Ifølge Markus 9:1-50

9  Han fortsatte: “Det siger jeg jer: Nogle af dem der står her, skal slet ikke dø før de har set Guds rige komme med magt.”+  Seks dage senere tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med op på et højt bjerg hvor de var for sig selv. Og han blev forvandlet for øjnene af dem.+  Hans yderklæder begyndte at skinne og blev langt hvidere end nogen tøjrenser på jorden kunne få dem.  Og Elias og Moses viste sig for dem, og de stod og talte med Jesus.  Så sagde Peter til Jesus: “Rabbi, det er godt at vi er her. Så kan vi rejse tre telte, et til dig, et til Moses og et til Elias.”  Han vidste nemlig ikke hvordan han skulle reagere, for de var meget bange.  Og en sky kom ned over dem, og inde fra skyen lød en stemme:+ “Det er min Søn, som jeg elsker.+ Lyt til ham.”+  Men pludselig, da de så sig omkring, var der ikke andre end Jesus hos dem.  Mens de var på vej ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen hvad de havde set,+ før Menneskesønnen var opstået fra de døde.+ 10  De tog det han havde sagt, til sig,* men diskuterede indbyrdes hvad det at opstå fra de døde betød. 11  Og de spurgte ham: “Hvorfor siger de skriftlærde at Elias+ først skal komme?”+ 12  Han sagde til dem: “Elias kommer ganske rigtigt først og genopretter alt,+ men hvordan kan det så være at der står skrevet om Menneskesønnen at han skal gennemgå mange lidelser+ og blive hånet?+ 13  Men jeg siger jer at Elias+ faktisk er kommet, og de gjorde med ham hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham.”+ 14  Da de kom hen til de andre disciple, så de en stor folkemængde omkring dem og nogle skriftlærde i diskussion med dem.+ 15  De mange mennesker blev overraskede da de fik øje på Jesus, og de løb hen for at hilse på ham. 16  Han spurgte dem: “Hvad er det I diskuterer?” 17  En fra folkemængden sagde til ham: “Lærer, jeg tog min søn med til dig fordi han er besat af en ånd der gør ham stum.+ 18  Når den angriber ham, kaster den ham til jorden, og han får fråde om munden og skærer tænder og bliver helt udmattet. Jeg bad dine disciple om at uddrive den, men det kunne de ikke.” 19  Han sagde til dem: “Åh, du generation uden tro!+ Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham.”+ 20  Så kom de hen til ham med drengen, men da ånden så Jesus, gav den med det samme drengen et krampeanfald.+ Han faldt om på jorden og lå og rullede rundt med fråde om munden. 21  Jesus spurgte hans far: “Hvor længe har han haft det sådan?” Han sagde: “Siden han var lille, 22  og den har tit kastet ham ind i ilden og også i vandet for at tage livet af ham. Men hvis du kan gøre noget, så hav medfølelse med os og hjælp os.” 23  Jesus sagde til ham: “Hvorfor siger du ‘hvis du kan’? Alt er muligt for den der har tro.”+ 24  Straks udbrød barnets far: “Jeg har tro! Hjælp mig der hvor jeg mangler tro!”+ 25  Jesus, som nu så at folk stimlede sammen, talte hårdt til den urene ånd og sagde: “Du ånd der gør stum og døv, jeg befaler dig: Kom ud af ham, og gå ikke ind i ham igen!”