sagde han til dem: I nogle få vigtige gamle håndskrifter findes resten af vers 2 såvel som hele vers 3 ikke. Selvom der hersker nogen usikkerhed om hvorvidt ordene er autentiske eller ej, taler mange autoriteter for at have dem med på baggrund af det store antal ældre og senere håndskrifter hvor de findes.

utro: Eller “illoyale”. Hvis en der har indgået en pagt med Gud, er illoyal mod ham, er det som at begå ægteskabsbrud i åndelig forstand. Israelitterne gjorde sig skyldige i åndeligt ægteskabsbrud ved at praktisere falske religiøse skikke og derved overtræde Lovpagten. (Jer 3:8, 9; 5:7, 8; 9:2; 13:27; 23:10; Ho 7:4) Af tilsvarende grunde erklærede Jesus den generation af jøder der levede på hans tid, for utro og fordømte den. (Mt 12:39; 16:4) Hvis kristne der er med i den nye pagt, i dag besmitter sig med den nuværende verdensordning, begår de også åndeligt ægteskabsbrud. I udvidet forstand gælder det alle der har indviet sig til Jehova. – Jak 4:4.

Jonas’ tegn: Jonas sammenlignede sin udfrielse fra fiskens mave efter tre dage med det at blive oprejst fra Graven. (Jon 1:17 – 2:2) Jesus’ opstandelse fra den bogstavelige grav ville være lige så virkelig som Jonas’ udfrielse fra fiskens mave. Men selv da Jesus var blevet oprejst efter at have været død i dele af tre dage, ville hans hårdhjertede kritikere ikke tro på ham.

utro: Henviser til åndelig utroskab, eller troløshed mod Gud. – Se studienote til Mr 8:38.

Jonas’ tegn: Se studienote til Mt 12:39.

til den anden bred: Dvs. til den anden side af Galilæas Sø, øjensynligt i retning mod Betsajda, der lå på den nordøstlige bred af søen.

surdej: Dvs. en lille klump dej som man har taget fra ved en tidligere bagning, og senere blander i en ny portion dej for at få den til at hæve. Jesus henviser her til den almindelige måde at bage brød på. Selvom surdej ofte bruges i Bibelen som et billede på synd og fordærv (se studienote til Mt 16:6), har det ikke altid en negativ betydning (3Mo 7:11-15). Her er gæringsprocessen tydeligvis et billede på at noget godt spreder sig.

surdej: Eller “gær”. Surdej bruges ofte i Bibelen som et billede på synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. – Mt 16:12; 1Kt 5:6-8; se også studienote til Mt 13:33.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mt 14:20; 15:37; 16:10 og parallelberetningerne i Mr 6:43; 8:8, 19, 20), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste omkring 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mt 16:9, 10.

store kurve: Eller “proviantkurve”. Det græske ord sfyris ser her ud til at betegne en slags kurv der er større end dem der blev brugt ved en tidligere lejlighed da Jesus bespiste omkring 5.000 mænd. (Se studienote til Mt 14:20). Det samme græske ord bruges også om den “kurv” som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. – Se studienote til ApG 9:25.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mt 15:37; 16:9.

store kurve: Eller “proviantkurve”. Det græske ord sfyris ser her ud til at betegne en slags kurv der er større end dem der blev brugt ved en tidligere lejlighed da Jesus bespiste omkring 5.000 mænd. (Se studienote til Mt 14:20). Det samme græske ord bruges også om den “kurv” som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. – Se studienote til ApG 9:25.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mt 14:20; 15:37; 16:10 og parallelberetningerne i Mr 6:43; 8:8, 19, 20), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste omkring 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mt 15:37; 16:9.

Cæsarea Filippi: En by som lå ved Jordanflodens udspring 350 m over havets overflade. Byen lå ca. 40 km N for Galilæas Sø og tæt ved foden af Hermonbjerget på den sydvestlige side. Det var tetrarken Filip, søn af Herodes den Store, der gav byen navnet Cæsarea til ære for den romerske kejser. For at man kunne skelne den fra havnebyen af samme navn, blev den kaldt Cæsarea Filippi, som betyder “Filips Cæsarea”. – Se Tillæg B10.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Elias: Kommer af det hebraiske navn der betyder “min Gud er Jehova”.

Johannes: Den danske gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

Johannes Døber: Se studienote til Mt 3:1.

Elias: Se studienote til Mt 11:14.

Kristus: Denne titel stammer fra det græske ord Christos og svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. På Bibelens tid salvede man ceremonielt herskere med olie.

Kristus: Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, øjensynligt for at vise Jesus’ stilling som Messias.

