Jeremias 5:1-31

5  Gå rundt i Jerusalems gader. Se jer godt omkring. Led på torvene,se om I kan finde en der gør det der er rigtigt,+en der ønsker at være trofast,for så vil jeg tilgive byen.   Selvom de siger: “Så sandt Jehova lever!”,så sværger de falsk.+   Jehova, er dine øjne ikke på udkig efter trofasthed?+ Du slog dem, men det gjorde ikke indtryk på dem.* Du tilintetgjorde dem, men de nægtede at tage imod retledning.+ De gjorde deres ansigter hårdere end sten,+og de nægtede at vende om.+   Men jeg sagde til mig selv: “Det må være dem der ikke bliver regnet for noget. De opfører sig tåbeligt, for de kender ikke Jehovas vej,deres Guds krav.   Jeg vil gå til de fremtrædende og tale med dem,for de må da kende Jehovas vej,deres Guds krav.+ Men de havde alle sammen brudt ågetog revet båndene over.”   Det er grunden til at en løve fra skoven angriber dem,en ulv fra ørkensletterne hærger dem,en leopard ligger på lur ved deres byer. Enhver der går ud af en by, bliver flået i stykker. For deres overtrædelser er mange;deres troløse handlinger er talrige.+   Hvordan kan jeg tilgive dig? Dine sønner har svigtet mig,og de sværger ved noget som ikke er Gud.+ Jeg gav dem det de havde brug for,men de blev ved med at begå ægteskabsbrud,og de flokkedes om en prostituerets hus.   De er som lystne, brunstige heste. De vrinsker efter en anden mands hustru.+   “Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab for det?” erklærer Jehova. “Skulle jeg ikke hævne mig på sådan en nation?”+ 10  “Drag op imod terrasserne i hendes vingård og ødelæg dem,men udslet dem ikke fuldstændigt.+ Fjern hendes spirende ranker,for de tilhører ikke Jehova. 11  For Israels hus og Judas hushar virkelig været forræderiske over for mig,” erklærer Jehova.+ 12  “De har fornægtet Jehova, og de siger:‘Han gør ikke noget.*+ Ingen ulykke rammer os;vi kommer hverken til at opleve sværd eller hungersnød.’+ 13  Profeterne taler tomme ord,og Guds ord er ikke i dem. Lad det ramme dem selv!” 14  Derfor siger Jehova, Hærstyrkers Gud: “Fordi de siger sådan,gør jeg mine ord til en ild i din mund.+ Dette folk er brændet,og ilden vil fortære dem.”+ 15  “Jeg sender en nation fra det fjerne imod jer, Israels hus,”+ erklærer Jehova. “Det er en nation der har eksisteret længe,en ældgammel nation,en nation hvis sprog du ikke kender,og hvis tale du ikke forstår.+ 16  Deres pilekogger er som en åben grav;de er alle sammen krigere. 17  De vil opsluge din høst og dit brød.+ De vil opsluge dine sønner og dine døtre. De vil opsluge dine får og geder og dit kvæg. De vil opsluge dine vinstokke og dine figentræer. De vil med sværd ødelægge de befæstede byer som du stoler på.” 18  “Men selv i de dage,” erklærer Jehova, “vil jeg ikke udslette jer fuldstændigt.+ 19  Og når de spørger: ‘Hvorfor har Jehova vores Gud gjort alt det mod os?’, skal du svare: ‘På samme måde som I svigtede mig for at tjene en fremmed gud i jeres land, vil I komme til at tjene fremmede i et land der ikke er jeres.’”+ 20  Meddel dette i Jakobs hus,og forkynd det i Juda: 21  “Hør, du tåbelige og ufornuftige folk*+ som har øjne men ikke kan se,+som har ører men ikke kan høre.+ 22  ‘Frygter* I mig ikke?’ erklærer Jehova. ‘Burde I ikke skælve foran mig? Det er mig der har sat sandet som grænse for havet,en varig bestemmelse det ikke kan overskride. Selvom bølgerne bruser, kan de ikke få overtaget;selvom de buldrer, kan de ikke overskride den.+ 23  Men dette folk har et stædigt og oprørsk hjerte;de har forladt min vej og går deres egne veje.+ 24  Og de siger ikke i deres hjerte: “Lad os nu frygte Jehova vores Gud,ham der giver regn til tiden,både efterårsregn og forårsregn,ham der sikrer os de uger der er bestemt til høsten.”+ 25  Jeres overtrædelser er skyld i at det ikke sker;jeres synder har forhindret jer i at få det gode.+ 26  For der er onde mennesker blandt mit folk. De ligger på lur, ligesom når fuglefængere kryber sammen. De opstiller en dødbringende fælde. Det er mennesker de fanger. 27  Som et bur fyldt med fugleer deres huse fulde af bedrag.+ Derfor er de blevet magtfulde og rige. 28  De er blevet fede og glinsende;de flyder over med ondskab. De undlader at tale den faderløses sag i retten+for selv at få fremgang,og de nægter den fattige en retfærdig dom.’”+ 29  “Skulle jeg ikke kræve dem til regnskab for det?” erklærer Jehova. “Skulle jeg ikke hævne mig på sådan en nation? 30  Der er sket noget chokerende og forfærdeligt i landet: 31  Profeterne profeterer løgn,+og præsterne bruger deres magt til at undertrykke andre. Og mit folk elsker det på den måde.+ Men hvad vil I gøre når enden kommer?”

Fodnoter

Bogst.: “de blev ikke svage”.
Eller muligvis: “Han findes ikke”.
Bogst.: “du tåbelige folk uden hjerte”.

Studienoter

Medieindhold