fri, og at blinde skal se, for at befri de undertrykte+ 19  og for at forkynde om en tid hvor man kan blive godkendt af Jehova.”+ 20  Derefter rullede han skriftrullen sammen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig – og alle stirrede spændt på ham. 21  Så indledte han med at sige til dem: “I dag er det skriftsted I lige har hørt,* blevet opfyldt.”+ 22  Og de begyndte alle at tale rosende om ham, og de var fascineret af de gode og tiltalende ord der kom fra hans mund,+ og de sagde: “Jamen, er det ikke Josefs søn?”+ 23  Så sagde han til dem: “I vil sikkert bruge denne talemåde om mig: ‘Læge, helbred dig selv.’ Og I vil sige: ‘Vi har hørt om det der er sket i Kapernaum. Gør det samme her på din hjemegn.’”+ 24  Derfor sagde han: “Det siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt på sin hjemegn.+ 25  Tro mig, der var mange enker i Israel på Elias’ tid dengang det ikke regnede i tre og et halvt år og hele landet blev ramt af stor hungersnød.+ 26  Alligevel blev Elias ikke sendt til nogen af dem, men tværtimod til en enke i Sarepta i Sidons land.+ 27  Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og alligevel var der ikke nogen af dem der blev helbredt,* men det blev til gengæld syreren Naaman.”+ 28  Da alle i synagogen hørte det, blev de rasende,+ 29  og de sprang op og jagede ham ud af byen, og de førte ham hen til kanten af det bjerg* som deres by var bygget på, for at kaste ham ned. 30  Men han gik lige igennem flokken og rejste videre.+ 31  Han kom så ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Og han underviste dem på sabbatten,+ 32  og de var helt forbavset over hans måde at undervise på,+ for han talte med autoritet. 33  Nu var der i synagogen en mand der var besat af en dæmon, en uren ånd, og han råbte:+ 34  “Årh! Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret?+ Er du kommet for at gøre det af med os? Jeg ved godt hvem du er. Du er Guds Hellige.”+ 35  Men Jesus beordrede ånden: “Ti stille, og kom ud af ham.” Dæmonen kastede manden til jorden for øjnene af dem og kom så ud af ham uden at skade ham. 36  Alle blev forbavsede og begyndte at sige til hinanden: “Hvad er det dog for en magt og autoritet han taler med? Selv de urene ånder adlyder ham og kommer ud!” 37  Og nyheden om ham blev spredt og nåede ud til alle dele af egnen.+ 38  Da han havde forladt synagogen, gik han ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham om at hjælpe hende.+ 39  Han bøjede sig over hende og gav feberen ordre til at forsvinde, og den forsvandt. Straks stod hun op og begyndte at sørge for dem. 40  Da solen var ved at gå ned, kom alle hen til ham med deres syge. Han helbredte dem ved at lægge hænderne på hver enkelt af dem.+ 41  Der kom også dæmoner ud af mange, og de råbte og sagde: “Du er Guds Søn.”+ Men han gav dem strenge ordrer om ikke at tale,+ for de vidste at han var Kristus.+ 42  Tidligt næste morgen tog han hen til et øde sted.+ Men folkeskarerne begyndte at lede efter ham og fandt ham, og de prøvede at hindre ham i at forlade dem. 43  Men han sagde til dem: “Jeg skal også forkynde den gode nyhed om Guds rige i de andre byer. Det er jo derfor jeg er blevet sendt ud.”+ 44  Så fortsatte han med at forkynde i synagogerne i Judæa.

Fodnoter

Eller “en søn af Gud”.
Eller “tjene”.
Eller “en søn af Gud”.
Eller “i åndens kraft”.
Bogst.: “dette skriftsted i jeres ører”.
Bogst.: “renset”.
Eller “den høj”.

Studienoter

ånden førte ham omkring: Det græske ord pneuma henviser her til Guds ånd, der kan virke som en drivkraft der motiverer eller tilskynder en person til at handle i harmoni med Guds vilje. – Mr 1:12; se Ordforklaring: “Ånd”.

Djævelen: Fra det græske ord diabolos, der betyder “bagtaler”. (Joh 6:70; 2Ti 3:3) Det beslægtede udsagnsord diaballo betyder “at anklage; rette en beskyldning mod” og bliver gengivet “blev anklaget” i Lu 16:1.

