Ifølge Matthæus 2:1-23

2  Efter at Jesus var blevet født i Betlehem+ i Judæa, mens Herodes+ var konge, kom nogle astrologer fra Østen til Jerusalem  og sagde: “Hvor er den der er født til at være jødernes konge?+ For vi så hans stjerne da vi var i Østen, og vi er kommet for at vise ham ære.”  Da kong Herodes hørte det, blev han foruroliget, og det samme blev alle i Jerusalem.  Efter at have samlet alle folkets øverste præster og skriftlærde spurgte han dem hvor Kristus skulle fødes.  De sagde til ham: “I Betlehem+ i Judæa, for sådan har profeten skrevet:  ‘Og du, Betlehem i Juda, er på ingen måde den ubetydeligste by for Judas ledere,* for fra dig skal der komme en leder* som skal være hyrde for mit folk, Israel.’”+  Så tilkaldte Herodes hemmeligt astrologerne og udspurgte dem omhyggeligt om hvornår stjernen havde vist sig.  Han sendte dem til Betlehem og sagde: “Tag afsted, og led omhyggeligt efter den lille dreng, og når I har fundet ham, så giv mig besked så jeg også kan komme og vise ham ære.”  Efter at de havde hørt hvad kongen havde at sige, tog de afsted, og den stjerne de havde set mens de var i Østen,+ gik foran dem indtil den stod stille over det sted hvor det lille barn var. 10  Da de så stjernen, blev de jublende glade. 11  De gik ind i huset og så den lille dreng hos hans mor, Maria, og de kastede sig ned og viste ham ære. De åbnede også deres skattekister og tog gaver frem til ham – guld, røgelse og myrra. 12  Men i en drøm fra Gud blev de advaret+ mod at vende tilbage til Herodes, så de rejste hjem til deres land ad en anden vej. 13  Efter at de var rejst, viste Jehovas engel sig for Josef i en drøm+ og sagde: “Stå op, tag den lille dreng og hans mor med og flygt til Egypten, og bliv der indtil jeg giver dig besked, for Herodes vil lede efter drengen for at dræbe ham.” 14  Så stod Josef op, og samme nat tog han det lille barn og barnets mor med og rejste til Egypten. 15  Han blev der indtil Herodes var død. Det var en opfyldelse af det Jehova havde sagt gennem sin profet: “Fra Egypten kaldte jeg min søn.”+ 16  Det gik nu op for Herodes at astrologerne havde narret ham. Han blev rasende og sendte nogle mænd ud for at dræbe alle de drenge i Betlehem og omegn der var to år gamle eller yngre – det stemte nemlig med den tidsangivelse han havde fået oplyst da han omhyggeligt udspurgte astrologerne.+ 17  Så blev dét opfyldt som Gud havde sagt gennem profeten Jeremias:+ 18  “En stemme lyder i Rama, gråd og mange klageskrig. Det er Rakel+ der græder over sine børn, og hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.”+ 19  Da Herodes var død, viste Jehovas engel sig i en drøm+ for Josef i Egypten 20  og sagde: “Stå op, tag den lille dreng og hans mor og rejs til Israel, for de der ville slå barnet* ihjel, er døde.” 21  Så stod han op og tog det lille barn og barnets mor med og rejste til Israel. 22  Men da han hørte at Arkelaos havde efterfulgt sin far, Herodes, som konge i Judæa, var han bange for at tage dertil. Han blev desuden advaret i en drøm fra Gud,+ så han rejste til Galilæa.+ 23  Han slog sig ned i en by der hedder Nazaret.+ På den måde kunne det Gud havde sagt gennem profeterne, blive opfyldt: “Han skal kaldes nazaræer.”+

Fodnoter

Eller “førere”, “høvdinger”.
Eller “en fører”, “en høvding”.
Eller “barnets sjæl”.

Studienoter

Betlehem i Judæa: Der lå et andet Betlehem i Zebulons område (Jos 19:10, 15), og derfor blev byen i Juda (Judæa) ofte omtalt som “Betlehem i Juda” (Dom 17:7-9; 19:1, 2, 18). Tidligere blev byen kaldt Efrat, eller Efrata, og det forklarer hvorfor der i Mik 5:2 siges at Messias skulle komme fra “Betlehem Efrata”. – 1Mo 35:19; 48:7.

Herodes: Her er der tale om Herodes den Store. – Se Ordforklaring.

astrologer: Græsk magoi (flertal af magos), hentyder højst sandsynligt til eksperter i astrologi og andre okkulte handlinger der fordømmes i Bibelen. (5Mo 18:10-12) Bibelen siger ikke hvor mange de var. Det samme græske ord er gengivet “troldmand” i ApG 13:6, 8 og er i Septuaginta brugt synonymt med de hebraiske og aramæiske ord for “spåmand” i Da 2:2, 10.

bøjede sig for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Når det græske udsagnsord proskyneo bruges om tilbedelse af en gud eller en guddom, gengives det med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng henviser det til en træl der viser respekt og underordner sig en person der har myndighed over ham. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2.

stjerne: Højst sandsynligt ikke en rigtig stjerne eller en konjunktion af planeter. Kun astrologerne “så” stjernen.

