Johannes: Den danske gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

Judæas ørken: De øde og næsten ubeboede østlige udløbere af de judæiske bjerge der skråner ned mod den vestlige bred af Jordanfloden og Det Døde Hav – et fald på omkring 1.200 m. Johannes begyndte sin tjeneste i dette ørkenområde N for Det Døde Hav.

angre: Det græske ord der er brugt her, kan gengives “at skifte holdning”, tilkendegive en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng vedrører det at “angre” en persons forhold til Gud. – Se studienoter til Mt 3:8, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

rige: Det er første gang det græske ord basileia anvendes. Det betegner et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. Af de 162 forekomster af det græske ord i De Kristne Græske Skrifter er de 55 i Matthæus’ beretning, og de fleste sigter til Guds himmelske styre. Matthæus bruger dette ord så ofte at hans evangelium kunne kaldes Evangeliet om Riget. – Se Ordforklaring: “Guds rige”.

himlenes rige: Dette udtryk findes omkring 30 gange og kun i Matthæus’ evangelium. I Markus- og Lukasevangeliet bruges udtrykket “Guds rige” parallelt med dette, og det viser at “Guds rige” har sit regeringssæde i de åndelige himle og hersker derfra. – Mt 21:43; Mr 1:15; Lu 4:43; Da 2:44; 2Ti 4:18.

er kommet nær: Betyder her at den fremtidige hersker i det himmelske rige snart ville træde frem.

Jehovas: I dette citat fra Esa 40:3 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C). Matthæus anvender denne profeti for at vise hvad Johannes Døber gjorde for at rydde vejen for Jesus. I Johannesevangeliet anvender Johannes Døber denne profeti om sig selv. – Joh 1:23.

Gør hans veje lige: Kan hentyde til den praksis fortidens herskere havde – at lade mænd rydde vejen foran den kongelige vogn ved at fjerne store sten og endda bygge dæmninger og udjævne bakker.

klæder af kamelhår: Johannes’ klæder af vævet kamelhår og hans læderbælte minder om den måde profeten Elias gik klædt på. – 2Kg 1:8; Joh 1:21.

græshopper: Ifølge Loven var disse proteinrige insekter rene og måtte spises. – 3Mo 11:21, 22.

vild honning: Dvs. honning fra naturlige bikuber fundet i ørkenen, ikke fra bikuber opstillet af mennesker. For folk der boede i ørkenen, var det ikke usædvanligt at spise græshopper og vild honning.

døbte: Eller “dyppede; nedsænkede”. – Se studienote til Mt 3:11.

bekendte åbent deres synder: Sigter til mennesker som offentligt indrømmede eller åbent erkendte deres synder mod Lovpagten.

farisæerne: Se Ordforklaring.

saddukæerne: Se Ordforklaring.

Giftslangeyngel: Kaldes sådan fordi deres ondskab og den dødbringende åndelige skade de var skyld i, var som gift for uskyldige mennesker.

Vis ... i handling at I har angret: Hentyder til at de der lyttede til Johannes, i handling og gennem andre synlige tegn skulle vise at de angrede eller ændrede mening. – Lu 3:8; ApG 26:20; se studienoter til Mt 3:2, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

døber jer: Eller “nedsænker jer”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Andre bibelvers viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Ved en lejlighed døbte Johannes et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord er brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

angrer: Bogst.: “at skifte holdning”. – Se studienoter til Mt 3:2, 8 og Ordforklaring.

stærkere: Sigter til det “at have større myndighed”.

sandaler: At tage en andens sandaler af og bære dem eller at løse remmen på en andens sandal (Mr 1:7; Lu 3:16; Joh 1:27) blev betragtet som mindreværdigt og blev som regel udført af en træl.

døbe ... med hellig ånd og med ild: Sigter til det at salve med hellig ånd og tilintetgøre med ild. Dåben med hellig ånd begyndte på pinsedagen i år 33 e.v.t. Dåben med ild indtraf i år 70 e.v.t. da de romerske hære ødelagde Jerusalem og nedbrændte templet.

