Ifølge Lukas 15:1-32

15  Alle skatteopkræverne og synderne blev nu ved med at samles omkring ham for at høre ham.+  Og både farisæerne og de skriftlærde gik og mumlede vredt: “Denne mand tager venligt imod syndere og spiser sammen med dem.”+  Så fortalte han dem denne lignelse:  “Hvis en af jer har 100 får og mister ét af dem, vil han så ikke efterlade de 99 i ørkenen og gå ud og lede efter det får han har mistet, indtil han finder det?+  Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre og glæder sig.  Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet mit får der var blevet væk.’+  Jeg siger jer at på samme måde vil der være mere glæde i himlen over én synder der angrer,+ end over 99 retfærdige der ikke har brug for at angre.+  Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af drakmerne, vil hun så ikke tænde en lampe, feje huset og lede omhyggeligt efter den indtil hun finder den?  Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboer sammen og siger: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den drakme som jeg havde tabt.’ 10  Jeg siger jer at på samme måde vil Guds engle glæde sig over én synder der angrer.”+ 11  Så sagde han: “En mand havde to sønner. 12  Den yngste sagde til faren: ‘Far, giv mig den del af formuen som jeg skal arve.’ Så delte han det han ejede, mellem dem. 13  Nogle dage senere pakkede den yngste søn alle sine ting og rejste til et land langt borte, og der brugte han sin formue på at leve vildt og hæmningsløst. 14  Da han havde brugt det hele, blev der streng hungersnød overalt i landet, og han begyndte at sulte. 15  Han gik så hen og holdt sig til en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.+ 16  Og han længtes efter at spise sig mæt i de bælgfrugter som svinene åd, men ingen gav ham noget. 17  Da han kom til fornuft, sagde han: ‘Mange af min fars daglejere har mere end rigeligt brød, mens jeg er ved at dø af sult her! 18  Jeg vil rejse hjem til min far og sige til ham: “Far, jeg har syndet mod Gud i himlen og mod dig. 19  Jeg fortjener ikke længere at blive kaldt din søn. Lad mig arbejde som en af dine daglejere.”’ 20  Så tog han hjem til sin far. Mens han endnu var langt væk, fik hans far øje på ham og fik inderligt ondt af ham, og han løb hen og omfavnede ham* og kyssede ham. 21  Så sagde sønnen til ham: ‘Far, jeg har syndet mod Gud i himlen og mod dig.+ Jeg fortjener ikke længere at blive kaldt din søn.’ 22  Men faren sagde til sine trælle: ‘Hurtigt! Hent en kappe, den bedste, og giv ham den på, sæt en ring på hans finger, og giv ham sandaler på fødderne. 23  Og kom med fedekalven, slagt den,* og lad os spise og feste, 24  for min søn her var død men er kommet til live igen,+ han var væk og er blevet fundet.’ Og de gav sig til at fejre det.+ 25  Nu var hans ældste søn ude på marken, og da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans. 26  Han kaldte på en af tjenerne og spurgte hvad der foregik. 27  Han sagde til ham: ‘Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven fordi han har fået ham tilbage i god behold.’* 28  Men han blev vred og nægtede at gå ind. Så gik hans far ud og tryglede ham om at komme ind. 29  Som svar sagde han til sin far: ‘I alle årene har jeg slidt og slæbt for dig, og jeg har aldrig været ulydig mod dig, og alligevel har du aldrig givet mig et gedekid så jeg kunne feste sammen med mine venner. 30  Men din søn dér har ødslet dine penge væk sammen med prostituerede! Og så snart han viser sig, slagter du fedekalven til ham.’ 31  Så sagde han til ham: ‘Min søn, du har altid været hos mig, og alt det der er mit, er dit. 32  Men vi kunne ikke andet end feste og være glade, for din bror var død men er kommet til live, og han var væk og er blevet fundet.’”

Fodnoter

Bogst.: “faldt ham om halsen”.
Eller “frembær den som et offer”.
Eller “sund og rask”.

