Ifølge Markus 8:1-38

8  På det tidspunkt var der igen en stor folkemængde som ikke havde noget at spise, så han kaldte disciplene til sig og sagde til dem:  “Jeg har ondt af de mange mennesker,+ for de har allerede været hos mig i tre dage, og de har ikke noget at spise.+  Hvis jeg lader dem gå sultne* hjem, falder de måske om af udmattelse på vejen, og nogle af dem bor langt væk.”  Men hans disciple svarede: “Hvordan kan nogen på det her øde sted skaffe brød nok til at alle de mennesker kan spise sig mætte?”  Så spurgte han dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,”+ svarede de.  Og han sagde til de mange mennesker at de skulle sætte sig på jorden. Så tog han de syv brød, takkede Gud, brækkede dem i stykker og begyndte at give dem til sine disciple så de kunne dele dem ud, og de delte dem ud til de mange mennesker.+  De havde også nogle småfisk, og efter at have bedt en bøn* sagde han at de også skulle dele dem ud.  De spiste så og blev mætte, og de fyldte syv store kurve med det der blev tilovers.+  Der var omkring 4.000 mænd. Til sidst sendte han dem afsted. 10  Straks gik han ombord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.+ 11  Her kom farisæerne og gav sig til at diskutere med ham, og for at udfordre ham krævede de et tegn fra himlen.+ 12  Så sukkede han dybt* og sagde: “Hvorfor kræver denne generation et tegn?+ Det siger jeg jer: Denne generation vil ikke få noget tegn.”+ 13  Så forlod han dem, gik ombord igen og tog over til den anden bred. 14  Men disciplene havde glemt at tage brød med, så de havde kun ét brød med sig i båden.+ 15  Og han advarede dem udtrykkeligt: “Hold øjnene åbne, og pas på farisæernes surdej og Herodes’ surdej.”+ 16  Så gav de sig til at diskutere med hinanden fordi de ikke havde noget brød. 17  Han lagde mærke til det og spurgte dem: “Hvorfor diskuterer I at I ikke har noget brød? Har I ikke forstået det endnu? Er jeres hjerte stadig langsomt til at forstå? 18  ‘Kan I ikke se selvom I har øjne, og kan I ikke høre selvom I har ører?’ Kan I ikke huske 19  dengang jeg brækkede de fem brød+ i stykker til de 5.000 mænd? Hvor mange kurve fyldte I med rester?” “Tolv,”+ sagde de. 20  “Og efter at jeg havde brækket de syv brød i stykker til de 4.000 mænd, hvor mange store kurve fyldte I bagefter med rester?” “Syv,”+ svarede de. 21  Så sagde han til dem: “Har I stadig ikke forstået det?” 22  De lagde til ved Betsajda. Her kom folk til ham med en blind mand, og de bønfaldt ham om at røre ved ham.+ 23  Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen. Efter at have spyttet på hans øjne+ lagde han hænderne på ham og spurgte ham: “Ser du noget?” 24  Manden så op* og sagde: “Jeg tror at jeg ser mennesker, for jeg ser noget der ligner træer, men de går omkring.” 25  Han lagde hænderne på mandens øjne en gang til, og nu så manden klart. Han havde fået synet tilbage og kunne se alt tydeligt. 26  Så sendte han ham hjem og sagde: “Gå ikke ind i landsbyen.” 27  Jesus og hans disciple tog nu afsted til landsbyerne omkring Cæsarea Filippi, og på vejen spurgte han sine disciple: “Hvem siger folk jeg er?”+ 28  De sagde til ham: “Johannes Døber,+ men andre siger Elias,+ og andre igen en af profeterne.” 29  “Hvad med jer?” sagde han. “Hvem siger I jeg er?” “Du er Kristus,” svarede Peter.+ 30  Så forbød han dem udtrykkeligt at fortælle nogen om ham.+ 31  Han begyndte også at lære dem at Menneskesønnen skulle gennemgå mange lidelser og ville blive forkastet af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og at han ville blive dræbt+ og tre dage senere opstå fra de døde.+ 32  Ja, han sagde det ligeud. Men Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham.+ 33  Jesus vendte sig om, så på sine disciple og irettesatte Peter: “Forsvind om bag mig, Satan! For du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.”*+ 34  Han kaldte nu folkemængden og sine disciple til sig og sagde til dem: “Hvis nogen vil følge mig, så lad ham sige nej til sig selv og bære sin torturpæl og blive ved med at følge mig.+ 35  For enhver der ønsker at redde sit liv, vil miste det, men enhver der mister sit liv for min og den gode nyheds skyld, vil redde det.+ 36  Hvad gavn har et menneske af at opnå alt det verden har at tilbyde, hvis han mister livet?+ 37  Hvad vil et menneske egentlig give i bytte for sit liv?+ 38  For enhver som skammer sig over mig og mine ord i denne utro og syndige generation, ham vil Menneskesønnen også skamme sig over+ når han kommer i sin Fars herlighed sammen med de hellige engle.”+