Simon Peter: Se studienote til Mt 10:2.

Kristus: Peter identificerer Jesus som “Kristus” (græsk: ho Christos), en titel der svarer til “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, tydeligvis for at vise Jesus’ stilling som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

den levende Guds: En udtryk der understreger at Jehova er levende og aktiv i kontrast til nationernes livløse guder (ApG 14:15), som for eksempel de guder der blev tilbedt i egnen ved Cæsarea Filippi (Mt 16:13). Udtrykket forekommer også i De Hebraiske Skrifter. – 5Mo 5:26; Jer 10:10.

Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper], som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.

Jonas’ søn: Eller “Barjonas”. Mange hebraiske navne indeholdt det hebraiske ord ben eller det aramæiske ord bar, der begge betyder “søn”, efterfulgt af farens navn som et efternavn. Brugen af det aramæiske låneord bar i mange egennavne, som for eksempel Bartholomæus, Bartimæus, Barnabas og Barjesus, viser hvilken indflydelse aramæisk havde på det hebraisk man talte på Jesus’ tid.

et menneske: Bogst.: “kød og blod”, et almindeligt jødisk udtryk. I denne sammenhæng henviser det tydeligvis til en kødelig eller menneskelig tankegang. – Ga 1:16, fdn.

Du er Peter, og på denne klippe: Det græske ord petros (hankøn) betyder “et klippestykke; en sten”. Her bruges det som et egennavn (Peter), som er den græske form af det navn Jesus gav Simon. (Joh 1:42) Hunkønsformen af ordet, petra, gengives med “klippe” og kan hentyde til klippegrund eller en massiv klippe. Det græske ord forekommer også i hunkønsform i Mt 7:24, 25; 27:60; Lu 6:48; 8:6; Ro 9:33; 1Kt 10:4; 1Pe 2:8. Peter betragtede ikke sig selv som den klippe Jesus ville bygge menigheden på. Det ses tydeligt af det han skrev i 1Pe 2:4-8, hvor han nævner at Jesus var den forudsagte “hjørnegrundsten” som Gud selv havde udvalgt. Og apostlen Paulus omtaler Jesus som et “fundament” og “den åndelige klippe”. (1Kt 3:11; 10:4) Jesus gjorde altså brug af et ordspil og sagde i realiteten: ‘Du, som jeg har givet navnet Peter, klippestykke, har forstået hvem Kristus, “denne klippe”, som den kristne menighed skal bygges på, i virkeligheden er.’

menighed: Dette er første gang det græske ord ekklesia forekommer. Ordet kommer af to græske ord, ek, der betyder “ud (af)”, og kaleo, der betyder “at kalde”. Det henviser til en gruppe mennesker der er samlet eller kaldt sammen i en bestemt hensigt. (Se Ordforklaring). Jesus forudsiger her dannelsen af den kristne menighed, som består af salvede kristne der som “levende sten” bliver “bygget op til at være et åndeligt hus”. (1Pe 2:4, 5) Det græske ord bruges mange gange i Septuaginta som en oversættelse af det hebraiske ord for “menighed”, der ofte henviser til hele Israels nation. (5Mo 23:3; 31:30) I ApG 7:38 bruges ordet ‘menighed’ om de israelitter der blev kaldt ud af Egypten. Og kristne der er ‘kaldt ud af mørket’ og ‘valgt ud af verden’, udgør “Guds menighed”. – 1Pe 2:9; Joh 15:19; 1Kt 1:2.

Gravens: Eller “Hades’”. “Hades” er hele menneskehedens grav. (Se Ordforklaring: “Graven”). Bibelen taler om at de døde er bag “dødens porte” (Sl 107:18) og “Gravens porte” (Esa 38:10), dvs. underlagt dødens magt. Jesus’ løfte om sejr over Graven betyder at Gravens “porte” vil blive åbnet så de døde kan blive udfriet derfra ved en opstandelse. Hans egen opstandelse bekræftede troværdigheden af løftet. (Mt 16:21) Fordi menigheden er bygget på Jesus, den der kan befri dens medlemmer fra døden, kan Graven ikke have magt over menigheden eller tilbageholde den for altid. – ApG 2:31; Åb 1:18; 20:13, 14.