Djævelen: Se studienote til Mt 4:1.

Et menneske skal ikke kun leve af brød: I forbindelse med Jesus’ citat fra De Hebraiske Skrifter gengiver Lukas en mindre del af 5Mo 8:3 end Matthæus gør. Nogle gamle græske håndskrifter og oversættelser fuldfører dog citatet og tilføjer ordene “men af hvert ord fra Gud”, og på den måde sørger de for at Lukas’ beretning bliver enslydende med parallelberetningen i Mt 4:4. Men der er belæg for den kortere gengivelse i Lukas’ beretning i tidligere håndskrifter. Det er dog værd at bemærke at flere oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J7, 8, 10, 13-15, 17 i Tillæg C – bliver tilgængeligt senere) der har den længere gengivelse, bruger tetragrammet. I disse oversættelser kan ordlyden gengives: “men af alt hvad der udgår fra Jehovas mund”.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:13; 10:20 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C (bliver tilgængeligt senere).

toppen af tempelmuren: Eller “templets højeste punkt”. Bogst.: “templets vinge”. Det græske ord for “tempel” kan sigte til tempelhelligdommen eller til hele tempelkomplekset. Derfor kan udtrykket sigte til toppen af den mur der omgav tempelkomplekset.

toppen af tempelmuren: Se studienote til Mt 4:5.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:16 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C (bliver tilgængeligt senere).

synagoger: Se Ordforklaring: “Synagoge”.

som han plejede på sabbatsdagen: Der er ikke noget der tyder på at jøderne mødtes i synagoger på sabbatsdagen på noget tidspunkt før eksilet i Babylon. Det var højst sandsynligt noget man begyndte at gøre på Ezras og Nehemias’ tid. Jesus fulgte også denne åndeligt gode vane, og under hele sin opvækst havde han været vant til at komme i synagogen i Nazaret sammen med sin familie. Med tiden begyndte den kristne menighed på lignende måde at mødes for at tilbede Gud.

rejste sig for at læse: Forskere bemærker at dette er den tidligste kendte beskrivelse af en gudstjeneste i en synagoge. Ifølge jødisk tradition begyndte gudstjenesten som regel med at menighedens medlemmer bad personlige bønner efterhånden som de kom ind i bygningen, og derefter blev ordene i 5Mo 6:4-9 og 11:13-21 reciteret. Bagefter blev der bedt offentlige bønner og læst op af et afsnit af Pentateuken efter en fastlagt læseplan. Ud af ApG 15:21 kan vi se at der i det første århundrede e.v.t. blev foretaget en sådan oplæsning “hver sabbat”. Den næste del af gudstjenesten, som ser ud til at være den verset fokuserer på, var en oplæsning af profeterne og en udlægning af det man lige havde læst. Almindeligvis stod oplæseren op, og han havde måske en vis frihed til selv at vælge en passage fra profeterne.

profeten Esajas’ skriftrulle: Dødehavsrullen med Esajas’ Bog består af 17 pergamentstykker der er sat sammen til en 7,3 m lang rulle med 54 spalter. Den rulle der blev brugt i synagogen i Nazaret, kan have haft en lignende længde. I det første århundrede fandtes der ikke kapitel- og versinddeling, så Jesus måtte rulle hen til den passage han gerne ville læse. At han fandt det sted hvor de profetiske ord stod skrevet, viser at han var godt kendt med Guds ord.

Jehovas: I dette citat fra Esa 61:1 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C (bliver tilgængeligt senere).

han har salvet: Lukas citerer her fra Esajas’ profeti ifølge Septuaginta, hvor der står “han har salvet”. Men Jesus har læst op af den hebraiske tekst af Esajas’ profeti (61:1, 2), hvor udsagnsordet for “salvet” forekommer sammen med Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH). Flere hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter (benævnt som J7, 8, 10, 13-15 i Tillæg C – bliver tilgængeligt senere) anvender her Guds navn og har følgende ordlyd: “Jehova har salvet.”

