Ifølge Matthæus 3:1-17

3  Senere kom Johannes+ Døber og forkyndte+ i Judæas ørken.  Han sagde: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.”+  Det er ham profeten+ Esajas+ talte om da han sagde: “En stemme råber i ørkenen: ‘Ryd Jehovas vej! Gør hans veje lige!’”+  Johannes gik med klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet.+ Han levede af græshopper+ og vild honning.+  Folk fra Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen gik nu ud til ham,+  og han døbte dem i Jordanfloden,+ og de bekendte åbent deres synder.  Da han så at mange af farisæerne+ og saddukæerne+ var kommet til stedet hvor han døbte, sagde han til dem: “Giftslangeyngel,+ hvem har fortalt jer at I kan flygte fra den kommende vrede?+  Vis derfor i handling* at I har angret.  Tro ikke at I kan sige til jer selv: ‘Vi er Abrahams børn.’+ For jeg siger jer at Gud er i stand til at gøre disse sten til Abrahams børn. 10  Øksen ligger allerede ved foden af træerne. De træer som ikke giver god frugt, vil altså blive fældet og kastet i ilden.+ 11  Jeg døber jer med vand fordi I angrer,+ men den der kommer efter mig,+ er stærkere end mig, og jeg er ikke engang god nok til at tage hans sandaler af.+ Han vil døbe jer med hellig ånd+ og med ild.+ 12  Han har sin kasteskovl i hånden, og han vil rydde sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i laden, men avnerne vil han brænde med en ild+ der ikke kan slukkes.” 13  Så kom Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordanfloden for at blive døbt af ham.+ 14  Men Johannes protesterede og sagde: “Det er mig der har brug for at blive døbt af dig, og så kommer du til mig!” 15  Jesus svarede ham: “Gør det alligevel, for det er passende at vi på den måde gør alt det Gud har bestemt.”* Derfor gjorde Johannes som Jesus sagde. 16  Straks efter at Jesus var blevet døbt, kom han op af vandet, og himlene åbnede sig,+ og han* så Guds ånd dale ned som en due og komme over ham.+ 17  Og en stemme fra himlene+ sagde: “Det er min Søn,+ som jeg elsker og har godkendt.”+

Fodnoter

Bogst.: “Frembring derfor frugter som stemmer med”.
Eller “gennemfører alt hvad der er retfærdigt”.
Henviser muligvis til Johannes.

Studienoter

Johannes: Den danske gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”.

Døber: Eller “Nedsænkeren; Dypperen”. Øjensynligt brugt som en form for tilnavn der indikerer at dåb ved nedsænkning i vand var karakteristisk for Johannes. Den jødiske historiker Flavius Josefus omtalte ham som “Johannes med tilnavnet Døberen”.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

Judæas ørken: De øde og næsten ubeboede østlige udløbere af de judæiske bjerge der skråner ned mod den vestlige bred af Jordanfloden og Det Døde Hav – et fald på omkring 1.200 m. Johannes begyndte sin tjeneste i dette ørkenområde N for Det Døde Hav.

Vis ... i handling at I har angret: Hentyder til at de der lyttede til Johannes, i handling og gennem andre synlige tegn skulle vise at de angrede eller ændrede mening. – Lu 3:8; ApG 26:20; se studienoter til Mt 3:2, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

angrer: Bogst.: “at skifte holdning”. – Se studienoter til Mt 3:2, 8 og Ordforklaring.

angre: Det græske ord der er brugt her, kan gengives “at skifte holdning”, tilkendegive en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng vedrører det at “angre” en persons forhold til Gud. – Se studienoter til Mt 3:8, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

rige: Det er første gang det græske ord basileia anvendes. Det betegner et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. Af de 162 forekomster af det græske ord i De Kristne Græske Skrifter er de 55 i Matthæus’ beretning, og de fleste sigter til Guds himmelske styre. Matthæus bruger dette ord så ofte at hans evangelium kunne kaldes Evangeliet om Riget. – Se Ordforklaring: “Guds rige”.

himlenes rige: Dette udtryk findes omkring 30 gange og kun i Matthæus’ evangelium. I Markus- og Lukasevangeliet bruges udtrykket “Guds rige” parallelt med dette, og det viser at “Guds rige” har sit regeringssæde i de åndelige himle og hersker derfra. – Mt 21:43; Mr 1:15; Lu 4:43; Da 2:44; 2Ti 4:18.

er kommet nær: Betyder her at den fremtidige hersker i det himmelske rige snart ville træde frem.

Jehovas: I dette citat fra Esa 40:3 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C. Matthæus anvender denne profeti for at vise hvad Johannes Døber gjorde for at rydde vejen for Jesus. I Johannesevangeliet anvender Johannes Døber denne profeti om sig selv. – Joh 1:23.