Studienoter

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.

tempelskatten: Eller “todrakmeskatten”. Bogst.: “todrakmemønten”. (Se Tillæg B14). Forskellige tjenester ved templet blev finansieret gennem beskatning. (2Mo 30:12-16) Det ser ud til at det på Jesus’ tid var blevet almindeligt at alle jødiske mænd betalte et fast årligt beløb som tempelskat.

ti: Som det fremgår af studienoten til drakmer i dette vers, var en drakme næsten en dagløn. Men mønten, som var blevet væk, kan have været særlig værdifuld fordi den hørte til et sæt på ti mønter, måske et arvestykke eller en del af et smykke. For at finde den var kvinden nødt til at tænde en lampe, for hvis der var et vindue, var det normalt ikke ret stort. Og dengang var det almindeligt at have lergulv i husene, så hun fejede gulvet for lettere at kunne finde den tabte mønt.

drakmer: En drakme var en græsk sølvmønt. Da Jesus var på jorden, vejede en drakme ca. 3,4 g. Dengang regnede grækerne drakmen for at være lig med denaren, mens den romerske regering officielt regnede den for at være tre fjerdedele af en denar. Jøderne betalte en årlig tempelskat på to drakmer (en didrakme). – Se studienote til Mt 17:24; Ordforklaring: “Drakme” og Tillæg B14.

drakmer: En drakme var en græsk sølvmønt. Da Jesus var på jorden, vejede en drakme ca. 3,4 g. Dengang regnede grækerne drakmen for at være lig med denaren, mens den romerske regering officielt regnede den for at være tre fjerdedele af en denar. Jøderne betalte en årlig tempelskat på to drakmer (en didrakme). – Se studienote til Mt 17:24; Ordforklaring: “Drakme” og Tillæg B14.

drakme: Se studienote til Lu 15:8; Ordforklaring: “Drakme” og Tillæg B14.

En mand havde to sønner: Nogle aspekter ved lignelsen om den fortabte søn er unikke. Det er en af de længste Jesus har fortalt. Et enestående træk er de familierelationer han beskriver. I andre lignelser henviste Jesus ofte til livløse ting, som for eksempel forskellige slags korn eller jordbund, eller han benyttede det formelle forhold mellem en herre og hans trælle. (Mt 13:18-30; 25:14-30; Lu 19:12-27) I denne lignelse understreger Jesus det nære forhold der er mellem en far og hans sønner. Mange der læser denne fortælling, har måske ikke haft en så venlig og kærlig far. Lignelsen skildrer den dybe medfølelse og kærlighed vores himmelske Far har til sine jordiske børn, både dem der forbliver hos ham, og dem der vender tilbage efter at være kommet bort fra ham.

Den yngste: Ifølge Moseloven fik den førstefødte en dobbelt andel. (5Mo 21:17) Så i denne lignelse må den arv den yngste søn fik, have været halvt så stor som den arv hans ældre bror fik.

brugte: Det græske ord der bruges her, betyder bogstaveligt “at sprede (i forskellige retninger)”. (Lu 1:51; ApG 5:37) I Mt 25:24, 26 er det gengivet “tærsket”. Her er det brugt i betydningen at ødsle, bruge penge på en tåbelig måde.

leve vildt og hæmningsløst: Eller “leve et ødselt (ubekymret; udsvævende) liv”. Et beslægtet græsk ord er brugt med en lignende betydning i Ef 5:18, Tit 1:6 og 1Pe 4:4. Det græske ord kan også indeholde tanken om at sløse med penge på en uansvarlig måde.

vogte svin: Disse dyr var urene ifølge Loven, så det var et nedværdigende og usselt arbejde for en jøde. – 3Mo 11:7, 8.

vogte svin: Disse dyr var urene ifølge Loven, så det var et nedværdigende og usselt arbejde for en jøde. – 3Mo 11:7, 8.

bælgfrugter: Frugterne eller bælgene er blanke, læderagtige og brunviolette, og de har en buet hornlignende form som svarer til deres græske navn (keration, “lille horn”). Frugterne bruges den dag i dag som foder til heste, kvæg og grise. At den unge mand var villig til at spise det som svinene åd, viser hvor dybt han var sunket. – Se studienote til Lu 15:15.