+ 26  Den skreg højt, og efter at have givet drengen voldsom krampe kom den ud, og det virkede som om drengen var død, så de fleste sagde: “Han er død!” 27  Men Jesus tog hans hånd og hjalp ham op, og han kom op at stå. 28  Da Jesus var kommet ind i et hus og var alene med sine disciple, spurgte de ham: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?”+ 29  Han sagde til dem: “Den slags kan kun komme ud ved bøn.” 30  De tog derfra og gik gennem Galilæa, men han ville ikke have at nogen fik det at vide. 31  Han var nemlig i gang med at undervise sine disciple, og han sagde til dem: “Menneskesønnen vil blive forrådt og overgivet til sine fjender,* og de vil dræbe ham,+ men til trods for det vil han opstå tre dage senere.”+ 32  De forstod dog ikke hvad han mente, og de var bange for at spørge ham. 33  Så kom de til Kapernaum. Og da han var inde i huset, spurgte han dem: “Hvad diskuterede I på vejen?”+ 34  Men de svarede ikke, for på vejen havde de diskuteret hvem af dem der var størst. 35  Så satte han sig ned, kaldte på de tolv og sagde: “Hvis nogen ønsker at være først, må han være sidst af alle og alles tjener.”+ 36  Så tog han en lille dreng og stillede ham midt iblandt dem. Han lagde armene om ham og sagde til dem: 37  “Enhver som tager imod sådan et lille barn+ på grundlag af mit navn, tager også imod mig, og enhver som tager imod mig, tager ikke bare imod mig, men også imod Ham der har sendt mig.”+ 38  Johannes sagde til ham: “Lærer, vi så en der uddrev dæmoner ved at bruge dit navn, og vi prøvede at forhindre ham i det, for han fulgtes jo ikke med os.”+ 39  Men Jesus sagde: “I skal ikke prøve at forhindre ham i det, for ingen der udfører en magtfuld gerning på grundlag af mit navn, vil lige efter kunne sige noget ondt om mig. 40  For enhver der ikke er imod os, er med os.+ 41  Og enhver der giver jer et bæger vand at drikke fordi I tilhører Kristus+ – det siger jeg jer: Han skal afgjort ikke gå glip af sin belønning.+ 42  Men hvis nogen får en af disse små som tror, til at snuble, ville det være bedre for ham at få en møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive kastet i havet.+ 43  Hvis din hånd nogensinde får dig til at snuble, så hug den af. Det er bedre for dig at gå handicappet ind til livet end at have to hænder og komme i Gehenna, i den ild der ikke kan slukkes.+ 44  —— 45  Og hvis din fod får dig til at snuble, så hug den af. Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at have to fødder og blive kastet i Gehenna.+ 46  —— 47  Og hvis dit øje får dig til at snuble, så kast det bort.+ Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end at have to øjne og blive kastet i Gehenna,+ 48  hvor maddikerne ikke dør og ilden ikke slukkes.+ 49  Alle skal saltes med ild.+ 50  Salt er en god ting, men hvis saltet nogensinde mister sin kraft, hvad kan I så krydre det med?+ Hav salt i jer selv,+ og hold fred med hinanden.”+

