Ifølge Matthæus 11:1-30

11  Efter at Jesus havde givet sine 12 disciple instruktioner, tog han afsted for at undervise og forkynde i de omkringliggende byer.+  Men Johannes, som i fængslet+ havde hørt om det Kristus udrettede, sendte sine disciple+  for at spørge ham: “Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?”+  Som svar sagde Jesus til dem: “Gå hen og fortæl Johannes hvad I hører og ser:+  Blinde ser,+ halte går omkring, spedalske+ bliver helbredt, døve hører, døde bliver oprejst, og fattige får den gode nyhed fortalt.+  Lykkelig er den der ikke tager anstød* på grund af mig.”+  Da de var gået, begyndte Jesus at tale til de mange mennesker om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen for at se?+ Et siv der bevæger sig i vinden?+  Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske klædt i fint* tøj? Jamen, dem der går i fint tøj, finder man jo i kongepaladser.  Hvorfor gik I så derud? For at se en profet? Ja, og jeg siger jer, meget mere end en profet.+ 10  Det er om ham der står skrevet: ‘Se, jeg sender mit sendebud* foran dig,* og han vil bane vejen for dig!’+ 11  Jeg siger jer, blandt dem der er født af kvinder, er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber, men en af de mindre i himlenes rige er større end ham.+ 12  Siden Johannes Døbers dage har himlenes rige været det mål folk kæmper for at nå, og de som kæmper, når det.+ 13  Både Profeterne og Loven har nemlig profeteret frem til Johannes,+ 14  og uanset om I vil acceptere det eller ej, er han ‘Elias som skulle komme’.+ 15  Lad den der har ører, høre efter.+ 16  Hvad skal jeg sammenligne denne generation med?+ Den er som børn der sidder på torvene og råber til deres legekammerater: 17  ‘Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke. Vi sang sørgesange, men I slog ikke jer selv af sorg.’ 18  Og her kom Johannes, som hverken spiser eller drikker,+ men folk siger: ‘Han er dæmonbesat.’ 19  Så kom Menneskesønnen, og han både spiser og drikker,+ men folk siger: ‘Se! En ædedolk og drukkenbolt der er ven med skatteopkrævere og syndere.’+ Dog, visdommen ses tydeligt af resultaterne.”*+ 20  Så begyndte han at kritisere de byer hvor de fleste af hans mirakler* havde fundet sted, for indbyggerne havde ikke angret:+ 21  “Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mirakler* der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, ville de for længst have angret og klædt sig i sæk og aske.+ 22  Men jeg siger jer at det vil være lettere for Tyrus og Sidon+ end for jer at udholde dommens dag.+ 23  Og du, Kapernaum,+ skal du måske ophøjes til himlen? Ned i Graven skal du komme;+ for hvis de mirakler* som er sket i dig, var sket i Sodoma, ville den have bestået indtil i dag. 24  Men jeg siger dig at det vil være lettere for Sodomas land end for dig at udholde dommens dag.”+ 25  På det tidspunkt sagde Jesus også: “Jeg lovpriser dig offentligt, Far, himlens og jordens Herre, for du har skjult dette for kloge og intellektuelle og gjort det kendt* for små børn.+ 26  Ja, Far, for det er sådan du ville have det. 27  Alt har min Far overgivet til mig,+ og ingen ved fuldt ud hvem Sønnen er, undtagen Faren.+ Og der er heller ingen der fuldt ud ved hvem Faren er, undtagen Sønnen og enhver som Sønnen er villig til at åbenbare ham for.+ 28  Kom til mig, alle I som slider og slæber* og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. 29  Tag mit åg på jer og lær af mig,* for jeg er mild+ og ydmyg,+ og så vil I få ny styrke. 30  For mit åg er skånsomt,* og min byrde er let.”

Fodnoter

Bogst.: “snubler”.
Bogst.: “blødt”. Eller “luksuriøst”.
Bogst.: “foran dit ansigt”.
Eller “min engel”.
Eller “er retfærdiggjort af sine gerninger”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Bogst.: “åbenbaret det”.
Eller “kæmper hårdt”. Eller muligvis: “er trætte; udmattede”.
Eller “bliv mine disciple (elever)”.
Eller “let at bære; behageligt”.

