Ifølge Matthæus 17:1-27

17  Seks dage senere tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med op på et højt bjerg hvor de var for sig selv.+  Og han blev forvandlet for øjnene af dem. Hans ansigt skinnede som solen, og hans yderklæder strålede* som lyset.+  Pludselig viste Moses og Elias sig for dem, og de stod og talte med ham.  Så sagde Peter til Jesus: “Herre, det er godt at vi er her. Hvis du vil have det, kan jeg rejse tre telte her, et til dig, et til Moses og et til Elias.”  Mens han talte, kom en lysende sky ned over dem, og inde fra skyen+ lød en stemme: “Det er min Søn, som jeg elsker og har godkendt.+ Lyt til ham.”+  Da disciplene hørte det, blev de forskrækkede og kastede sig til jorden.  Jesus kom så hen og rørte ved dem og sagde: “Rejs jer, og vær ikke bange.”  De kiggede op, men så ikke andre end Jesus.  Mens de var på vej ned fra bjerget, befalede Jesus dem: “Fortæl ikke nogen om synet før Menneskesønnen er blevet oprejst fra de døde.”+ 10  “Hvorfor siger de skriftlærde at Elias først skal komme?” spurgte disciplene ham.+ 11  Han sagde: “Det er rigtigt at Elias skal komme og genoprette alt.+ 12  Men jeg siger jer at Elias allerede er kommet, og de anerkendte ham ikke. De gjorde med ham hvad de ville.+ På samme måde skal Menneskesønnen også lide på grund af dem.”+ 13  Så forstod disciplene at han talte om Johannes Døber. 14  De nærmede sig nu folkemængden,+ og en mand kom hen til ham, knælede for ham og sagde: 15  “Herre, vis min søn barmhjertighed, for han har epilepsi og er meget syg. Han falder ofte ind i ilden og i vandet.+ 16  Jeg tog ham med til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.” 17  Jesus sagde: “Åh, fordærvede* generation uden tro,+ hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham.” 18  Så talte Jesus hårdt til dæmonen, og den kom ud af drengen, og fra det øjeblik var han rask.+ 19  Da disciplene var blevet alene med Jesus, sagde de: “Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?” 20  Han sagde til dem: “Fordi I har så lidt tro. Jeg skal nemlig sige jer at hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til bjerget dér: ‘Flyt dig herfra og derhen’, og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.”+ 21  —— 22  Det var mens de var samlet i Galilæa, at Jesus sagde til dem: “Menneskesønnen vil blive forrådt og overgivet til sine fjender,+ 23  og de vil dræbe ham, og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.”+ Og de blev meget bedrøvede. 24  Efter at de var kommet til Kapernaum, henvendte de der opkræver tempelskatten, sig til Peter og sagde: “Betaler jeres lærer ikke tempelskat?”+ 25  “Jo,” svarede han. Men da han gik ind i huset, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: “Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter og skat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?” 26  Han svarede: “Af de fremmede.” Jesus sagde til ham: “Så er sønnerne altså fritaget for at betale skat. 27  Men for at vi ikke skal være årsag til at de tager anstød,*+ så gå ned til søen, kast en fiskekrog ud, og tag den første fisk der kommer op, og når du åbner munden på den, finder du en sølvmønt. Tag den, og giv den til dem for mig og dig.”

Fodnoter

Eller “blev hvide”.
Eller “forvildede”.
Bogst.: “snubler”.

Studienoter

Cæsarea Filippi: En by som lå ved Jordanflodens udspring 350 m over havets overflade. Byen lå ca. 40 km N for Galilæas Sø og tæt ved foden af Hermonbjerget på den sydvestlige side. Det var tetrarken Filip, søn af Herodes den Store, der gav byen navnet Cæsarea til ære for den romerske kejser. For at man kunne skelne den fra havnebyen af samme navn, blev den kaldt Cæsarea Filippi, som betyder “Filips Cæsarea”. – Se Tillæg B10.

et højt bjerg: Muligvis Hermonbjerget, som ligger i nærheden af Cæsarea Filippi. (Se studienote til Mt 16:13). Det hæver sig 2.814 m over havets overflade. Forvandlingen fandt måske sted på en af udløberne af Hermonbjerget. – Se Tillæg B10.

han blev forvandlet: Eller “hans udseende forandredes”. Det samme græske udsagnsord (metamorfoo) forekommer i Ro 12:2.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Pludselig: Eller “Og se”. Se studienote til Mt 1:20.

en stemme fra himlene: Den første af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mt 17:5; Joh 12:28.

en stemme: Den tredje af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. Den første gang var ved Jesus’ dåb i 29 e.v.t. og står omtalt i Mt 3:16, 17; Mr 1:11 og Lu 3:22. Anden gang er i forbindelse med Jesus’ forvandling i 32 e.v.t. og står omtalt i Mt 17:5; Mr 9:7 og Lu 9:35. Den tredje gang, der kun nævnes i Johannesevangeliet, var i 33 e.v.t., kort før Jesus’ sidste påske. Jehova svarede på Jesus’ bøn om at han skulle ophøje sit navn.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med; den der giver mig stor glæde”. Det samme udtryk er brugt i Mt 12:18, som er et citat fra Esa 42:1 om den lovede Messias, eller Kristus. Udgydelsen af den hellige ånd og Guds udtalelse om sin Søn var en tydelig identifikation af Jesus som den lovede Messias. – Se studienote til Mt 12:18.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med”. – Se studienote til Mt 3:17.