Fodnoter

Eller “sender dem afsted uden mad (fastende)”.
Bogst.: “velsignet dem”.
Bogst.: “dybt i sin ånd”.
Eller “fik sit syn igen; så igen”.
Eller “du har ikke Guds sind, men menneskers”.

Studienoter

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

ondt af: Eller “medfølelse med.” – Se studienote til Mt 9:36.

kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mr 8:19, 20.

en kurv: Lukas bruger her det græske ord sfyris, som også bruges i Matthæus- og Markusevangeliet om de syv kurve hvori man samlede det der var blevet tilovers efter at Jesus havde sørget for mad til 4.000 mænd. (Se studienote til Mt 15:37). Ordet betegner en stor kurv. Da Paulus fortalte om sin flugt i brevet til menigheden i Korinth, brugte han ordet sargane, som betegner en kurv flettet af reb eller kviste. Begge græske ord kan bruges om den samme type kurv. – 2Kt 11:32, 33.

store kurve: Eller “proviantkurve”. Det græske ord sfyris ser her ud til at betegne en slags kurv der er større end dem der blev brugt ved en tidligere lejlighed da Jesus bespiste omkring 5.000. (Se studienote til Mr 6:43). Det samme græske ord bruges også om den “kurv” som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. – Se studienote til ApG 9:25.

omkring 4.000 mænd: Det er kun i parallelberetningen i Matthæusevangeliet (Mt 15:38) at det oplyses at der også var kvinder og børn til stede da dette mirakel skete. Muligvis var der over 12.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.

Magadan: Selvom man i dag ikke kender til noget sted ved navn Magadan i egnen omkring Galilæas Sø, mener nogle forskere at Magadan er identisk med Magdala, som menes at være det samme område som Khirbet el-Medjdel (Migdal), der ligger omkring 6 km NNV for Tiberias. I parallelberetningen (Mr 8:10) kaldes egnen for Dalmanuta. – Se Tillæg B10.

Dalmanuta: Dette navn forekommer ikke andre steder, hverken i Bibelen eller i ikkebibelske kilder, men det er bevaret i Markus’ evangelium. Den nøjagtige beliggenhed er ukendt, men det ser ud til at have været i nærheden af den vestlige bred af Galilæas Sø, for området kaldes Magadan i Matthæus’ parallelberetning. (Se studienote til Mt 15:39). Dalmanuta kan have været et andet navn for Magadan.

sukkede dybt: Markus beskriver ofte hvad Jesus følte, og måske har han fået disse oplysninger fra Peter, der selv var en mand med stærke følelser. (Se “Introduktion til Markus”). Det udsagnsord der er brugt, kan indeholde tanken om et bedende suk, og det giver os et indblik i hvor meget Jesus følte med denne mand, ja, endda hvor meget det smerter ham at se hele menneskeheden lide. Et beslægtet udsagnsord finder vi i Ro 8:22, hvor der står at alle skabninger ‘sukker og stønner’.