forkynde at de der er i fængsel, skal sættes fri: Jesus citerer her fra Esajas’ profeti, som nogle jøder mente ville få en bogstavelig opfyldelse. (Esa 61:1) Men Jesus’ forkyndelse drejede sig om at befri mennesker fra åndeligt fangenskab, og derfor var den frihed Jesus talte om, af åndelig art. Denne profeti og det at Jesus anvender den på sin tjeneste, henviser åbenbart til jubelåret, som blev fejret hver 50. år. I jubelåret blev der forkyndt frihed i hele landet. – 3Mo 25:8-12.

en tid hvor man kan blive godkendt af Jehova: Eller “et år hvor man kan få Jehovas velvilje”. Her citerer Jesus fra Esa 61:1, 2. I Lukas’ græske tekst står der her “velkomne år”, som svarer til gengivelsen i Septuaginta af det hebraiske udtryk “velviljens år”. Jesus anvendte dette vers på sig selv og sagde dermed at hans tjeneste, der fører til frelse, markerede begyndelsen på det “år” der var ‘velkomment’ for Jehova, og hvor han ville vise sin velvilje og godkende mennesker. Jesus stoppede sin oplæsning lige inden Esajas’ næste ord der handler om den relativt korte “dag med hævn” fra Gud, og det gjorde han åbenbart for at fremhæve det længere år “hvor man kan blive godkendt af Jehova” hvis man vender sig til ham for at blive frelst. – Lu 19:9, 10; Joh 12:47.

Jehova: I dette citat fra Esa 61:2 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C (bliver tilgængeligt senere).

Han satte sig ned: Dette var skik blandt jødiske lærere, især når der var tale om tilrettelagt undervisning.

og satte sig: Jesus viste dermed at han skulle til at tale. Det var almindelig praksis i synagogen at den der havde læst højt for hele menigheden, ikke gik tilbage til sin tidligere plads, men satte sig for at undervise hvor “alle” kunne se ham. – Se også studienote til Mt 5:1.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

talemåde: Eller “illustration; sammenligning”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan referere til en sammenligning, et ordsprog, en talemåde eller en illustration. – Se studienote til Mt 13:3.

i tre og et halvt år: Ifølge 1Kg 18:1 bekendtgjorde Elias at tørken ville slutte “i det tredje år”. Nogle har derfor hævdet at Jesus modsiger beretningen i 1. Kongebog. Men De Hebraiske Skrifter antyder ikke at tørken varede mindre end tre år. Udtrykket “i det tredje år” hentyder sandsynligvis til den periode der begyndte da Elias første gang fortalte Akab om tørken. (1Kg 17:1) Den bekendtgørelse kom sikkert da tørtiden – der typisk varer op til et halvt år men i dette tilfælde kan have varet længere end normalt – allerede var sat ind. Dertil kommer at tørken ikke sluttede straks efter at Elias igen henvendte sig til Akab, “i det tredje år”, men efter den følgende ildprøve på Karmels Bjerg. (1Kg 18:18-45) Jesus’ ord her, og den lignende udtalelse hans halvbror Jakob kom med, og som er nedskrevet i Jak 5:17, harmonerer altså fint med den tidsangivelse der nævnes i 1Kg 18:1.

Sarepta: Denne fønikiske by lå ved Middelhavets kyst mellem byerne Sidon og Tyrus, dvs. i ikkeisraelitisk område. Navnet er bevaret i Sarafand, en by i nutidens Libanon, der ligger ca. 13 km SSV for Sidon, selvom placeringen i oldtiden muligvis lå lidt længere væk, ved Middelhavets kyst. – Se Tillæg B10.

helbredt: Bogst.: “renset”, dvs. da Naaman blev helbredt for sin spedalskhed. (2Kg 5:3-10, 14) Ifølge Moses’ Lov gjorde denne sygdom et menneske ceremonielt urent. (3Mo 13:1-59) Derfor anvendes det græske udtryk ofte i forbindelse med spedalske der blev helbredt. – Mt 8:3; 10:8; Mr 1:40, 41.

for at kaste ham ned: Ifølge en jødisk tradition, som senere kom til at stå i Talmud, kunne det ske at en mand der var dømt, blev kastet ud over en bjergkant og derefter overdænget med sten fordi man ville være sikker på at han var død. Uanset om den rasende folkemængde her i Nazaret havde sådan en plan i tanke eller ej, er der ingen tvivl om at hensigten var at dræbe Jesus.