Studienoter

underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

undervise og forkynde: Se studienote til Mt 4:23.

omkringliggende byer: Henviser åbenbart til de jødiske byer i området (Galilæa).

Kristus: Denne titel stammer fra det græske ord Christos og svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. På Bibelens tid salvede man ceremonielt herskere med olie.

Kristus: Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, øjensynligt for at vise Jesus’ stilling som Messias.

Kristus: På græsk står den bestemte artikel foran titlen “Kristus”, der betyder “den salvede”. Det er med til at identificere Jesus som den lovede Messias, den der var blevet salvet i en særlig forstand. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

den der kommer: Dvs. Messias. – Sl 118:26; Mt 3:11; 21:9; 23:39.

spedalsk: Spedalskhed var en alvorlig hudsygdom. Når Bibelen omtaler “spedalskhed”, er der ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. – 3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”.

spedalske: Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

Jeg siger jer: Eller “Jeg siger jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. – Se studienote til Mt 3:1.

det mål folk kæmper for at nå ... de som kæmper: Der bliver her brugt to beslægtede græske ord der henleder tanken på en kraftanstrengelse eller bestræbelse. Nogle bibeloversættere har opfattet dem som værende negative (som om man reagerer med eller lider under vold), men sammenhængen og den eneste anden forekomst af det græske udtryk i Bibelen, som vi finder i Lu 16:16, gør at man logisk må slutte at udtrykkene skal forstås positivt, at man “stræber efter noget med stor entusiasme; brændende søger efter”. Ordene beskriver tydeligvis de kraftanstrengelser eller bestræbelser som de der reagerer på Johannes Døbers forkyndelse gør sig, og giver dem udsigt til at få del i Guds rige.

Loven ... Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 7:12; 22:40; Lu 16:16.

Profeterne og Loven: Den omvendte rækkefølge af det almindeligt anvendte udtryk, “Loven og Profeterne” (Mt 5:17; 7:12; 22:40; Lu 16:16), forekommer kun denne ene gang. Udtrykket henviser tydeligvis til det samme (se studienote til Mt 5:17), selvom Skrifternes profetiske aspekt synes at blive betonet mere her. Men også Loven siges at have profeteret, og det understreger dens profetiske karakter.

Elias: Kommer af det hebraiske navn der betyder “min Gud er Jehova”.

slog ikke jer selv af sorg: En person ville gentagne gange slå hænderne mod brystet som tegn på stor sorg eller skyldfølelse og anger. – Esa 32:12; Na 2:7; Lu 23:48.

hverken spiser eller drikker: Dette hentyder tydeligvis til den asketiske måde Johannes levede på, som indbefattede faste såvel som at leve i overensstemmelse med kravene til nasiræere om at afholde sig fra alkoholiske drikke. – 4Mo 6:2-4; Mt 9:14, 15; Lu 1:15; 7:33.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.

visdommen ses tydeligt af resultaterne: Eller: “er retfærdiggjort af sine gerninger”. Her bliver visdommen personificeret og omtalt som om den kunne udføre nogle gerninger. I parallelberetningen i Lu 7:35 bliver visdommen (i grundteksten) omtalt som om den har “børn”. Visdommens resultater, eller børn – alt det Johannes Døber og Jesus har sagt og gjort – viser at alle beskyldninger man har rettet mod de to mænd, er falske. Jesus siger i realiteten: ‘Hvis I ser på vores retfærdige gerninger og adfærd, vil I forstå at anklagen er falsk.’

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

himlen: Her brugt i overført betydning om en meget ophøjet stilling.

