Ifølge Markus 10:1-52

10  Han brød op derfra og kom til Judæas grænseområde på den anden side af Jordanfloden, og igen samlede der sig mange mennesker om ham. Og som han plejede, gav han sig til at undervise dem.+  Nogle farisæere nærmede sig for at udfordre ham, og de spurgte ham om en mand har lov til at skille sig fra sin hustru.+  Han svarede dem: “Hvad har Moses befalet jer?”  De sagde: “Moses har tilladt at man skriver en skilsmisseattest og skiller sig fra hende.”+  Men Jesus sagde til dem: “Han skrev det bud til jer fordi I er så hårdhjertede.+  Men fra skabelsens begyndelse ‘skabte Han dem som mand og kvinde.+  Af den grund vil en mand forlade sin far og mor,+  og de to skal være ét.’+ De er altså ikke længere to, men ét.  Derfor, hvad Gud har forenet, må intet menneske skille ad.”+ 10  Da de igen var inde i huset, spurgte disciplene ham ud om dette. 11  Han sagde til dem: “Enhver der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud+ og er utro mod hende, 12  og hvis en kvinde skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”+ 13  Folk begyndte nu at komme til ham med små børn for at han skulle lægge hænderne på dem, men disciplene skældte dem ud.+ 14  Da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme hen til mig. Prøv ikke at forhindre dem i det, for Guds rige tilhører dem der er som disse børn.+ 15  Det siger jeg jer: Den der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.”+ 16  Og han tog børnene i sine arme og lagde hænderne på dem og velsignede dem.+ 17  Da han gik videre, løb en mand hen og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 18  Jesus sagde til ham: “Hvorfor kalder du mig god? Der er kun én der er god, og det er Gud.+ 19  Du kender buddene: ‘Myrd ikke,+ begå ikke ægteskabsbrud,+ stjæl ikke,+ afgiv ikke falsk vidneforklaring,+ bedrag ikke,+ vis din far og din mor ære.’”+ 20  Manden sagde til ham: “Lærer, jeg har holdt dem alle sammen siden jeg var ung.” 21  Jesus så på ham, og hans kærlighed til ham fik ham til at sige: “Én ting mangler hos dig: Gå hen og sælg hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have værdier i himlen, og kom så og følg mig.”+ 22  Men da han hørte det, blev han bedrøvet og gik sin vej, for han ejede mange ting. 23  Efter at have set sig omkring sagde Jesus til sine disciple: “Hvor vil det være vanskeligt for dem der har penge, at komme ind i Guds rige!”+ 24  Men disciplene var overrasket over hans ord. Det fik Jesus til at sige: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! 25  Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”+ 26  De blev endnu mere forbløffede og sagde til ham: “Hvem kan så blive frelst?”+ 27  Jesus så direkte på dem og sagde: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, for alting er muligt for Gud.”+ 28  Peter sagde til ham: “Hør! Vi har forladt alt og fulgt dig.”+ 29  Jesus sagde: “Det siger jeg jer: Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld+ 30  uden at han vil få 100 gange mere nu i denne tid* – huse, brødre, søstre, mødre, børn og marker, sammen med forfølgelser+ – og i den kommende verdensordning evigt liv. 31  Men mange af de første skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første.”+ 32  De var nu på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og disciplene var forvirrede, men de der fulgte efter dem, begyndte at blive bange. Så tog han endnu en gang de tolv til side og begyndte at fortælle dem om det der skulle ske med ham:+ 33  “Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde. De vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne, 34  som vil gøre nar af ham og spytte på ham+ og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå fra de døde.”+ 35  Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner,+ kom hen til ham og sagde: “Lærer, der er noget vi vil bede dig om at gøre for os.”+ 36  Han sagde til dem: “Hvad vil I gerne have at jeg gør for jer?” 37  De svarede: “Giv os lov til at sidde ved siden af dig når du er blevet ophøjet, den ene af os ved din højre side og den anden ved din venstre.”+ 38  Men Jesus sagde til dem: “I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg er ved at drikke, eller blive døbt med den dåb jeg er ved at blive døbt med?”+ 39  “Det kan vi,” svarede de. Så sagde Jesus til dem: “Det bæger jeg er ved at drikke, skal I drikke, og den dåb jeg er ved at blive døbt med, vil I blive døbt med.+ 40  Men hvem der skal sidde ved min højre eller venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme, for de pladser tilhører dem som de er bestemt for.” 41  Da de ti andre hørte om det, blev de vrede på Jakob og Johannes.+ 42  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved at de der betragtes som nationernes herskere, spiller herrer over dem, og at deres ledere* bestemmer over dem.+ 43  Sådan må det ikke være blandt jer, tværtimod, enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener,+ 44  og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være alles træl. 45  For selv Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene+ og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.”+ 46  Så kom de til Jeriko. Men da han og hans disciple og en større folkemængde var på vej ud af Jeriko, sad Bartimæus (Timæus’ søn), en blind tigger, ved vejen.+ 47  Da han hørte at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: “Davids Søn,+ Jesus, vis mig barmhjertighed!”+ 48  Det fik mange til at irettesætte ham og sige at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe: “Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 49  Jesus stoppede op og sagde: “Kald ham hen til mig.” Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: “Vær ikke bange! Rejs dig, han kalder på dig.” 50  Han kastede sin yderklædning fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. 51  Så sagde Jesus til ham: “Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?” Den blinde sagde: “Rabbúni,+ lad mig få mit syn igen.” 52  Og Jesus sagde til ham: “Du kan gå hjem. Din tro har gjort dig rask.”*+ Straks fik han sit syn igen,+ og han begyndte at følge ham.