da vi var i Østen: Det græske ord der er oversat med “Østen”, betyder bogstaveligt “opgang”. I denne sammenhæng sigter udtrykket åbenbart til det sted astrologerne opholdt sig da de så stjernen, selvom nogle har forstået det sådan at astrologerne så stjernen på den østlige himmel eller noget der lignede en stjernes “opgang”, eller opståen.

vise ham ære: Eller “bøje os for ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det gengivet med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng spørger astrologerne efter “den der er født til at være jødernes konge”. Så det er tydeligt at det er for at hylde eller vise en jordisk konge, ikke en gud, ære. En lignende brug omtales i Mr 15:18, 19, hvor ordet bliver brugt om soldaterne der hånligt gjorde nar ved at ‘bøje sig for’ Jesus og kalde ham “jødernes konge”. – Se studienote til Mt 18:26.

øverste præster: Det græske udtryk bliver oversat med “ypperstepræst” når det står i ental og henviser til den øverste præst der repræsenterede folket over for Gud. Her henviser flertalsformen til de førende mænd blandt præsterne, deriblandt tidligere ypperstepræster og muligvis overhovederne for de 24 præstelige delinger.

skriftlærde: Oprindeligt henviste ordet til afskrivere af Skrifterne, men på Jesus’ tid henviste det til de lovkyndige som underviste andre i Loven.

Kristus: Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, øjensynligt for at vise Jesus’ stilling som Messias.

Betlehem: Fra det hebraiske navn der betyder “brødhus”. Betlehem var Davids hjemby og blev nogle gange kaldt “Davids by”. – Lu 2:4, 11; Joh 7:42.

på ingen måde den ubetydeligste: Profetien i Mik 5:2, der er citeret her, viser at Betlehem, til trods for at den var ubetydelig med hensyn til antal af indbyggere (kaldes en landsby i Joh 7:42) og regeringsmagt, ville blive meget betydningsfuld fordi den største leder ville komme derfra for at være hyrde for Guds folk, Israel.

vise ham ære: Eller “bøje os for ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det gengivet med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng spørger astrologerne efter “den der er født til at være jødernes konge”. Så det er tydeligt at det er for at hylde eller vise en jordisk konge, ikke en gud, ære. En lignende brug omtales i Mr 15:18, 19, hvor ordet bliver brugt om soldaterne der hånligt gjorde nar ved at ‘bøje sig for’ Jesus og kalde ham “jødernes konge”. – Se studienote til Mt 18:26.

vise ham ære: Eller “bringe ham hyldest”. Her påstår Herodes at han ønsker at vise en jordisk konge sin respekt, ikke at tilbede en gud. – For flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

vise ham ære: Eller “bøje os for ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo anvendes om at tilbede en gud eller en guddom, bliver det gengivet med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng spørger astrologerne efter “den der er født til at være jødernes konge”. Så det er tydeligt at det er for at hylde eller vise en jordisk konge, ikke en gud, ære. En lignende brug omtales i Mr 15:18, 19, hvor ordet bliver brugt om soldaterne der hånligt gjorde nar ved at ‘bøje sig for’ Jesus og kalde ham “jødernes konge”. – Se studienote til Mt 18:26.

bøjede sig for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Når det græske udsagnsord proskyneo bruges om tilbedelse af en gud eller en guddom, gengives det med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng henviser det til en træl der viser respekt og underordner sig en person der har myndighed over ham. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2.

huset: Omtalen af et hus viser at astrologerne ikke kom og så Jesus da han var en nyfødt baby i en krybbe.

den lille dreng: Her omtales Jesus ikke som “et spædbarn”, som han gør i Lu 2:12, 16.

viste ham ære: Eller “bøjede sig for ham”. Det betyder ofte at vise sin respekt for et menneske, for eksempel en konge, der er ikke tale om at tilbede. – Se studienoter til Mt 2:2; 18:26.

gaver: Josef og Maria var fattige da de viste Jesus frem i templet 40 dage efter hans fødsel (Lu 2:22-24; 3Mo 12:6-8), og det viser at disse gaver må være blevet givet noget tid efter denne begivenhed. Gaverne kan være kommet på et belejligt tidspunkt og have finansieret familiens ophold i Egypten.

røgelse: Se Ordforklaring: “Virak”.

myrra: Se Ordforklaring.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

Jehovas engel: Udtrykket findes mange steder i De Hebraiske Skrifter, første gang i 1Mo 16:7. Når det forekommer i tidlige afskrifter af Septuaginta, bliver det græske ord aggelos (engel; sendebud) efterfulgt af Guds navn skrevet med hebraiske skrifttegn. Det er sådan udtrykket bliver brugt i Zak 3:5, 6 i et eksemplar af Septuaginta der blev fundet i Nahal Hever, Israel, dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. (Se Tillæg C. Nogle bibeloversættelser bevarer Guds navn når de gengiver udtrykket “Jehovas engel” i dette vers. – Se Tillæg A5 og Tillæg C3 introduktion; Mt 1:20..

viste: Eller “se, da viste”. Se studienote til Mt 1:20.

