Ifølge Matthæus 21:1-46

21  Da de nærmede sig Jerusalem, kom de til Betfage på Oliebjerget.+ Jesus sendte to disciple afsted+  og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen derovre. Så snart I kommer derind, vil I se et æsel der står bundet og har et føl hos sig. Løs dem, og kom med dem til mig.  Hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ‘Herren skal bruge dem.’ Så vil han straks lade jer tage dem med.”  Det skete for at opfylde det Gud havde sagt gennem profeten:  “Sig til Zions datter: ‘Din konge kommer til dig.+ Han er mild,+ og han rider på et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl.’”+  Så gik disciplene, og de gjorde præcis som Jesus havde sagt.+  De kom med æslet og dets føl og lagde deres yderklæder på dem, og han satte sig op.+  De fleste i folkemængden bredte deres yderklæder ud på vejen,+ mens andre huggede grene af træerne og lagde dem på vejen.  De folkeskarer der gik foran ham og bag ham, råbte: “Frels Davids Søn, beder vi!+ Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!+ Ja, vi beder dig, frels ham, du som er i det højeste!”*+ 10  Han red ind i Jerusalem, og hele byen var på den anden ende og sagde: “Hvem er han?” 11  De folkeskarer der fulgte ham, blev ved med at sige: “Det er profeten Jesus+ fra Nazaret i Galilæa!” 12  Jesus gik ind i templet og jagede alle dem ud der solgte og købte i templet, og han væltede pengevekslernes borde og duesælgernes bænke.+ 13  Han sagde til dem: “Der står skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus.’+ Men I gør det til et tilholdssted for røvere.”+ 14  Og der kom blinde og halte til ham i templet, og han helbredte dem. 15  Da de øverste præster og de skriftlærde så de fantastiske ting han gjorde, og drengene i templet der råbte: “Frels Davids Søn, beder vi!”,+ blev de vrede+ 16  og sagde til ham: “Hører du hvad de siger?” Jesus sagde til dem: “Ja. Har I aldrig læst: ‘Med ord fra børns og spædes mund har du sørget for lovprisning’?”+ 17  Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania og overnattede dér.+ 18  Tidligt om morgenen, på vej tilbage til byen, blev han sulten.+ 19  Han fik øje på et figentræ ved vejen og gik hen til det, men han fandt ikke andet på det end blade.+ Så sagde han til det: “Der skal aldrig mere komme frugt på dig.”+ Straks visnede figentræet. 20  Da disciplene så det, blev de forbløffede, og de spurgte: “Hvordan kan det være at figentræet visnede så hurtigt?”+ 21  Jesus svarede dem: “Det siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre hvad jeg har gjort ved figentræet, men endda sige til dette bjerg: ‘Løft dig op og kast dig i havet’, og så vil det ske.+ 22  Alt hvad I beder om i jeres bønner, vil I få når I har tro.”+ 23  Efter at han var gået ind i templet, kom de øverste præster og folkets ældste hen til ham mens han underviste, og de spurgte: “Hvilken ret har du til at gøre det her? Og hvem har givet dig lov til det?”+ 24  Jesus svarede: “Jeg vil også spørge jer om noget. Hvis I svarer mig, vil jeg også fortælle jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør. 25  Var Johannes’ dåb fra Gud* eller fra mennesker?”* Men de begyndte at diskutere indbyrdes: “Hvis vi svarer: ‘Fra Gud’,* vil han sige til os: ‘Hvorfor troede I så ikke på ham?’+ 26  Og hvis vi svarer: ‘Fra mennesker’, er vi bange for hvad folket vil gøre ved os, for de betragter alle sammen Johannes som en profet.”+ 27  De svarede derfor Jesus: “Vi ved det ikke.” Han sagde til dem: “Så fortæller jeg heller ikke jer hvilken ret jeg har til at gøre som jeg gør. 28  Hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ‘Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’ 29  Sønnen svarede: ‘Det vil jeg ikke.’ Men bagefter fortrød han og tog derhen. 30  Manden gik så hen og sagde det samme til den anden søn, som svarede: ‘Det skal jeg nok, far.’ Men han tog ikke derhen. 31  Hvem af de to gjorde som faren ønskede?” De sagde: “Den første.” Jesus sagde til dem: “Jeg siger jer at skatteopkræverne og de prostituerede kommer ind i Guds rige før jer.+ 32  For Johannes kom og viste jer retfærdighedens vej, men I troede ikke på ham. Det gjorde skatteopkræverne+ og de prostituerede derimod, og selvom I så det, fik det jer ikke til at fortryde og tro på ham. 33  Hør en anden lignelse: Der var en jordejer som anlagde en vingård,+ satte et hegn omkring den, udhuggede en vinperse i den og byggede et tårn.+ Så lejede han den ud til nogle vinbønder og rejste til udlandet.+ 34  Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine trælle til vinbønderne for at hente hans andel. 35  Men vinbønderne tog fat i hans trælle, og én gennembankede de, én dræbte de, og én stenede de.+ 36  Så sendte han nogle andre trælle derhen, flere end i den første gruppe, men de gjorde det samme ved dem.+ 37  Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: ‘Min søn vil de respektere.’ 38  Da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: ‘Det er arvingen.+ Kom, lad os dræbe ham og få hans arv!’ 39  Så tog de ham og smed ham ud af vingården og dræbte ham.+ 40  Hvad vil ejeren af vingården gøre ved de vinbønder når han kommer?” 41  De svarede: “De er onde, så han vil bringe en forfærdelig ødelæggelse over dem og leje vingården ud til andre vinbønder, der vil give ham hans andel når tiden er inde.” 42  Jesus sagde til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne: ‘Den sten bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnestenen.+ Den er kommet fra Jehova, og den er vidunderlig i vores øjne’?+ 43  Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der bærer dets frugter. 44  Og den som falder over den sten, vil blive tilintetgjort.+ Og enhver som den falder ned over, vil blive knust.”+ 45  Da de øverste præster og farisæerne hørte hans lignelser, vidste de at det var dem han talte om.+ 46  De ville arrestere ham, men de var bange for de mange mennesker. De betragtede ham nemlig som en profet.+