Graven: Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. (Se Ordforklaring: “Graven”). Her brugt billedligt for at vise den fornedrelse der ville overgå Kapernaum.

det vil være lettere: Jesus brugte tilsyneladende en slags hyperbel og mente sikkert ikke at det skulle tages bogstaveligt. (Se også andre malende hyperbler som Jesus brugte, for eksempel dem der er beskrevet i Mt 5:18; Lu 16:17; 21:33). Da Jesus sagde “at det ville være lettere for Sodoma end for den by at udholde dommens dag” (Mt 10:15; 11:22, 24; Lu 10:14), mente han ikke at indbyggerne i Sodoma ville være til stede den dag. (Se også Jud 7). Måske ønskede han ganske enkelt at understrege at de fleste mennesker i Korazin, Betsajda og Kapernaum var helt uimodtagelige for budskabet og derfor fortjente at blive straffet. (Lu 10:13-15) Det er værd at bemærke at det der skete med Sodoma, var blevet et stående udtryk og ofte blev nævnt i forbindelse med Guds vrede og dom. – 5Mo 29:23; Esa 1:9; Kl 4:6.

dig: På græsk står stedordet “dig” i flertal.

det vil være lettere for: Se studienote til Lu 10:12.

for dig: På græsk står stedordet “dig” i ental og henviser tydeligvis til byen.

for små børn: Eller “nogle der er som børn”, dvs. nogle der har en ydmyg og lærevillig indstilling.

overbebyrdede: De mennesker Jesus indbød til at komme til ham, var “overbebyrdede” af bekymringer og hårdt arbejde. Deres tilbedelse af Jehova var blevet en tung byrde på grund af de menneskeskabte traditioner der var blevet føjet til Moseloven. (Mt 23:4) Selv sabbatten, en dag hvor det var meningen at man skulle få nye kræfter, var blevet en byrde. – 2Mo 23:12; Mr 2:23-28; Lu 6:1-11.

jeg vil give jer ny styrke: Det græske ord for “give ny styrke” kan både have at gøre med hvile (Mt 26:45; Mr 6:31) og med at blive befriet for hårdt slid så man kan komme til kræfter igen. (2Kt 7:13; Flm 7) Sammenhængen viser at når man tager Jesus’ “åg” (Mt 11:29) på sig, indebærer det tjeneste, ikke hvile. Det græske udsagnsord med Jesus som grundled indeholder den tanke at han vil give de trætte nye kræfter og ny energi så de vil få lyst til at tage hans lette og skånsomme åg på sig.

milde: Med denne egenskab beskrives de mennesker der villigt underordner sig Guds vilje og ledelse og ikke forsøger at dominere andre. Det græske ord sigter ikke til at en person er svag eller kujonagtig. I Septuaginta bruges det græske ord som gengivelse af et hebraisk ord der kan oversættes med “ydmyg”. Det bruges om Moses (4Mo 12:3), om mennesker der er lærevillige (Sl 25:9), om dem der kommer til at eje jorden (Sl 37:11), og om Messias (Zak 9:9; Mt 21:5). Jesus omtalte sig selv som mild og ydmyg. – Mt 11:29.

Tag mit åg på jer: Jesus brugte ordet “åg” billedligt om det at underordne sig myndighed og ledelse. Hvis det var et dobbeltåg han tænkte på, et som Gud havde lagt på ham, så indbød han sine disciple til at komme ind under åget sammen med ham, og han ville hjælpe dem med at bære det. I så fald kunne udtrykket gengives: “Kom ind under mit åg sammen med mig.” Hvis åget er et som Jesus selv lægger på andre, er der tale om at underordne sig Kristus’ myndighed og ledelse som en discipel af ham. – Se Ordforklaring: “Åg”.

mild: Se studienote til Mt 5:5.

ydmyg: Det græske ord der her er oversat med “ydmyg”, leder tanken hen på det at sætte sig selv lavt og være beskeden. Vores symbolske hjertetilstand kommer til udtryk i vores holdning eller indstilling til Gud og andre mennesker.

ny styrke: Eller “ny styrke for jeres sjæle”. Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Medieindhold