Gør hans veje lige: Kan hentyde til den praksis fortidens herskere havde – at lade mænd rydde vejen foran den kongelige vogn ved at fjerne store sten og endda bygge dæmninger og udjævne bakker.

klæder af kamelhår: Johannes’ klæder af vævet kamelhår og hans læderbælte minder om den måde profeten Elias gik klædt på. – 2Kg 1:8; Joh 1:21.

græshopper: Ifølge Loven var disse proteinrige insekter rene og måtte spises. – 3Mo 11:21, 22.

vild honning: Dvs. honning fra naturlige bikuber fundet i ørkenen, ikke fra bikuber opstillet af mennesker. For folk der boede i ørkenen, var det ikke usædvanligt at spise græshopper og vild honning.

døber jer: Eller “nedsænker jer”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Andre bibelvers viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Ved en lejlighed døbte Johannes et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord er brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

døbte: Eller “dyppede; nedsænkede”. – Se studienote til Mt 3:11.

bekendte åbent deres synder: Sigter til mennesker som offentligt indrømmede eller åbent erkendte deres synder mod Lovpagten.

farisæerne: Se Ordforklaring.

saddukæerne: Se Ordforklaring.

Giftslangeyngel: Kaldes sådan fordi deres ondskab og den dødbringende åndelige skade de var skyld i, var som gift for uskyldige mennesker.

angre: Det græske ord der er brugt her, kan gengives “at skifte holdning”, tilkendegive en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng vedrører det at “angre” en persons forhold til Gud. – Se studienoter til Mt 3:8, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

angrer: Bogst.: “at skifte holdning”. – Se studienoter til Mt 3:2, 8 og Ordforklaring.

Vis ... i handling at I har angret: Hentyder til at de der lyttede til Johannes, i handling og gennem andre synlige tegn skulle vise at de angrede eller ændrede mening. – Lu 3:8; ApG 26:20; se studienoter til Mt 3:2, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

angre: Det græske ord der er brugt her, kan gengives “at skifte holdning”, tilkendegive en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng vedrører det at “angre” en persons forhold til Gud. – Se studienoter til Mt 3:8, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

Vis ... i handling at I har angret: Hentyder til at de der lyttede til Johannes, i handling og gennem andre synlige tegn skulle vise at de angrede eller ændrede mening. – Lu 3:8; ApG 26:20; se studienoter til Mt 3:2, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

døber jer: Eller “nedsænker jer”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Andre bibelvers viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Ved en lejlighed døbte Johannes et sted i Jordandalen nær Salem fordi “der var meget vand”. (Joh 3:23) Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord er brugt i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor der siges at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

angrer: Bogst.: “at skifte holdning”. – Se studienoter til Mt 3:2, 8 og Ordforklaring.

stærkere: Sigter til det “at have større myndighed”.

sandaler: At tage en andens sandaler af og bære dem eller at løse remmen på en andens sandal (Mr 1:7; Lu 3:16; Joh 1:27) blev betragtet som mindreværdigt og blev som regel udført af en træl.

døbe ... med hellig ånd og med ild: Sigter til det at salve med hellig ånd og tilintetgøre med ild. Dåben med hellig ånd begyndte på pinsedagen i år 33 e.v.t. Dåben med ild indtraf i år 70 e.v.t. da de romerske hære ødelagde Jerusalem og nedbrændte templet.

kasteskovl: Sandsynligvis lavet af træ og brugt til at kaste det tærskede korn op i luften så vinden kunne blæse strået og avnerne bort.

avnerne: De tynde beskyttelsesblade der sidder omkring kernen på kornsorter som hvede og byg. Avnerne blev ofte samlet og brændt for at de ikke skulle blæse ind i det rensede korn og forurene det. Johannes brugte rensningsprocessen til at skildre hvordan Messias ville skille den symbolske hvede fra avnerne.

ild der ikke kan slukkes: Viser at den fuldstændige afslutning på det jødiske system var nær.

gør alt det Gud har bestemt: Eller “gennemfører alt hvad der er retfærdigt”, som i fodnoten. Jesus blev ikke døbt som symbol på at han havde angret, for han var syndfri og havde fulgt Guds retfærdige love til fuldkommenhed. Hans dåb var heller ikke et symbol på indvielse, for han var allerede medlem af en indviet nation. Hans dåb var et symbol på at han personligt fremstillede sig for at gøre Jehovas retfærdige vilje i forbindelse med sin rolle som Messias, der indbefattede at han gav sit liv som en løsesum. Jesus handlede i harmoni med det der var profeteret om ham i Sl 40:7, 8, og som forklares i He 10:5-9.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

og: Eller “og se”. Se studienote til Mt 1:20.