mod dig: Eller “for (i) dine øjne”. Det græske forholdsord enopion, der bogstaveligt betyder “foran; for øjnene af”, bliver brugt på en lignende måde i 1Sa 20:1 i Septuaginta. I verset spørger David Jonatan: “Hvordan har jeg syndet mod din far?”

daglejere: Da den yngste søn havde besluttet at tage hjem, planlagde han at spørge sin far om han ville tage imod ham, ikke som søn, men som daglejer. En daglejer var ikke en del af husstanden, som trællene var, men en fremmed der blev lejet, ofte for en dag ad gangen. – Mt 20:1, 2, 8.

kyssede ham: Eller “kyssede ham ømt”. Der er almindelig enighed om at det græske ord, der her er gengivet med “kyssede”, er en forstærket form af udsagnsordet fileo, der nogle gange oversættes med “kysse”, (Mt 26:48; Mr 14:44; Lu 22:47) men ofte har det betydningen “holde af” (Joh 5:20; 11:3; 16:27). Ved at tage imod sin angrende søn på denne varme og venlige måde viser faren i lignelsen hvor villig han er til at byde ham velkommen hjem.

kaldt din søn: Nogle håndskrifter tilføjer ordene: “Lad mig arbejde som en af dine daglejere”, men den nuværende ordlyd som står i hovedteksten, findes i flere tidlige, pålidelige håndskrifter. Nogle bibelkommentatorer mener at den ekstra sætning blev tilføjet for at få verset til at stemme overens med Lu 15:19.

kappe ... ring ... sandaler: Denne kappe var ikke bare en almindelig klædedragt, men den bedste – sandsynligvis en rigt broderet klædning som man gav en æret gæst på. At faren sætter en ring på sønnens finger, viser hvor stor velvilje og kærlighed han har til ham, og det var desuden et udtryk for den værdighed, ære og status som sønnen nu fik tilbage. Det var ikke almindeligt at se trælle gå med ring og sandaler. Faren viste altså klart at sønnen nu blev budt velkommen hjem som et fuldgyldigt medlem af familien.

ødslet: Bogst.: “opædt”. Det græske ord bliver her brugt for at give en malende beskrivelse af hvordan den yngste søn ødslede sin fars penge, eller midler, væk.

Medieindhold

Hyrden og hans får
Hyrden og hans får

Det var ikke let at være hyrde. Han var udsat for varme og kulde og havde søvnløse nætter. (1Mo 31:40; Lu 2:8) Han beskyttede hjorden mod rovdyr, som for eksempel løver, ulve, bjørne og også mod tyve. (1Mo 31:39; 1Sa 17:34-36; Esa 31:4; Am 3:12; Joh 10:10-12) Hyrden forhindrede at hjorden blev spredt (1Kg 22:17), ledte efter får der var blevet væk (Lu 15:4), bar svage og udmattede lam i sin favn (Esa 40:11) eller på sine skuldre og tog sig af de får der var syge, og som var kommet til skade (Eze 34:3, 4; Zak 11:16). Bibelen taler ofte om hyrder og deres arbejde i overført betydning. Jehova bliver for eksempel sammenlignet med en hyrde der viser kærlig omsorg for sine får, sit folk. (Sl 23:1-6; 80:1; Jer 31:10; Eze 34:11-16; 1Pe 2:25) Jesus bliver kaldt den “store hyrde” (He 13:20) og den “øverste hyrde”, og under hans ledelse er tilsynsmændene i den kristne menighed hyrder for Guds hjord, en opgave de udfører villigt, uselvisk og med iver. – 1Pe 5:2-4.

Bælgfrugter
Bælgfrugter

De bælgfrugter der omtales i Lu 15:16, kommer fra johannesbrødtræet (Ceratonia siliqua), et smukt, stedsegrønt træ der findes i hele Israel og resten af middelhavsområdet. Træet kan blive 9 m højt. Frugterne, eller bælgene, bliver 15-25 cm lange og omkring 2,5 cm tykke. Når de modnes, ændrer farven sig fra grøn til lilla eller brun, og de ser blanke og læderagtige ud. Indeni er der ærtelignende frø omgivet af en sød, klistret, spiselig pulp. Bælgfrugterne fra johannesbrødtræet bruges den dag i dag ofte som foder til heste, kvæg og svin.