Uanset hvad I binder ... hvad I løser: I denne sammenhæng betyder “binder” tydeligvis “betragter som skyldig; finder skyldig”, og “løser” betyder “frikender; finder uskyldig”. Stedordet “I” står i flertal, og det indikerer at andre ud over Peter var involveret i at træffe sådanne beslutninger. – Se også studienote til Mt 16:19.

vil det allerede være bundet ... vil det allerede være løst: Den usædvanlige kombination af de græske udsagnsord (fremtidsformen af “at være” sat sammen med den korte tillægsform, her i passiv, af ordene “binde” og “løse”) viser at enhver afgørelse disciplene måtte træffe (“hvad I end binder”; “hvad I end løser”), ville være en afgørelse der allerede var truffet i himlen. Enhver afgørelse som disciplene traf, ville være i overensstemmelse med himlens afgørelse og ikke omvendt, og disciplene ville træffe afgørelser på grundlag af principper der i forvejen var fastsat i himlen. Der er ikke tale om at himlen skal støtte eller godkende afgørelser der bliver truffet på jorden, men snarere at disciplene ville få vejledning fra himlen. Det er med til at understrege behovet for en sådan vejledning for at sikre at de afgørelser der bliver truffet på jorden, er i harmoni med de afgørelser der allerede er truffet i himlen. – Se også studienote til Mt 16:19.

himlenes riges nøgler: De der fik overdraget visse nøgler, hvad enten det var bogstaveligt eller i overført betydning, blev betroet en vis myndighed. (1Kr 9:26, 27; Esa 22:20-22) Ordet “nøgle” blev derfor et symbol på myndighed og ansvar. Peter brugte de “nøgler” han fik betroet, til at give jøder (ApG 2:22-41), samaritanere (ApG 8:14-17) og ikkejøder (ApG 10:34-38) mulighed for at modtage Guds hellige ånd og få adgang til himlenes rige.

binder ... løser: Eller “låser ... låser op”. Henviser tydeligvis til beslutninger der forbyder eller tillader visse handlinger eller en bestemt udvikling. – Se også studienote til Mt 18:18.

vil allerede være bundet ... vil allerede være løst: Den usædvanlige kombination af de græske udsagnsord (fremtidsformen af “at være” sat sammen med den korte tillægsform, her i passiv, af ordene “binde” og “løse”) viser at enhver afgørelse Peter måtte træffe (“hvad du end binder”; “hvad du end løser”), ville være en afgørelse der allerede var truffet i himlen. – Se også studienote til Mt 18:18.

Kristus: Peter identificerer Jesus som “Kristus” (græsk: ho Christos), en titel der svarer til “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, tydeligvis for at vise Jesus’ stilling som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

Kristus: Se studienote til Mt 16:16.

øverste præster: Det græske udtryk bliver oversat med “ypperstepræst” når det står i ental og henviser til den øverste præst der repræsenterede folket over for Gud. Her henviser flertalsformen til de førende mænd blandt præsterne, deriblandt tidligere ypperstepræster og muligvis overhovederne for de 24 præstelige delinger.

skriftlærde: Oprindeligt henviste ordet til afskrivere af Skrifterne, men på Jesus’ tid henviste det til de lovkyndige som underviste andre i Loven.

Jesus: I nogle få ældre håndskrifter står der “Jesus Kristus”.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

skriftlærde: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Skriftlærd”.

snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.

Forsvind om bag mig: Her “irettesatte” Jesus Peter kraftigt. (Mr 8:33) Jesus ville ikke lade noget som helst hindre ham i at gennemføre sin Fars vilje. Ifølge nogle ordbøger svarer udtrykket til at han sagde: “Gå væk fra mine øjne!” I nogle bibeloversættelser bliver det gengivet med: “Gå væk fra mig.” Ordene kan også have mindet Peter om hans rette plads – han var en discipel der skulle være til støtte for Jesus; han skulle ikke være en hindring, eller snublesten, på Jesus’ vej.

Satan: Jesus identificerede ikke Peter som Satan Djævelen, men omtalte ham som en modstander, hvilket er betydningen af det hebraiske ord satan. Jesus antydede måske at Peter, ved det han gjorde i denne situation, havde ladet sig påvirke af Satan.

hindring: Eller “snublesten”. Se studienote til Mt 18:7.

lad ham sige nej til sig selv: Eller “lad ham opgive retten til at bestemme over sig selv”. Det beskriver en person der er villig til at fornægte sig selv fuldstændigt, eller frasige sig ejendomsretten til sig selv og overlade den til Gud. Det græske udtryk kan oversættes med “skal han sige nej til sig selv”, og det er meget passende, for det kan indebære at man må give afkald på personlige ønsker, ambitioner eller bekvemmeligheder. (2Kt 5:14, 15) Matthæus bruger det samme græske udtryk da han beskriver hvordan Peter nægter at kendes ved Jesus. – Mt 26:34, 35, 75.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. På klassisk græsk henviste ordet stauros primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.

liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

liv: Se studienote til Mt 16:25 og Ordforklaring: “Sjæl”.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.