Fodnoter

Eller “de højeste regioner”.
Bogst.: “himlen”.
Eller “Havde Johannes’ dåb en himmelsk eller en menneskelig oprindelse”.
Bogst.: “himlen”.

Studienoter

Betfage: Navnet på denne landsby der lå på Oliebjerget, kommer af hebraisk og betyder sandsynligvis “de tidlige figners hus”. Man mener at den lå mellem Jerusalem og Betania på Oliebjergets sydøstlige skråning, nær toppen, omkring 1 km fra Jerusalem. – Mr 11:1; Lu 19:29; se Tillæg A7, Kort 6.

et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl: Selvom der bliver omtalt to dyr i Mt 21:2, 7, siger profetien i Zak 9:9 at kongen kun rider på ét dyr. – Se studienote til Mt 21:2.

et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

for at opfylde det Gud havde sagt gennem profeten: Den første del af dette citat i Mt 21:5 er tydeligvis taget fra Esa 62:11, og den anden del er fra Zak 9:9. – Se studienote til Mt 1:22.

milde: Med denne egenskab beskrives de mennesker der villigt underordner sig Guds vilje og ledelse og ikke forsøger at dominere andre. Det græske ord sigter ikke til at en person er svag eller kujonagtig. I Septuaginta bruges det græske ord som gengivelse af et hebraisk ord der kan oversættes med “ydmyg”. Det bruges om Moses (4Mo 12:3), om mennesker der er lærevillige (Sl 25:9), om dem der kommer til at eje jorden (Sl 37:11), og om Messias (Zak 9:9; Mt 21:5). Jesus omtalte sig selv som mild og ydmyg. – Mt 11:29.

et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.