Fodnoter

Bogst.: “arve”.
Eller “her og nu”.
Bogst.: “store”.
Eller “frelst dig”.

Studienoter

Judæas grænseområde på den anden side af Jordanfloden: Det henviser højst sandsynligt til Peræa, et område Ø for Jordanfloden, og især de egne af Peræa der grænsede op til Judæa. – Se studienote til Mt 19:1 og Tillæg A7, Kort 5.

skilsmisseattest: Se studienote til Mt 19:7.

skabelsens begyndelse: Henviser åbenbart til skabelsen af mennesket. Jesus beskriver her hvordan Skaberen indstiftede ægteskabet mellem en mand og en kvinde og dermed dannede kernen i menneskesamfundet.

Han: I nogle gamle håndskrifter er grundleddet gjort mere specifikt så der står “Gud”.

ét: Bogst.: “ét kød”. Se studienote til Mt 19:5.

skiller sig fra sin hustru: Eller “sender sin hustru væk”. De ord af Jesus som Markus gengiver, må forstås i lyset af den mere fuldstændige udtalelse der findes i Mt 19:9, hvor der tilføjes: “af nogen anden grund end at hun har haft et umoralsk seksuelt forhold”. (Se studienote til Mt 5:32). De ord Markus citerer Jesus for at sige angående skilsmisse, gælder hvis man lader sig skille af nogen som helst anden grund end at ens ægtefælle har haft “et umoralsk seksuelt forhold” (græsk: porneia).

begår ægteskabsbrud og er utro mod hende: Jesus forkaster her den tids rabbinske lære om at mænd havde lov til at skille sig fra deres hustru “af en hvilken som helst grund”. (Mt 19:3, 9) Tanken om at mænd kunne begå ægteskabsbrud mod deres kone, var helt fremmed for de fleste jøder. Ifølge deres rabbinere ville mænd aldrig kunne gøre sig skyldige i ægteskabsbrud mod deres kone – det var kun kvinder der kunne være utro. Ved at opstille de samme moralske forpligtelser for mænd som for hustruer bidrog Jesus til at højne kvindens stilling og værdighed.

hvis en kvinde skiller sig fra sin mand: Med disse ord anerkender Jesus at en kvinde havde ret til at lade sig skille fra en utro ægtemand – hvilket åbenbart ikke var acceptabelt blandt jøderne på hans tid. Ifølge Jesus gjaldt samme norm for både mænd og kvinder under den kristne ordning.

små børn: Der kan være tale om børn i forskellige aldre, for det græske ord der her er oversat med “små børn”, anvendes ikke kun om nyfødte og helt små børn (Mt 2:8; Lu 1:59), men også om Jairus’ 12-årige datter (Mr 5:39-42). I parallelberetningen i Lu 18:15, som beskriver hvordan Jesus behandler denne gruppe børn, anvender Lukas et andet græsk ord, et der kun refererer til meget små børn, eller spædbørn. – Lu 1:41; 2:12.

ligesom et lille barn: Henviser til at have samme gode egenskaber som små børn har, deriblandt det at være ydmyg, lærevillig, tillidsfuld og lydhør. – Mt 18:5.

tog børnene i sine arme: Det er kun i Markus’ beretning at vi finder denne detalje. Det græske ord for “tage i sine arme” forekommer kun her og i Mr 9:36 og kan også gengives med “omfavne”. Jesus gjorde mere end forældrene havde forventet, for de havde bragt deres børn hen til ham for at han ganske enkelt skulle “lægge hænderne” på dem. (Mr 10:13) Som den ældste i en børneflok på mindst syv vidste han hvordan man skulle behandle små børn. (Mt 13:55, 56) Der står endda at Jesus velsignede dem. Det græske ord der her anvendes, er en forstærket form af ordet for “at velsigne”, og det kan forstås sådan at han med ømhed og varme velsignede dem.