Kongelige paladser
Kongelige paladser

Da Jesus omtalte dem der boede i “kongelige paladser” (Lu 7:25) eller “kongepaladser” (Mt 11:8), kan det have fået tilhørerne til at tænke på de mange luksuriøse pladser Herodes den Store havde bygget. På fotografiet kan man se resterne af en lille del af et vinterpalads han byggede i Jeriko. I denne bygning var der en modtagelseshal der målte 29x19 m med søjlegang og gårdspladser som havde søjlegange og var omgivet af mange værelser, og der var også et badehus med opvarmnings- og nedkølningsanlæg. Til paladset hørte en have i flere niveauer. Paladset kan have været brændt ned under et oprør der fandt sted nogle få årtier inden Johannes Døber begyndte sin tjeneste, og det blev genopbygget af Herodes’ søn, Arkelaos.

Benfløjte
Benfløjte

Fløjter på Bibelens tid kunne blandt andet være lavet af sivrør, knogler eller elfenben. Fløjten var et af de mest populære musikinstrumenter og blev anvendt til glædelige begivenheder som fester og bryllupper. (1Kg 1:40; Esa 5:12; 30:29) Børn der legede på torvene, spillede også på fløjte. Der blev også spillet på fløjte ved sørgelige begivenheder. Professionelle grædekoner fulgtes ofte med fløjtespillere der spillede sørgemusik. På billedet ses et stykke af en fløjte der blev fundet i Jerusalem i et lag af murbrokker og dateres til da templet blev ødelagt af romerne. Den er ca. 15 cm lang og sandsynligvis lavet af en knogle fra forbenet på en ko.

Torvet
Torvet

Et torv eller en markedsplads kunne ligge ved en vej, som den der vises her. Ofte lagde sælgerne så mange varer ud på gaden at de var i vejen for trafikken. De lokale folk kunne her købe ting til husholdningen, for eksempel friske madvarer, men også lertøj og dyre genstande af glas. Fordi man ikke havde mulighed for at opbevare maden køligt, måtte folk købe ind på torvet hver dag. Når de kom, kunne de høre nyheder fra rejsende købmænd og andre besøgende, børnene kunne lege, og de arbejdsløse kunne vente på at nogen ville hyre dem. Jesus helbredte syge, og Paulus forkyndte på et torv. (ApG 17:17) De stolte skriftlærde og farisæere elskede at man lagde mærke til dem og hilste på dem på disse offentlige steder.

Korazin og Betsajda
Korazin og Betsajda

Byerne Korazin og Betsajda lå nær Kapernaum, hvor Jesus havde base i forbindelse med sin to år lange tjeneste i Galilæa. De jødiske indbyggere i de to byer så Jesus udføre mirakler som ville have fået de afgudsdyrkende indbyggere i Tyrus og Sidon til at angre. For eksempel var det ved Betsajda Jesus sørgede for mad til mere end 5.000 og senere helbredte en blind mand. – Mt 14:13-21; Mr 8:22; Lu 9:10-17.

Kapernaum, Korazin og Betsajda
Kapernaum, Korazin og Betsajda

Panoramabilledet i videoen er taget fra udsigtspunktet Ofir, i nærheden af den nordøstlige bred af Galilæas Sø. Korazin (2) lå kun 3 km fra det sted hvor man mener at fortidens Kapernaum (1) var placeret. Jesus havde tilsyneladende base i Kapernaum under sin omfattende forkyndervirksomhed i Galilæa der varede i mere end to år. Apostlene Peter og Andreas boede i Kapernaum, og Matthæus’ skattekontor lå der eller tæt ved. (Mr 1:21, 29; 2:1, 13, 14; 3:16; Lu 4:31, 38) Peter og Andreas, og også Filip, var oprindelig fra den nærliggende by Betsajda (3). (Joh 1:44) Jesus udførte mange mirakler i eller i nærheden af disse tre byer. – Se Tillæg A7-D, Kort 3B og A7-E, Kort 4.

Åg
Åg

Åget kunne være en stang eller ramme af træ der var tilpasset en persons skuldre, og som man brugte til at bære to byrder der blev hængt op i hver sin ende af åget. Det kunne også være en stang eller ramme af træ der blev anbragt på nakken af to trækdyr som skulle trække noget tungt.