kasteskovl: Sandsynligvis lavet af træ og brugt til at kaste det tærskede korn op i luften så vinden kunne blæse strået og avnerne bort.

avnerne: De tynde beskyttelsesblade der sidder omkring kernen på kornsorter som hvede og byg. Avnerne blev ofte samlet og brændt for at de ikke skulle blæse ind i det rensede korn og forurene det. Johannes brugte rensningsprocessen til at skildre hvordan Messias ville skille den symbolske hvede fra avnerne.

ild der ikke kan slukkes: Viser at den fuldstændige afslutning på det jødiske system var nær.

gør alt det Gud har bestemt: Eller “gennemfører alt hvad der er retfærdigt”. Jesus blev ikke døbt som symbol på at han havde angret, for han var syndfri og havde fulgt Guds retfærdige love til fuldkommenhed. Hans dåb var heller ikke et symbol på indvielse, for han var allerede medlem af en indviet nation. Hans dåb var et symbol på at han personligt fremstillede sig for at gøre Jehovas retfærdige vilje i forbindelse med sin rolle som Messias, der indbefattede at han gav sit liv som en løsesum. Jesus handlede i harmoni med det der var profeteret om ham i Sl 40:7, 8, og som forklares i He 10:5-9.

og: Eller “og se”. Se studienote til Mt 1:20.

himlene: Kan henvise til de fysiske himle, altså den himmel vi kan se, eller til de åndelige himle.

himlene åbnede sig: Gud sørgede åbenbart for at Jesus kunne opfatte og forstå himmelske anliggender, som kan indbefatte at han nu huskede sin førmenneskelige tilværelse i himlen.

som en due: Duer blev brugt til hellige formål og havde også en symbolsk betydning. De blev bragt som ofre. (Mr 11:15; Joh 2:14-16) De symboliserede uskyld og renhed. (Mt 10:16) Noa sendte en due ud, og den havde et olivenblad med da den kom tilbage til arken, hvilket viste at vandet havde trukket sig tilbage (1Mo 8:11), og at der snart ville komme hvile og fred (1Mo 5:29). Ved Jesus’ dåb brugte Jehova også en due for at henlede opmærksomheden på den plads Jesus har som Messias, Guds rene og syndfri Søn, der ville ofre sit liv for mennesker og danne grundlaget for en periode med hvile og fred under hans styre som Konge. Da Guds ånd, eller virksomme kraft, dalede ned over Jesus ved hans dåb, kan det have lignet en due der basker med vingerne når den nærmer sig sin gren.

Og: Eller “Se!” Se studienote til Mt 1:20.

en stemme fra himlene: Den første af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mt 17:5; Joh 12:28.

Det er min Søn: Som åndeskabning var Jesus Guds Søn. (Joh 3:16) Da Jesus blev født som menneske, var han en “søn af Gud”, ligesom den fuldkomne Adam havde været. (Lu 1:35; 3:38) Det vil være rimeligt at slutte at Guds ord her var mere end blot en udtalelse angående Jesus’ identitet. Med denne erklæring efterfulgt af udgydelsen af hellig ånd viste Gud tydeligt at mennesket Jesus var avlet af Guds ånd, “født igen” som hans Søn, med håbet om at vende tilbage til livet i himlen og salvet med ånd til at blive Guds udnævnte Konge og Ypperstepræst. – Joh 3:3-6; 6:51; se også Lu 1:31-33; He 2:17; 5:1, 4-10; 7:1-3.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med; den der giver mig stor glæde”. Det samme udtryk er brugt i Mt 12:18, som er et citat fra Esa 42:1 om den lovede Messias, eller Kristus. Udgydelsen af den hellige ånd og Guds udtalelse om sin Søn var en tydelig identifikation af Jesus som den lovede Messias. – Se studienote til Mt 12:18.