sukkede han dybt: Markus beskriver ofte hvad Jesus følte, og hvordan han reagerede (Mr 3:5; 7:34; 9:36; 10:13-16, 21), og bruger her et udsagnsord der kun forekommer denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Denne forstærkede form af et beslægtet udsagnsord, der anvendes i Mr 7:34 (se studienote), udtrykker en stærk følelsesmæssig reaktion. Jesus’ dybe suk kan have afspejlet hans frustration over at farisæerne krævede et tegn samtidig med at de stædigt ignorerede de tydelige magtdemonstrationer de allerede havde set.

surdej: Eller “gær”. “Surdej” bruges ofte i Bibelen som et billede på synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. (Mt 16:6, 11, 12; 1Kt 5:6-8) Det at Jesus gentager ordet i dette vers, antyder at farisæernes “surdej” var anderledes end den “surdej” der stammede fra Herodes og tilhængerne af hans parti, herodianerne. Sidstnævnte gruppe var mere politisk end religiøs. Et eksempel på deres nationalistiske “surdej” var spørgsmålet om betaling af skat, som de to grupper stillede i deres forsøg på at fange Jesus i ord. – Mr 12:13-15.

Herodes’: I nogle gamle håndskrifter står der “herodianernes”. – Se Ordforklaring: “Herodes’ parti”.

kurve: Der kan være tale om små fletkurve med en tynd hank som man havde med på rejse. Man mener at de kunne rumme ca. 7,5 l. – Se studienoter til Mr 8:19, 20.

store kurve: Eller “proviantkurve”. Det græske ord sfyris ser her ud til at betegne en slags kurv der er større end dem der blev brugt ved en tidligere lejlighed da Jesus bespiste omkring 5.000. (Se studienote til Mr 6:43). Det samme græske ord bruges også om den “kurv” som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. – Se studienote til ApG 9:25.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mr 8:8, 19.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mr 6:43; 8:8, 20 og parallelberetningerne i Mt 14:20; 15:37; 16:9, 10), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste de 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. Det græske ord sfyris ser her ud til at betegne en slags kurv der er større end dem der blev brugt ved en tidligere lejlighed da Jesus bespiste omkring 5.000. (Se studienote til Mr 6:43). Det samme græske ord bruges også om den “kurv” som Paulus blev firet ned i gennem en åbning i Damaskus’ mur. – Se studienote til ApG 9:25.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mr 6:43; 8:8, 20 og parallelberetningerne i Mt 14:20; 15:37; 16:9, 10), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste de 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mr 8:8, 19.

en blind mand: Markus er den eneste evangelieskribent der fortæller at Jesus helbredte denne blinde mand. – Mr 8:22-26.

Cæsarea Filippi: En by som lå ved Jordanflodens udspring 350 m over havets overflade. Byen lå ca. 40 km N for Galilæas Sø og tæt ved foden af Hermonbjerget på den sydvestlige side. Det var tetrarken Filip, søn af Herodes den Store, der gav byen navnet Cæsarea til ære for den romerske kejser. For at man kunne skelne den fra havnebyen af samme navn, blev den kaldt Cæsarea Filippi, som betyder “Filips Cæsarea”. – Se Tillæg B10.

Cæsarea Filippi: Se studienote til Mt 16:13.

Johannes: Den danske gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Både her og i Mr 6:14, 24 bruges der på græsk et udtryk der kan oversættes med “en der døber”. I Mr 6:25; 8:28 og i Matthæus- og Lukasevangeliet anvendes en anden, men nært beslægtet betegnelse, nemlig navneordet Baptistes. Mr 6:24, 25 forekommer begge udtryk i grundteksten. – Se studienote til Mt 3:1.

Elias: Kommer af det hebraiske navn der betyder “min Gud er Jehova”.

