underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

undervise og forkynde: Se studienote til Mt 4:23.

omkringliggende byer: Henviser åbenbart til de jødiske byer i området (Galilæa).

Kristus: Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, øjensynligt for at vise Jesus’ stilling som Messias.

Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

Kristus: Denne titel stammer fra det græske ord Christos og svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. På Bibelens tid salvede man ceremonielt herskere med olie.

den der kommer: Dvs. Messias. – Sl 118:26; Mt 3:11; 21:9; 23:39.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

spedalske: Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Se: Se studienote til Mt 1:20.

Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. – Se studienote til Mt 3:1.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

det mål folk kæmper for at nå ... de som kæmper: Der bliver her brugt to beslægtede græske ord der henleder tanken på en kraftanstrengelse eller bestræbelse. Nogle bibeloversættere har opfattet dem som værende negative (som om man reagerer med eller lider under vold), men sammenhængen og den eneste anden forekomst af det græske udtryk i Bibelen, som vi finder i Lu 16:16, gør at man logisk må slutte at udtrykkene skal forstås positivt, at man “stræber efter noget med stor entusiasme; brændende søger efter”. Ordene beskriver tydeligvis de kraftanstrengelser eller bestræbelser som de der reagerer på Johannes Døbers forkyndelse gør sig, og giver dem udsigt til at få del i Guds rige.

Profeterne og Loven: Den omvendte rækkefølge af det almindeligt anvendte udtryk, “Loven og Profeterne” (Mt 5:17; 7:12; 22:40; Lu 16:16), forekommer kun denne ene gang. Udtrykket henviser tydeligvis til det samme (se studienote til Mt 5:17), selvom Skrifternes profetiske aspekt synes at blive betonet mere her. Men også Loven siges at have profeteret, og det understreger dens profetiske karakter.

Loven ... Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 7:12; 22:40; Lu 16:16.

Elias: Kommer af det hebraiske navn der betyder “min Gud er Jehova”.

slog ikke jer selv af sorg: En person ville gentagne gange slå hænderne mod brystet som tegn på stor sorg eller skyldfølelse og anger. – Esa 32:12; Na 2:7; Lu 23:48.

hverken spiser eller drikker: Dette hentyder tydeligvis til den asketiske måde Johannes levede på, som indbefattede faste såvel som at leve i overensstemmelse med kravene til nasiræere om at afholde sig fra alkoholiske drikke. – 4Mo 6:2-4; Mt 9:14, 15; Lu 1:15; 7:33.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.

visdommen ses tydeligt af resultaterne: Eller: “er retfærdiggjort af sine gerninger”. Her bliver visdommen personificeret og omtalt som om den kunne udføre nogle gerninger. I parallelberetningen i Lu 7:35 bliver visdommen (i grundteksten) omtalt som om den har “børn”. Visdommens resultater, eller børn – alt det Johannes Døber og Jesus har sagt og gjort – viser at alle beskyldninger man har rettet mod de to mænd, er falske. Jesus siger i realiteten: ‘Hvis I ser på vores retfærdige gerninger og adfærd, vil I forstå at anklagen er falsk.’

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

himlen: Her brugt i overført betydning om en meget ophøjet stilling.

Graven: Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. (Se Ordforklaring: “Graven”). Her brugt billedligt for at vise den fornedrelse der ville overgå Kapernaum.

dig: På græsk står stedordet “dig” i flertal.

det vil være lettere for: Se studienote til Lu 10:12.

for dig: På græsk står stedordet “dig” i ental og henviser tydeligvis til byen.

det vil være lettere: Jesus brugte tilsyneladende en slags hyperbel og mente sikkert ikke at det skulle tages bogstaveligt. (Se også andre malende hyperbler som Jesus brugte, for eksempel dem der er beskrevet i Mt 5:18; Lu 16:17; 21:33). Da Jesus sagde “at det ville være lettere for Sodoma end for den by at udholde dommens dag” (Mt 10:15; 11:22, 24; Lu 10:14), mente han ikke at indbyggerne i Sodoma ville være til stede den dag. (Se også Jud 7). Måske ønskede han ganske enkelt at understrege at de fleste mennesker i Korazin, Betsajda og Kapernaum var helt uimodtagelige for budskabet og derfor fortjente at blive straffet. (Lu 10:13-15) Det er værd at bemærke at det der skete med Sodoma, var blevet et stående udtryk og ofte blev nævnt i forbindelse med Guds vrede og dom. – 5Mo 29:23; Esa 1:9; Kl 4:6.

for små børn: Eller “nogle der er som børn”, dvs. nogle der har en ydmyg og lærevillig indstilling.

overbebyrdede: De mennesker Jesus indbød til at komme til ham, var “overbebyrdede” af bekymringer og hårdt arbejde. Deres tilbedelse af Jehova var blevet en tung byrde på grund af de menneskeskabte traditioner der var blevet føjet til Moseloven. (Mt 23:4) Selv sabbatten, en dag hvor det var meningen at man skulle få nye kræfter, var blevet en byrde. – 2Mo 23:12; Mr 2:23-28; Lu 6:1-11.

jeg vil give jer ny styrke: Det græske ord for “give ny styrke” kan både have at gøre med hvile (Mt 26:45; Mr 6:31) og med at blive befriet for hårdt slid så man kan komme til kræfter igen. (2Kt 7:13; Flm 7) Sammenhængen viser at når man tager Jesus’ “åg” (Mt 11:29) på sig, indebærer det tjeneste, ikke hvile. Det græske udsagnsord med Jesus som grundled indeholder den tanke at han vil give de trætte nye kræfter og ny energi så de vil få lyst til at tage hans lette og skånsomme åg på sig.

Tag mit åg på jer: Jesus brugte ordet “åg” billedligt om det at underordne sig myndighed og ledelse. Hvis det var et dobbeltåg han tænkte på, et som Gud havde lagt på ham, så indbød han sine disciple til at komme ind under åget sammen med ham, og han ville hjælpe dem med at bære det. I så fald kunne udtrykket gengives: “Kom ind under mit åg sammen med mig.” Hvis åget er et som Jesus selv lægger på andre, er der tale om at underordne sig Kristus’ myndighed og ledelse som en discipel af ham. – Se Ordforklaring: “Åg”.

mild: Se studienote til Mt 5:5.

ydmyg: Det græske ord der her er oversat med “ydmyg”, leder tanken hen på det at sætte sig selv lavt og være beskeden. Vores symbolske hjertetilstand kommer til udtryk i vores holdning eller indstilling til Gud og andre mennesker.

ny styrke: Eller “ny styrke for jeres sjæle”. Se Ordforklaring: “Sjæl”.

milde: Med denne egenskab beskrives de mennesker der villigt underordner sig Guds vilje og ledelse og ikke forsøger at dominere andre. Det græske ord sigter ikke til at en person er svag eller kujonagtig. I Septuaginta bruges det græske ord som gengivelse af et hebraisk ord der kan oversættes med “ydmyg”. Det bruges om Moses (4Mo 12:3), om mennesker der er lærevillige (Sl 25:9), om dem der kommer til at eje jorden (Sl 37:11), og om Messias (Zak 9:9; Mt 21:5). Jesus omtalte sig selv som mild og ydmyg. – Mt 11:29.