Fodnoter

Eller muligvis: “De holdt det for sig selv”.
Eller “i menneskers hænder”.

Studienoter

Cæsarea Filippi: En by som lå ved Jordanflodens udspring 350 m over havets overflade. Byen lå ca. 40 km N for Galilæas Sø og tæt ved foden af Hermonbjerget på den sydvestlige side. Det var tetrarken Filip, søn af Herodes den Store, der gav byen navnet Cæsarea til ære for den romerske kejser. For at man kunne skelne den fra havnebyen af samme navn, blev den kaldt Cæsarea Filippi, som betyder “Filips Cæsarea”. – Se Tillæg B10.

han blev forvandlet: Eller “hans udseende forandredes”. Det samme græske udsagnsord (metamorfoo) forekommer i Ro 12:2.

et højt bjerg: Muligvis Hermonbjerget, som ligger i nærheden af Cæsarea Filippi. (Mr 8:27; se studienote til Mt 16:13). Det hæver sig 2.814 m over havets overflade. Forvandlingen fandt måske sted på en af udløberne af Hermonbjerget. – Se Tillæg B10.

han blev forvandlet: Se studienote til Mt 17:2.

Rabbi: Betyder bogstaveligt “min store” og kommer af det hebraiske ord rav, der betyder “stor”. Almindeligvis betød “rabbi” “lærer”. – Joh 1:38.

der lød en stemme fra himlene: Den første af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mr 9:7; Joh 12:28.

en stemme: Den tredje af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. Den første gang var ved Jesus’ dåb i 29 e.v.t. og står omtalt i Mt 3:16, 17; Mr 1:11 og Lu 3:22. Anden gang er i forbindelse med Jesus’ forvandling i 32 e.v.t. og står omtalt i Mt 17:5; Mr 9:7 og Lu 9:35. Den tredje gang, der kun nævnes i Johannesevangeliet, var i 33 e.v.t., kort før Jesus’ sidste påske. Jehova svarede på Jesus’ bøn om at han skulle ophøje sit navn.

en stemme: Den anden af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mr 1:11; Joh 12:28.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

en ånd der gør ham stum: Bogst.: “en stum ånd”.

epileptikere: Det græske udtryk betyder bogstaveligt “at være behersket af månen”. (Nogle danske oversættelser bruger ordet “månesyg”). Men Matthæus brugte udtrykket i medicinsk forstand, ikke fordi han overtroisk forbandt sygdommen med månens faser. De symptomer Matthæus, Markus og Lukas beskriver, er netop dem der kendetegner epilepsi.

krampeanfald: I dette tilfælde var en dæmon årsag til symptomer der mindede om epilepsi, men det betyder ikke at Bibelen siger at sygdommen epilepsi skyldes dæmonbesættelse, lige så lidt som det at være døv eller stum skyldes det. (Se også Mr 9:17, 25). Tværtimod står der i Mt 4:24 at der blandt de syge som blev bragt til Jesus, var både “dæmonbesatte” og “epileptikere”, så der skelnes altså tydeligt mellem disse to grupper af mennesker. – Se studienote til Mt 4:24.

ånd der gør stum og døv: Bogst.: “stumme og døve ånd”.

Nogle gamle håndskrifter har her følgende ordlyd: “Men den slags kommer ikke ud undtagen ved bøn og faste.” (Se studienote til Mr 9:29). Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er tydeligvis ikke en del af de inspirerede skrifter. – Se Tillæg A3.

ved bøn: I nogle håndskrifter er ordene “og faste” tilføjet. Men ordene “og faste” findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter. Disse ord blev åbenbart tilføjet af afskrivere der var fortalere for faste, og som selv praktiserede det. De tilføjede gentagne gange referencer til faste der hvor det ikke var omtalt i tidligere afskrifter. – Se studienote til Mt 17:21.

snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.

en møllesten der drejes af et æsel: Eller “en kæmpestor møllesten”. Bogst.: “et æsels møllesten”. En sådan møllesten var nok mellem 1,2 og 1,5 m i diameter og derfor så tung at den måtte drejes af et æsel.

får en af disse små som tror, til at snuble: Eller “lægger en snublesten for en af disse små som tror”. I De Kristne Græske Skrifter refererer det græske ord skandalizo til det at snuble i overført betydning. I denne sammenhæng kan udtrykket i bred forstand betegne en hindring for en persons tro, en person der ellers ville følge Jesus og tro på ham. Det kan også indeholde tanken om at få en anden til at synde, eller at blive en fælde for vedkommende. At snuble kan indbefatte at man overtræder en af Guds morallove, mister troen eller godtager falske lærepunkter. (Se studienote til Mt 18:7). Udtrykket disse små henviser til Jesus’ disciple, der kan have virket ubetydelige i verdens øjne, men som var dyrebare i Guds øjne.

en møllesten der drejes af et æsel: Se studienote til Mt 18:6.

snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

får dig til at snuble: I denne sammenhæng kan det græske ord skandalizo også gengives med “bliver en fælde for dig; får dig til at synde”. – Se studienote til Mt 18:7.

hug den af: Jesus anvender her en hyperbel. Han siger at man skulle være villig til at skille sig af med noget så værdifuldt som en hånd, en fod eller et øje hvis det kunne få en til at snuble og handle troløst. Han opfordrede selvfølgelig ikke til at man skulle lemlæste sig selv, og han antydede heller ikke at man var underlagt sine kropsdeles eller øjnes vilje. (Mr 9:45, 47) Han mente at man skulle gøre sine lemmer døde, eller behandle dem som om de var adskilt fra kroppen, snarere end bruge dem til at begå en synd. (Se også Kol 3:5). Man måtte ikke lade noget som helst hindre en i at opnå livet.

Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.

Nogle håndskrifter indeholder her ordene: “hvor deres maddiker ikke dør og ilden ikke slukkes”. Men disse ord forekommer ikke i tidlige og vigtige håndskrifter. Et lignende udsagn findes dog i vers 48, hvor der ikke er usikkerhed om tekstens ægthed. Meget tyder på at en eller flere afskrivere gentog ordene fra vers 48 i vers 44 og 46. – Se Tillæg A3.

får dig til at snuble: I denne sammenhæng kan det græske ord skandalizo også gengives med “bliver en fælde for dig; får dig til at synde”. – Se studienote til Mt 18:7.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

får dig til at snuble: Se studienote til Mr 9:43.

Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.

Se studienote til Mr 9:44.

får dig til at snuble: I denne sammenhæng kan det græske ord skandalizo også gengives med “bliver en fælde for dig; får dig til at synde”. – Se studienote til Mt 18:7.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

får dig til at snuble: Se studienote til Mr 9:43.

Gehenna: Se studienote til Mt 5:22 og Ordforklaring.

Gehennas: Dette ord kommer fra de hebraiske ord ge hinnom, der betyder “Hinnomdalen”. Denne dal lå S og SV for oldtidens Jerusalem. (Se Tillæg B12, kort over “Jerusalem og omegn”). På Jesus’ tid var denne dal et sted hvor affald blev brændt, så ordet “Gehenna” var et passende symbol på fuldstændig tilintetgørelse. – Se Ordforklaring.

hvor: Henviser til “Gehenna” i det foregående vers. Som man kan se af studienoten til Mt 5:22, var Hinnomdalen (som ordet “Gehenna” kommer af) på Jesus’ tid blevet et sted hvor affald blev brændt. Når Jesus siger at maddikerne ikke dør og ilden ikke slukkes, henviser han åbenbart til de profetiske ord i Esa 66:24. Profetien beskriver ikke levende mennesker der bliver tortureret, men fortæller snarere hvad der sker med “ligene af de mænd” der gør oprør mod Jehova. Der hvor ilden ikke nåede hen, kunne orme, eller maddiker, formere sig, og de ville fortære alt det der ikke blev udslettet af ilden. Set i lyset af disse oplysninger betyder Jesus’ ord at Guds ugunstige dom ikke ville indebære tortur, men fuldstændig tilintetgørelse.

saltes med ild: Dette udtryk kan forstås på to forskellige måder. (1) Hvis det hænger sammen med det Jesus lige havde sagt i Mr 9:43-48, ville det henvise til at blive udslettet af ilden i Gehenna. Jesus kan have tænkt på det der skete med Sodoma og Gomorra, der lå i nærheden af Det Døde Hav (Salthavet), hvor Gud lod “ild og svovl regne ned” over disse byer. (1Mo 19:24) I denne sammenhæng ville Jesus’ udtalelse om at “alle skal saltes med ild”, betyde at alle der lader deres hænder, fødder eller øjne blive årsag til at de selv eller andre snubler og handler troløst, ville blive saltet med Gehennas ild, dvs. evig tilintetgørelse. (2) Hvis udtalelsen “saltes med ild” skal forbindes med det næste Jesus siger i Mr 9:50, kan han have talt om en ild der ville komme over hans disciple, og som ville være til gavn for dem og fremme freden iblandt dem. Hvis det er sådan det hænger sammen, ville alle – dvs. alle hans disciple – blive renset og lutret af Jehovas ord, som opbrænder al falskhed og løgn, og også af forfølgelsens og prøvelsens ild, som tester og renser ens loyalitet og kærlighed til Jehova. (Jer 20:8, 9; 23:29; 1Pe 1:6, 7; 4:12, 13) Jesus kan have haft begge betydninger i tanke.

salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. I denne sammenhæng fokuserede Jesus sikkert på saltets bevarende egenskab. Hans disciple kunne hjælpe andre til at undgå åndeligt og moralsk fordærv.

Salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. – Se studienote til Mt 5:13.

mister sin kraft: På Jesus’ tid hentede man ofte salt i området ved Det Døde Hav, og det var blandet med andre mineraler. Hvis saltindholdet forsvandt, ville der kun være en ubrugelig del tilbage der ikke smagte af noget.

Hav salt i jer selv: Jesus sammenligner åbenbart her “salt” med de kristnes egenskaber der får dem til at tale eller opføre sig på en måde der er smagfuld, god og hensynsfuld, og som bidrager til at andre bevarer livet. Apostlen Paulus anvender ordet “salt” på en lignende måde i Kol 4:6. Det Jesus havde i tanke, var måske apostlenes strid om hvem af dem der var størst. Symbolsk salt vil gøre det en person siger, lettere for andre at acceptere og kan være med til at bevare ‘freden’.

Medieindhold

Hermonbjerget
Hermonbjerget

Hermonbjerget, der ligger i nærheden af Cæsarea Filippi, er med sine 2.814 m det højeste bjerg i Israel og det omkringliggende område. Dets sneklædte tinder får vanddamp til at fortætte så der dannes rigelige mængder dug der bevarer vegetationen i den lange tørtid. (Sl 133:3) Størstedelen af vandet i Jordanfloden stammer fra smeltet sne på Hermonbjerget. Måske var det på dette bjerg at Jesus’ forvandling fandt sted. – Mt 17:2.

Hermonbjerget set fra Hula naturreservat
Hermonbjerget set fra Hula naturreservat

Hermonbjerget ligger ved den nordlige grænse til det lovede land, og det har flere toppe, hvoraf den højeste er 2.814 m over havets overflade. Disse bjergtoppe danner bjergkæden Antilibanon. Det kan have været på Hermonbjerget at Jesus blev forvandlet.

Øvre og nedre møllesten
Øvre og nedre møllesten

En stor møllesten, som den der ses på billedet, blev drejet af et husdyr, som for eksempel et æsel, og blev brugt til at male korn eller knuse oliven. En øvre møllesten kunne være op til 1,5 m i diameter og blev drejet oven på en endnu større nedre sten.

Hinnomdalen i dag
Hinnomdalen i dag

Hinnomdalen (1), der kaldes Gehenna i De Kristne Græske Skrifter. Tempelbjerget (2). Det var her templet i det første århundrede lå. Den mest iøjnefaldende bygning på tempelbjerget i dag er den muslimske helligdom kendt som Klippemoskéen. – Se kortet i Tillæg B12.

Salt ved bredden af Det Døde Hav
Salt ved bredden af Det Døde Hav

Vandet i Det Døde Hav (Salthavet) er ni gange så saltholdigt som vandet i verdenshavene. (1Mo 14:3) Fordampningen af vand fra Det Døde Hav gav israelitterne adgang til en stor forsyning salt, dette salt var dog af dårlig kvalitet fordi det var blandet med andre mineraler. Israelitterne kan også have skaffet sig salt fra fønikierne, som man mener udvandt det ved inddampning af vand fra Middelhavet. Bibelen omtaler salt som noget der giver maden smag. (Job 6:6) Jesus, som var en mester til at bruge illustrationer hentet fra folks hverdag, brugte salt til at illustrere vigtige åndelige sandheder. I Bjergprædikenen sagde Jesus for eksempel til sine disciple: “I er jordens salt”, det vil sige at de havde en bevarende indflydelse på andre, for de kunne hjælpe dem til at undgå åndeligt og moralsk forfald.