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) Det var en by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1. Kapernaum lå over 200 m under havets overflade, og Nazaret lå omkring 360 m over havets overflade, og det er derfor korrekt når der i beretningen står at Jesus tog ned til Kapernaum.

der var besat af en dæmon, en uren ånd: Eller “med en uren dæmonånd”. – Se Ordforklaring: “Ånd”.

Hvad har vi med dig at gøre ... ?: Eller “Hvad har vi tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til os og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage os!” eller “Lad os være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

Hvad har vi med dig at gøre ...?: Se studienote til Mt 8:29.

Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper] som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.

Simons svigermor: Dvs. svigermoren til Peter, der også kaldes Kefas. (Joh 1:42) Denne oplysning stemmer med det Paulus skriver i 1Kt 9:5, hvor Kefas omtales som en gift mand. Peters svigermor boede åbenbart i hans hus, som han delte med sin bror, Andreas. – Mr 1:29-31; se studienote til Mt 10:2, hvor apostlens forskellige navne bliver forklaret.

lå syg med høj feber: Matthæus og Markus skriver at Peters svigermor lå “syg med feber”. (Mt 8:14; Mr 1:30) Det er kun Lukas, sandsynligvis fordi han var læge, der gør opmærksom på hvor syg hun var, idet han siger at hun havde “høj feber”. – Se “Introduktion til Lukas”.

Medieindhold

Judæas ørken, vest for Jordanfloden
Judæas ørken, vest for Jordanfloden

I dette øde område begyndte Johannes Døber sin tjeneste, og det var her Jesus blev fristet af Djævelen.

Ørkenen
Ørkenen

Ordene der i Bibelen er oversat med “ørken” (hebraisk: midhbar og græsk: eremos), sigter i almindelighed til et tyndt befolket, uopdyrket område, ofte busk- eller græsstepper, endda græsgange. Det bruges også om vandløse områder som kan kaldes rigtige ørkner. I evangelierne hentyder ørkenen primært til Judæas ørken. Det var i denne ørken Johannes boede og forkyndte og Jesus blev fristet af Djævelen. – Mr 1:12.

Toppen af tempelmuren
Toppen af tempelmuren

Satan har måske helt bogstaveligt stillet Jesus “på toppen af tempelmuren”, eller “templets højeste punkt” (studienoten), og sagt at han skulle kaste sig ned derfra, men det er usikkert hvor Jesus helt præcist stod. Ordet for tempel kan sigte til hele tempelkomplekset, så Jesus kan have stået på det sydøstlige hjørne (1) af tempelområdet. Han kan også have stået på et andet hjørne af tempelkomplekset. Et fald fra et af de steder ville betyde den sikre død medmindre Jehova greb ind.

Den store Esajasrulle
Den store Esajasrulle

Her ses en del af Dødehavsrullen med Esajas’ Bog (1QIsa), som man mener er fra år 125-100 f.v.t. Den blev fundet i 1947 i en hule i Qumran i nærheden af Det Døde Hav. Den fremhævede del viser Esa 61:1, 2; det var den del Jesus læste højt da han besøgte en synagoge i Nazaret. De enkelte blade i denne skriftrulle blev syet sammen med hørtråd. Skriftrullen består af 17 stykker pergament som i snit er 26,4 cm høje og måler omkring 25,2 til 62,8 cm i bredden. I sin nuværende tilstand er skriftrullen 7,3 m lang. Det var sandsynligvis en skriftrulle som denne Jesus åbnede og “fandt det sted” hvor det profetiske ord om Messias stod nedskrevet. (Lu 4:17) De tre forekomster af tetragrammet i denne passage er også fremhævet.

Synagoge i Kapernaum
Synagoge i Kapernaum

De hvide kalkstensvægge som ses på billedet, er en del af en synagoge der blev bygget på et tidspunkt mellem slutningen af det andet århundrede og først i det femte århundrede e.v.t. Dele af konstruktionen i sort basalt under kalkstenen menes af nogle at være rester af en synagoge fra det første århundrede. Hvis det er rigtigt, er det her sandsynligvis et af de steder hvor Jesus underviste, og hvor han helbredte den dæmonbesatte mand som nævnes i Mr 1:23-27 og Lu 4:33-36.