Gode Lærer: Manden brugte åbenbart ordene “Gode Lærer” som en smigrende og formel titel fordi han vidste at de religiøse ledere normalt krævede at man viste dem en sådan ære. Jesus havde ikke noget imod at man brugte de passende betegnelser “Lærer” og “Herre” om ham (Joh 13:13), men han ønskede at al ære skulle gå til hans Far.

Der er kun én der er god, og det er Gud: Jesus viser her at han anerkender Jehova som den ultimative norm for godhed, den der har den suveræne ret til at bestemme hvad der er godt, og hvad der er ondt. Da Adam og Eva gjorde oprør og spiste af træet til kundskab om godt og ondt, prøvede de at tilrane sig denne ret. (1Mo 2:17; 3:4-6) I modsætning til dem overlader Jesus det til sin Far at fastsætte normer. Gud har defineret og formuleret hvad der er godt, gennem den vejledning han har givet i sit ord. – Mr 10:19.

hans kærlighed til ham: Det er kun Markus der nævner hvad Jesus følte for den rige unge leder. (Mt 19:16-26; Lu 18:18-30) Måske er det Peter, der selv var en mand med stærke følelser, som er kilden til denne beskrivelse af Jesus’ følelser. – Se “Introduktion til Markus”.

lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje: Jesus gjorde brug af en hyperbel for at understrege sin pointe. Ligesom en bogstavelig kamel ikke kan komme igennem øjet på en synål, er det umuligt for en rig mand at komme ind i Guds rige hvis han bliver ved med at sætte sin rigdom over sit forhold til Jehova. Jesus mente dog ikke at der slet ikke var nogen velhavende der kunne arve Riget, for han fortsatte med at sige: “Alting er muligt for Gud.” – Mr 10:27.

til ham: I nogle håndskrifter står der: “til hinanden”.

den kommende verdensordning: Eller “tidsalder”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Jesus henviser her til den kommende verdensordning under Guds styre, hvor vi kan se frem til et evigt liv.Lu 18:29, 30; se Ordforklaring: “Verdensordning”.

på vej op til Jerusalem: Byen lå omkring 750 m over havets overflade, så mange steder i Bibelen står der at man tog “op til Jerusalem” for at tilbede. (Lu 2:22; Joh 2:13; ApG 11:2) Jesus og hans disciple var på vej op fra Jordandalen (se studienote til Mr 10:1), som på det laveste punkt er ca. 400 m under havets overflade. Derfor var der tale om en stigning på omkring 1.000 m for at komme op til Jerusalem.

spytte på ham: At spytte på en, måske i ansigtet, var et udtryk for dyb afsky, fjendskab eller vrede og var ydmygende for den det gik ud over. (4Mo 12:14; 5Mo 25:9) Jesus siger her at han ville blive udsat for en sådan behandling, og det ville opfylde en messiasprofeti: “Jeg skjulte ikke mit ansigt for ydmygelser og spyt.” (Esa 50:6) Der blev spyttet på ham da han var stillet for Sanhedrinet (Mr 14:65), og romerske soldater spyttede på ham efter at han var blevet forhørt af Pilatus (Mr 15:19).

sønner: I nogle få håndskrifter står der “to sønner”, men der er større belæg i håndskrifterne for den kortere version.

Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, kom hen til ham: Ifølge Matthæus’ beretning var det moren til Jakob og Johannes der henvendte sig til Jesus med denne anmodning, men det ser ud til at ønsket stammede fra hendes to sønner. Denne opfattelse støttes af Matthæus’ oplysning om at da de ti andre disciple hørte om anmodningen, “blev de vrede”, ikke på moren, men “på de to brødre”. – Mt 20:20-24; se studienoter til Mt 4:21; 20:20.

den ene af os ved din højre side og den anden ved din venstre: Her er begge sider forbundet med ære og myndighed, men den mest ærefulde plads er altid den ved højre side. – Sl 110:1; ApG 7:55, 56; Ro 8:34; se studienote til Mt 25:33.

drikke det bæger: Se studienote til Mt 20:22.

blive døbt med den dåb jeg er ved at blive døbt med: Eller “blive nedsænket med den nedsænkning som jeg gennemgår”. Jesus anvender her ordet “dåb” parallelt med ordet “bæger”. (Se studienote til Mt 20:22). Han var allerede ved at blive døbt med denne dåb under sin tjeneste. For hans vedkommende ville han blive døbt, eller nedsænket, fuldt ud i døden ved sin henrettelse på torturpælen den 14. nisan i år 33. Hans opstandelse, der indbefatter en oprejsning, ville fuldende denne dåb. (Ro 6:3, 4) Jesus’ dåb til døden er tydeligvis forskellig fra hans vanddåb, for vanddåben blev foretaget og fuldført ved begyndelsen af hans jordiske tjeneste, det tidspunkt hvor hans dåb til døden først lige var begyndt.