Zions datter: Eller “datteren Zion”, som der står i nogle bibeloversættelser. I Bibelen personificeres byer ofte som kvinder eller omtales billedligt i feminine termer. Udtrykket “datter” kan her henvise til selve byen eller til dem der bor i byen. Navnet Zion var tæt forbundet med byen Jerusalem.

mild: Eller “ydmyg”. – Se studienote til Mt 5:5.

et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl: Selvom der bliver omtalt to dyr i Mt 21:2, 7, siger profetien i Zak 9:9 at kongen kun rider på ét dyr. – Se studienote til Mt 21:2.

et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.

et ungt æsel, ja, et lastdyrs føl: Selvom der bliver omtalt to dyr i Mt 21:2, 7, siger profetien i Zak 9:9 at kongen kun rider på ét dyr. – Se studienote til Mt 21:2.

æslet og dets føl: Se studienoter til Mt 21:2, 5.

satte sig op: Bogst.: “satte sig på dem”, dvs. på yderklæderne.

Davids søn: Angiver at Jesus er arvingen til pagten om Riget der blev indgået med David, en pagt der skal opfyldes af en i Davids slægtslinje. – 2Sa 7:11-16; Sl 89:3, 4.

David, kongen: Der er nævnt adskillige konger i slægtsregistret, men David er den eneste der bliver benævnt med titlen ‘konge’. Israels kongedømme blev omtalt som “Davids hus”. (1Kg 12:19, 20) Ved at kalde Jesus for “Davids søn” i vers 1 fremhæver Matthæus Riget og viser at Jesus er arvingen til det kongedømme der var givet løfte om i Davidspagten. – 2Sa 7:11-16.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Ved at kalde Jesus “Davids Søn” (Mt 15:22) viste denne ikkejødiske kvinde at hun anerkendte ham som den lovede Messias. Hun bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var Guds repræsentant. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 14:33; 18:26.

Davids Søn: Ved at tiltale Jesus som “Davids Søn” viser de to blinde mænd at de åbent anerkender ham som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25.

Frels ... beder vi: Bogst.: “Hosianna”. Et græsk ord der kommer af et hebraisk udtryk som betyder “giv frelse, beder vi”. Her bruges det som en bøn til Gud om at give frelse eller sejr. Det kan også gengives: “Giv dog frelse til.” Det blev efterhånden brugt både i bøn og som udtryk for lovprisning. Det hebraiske ord findes i Sl 118:25, som var en del af de hallel-salmer der plejede at blive sunget under påskehøjtiden. Derfor faldt det naturligt at bruge ordene ved den lejlighed der beskrives her. En måde hvorpå Gud besvarede denne bøn om at frelse Davids Søn, var ved at han oprejste ham fra døden. I Mt 21:42 citerer Jesus selv fra Sl 118:22, 23 og anvender ordene på Messias.

Davids Søn: Et udtryk der her viser at man anerkendte at Jesus var en efterkommer af David, og at han var den lovede Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25; 20:30.

Jehovas: I dette citat fra Sl 118:25, 26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

hele byen var på den anden ende: Eller “hele byen blev bragt i bevægelse”. Det græske udsagnsord der er brugt her, giver os en fornemmelse af den spænding byens indbyggere følte, for det er et ord hvis bogstavelige betydning beskriver følgerne af et jordskælv eller en storm. (Mt 27:51; Åb 6:13) Det beslægtede græske navneord seismos oversættes med “storm” eller “jordskælv”. – Mt 8:24; 24:7; 27:54; 28:2.

jage dem ud der solgte: Den 10. nisan, 33 e.v.t., renser Jesus templet for anden gang. Det bliver beskrevet i Matthæusevangeliet (21:12-17), Markusevangeliet (11:15-18) og Lukasevangeliet. Den første renselse fandt sted i forbindelse med påsken år 30 e.v.t., og den er beskrevet i Joh 2:13-17.

templet: Henviser sandsynligvis til den del af templet der var kendt som Hedningernes Forgård. – Se Tillæg B11.

jagede alle dem ud der solgte: Se studienote til Lu 19:45.

pengevekslernes: Der var mange forskellige slags mønter i omløb, men det var åbenbart kun med en bestemt møntfod at man kunne betale den årlige tempelskat eller købe offerdyr. Derfor skulle jøder der rejste til Jerusalem, veksle deres valuta til penge der blev godtaget i templet. Jesus betragtede tydeligvis pengevekslernes gebyrer som urimeligt høje og mente at det de gjorde, mindede om afpresning.

