sin egen by: Dvs. Kapernaum, det sted Jesus boede og brugte som base. (Mt 4:13; Mr 2:1) Byen lå ikke langt fra Nazaret, hvor han var vokset op; fra Kana, hvor han forvandlede vand til vin; fra Nain, hvor han oprejste en enkes søn; og fra det sted nær Betsajda, hvor han på mirakuløs vis sørgede for mad til omkring 5.000 mænd og gav en blind mand synet igen.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Her: Eller “Se, her”. Se studienote til Mt 1:20.

så deres tro: Stedordet, “deres”, står i flertal, og det viser at Jesus havde lagt mærke til hvor stor tro hele gruppen havde, og ikke kun hvor stor tro den lamme mand havde.

barn: Jesus’ brug af dette udtryk viste hans varme følelser. – 2Ti 1:2; Tit 1:4; Flm 10.

Hvad er ... lettest: Det ville være let nok for en at sige at han var i stand til at tilgive synder, for det krævede ikke noget synligt bevis der støttede en sådan påstand. Men at sige Rejs dig op og gå krævede et mirakel der ville gøre det tydeligt for enhver at Jesus også havde myndighed til at tilgive synder. Denne beretning og Esa 33:24 viser at der er en sammenhæng mellem sygdom og vores syndige tilstand.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

at tilgive synder ...: De tre prikker antyder at Jesus stoppede op midt i en sætning og derefter på magtfuld vis og for øjnene af alle beviste det han havde sagt, ved at helbrede manden.

Matthæus: Det græske navn der gengives med Matthæus, er sandsynligvis en forkortet form af det hebraiske navn “Mattitja” (1Kr 15:18), som betyder “Jehovas gave”.

Matthæus: Også kendt som Levi. – Lu 5:27.

Følg mig: Det græske udsagnsord der anvendes i denne opfordring, har grundbetydningen “at gå bagved, følge efter”, men her betyder det “at følge nogen som en discipel”.

Matthæus: Se studienoter til Mt Titel og 10:3.

skattekontoret: Eller “toldboden”. Der kan være tale om en lille bygning eller en bod hvor skatteopkræverne sad og indkrævede skatter på eksport, import og varer som købmænd fragtede gennem et land. Matthæus’ skattekontor lå i eller i nærheden af Kapernaum.

Følg mig: Se studienote til Mr 2:14.

spiste: Eller “lå til bords”. At ligge til bords sammen med nogen var et udtryk for at man havde et nært fællesskab. Jøder på den tid ville normalt ikke ligge til bords med ikkejøder.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

spiste: Se studienote til Mr 2:15.

skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.

syndere: Ifølge Bibelen er alle mennesker syndere. (Ro 3:23; 5:12) Derfor bliver dette udtryk tydeligvis brugt mere specifikt om dem der havde ry for at leve et syndigt liv, måske i moralsk eller kriminel henseende. (Lu 7:37-39; 19:7, 8) De jødiske religiøse ledere anvendte også dette udtryk om jøder eller ikkejøder der ikke kendte Loven, eller som ikke overholdt de rabbinske overleveringer.

barmhjertighed, ikke slagtoffer: Jesus henviser to gange til disse ord fra Ho 6:6 (her og i Mt 12:7). Matthæus, en foragtet skatteopkræver der blev en nær ven af Jesus, er den eneste evangelieskribent der nævner dette citat såvel som illustrationen med den ubarmhjertige træl. (Mt 18:21-25) Hans evangelium fremhæver at Jesus flere gange understregede at der ud over ofre også kræves barmhjertighed.

faster: Dvs. afholder sig fra at spise i en periode. (Se Ordforklaring). Jesus befalede aldrig sine disciple at faste, men han påbød dem heller ikke at undgå denne praksis. Under Moseloven ydmygede oprigtige jøder sig for Jehova og viste at de søgte hans hjælp, eller at de angrede deres synder, ved at faste. – 1Sa 7:6; 2Kr 20:3.

plejer at faste: Se studienote til Mt 6:16.

Brudgommens venner: Bogst.: “Brudekammerets sønner”, et idiom der beskriver bryllupsgæsterne, men især brudgommens venner.

vin på ... skindsække: På Bibelens tid var det almindeligt at opbevare vin i beholdere af dyreskind. (1Sa 16:20) Læderflasker blev lavet af hele huder af husdyr såsom får eller geder. Gamle skindsække blev med tiden hårde og mistede deres elasticitet. Nye skindsække var på den anden side mere smidige og kunne modstå det tryk der udvikledes som følge af vinens fortsatte gæring. – Se Ordforklaring: “Skindsæk”.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

en forstander for synagogen: I parallelberetningerne i Markus- og Lukasevangeliet får vi at vide at denne forstander (græsk: archon, der også kan oversættes med “hersker”, “leder”) hed Jairus. – Mr 5:22; Lu 8:41.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. – Se studienote til Mt 8:2.

konstante blødninger: Sikkert en kronisk menstruationsblødning. Ifølge Moseloven var kvinden ceremonielt uren på grund af denne tilstand, og hun måtte derfor ikke røre andre. – 3Mo 15:19-27.

datter: Det eneste nedskrevne eksempel på at Jesus direkte tiltaler en kvinde som “datter”, måske på grund af den vanskelige situation og fordi hun trådte “skælvende” frem. (Lu 8:47) Ordet blev brugt som en kærlig tiltaleform og siger ikke noget om kvindens alder. Jesus understreger på denne måde sin inderlige medfølelse med hende.

Davids søn: Angiver at Jesus er arvingen til pagten om Riget, som skal opfyldes af en i Davids slægtslinje.

David, kongen: Der er nævnt adskillige konger i slægtsregistret, men David er den eneste der bliver benævnt med titlen ‘konge’. Israels kongedømme blev omtalt som “Davids hus”. (1Kg 12:19, 20) Ved at kalde Jesus for “Davids søn” i vers 1 fremhæver Matthæus Riget og viser at Jesus er arvingen til det kongedømme der var givet løfte om i Davidspagten. – 2Sa 7:11-16.

Davids Søn: Ved at kalde Jesus “Davids Søn” viser disse mænd at de tror på at Jesus er arving til Davids trone og dermed den lovede Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6.

underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

underviste ... forkyndte: Se studienote til Mt 4:23.

den gode nyhed: Se studienote til Mt 4:23.

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

mishandlede: Det græske ord betød egentlig “flået” eller “huden revet af”, og det gav et billede af får der havde fået huden flænset af vilde dyr eller revet sig på tornebuske og skarpe sten når de gik omkring. Med tiden blev udtrykket brugt billedligt i betydningen “vanrøgtet, mishandlet, såret”.

hjælpeløse: Bogst.: “kastet omkring”. Det man ser for sig, er får der er kastet omkuld, hjælpeløse og udmattede, og det leder tanken hen på folkeskaren der var modløs, forsømt og hjælpeløs.