spiller herrer over dem: Eller “dominerer dem; er deres herrer”. Dette græske udtryk forekommer kun fire gange i De Kristne Græske Skrifter (Mt 20:25; Mr 10:42; 1Pe 5:3; og i ApG 19:16, hvor det er gengivet med “overmandede”). Jesus’ vejledning ledte tankerne hen på det forhadte romerske åg og herodernes undertrykkende styre. (Mt 2:16; Joh 11:48) Man kan se at Peter forstod pointen, for senere tilskyndede han kristne ældste til at føre an ved deres eksempel, ikke ved at spille herrer over andre. (1Pe 5:3) Et beslægtet udsagnsord bliver brugt i Lu 22:25, hvor Jesus giver udtryk for en lignende tanke, og det anvendes også i 2Kt 1:24, hvor Paulus siger at kristne ikke skal være “herrer over” hinandens tro.

Jeriko: Se studienote til Mt 20:29.

en blind tigger: I Matthæus’ beretning (20:30) bliver der omtalt to blinde mænd ved denne hændelse. Markus og Lukas (18:35) omtaler kun én blind mand og fokuserer åbenbart på Bartimæus, hvis navn kun findes i Markusevangeliet.

fra Nazaret: Eller “nazaræeren”. Et beskrivende tilnavn der blev brugt om Jesus, og senere om hans disciple. (ApG 24:5) Blandt jøderne var Jesus et udbredt egennavn, og derfor var det almindeligt at tilføje en ekstra identifikation. På Bibelens tid var det skik og brug at man forbandt folk med det sted de kom fra. (2Sa 3:2, 3; 17:27; 23:25-39; Na 1:1; ApG 13:1; 21:29) Jesus voksede op i byen Nazaret i Galilæa og boede der det meste af sit liv, og det var derfor naturligt at bruge dette udtryk om ham. Ved forskellige lejligheder og af forskellige personer blev han ofte kaldt “Jesus fra Nazaret”. (Mr 1:23, 24; 10:46, 47; 14:66-69; 16:5, 6; Lu 24:13-19; Joh 18:1-7) Jesus accepterede tilnavnet og brugte det også selv. (Joh 18:5-8; ApG 22:6-8) På det skilt Pilatus placerede på torturpælen, skrev han følgende tekst på hebraisk, latin og græsk: “Jesus fra Nazaret, jødernes konge.” (Joh 19:19, 20) Fra og med pinsedagen i år 33 omtalte apostlene og andre ofte Jesus som nazaræeren eller som en der kom fra Nazaret. – ApG 2:22; 3:6; 4:10; 6:14; 10:38; 26:9; se også studienote til Mt 2:23.

Davids Søn: Ved at tiltale Jesus som “Davids Søn” viser den blinde mand Bartimæus at han åbent anerkender ham som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25.

Rabbúni: Et semitisk ord der betyder “min lærer”. Det er muligt at “rabbúni” enten var en form der udtrykte større respekt eller større hjertelighed end tiltaleformen “rabbi”, en titel der betyder “lærer”. (Joh 1:38) Men da Johannes skrev sit evangelium, havde endelsen for ejestedordet i første person (“-i”, der betyder “min”) øjensynligt mistet sin særlige betydning i titlen, for Johannes oversætter det blot med “lærer”. – Joh 20:16.

Medieindhold

Øst for Jordanfloden – Peræa
Øst for Jordanfloden – Peræa

På dette billede ses noget af det område der er kendt som Peræa. Dette område lå Ø for Jordanfloden. Det strakte sig over et areal der gik fra Pella i N til den østlige side af Det Døde Hav i S. Navnet “Peræa” findes ikke i Bibelen. Ordet kommer af græsk og betyder “den anden side”, og dette ord forekommer mange gange i Bibelen, og nogle gange sigter det til området Peræa. (Mt 4:25; Mr 3:8) Når folk fra Galilæa skulle til Jerusalem, rejste de indimellem gennem Peræa. Hen imod slutningen af sin tjeneste underviste Jesus i en periode i Peræa. (Lu 13:22) Og på et senere tidspunkt rejste han igen gennem Peræa på vej til Jerusalem. – Mt 19:1; 20:17-19; Mr 10:1, 32, 46.

(1) Jordanfloden

(2) Sletterne Ø for Jordanfloden

(3) Gileads bjerge