Kristus: Peter identificerer Jesus som “Kristus” (græsk: ho Christos), en titel der svarer til “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, tydeligvis for at vise Jesus’ stilling som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

øverste præster: Det græske udtryk bliver oversat med “ypperstepræst” når det står i ental og henviser til den øverste præst der repræsenterede folket over for Gud. Her henviser flertalsformen til de førende mænd blandt præsterne, deriblandt tidligere ypperstepræster og muligvis overhovederne for de 24 præstelige delinger.

skriftlærde: Oprindeligt henviste ordet til afskrivere af Skrifterne, men på Jesus’ tid henviste det til de lovkyndige som underviste andre i Loven.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mr 11:27; 14:43, 53; 15:1; se studienote til Mt 16:21 og Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

skriftlærde: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Skriftlærd”.

snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.

Satan: Jesus identificerede ikke Peter som Satan Djævelen, men omtalte ham som en modstander, hvilket er betydningen af det hebraiske ord satan. Jesus antydede måske at Peter, ved det han gjorde i denne situation, havde ladet sig påvirke af Satan.

Forsvind om bag mig: Ifølge parallelberetningen i Mt 16:23 tilføjer Jesus ordene: “Du er en hindring for mig.” (Se studienote til Mt 18:7). Jesus gav altså Peter en kraftig irettesættelse. Jesus tillod intet at hindre ham i at gennemføre sin Fars vilje. Ordene kan også have mindet Peter om at han skulle huske sin plads, nemlig at han var en discipel der skulle støtte sin Herre.

Satan: Se studienote til Mt 16:23.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. På klassisk græsk henviste ordet stauros primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.

følge mig: Eller “følge efter mig”, som der står i nogle gamle håndskrifter.

lad ham sige nej til sig selv: Eller “lad ham opgive retten til at bestemme over sig selv”. Det beskriver en person der er villig til at fornægte sig selv fuldstændigt, eller frasige sig ejendomsretten til sig selv og overlade den til Gud. Det græske udtryk kan oversættes med “skal han sige nej til sig selv”, og det er meget passende, for det kan indebære at man må give afkald på personlige ønsker, ambitioner eller bekvemmeligheder. (2Kt 5:14, 15) Markus bruger det samme græske udtryk da han beskriver hvordan Peter nægter at kendes ved Jesus. – Mr 14:30, 31, 72.

torturpæl: Se studienote til Mt 16:24.

liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

livet: Eller “sjælen”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

utro: Eller “illoyale”. Hvis en der har indgået en pagt med Gud, er illoyal mod ham, er det som at begå ægteskabsbrud i åndelig forstand. Israelitterne gjorde sig skyldige i åndeligt ægteskabsbrud ved at praktisere falske religiøse skikke og derved overtræde Lovpagten. (Jer 3:8, 9; 5:7, 8; 9:2; 13:27; 23:10; Ho 7:4) Af tilsvarende grunde erklærede Jesus den generation af jøder der levede på hans tid, for utro og fordømte den. (Mt 12:39; 16:4) Hvis kristne der er med i den nye pagt, i dag besmitter sig med den nuværende verdensordning, begår de også åndeligt ægteskabsbrud. I udvidet forstand gælder det alle der har indviet sig til Jehova. – Jak 4:4.

Medieindhold

Mønt fremstillet for Herodes Antipas
Mønt fremstillet for Herodes Antipas

Billederne viser begge sider af en mønt lavet af en kobberlegering; mønten blev fremstillet omkring den tid da Jesus udførte sin tjeneste. Den blev lavet på Herodes Antipas’ befaling. Han var tetrark, eller lokalfyrste, i Galilæa og Peræa. Jesus var sandsynligvis på vej gennem Herodes’ område Peræa da farisæerne fortalte ham at Herodes ville slå ham ihjel. Jesus svarede ved at kalde Herodes for “den ræv”. (Se studienote til Lu 13:32). De fleste af Herodes’ undersåtter var jøder, så på mønterne var der billeder som ikke ville støde jøderne, for eksempel en palmegren (1) eller en krans (2).