himlene: Kan henvise til de fysiske himle, altså den himmel vi kan se, eller til de åndelige himle.

himlene åbnede sig: Gud sørgede åbenbart for at Jesus kunne opfatte og forstå himmelske anliggender, som kan indbefatte at han nu huskede sin førmenneskelige tilværelse i himlen.

som en due: Duer blev brugt til hellige formål og havde også en symbolsk betydning. De blev bragt som ofre. (Mr 11:15; Joh 2:14-16) De symboliserede uskyld og renhed. (Mt 10:16) Noa sendte en due ud, og den havde et olivenblad med da den kom tilbage til arken, hvilket viste at vandet havde trukket sig tilbage (1Mo 8:11), og at der snart ville komme hvile og fred (1Mo 5:29). Ved Jesus’ dåb brugte Jehova også en due for at henlede opmærksomheden på den plads Jesus har som Messias, Guds rene og syndfri Søn, der ville ofre sit liv for mennesker og danne grundlaget for en periode med hvile og fred under hans styre som Konge. Da Guds ånd, eller virksomme kraft, dalede ned over Jesus ved hans dåb, kan det have lignet en due der basker med vingerne når den nærmer sig sin gren.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

en stemme: Den anden af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mt 3:17; Joh 12:28.

en stemme: Den tredje af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. Den første gang var ved Jesus’ dåb i 29 e.v.t. og står omtalt i Mt 3:16, 17; Mr 1:11 og Lu 3:22. Anden gang er i forbindelse med Jesus’ forvandling i 32 e.v.t. og står omtalt i Mt 17:5; Mr 9:7 og Lu 9:35. Den tredje gang, der kun nævnes i Johannesevangeliet, var i 33 e.v.t., kort før Jesus’ sidste påske. Jehova svarede på Jesus’ bøn om at han skulle ophøje sit navn.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med”. – Se studienote til Mt 3:17.

Og: Eller “Se!” Se studienote til Mt 1:20.

en stemme fra himlene: Den første af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. – Se studienoter til Mt 17:5; Joh 12:28.

Det er min Søn: Som åndeskabning var Jesus Guds Søn. (Joh 3:16) Da Jesus blev født som menneske, var han en “søn af Gud”, ligesom den fuldkomne Adam havde været. (Lu 1:35; 3:38) Det vil være rimeligt at slutte at Guds ord her var mere end blot en udtalelse angående Jesus’ identitet. Med denne erklæring efterfulgt af udgydelsen af hellig ånd viste Gud tydeligt at mennesket Jesus var avlet af Guds ånd, “født igen” som hans Søn, med håbet om at vende tilbage til livet i himlen og salvet med ånd til at blive Guds udnævnte Konge og Ypperstepræst. – Joh 3:3-6; 6:51; se også Lu 1:31-33; He 2:17; 5:1, 4-10; 7:1-3.

har godkendt: Eller “den jeg er fuldt ud tilfreds med; den der giver mig stor glæde”. Det samme udtryk er brugt i Mt 12:18, som er et citat fra Esa 42:1 om den lovede Messias, eller Kristus. Udgydelsen af den hellige ånd og Guds udtalelse om sin Søn var en tydelig identifikation af Jesus som den lovede Messias. – Se studienote til Mt 12:18.

Medieindhold

Judæas ørken, vest for Jordanfloden
Judæas ørken, vest for Jordanfloden

I dette øde område begyndte Johannes Døber sin tjeneste, og det var her Jesus blev fristet af Djævelen.

Ørkenen
Ørkenen

Ordene der i Bibelen er oversat med “ørken” (hebraisk: midhbar og græsk: eremos), sigter i almindelighed til et tyndt befolket, uopdyrket område, ofte busk- eller græsstepper, endda græsgange. Det bruges også om vandløse områder som kan kaldes rigtige ørkner. I evangelierne hentyder ørkenen primært til Judæas ørken. Det var i denne ørken Johannes boede og forkyndte og Jesus blev fristet af Djævelen. – Mr 1:12.

Johannes Døbers tøj og udseende
Johannes Døbers tøj og udseende

Johannes’ klæder var vævet af kamelhår, og om livet havde han et læderbælte, som man kunne bære små ting i. Profeten Elias var klædt på lignende måde. (2Kg 1:8) Tøj af kamelhår var groft og blev almindeligvis brugt af de fattige. De rige havde derimod bløde klæder der var lavet af silke eller hør. (Mt 11:7-9) Johannes havde været nasiræer lige siden han blev født, og derfor var hans hår måske aldrig blevet klippet. Både hans tøj og hans udseende viste sandsynligvis at han levede et enkelt liv, og at han var helt optaget af at gøre Guds vilje.