tilholdssted for røvere: Eller “en røverhule”. Jesus hentyder her til ordene i Jer 7:11. Han kaldte sikkert de handlende og pengevekslerne for “røvere” fordi de opnåede uærlig profit ved at sælge offerdyr og tage urimeligt høje gebyrer for at veksle valuta. Jesus var også vred over at Jehovas bedehus, eller tilbedelsessted, var blevet gjort til et center for handel, noget der ikke hørte hjemme der.

templet: Henviser sandsynligvis til den del af templet der var kendt som Hedningernes Forgård. – Se Tillæg B11.

templet: Henviser sandsynligvis til Hedningernes Forgård. (Se også studienote til Mt 21:12). Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om at blinde og halte kom til Jesus på dette tidspunkt og blev kureret, ligesom det var sket ved en tidligere lejlighed. (Mt 15:30) Nogle peger på at blinde og halte ifølge jødisk tradition ikke måtte komme ind på visse områder af templet, selvom De Hebraiske Skrifter ikke specifikt omtaler et sådant forbud. Uanset hvordan det forholder sig, indikerer Matthæus’ beretning at Jesus’ brændende hengivenhed ved denne lejlighed ikke kun var begrænset til at rense templet, men også indebar at helbrede blinde og halte som kom hen til ham der.

Frels ... beder vi: Bogst.: “Hosianna”. Et græsk ord der kommer af et hebraisk udtryk som betyder “giv frelse, beder vi”. Her bruges det som en bøn til Gud om at give frelse eller sejr. Det kan også gengives: “Giv dog frelse til.” Det blev efterhånden brugt både i bøn og som udtryk for lovprisning. Det hebraiske ord findes i Sl 118:25, som var en del af de hallel-salmer der plejede at blive sunget under påskehøjtiden. Derfor faldt det naturligt at bruge ordene ved den lejlighed der beskrives her. En måde hvorpå Gud besvarede denne bøn om at frelse Davids Søn, var ved at han oprejste ham fra døden. I Mt 21:42 citerer Jesus selv fra Sl 118:22, 23 og anvender ordene på Messias.

Davids Søn: Et udtryk der her viser at man anerkendte at Jesus var en efterkommer af David, og at han var den lovede Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25; 20:30.

Frels Davids Søn, beder vi: Se studienote til Mt 21:9.

Betania: En landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Joh 11:18, fdn.) Martha, Maria og Lazarus boede i denne landsby, og det ser ud til at Jesus brugte deres hjem som base mens han var i Judæa. (Joh 11:1) På dette sted ligger der i dag en lille landsby med et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”.

han fandt ikke andet på det end blade: Selvom det var usædvanligt for et figentræ at bære frugt på den tid af året, havde figentræet blade – normalt et tegn på at det bar tidlige figner. Eftersom der ikke var andet end blade på træet, vidste Jesus at det ikke ville komme til at bære nogen frugt, og at dets udseende var et bedrag. Derfor forbandede han det som ufrugtbart, med det resultat at det visnede.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.

øverste præster: Det græske udtryk bliver oversat med “ypperstepræst” når det står i ental og henviser til den øverste præst der repræsenterede folket over for Gud. Her henviser flertalsformen til de førende mænd blandt præsterne, deriblandt tidligere ypperstepræster og muligvis overhovederne for de 24 præstelige delinger.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

øverste præster: Se studienote til Mt 2:4.

ældste: Se studienote til Mt 16:21.