Jehovas engel: Se studienote til Mt 1:20 og Tillæg C3 introduktion; Mt 2:13.

Egypten: På det tidspunkt var Egypten en romersk provins og hjemsted for en stor jødisk befolkning. Betlehem lå ca. 9 km SSV for Jerusalem, så Josef og Maria kunne rejse mod SV til Egypten uden at skulle ind i Jerusalem, hvor Herodes havde udstedt sit morderiske dekret.

rejste til Egypten: Fra Betlehem til Egypten var der sandsynligvis en afstand på mindst 120 km.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

Herodes var død: Herodes døde sandsynligvis i år 1 f.v.t.

opfyldelse af det Jehova havde sagt gennem sin profet: Se studienote til Mt 1:22.

Jehova: Det citat der følger efter, er fra Ho 11:1, og sammenhængen (Ho 11:1-11) viser tydeligt at det er en udtalelse af Jehova Gud. – Se Tillæg C3 introduktion; Mt 2:15.

for at dræbe alle ... drenge: Historikere har skrevet om andre lignende voldelige handlinger begået af Herodes den Store. Han myrdede mindst 45 af en rivals tilhængere. Mistro fik ham til at myrde sin kone Mariamne (I), tre af sine sønner, sin kones bror, hendes bedstefar (Hyrkan), adskillige som havde været hans bedste venner, og mange andre. For at begrænse den glæde der helt sikkert ville følge med hans egen død, skal han efter sigende have beordret at jødernes fremtrædende mænd skulle dræbes når han døde. Men ordren blev ikke udført.

Rama: En by i Benjamins område, N for Jerusalem. Ved Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. blev de jøder der blev taget til fange, åbenbart samlet i Rama inden de blev ført til Babylon. Nogle forskere mener at det var de jøder (hvor nogle af dem måske blev dræbt) der henvises til i Jer 31:15, som er citeret her.

Rakel: Nævnt som et symbol på alle mødre i Israel. I Jeremias’ profeti græder Rakel, hvis grav var tæt på Betlehem, i overført betydning over at hendes sønner blev ført i eksil til fjendens land. Jeremias’ profeti indeholder også det opmuntrende løfte om at de ville vende tilbage fra fjendens land. (Jer 31:16) Matthæus’ inspirerede anvendelse af denne profeti er blevet udlagt som en tilbagevenden fra døden, menneskets fjende, ved hjælp af en opstandelse.

Jehovas engel: Udtrykket findes mange steder i De Hebraiske Skrifter, første gang i 1Mo 16:7. Når det forekommer i tidlige afskrifter af Septuaginta, bliver det græske ord aggelos (engel; sendebud) efterfulgt af Guds navn skrevet med hebraiske skrifttegn. Det er sådan udtrykket bliver brugt i Zak 3:5, 6 i et eksemplar af Septuaginta der blev fundet i Nahal Hever, Israel, dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. (Se Tillæg C. Nogle bibeloversættelser bevarer Guds navn når de gengiver udtrykket “Jehovas engel” i dette vers. – Se Tillæg A5 og Tillæg C3 introduktion; Mt 1:20..

barnet: Eller “barnets sjæl”, som i fodnoten. Det er første forekomst af det græske ord psyche, der i nogle bibeloversættelser gengives med “sjæl”. Her henviser det til en persons liv. Udtrykket ville slå barnet (eller “barnets sjæl”) ihjel kan også gengives med at “efterstræbe nogens sjæl”. – 2Mo 4:19, fdn.; se Ordforklaring: “Sjæl”.

Arkelaos: En ond hersker der, som sin far, Herodes den Store, var upopulær blandt jøderne. Han slog et oprør ned og dræbte ved den lejlighed 3.000 på tempelområdet. Da Josef vendte tilbage fra Egypten, blev han advaret af Gud om den fare Arkelaos udgjorde, så han bosatte sig med sin familie i Nazaret i Galilæa, uden for Arkelaos’ område.

Nazaret: Betyder sandsynligvis “skudby”. Nazaret var den by i Nedre Galilæa hvor Jesus levede det meste af sit liv mens han var på jorden.

sagt gennem profeterne ...: “Han skal kaldes nazaræer”: Øjensynligt en henvisning til profeten Esajas’ Bog (Esa 11:1), hvor den lovede Messias omtales som ‘et skud [hebraisk: netser] fra Isajs rødder’. Matthæus omtaler “profeterne” i flertal, så han kan også have henvist til Jeremias, som skrev at “en retfærdig spire” skulle komme fra David (Jer 23:5; 33:15), og til Zakarias, som beskriver en kongepræst “hvis navn er Spire” (Zak 3:8; 6:12, 13). Udtrykket “nazaræer” var et tilnavn der blev brugt om Jesus og senere om hans disciple.

Medieindhold

Vinter i Betlehem
Vinter i Betlehem

Jesus kan ikke være født i december fordi der normalt er koldt og regnfuldt i Betlehem fra november til marts. Om vinteren sner det nogle gange i området. På den årstid levede hyrderne ikke udendørs for at holde vagt over deres hjord om natten. (Lu 2:8) Betlehem ligger ca. 780 m over havet i Judæas højland.