Græshopper
Græshopper

I Bibelen hentyder betegnelsen “græshopper” til en hvilken som helst græshoppe med korte følehorn og særligt om græshopper der vandrer i sværme. Ifølge en analyse der er foretaget i Jerusalem, består ørkengræshopper af 75 procent protein. Når man spiser dem i dag, fjerner man hovedet, benene, vingerne og bagkroppen. Resten, det vil sige forkroppen, tilberedes eller spises rå. Disse proteinrige insekter siges at smage som reje eller krabbe.

Vild honning
Vild honning

På billederne ses et bistade der er bygget af vilde honningbier (1), og en bikage fyldt med honning (2). Honningen som Johannes spiste, er måske blevet lavet af en vild art bier ved navn Apis mellifera syriaca, som er hjemmehørende i området. Disse aggressive bier er godt tilpasset det varme, tørre klima i Judæas ørken, men egner sig ikke til biavl. Men allerede i det niende århundrede f.v.t. holdt man i Israel honningbier i lercylindre. Der blev fundet rester af et stort antal af disse bistader midt i et byområde (nu kendt som Tel Rehov) i Jordandalen. Honningen fra disse stader blev tilsyneladende lavet af en biart der blev importeret fra det nuværende Tyrkiet.

Farisæernes tøj på Jesus’ tid
Farisæernes tøj på Jesus’ tid

Farisæerne tog ordene i 1Mo 6:6-8 og 11:18 bogstaveligt. Fordi de var selvretfærdige og overtroiske, nedskrev de bibelvers og anbragte dem i kapsler som de bandt fast på venstre arm og nogle gange på panden. Ifølge Moseloven skulle israelitterne lave frynser på deres tøj, men farisæerne gjorde deres frynser længere så de var tydeligere at se. – 4Mo 15:38; Mt 23:5.

Hornslange
Hornslange

Både Johannes Døber og Jesus kaldte de skriftlærde og farisæerne for “giftslangeyngel”, for den dødbringende åndelige skade de var skyld i, var som gift for uskyldige mennesker. (Mt 3:7; 12:34) Billedet viser hornslangen, der kendes på en lille hornpig over hvert øje. I Israel er der også andre farlige hugorme, for eksempel sandhugormen (Vipera ammodytes), der findes i Jordandalen, og den palæstinensiske sandhugorm (Vipera palaestina).

Sandaler
Sandaler

På Bibelens tid bestod sandaler af en flad sål af læder, træ eller et andet fibermateriale der blev fastgjort til foden med læderremme. Sandaler blev brugt som symboler i forbindelse med visse handler og som ordbilleder. Under Moseloven tog en enke for eksempel sandalen af den der nægtede at indgå svogerægteskab med hende, og hans husstand skulle være kendt under det nedsættende navn “Den Sandalløses Hus”. (5Mo 25:9, 10) Overdragelsen af ejendom eller af retten til at løskøbe blev gjort juridisk gyldig ved at den oprindelige indehaver gav sin sandal til den anden part. (Ru 4:7) At tage en andens sandaler af og bære dem eller at løse remmen på en andens sandal blev betragtet som mindreværdigt og blev som regel udført af en træl. Johannes Døber brugte dette billede for at illustrere sin underordnede stilling i forhold til Kristus.

Rensning af korn
Rensning af korn

Landmanden kastede det tærskede korn op i luften med en kasteskovl. Kornet faldt til jorden, men avnerne og stråene, der ikke vejede så meget, blev blæst væk. Dette blev han ved med at gøre indtil alt kornet var renset for avner og strå.

Tærskeredskaber
Tærskeredskaber

To af de rekonstruerede tærskeslæder (1) der er vist her, ligger med bunden opad så man kan se de skarpe sten på undersiden af slæden. (Esa 41:15) Som man kan se på det andet billede (2), spredte landmanden kornet ud på tærskepladsen, stillede sig på slæden og fik et dyr, for eksempel en okse, til at trække ham hen over kornet. Dyrets klove og de skarpe sten på undersiden af slæden skilte kornene fra stængler og aks. Landmanden brugte derefter en greb eller en kasteskovl (3) til at kaste det tærskede korn op i luften. Vinden blæste avnerne væk, og kornene, der er tungere, faldt ned på jorden. I Bibelen bruges tærskning som et passende symbol på hvordan Jehovas fjender vil blive trampet på og knust. (Jer 51:33; Mik 4:12, 13) Johannes Døber brugte tærskning til at illustrere at de retfærdige vil blive adskilt fra de onde.

Jordanfloden
Jordanfloden

Johannes døbte Jesus i Jordanfloden. Hvor det præcist foregik, ved man ikke.