en stemme: Den anden af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mt 3:17; Joh 12:28.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med”. – Se studienoter til Mt 3:17; 12:18.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

knælede: I oldtidens Mellemøsten var det at knæle et udtryk for respekt, især når man fremsatte en anmodning over for en overordnet.

epileptikere: Det græske udtryk betyder bogstaveligt “at være behersket af månen”. (Nogle danske oversættelser bruger ordet “månesyg”). Men Matthæus brugte udtrykket i medicinsk forstand, ikke fordi han overtroisk forbandt sygdommen med månens faser. De symptomer Matthæus, Markus og Lukas beskriver, er netop dem der kendetegner epilepsi.

epilepsi: Se studienote til Mt 4:24.

I der har så lidt tro: Jesus brugte dette udtryk om sine disciple og antydede på den måde at deres tro eller tillid ikke var stærk nok. (Mt 8:26; 14:31; 16:8; Lu 12:28) Det betød ikke at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro.

I har for lidt tro: Jesus sagde ikke til disciplene at de slet ikke havde nogen tro, men at de skulle have mere tro. – Mt 14:31; 16:8; Lu 12:28; se studienote til Mt 6:30.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

sennepsfrø: Der findes flere vildtvoksende sennepsarter i Israel. Det er almindeligvis sort sennep (Brassica nigra) der dyrkes. Det relativt lille frø, der måler 1-1,6 mm i diameter og har en vægt på 1 mg, bliver til en trælignende plante. Nogle arter af sennepsplanten kan blive helt op til 4,5 m.

det mindste af alle frø: I gamle jødiske skrifter benyttes sennepsfrøet som et billedligt udtryk for det allermindste mål man kan tænke sig. Selvom man i dag kender til frø der er mindre, var sennepsfrøet det mindste frø der blev samlet og sået af galilæiske landmænd på Jesus’ tid.

I har så lidt tro: Det græske udtryk er beslægtet med de udtryk der gengives i Mt 6:30; 8:26; 14:31; 16:8; Lu 12:28 om at have “for lidt tro”. Jesus sagde ikke at disciplene slet ikke havde nogen tro, men snarere at deres tro måtte være stærkere. – Se studienoter til Mt 6:30; 8:26.

Jeg skal nemlig sige jer: Eller “Jeg skal nemlig sige jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

på størrelse med et sennepsfrø: Eller “lige så lille som et sennepsfrø”. – Se studienoter til Mt 13:31, 32.

ved bøn: I nogle håndskrifter er ordene “og faste” tilføjet. Men ordene “og faste” findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter. Disse ord blev åbenbart tilføjet af afskrivere der var fortalere for faste, og som selv praktiserede det. De tilføjede gentagne gange referencer til faste der hvor det ikke var omtalt i tidligere afskrifter. – Se studienote til Mt 17:21.

Nogle gamle håndskrifter har her følgende ordlyd: “Men den slags kommer ikke ud undtagen ved bøn og faste.” (Se studienote til Mr 9:29). Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er tydeligvis ikke en del af de inspirerede skrifter. – Se Tillæg A3.

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

tempelskatten: Eller “todrakmeskatten”. Bogst.: “todrakmemønten”. (Se Tillæg B14). Forskellige tjenester ved templet blev finansieret gennem beskatning. (2Mo 30:12-16) Det ser ud til at det på Jesus’ tid var blevet almindeligt at alle jødiske mænd betalte et fast årligt beløb som tempelskat.

sønnerne altså fritaget for at betale skat: På Jesus’ tid var kongefamilierne fritaget for at betale skat.

fiskekrog: Dette er den eneste forekomst i De Kristne Græske Skrifter af det græske ord der er gengivet med “fiskekrog”, sandsynligvis en krog med madding der sad fast for enden af en line, og som man kastede ud i vandet. Når fiskeudstyr ellers omtales i De Kristne Græske Skrifter, henviser det til net.

sølvmønt: Bogst.: “en statér”. Man mener at denne mønt var tetradrakmen. (Se Tillæg B14). Dens værdi svarede til fire drakmer, det samme som en sekel, som var præcis det beløb der skulle til for at betale tempelskat for to. – 2Mo 30:13.

Medieindhold

Hermonbjerget
Hermonbjerget

Hermonbjerget, der ligger i nærheden af Cæsarea Filippi, er med sine 2.814 m det højeste bjerg i Israel og det omkringliggende område. Dets sneklædte tinder får vanddamp til at fortætte så der dannes rigelige mængder dug der bevarer vegetationen i den lange tørtid. (Sl 133:3) Størstedelen af vandet i Jordanfloden stammer fra smeltet sne på Hermonbjerget. Måske var det på dette bjerg at Jesus’ forvandling fandt sted. – Mt 17:2.

Hermonbjerget set fra Hula naturreservat
Hermonbjerget set fra Hula naturreservat

Hermonbjerget ligger ved den nordlige grænse til det lovede land, og det har flere toppe, hvoraf den højeste er 2.814 m over havets overflade. Disse bjergtoppe danner bjergkæden Antilibanon. Det kan have været på Hermonbjerget at Jesus blev forvandlet.