Sønnen svarede: ‘Det vil jeg ikke.’: I denne lignelse (Mt 21:28-31) nævner nogle græske håndskrifter de to sønner, deres svar og det de gjorde, i en anden rækkefølge. (Se gengivelsen i tidligere udgaver af Ny Verden-Oversættelsen). Hovedtanken er dog den samme, men der er større belæg for denne gengivelse i håndskrifterne.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

skatteopkræverne: Se studienote til Mt 5:46.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.

tårn: Herfra havde man et godt overblik så man kunne beskytte vingården mod tyve og dyr. – Esa 5:2.

lejede: Denne ordning var almindeligt udbredt i Israel i det første århundrede. I dette tilfælde havde ejeren gjort et stort forarbejde, og derfor var det kun rimeligt at han forventede et afkast.

en forfærdelig ødelæggelse: Eller “en ond ødelæggelse”. I den græske grundtekst finder vi her et ordspil idet forskellige former af det samme rodord bliver gentaget for at forstærke domsbudskabet: “De er onde, så han vil bringe en ond ødelæggelse over dem.”

i Skrifterne: Et udtryk man ofte brugte som betegnelse for de inspirerede Hebraiske Skrifter som et hele.

hovedhjørnestenen: Eller “den vigtigste sten”. Det hebraiske udtryk i Sl 118:22 og det græske udtryk der anvendes her, betyder bogstaveligt “hjørnets hoved”. Selvom det er blevet forstået på forskellige måder, henviser det tydeligvis til den sten der blev anbragt i det øverste hjørne af en bygning hvor to mure mødtes, med det formål at forbinde disse mure med hinanden. Jesus citerede denne profeti og anvendte den på sig selv som “hovedhjørnestenen”. Ligesom den øverste sten på en bygning har en fremtrædende plads, er Jesus Kristus den betydningsfulde topsten eller slutsten i den salvede kristne menighed, der sammenlignes med et åndeligt tempel.

Jehova: I dette citat fra Sl 118:22, 23 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

Medieindhold

Betfage, Oliebjerget og Jerusalem
Betfage, Oliebjerget og Jerusalem

Denne korte film følger en vej der går fra Ø mod Jerusalem, fra den nutidige landsby et-Tur – der menes at være den samme som den bibelske Betfage – til et af de højere punkter på Oliebjerget. Betania ligger Ø for Betfage på Oliebjergets østlige skråning. Når Jesus og hans disciple var i Jerusalem, plejede de at tilbringe natten i Betania. I dag ligger der en lille landsby ved navn el-Azariyeh (El Eizariya), et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”. Jesus overnattede højst tænkeligt hjemme hos Martha, Maria og Lazarus. (Mt 21:17; Mr 11:11; Lu 21:37; Joh 11:1) Når Jesus rejste fra deres hjem til Jerusalem, kan han have fulgt en rute der svarer til den der er vist på filmen. Den 9. nisan år 33, da Jesus på et æselføl red over Oliebjerget til Jerusalem, kan han meget vel være kommet fra Betfage, idet han fulgte vejen til Jerusalem.

1. Vej fra Betania til Betfage

2. Betfage

3. Oliebjerget

4. Kedrondalen

5. Tempelbjerget

Føl eller ungt æsel
Føl eller ungt æsel

Æslet er et hovdyr af hestefamilien, og det er mindre end hesten, har kortere manke og længere ører og en hale som kun har en dusk lange hår i spidsen. Selvom æslet siges at være dumt og stædigt, anses dyret faktisk for at være mere intelligent end hesten, og det er sædvanligvis en tålmodig skabning. Både mænd og kvinder, også fremtrædende israelitter, red på æsler. (Jos 15:18; Dom 5:10; 10:3, 4; 12:14; 1Sa 25:42) Salomon, Davids søn, red til det sted han skulle salves, på sin fars muldyrhoppe, en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe. (1Kg 1:33-40) Det var derfor meget passende at Jesus, den større Salomon, opfyldte profetien i Zak 9:9 ved at ride på et ungt æsel, og ikke en hest.

Vinperse
Vinperse

I Israel blev vindruerne indsamlet i august og september, alt efter druesorten og områdets klima. De blev som regel lagt i kalkstenskar eller trug der var udhugget i klippen. Det var normalt mænd der knuste druerne med de bare fødder mens de sang. – Esa 16:10; Jer 25:30; 48:33.

1. Nyplukkede druer

2. Vinperse

3. Rende til saften

4. Lavereliggende opsamlingskar

5. Vinkrukker i lertøj