Zakæus: Fra et hebraisk navn, muligvis af et rodord der betyder “at være ren”. Som overskatteopkræver havde Zakæus uden tvivl myndighed over andre skatteopkrævere i Jerikoområdet. Det var et frugtbart og produktivt område der indbragte store skatteindtægter. Zakæus var rig og efter hvad han selv sagde (Lu 19:8), brugte han tilsyneladende tvivlsomme metoder til at skaffe sig i det mindste en del af sin rigdom.

true nogen med falske anklager: Det græske ord der her er oversat med at “true nogen med falske anklager” (sykofanteo), er i Lu 19:8 gengivet med at ‘afpresse’ eller ‘afpresse nogen ved hjælp af falske anklager’. (Se studienote til Lu 19:8). Det er blevet forklaret at udsagnsordet bogstaveligt betyder “at tage ved figenfremvisning”. Der findes flere forskellige forklaringer på ordets oprindelse. En af dem går ud på at det i det gamle Athen var forbudt at eksportere figner fra provinsen. En der anklagede andre for forsøg på at eksportere figner, blev kaldt en “figenfremviser”. Ordet kom til at betegne en der falskeligt anklagede andre for selv at opnå fordele, eller en pengeafpresser.

har afpresset: Eller “har afpresset nogen ved hjælp af falske anklager”. – Se studienote til Lu 3:14.

firdobbelt: Zakæus kunne sikkert beregne ud fra sine skatteoptegnelser hvor mange penge han havde modtaget fra forskellige jøder, og han aflagde et løfte om at give dem det firdobbelte tilbage. Det er mere end hvad Guds lov krævede. Når en bedrager havde angret og bekendt sin synd, krævede Moseloven at vedkommende skulle betale det fulde beløb tilbage og “lægge en femtedel [dvs. 20 procent] af værdien til”, men Zakæus sagde at han ville betale beløbet firdobbelt tilbage. Som et tegn på at han havde angret, viste han ikke blot kærlighed til de fattige, men han behandlede også de undertrykte retfærdigt. – 3Mo 6:2-5; 4Mo 5:7.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.

rige: Det er første gang det græske ord basileia anvendes. Det betegner et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. Af de 162 forekomster af det græske ord i De Kristne Græske Skrifter er de 55 i Matthæus’ beretning, og de fleste sigter til Guds himmelske styre. Matthæus bruger dette ord så ofte at hans evangelium kunne kaldes Evangeliet om Riget. – Se Ordforklaring: “Guds rige”.

rige: I Bibelen bliver ordet “rige” anvendt i mange forskellige betydninger, deriblandt “det område eller land der styres af en konge”, “kongemagt”, “kongerige” og “det at have en konge over sig”. Her er der tale om de fordele og velsignelser det indebærer at være underlagt Guds rige og leve under dets styre.

modtage kongemagt: Eller “modtage et kongerige”. Det græske ord basileia, der i de fleste tilfælde gengives med “kongerige”, har en bred betydning og betegner ofte et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. (Se studienote til Mt 3:2; 25:34). Ordet bruges også om kongeembedet, stillingen som konge, med den værdighed, magt og myndighed der hører til embedet. I Romerriget var det ikke ualmindeligt at en mand fra en fornem familie rejste til Rom for at bede om kongemagt. Jesus’ lignelse har muligvis mindet hans tilhørere om Arkelaos, Herodes den Stores søn. Inden Herodes den Store døde, udnævnte han Arkelaos som sin efterfølger til at herske over Judæa og andre områder. Men før Arkelaos kunne modtage kongemagt, måtte han foretage den lange rejse til Rom for at få kejser Augustus’ godkendelse.

miner: En græsk mine var ikke en mønt, men en vægtenhed på ca. 340 g, og dens værdi svarede ifølge nogle græske forfattere til 100 drakmer. En drakme var næsten lige så meget værd som en denar, så en mine var en ganske stor sum. (Se Ordforklaring: “Denar”). En græsk mine adskilte sig fra en hebraisk mine. – Se Ordforklaring: “Mine” og Tillæg B14.

kongemagten: Eller “riget”. – Se studienote til Lu 19:12.

pengene: Se studienote til Mt 25:18.

modtage kongemagt: Eller “modtage et kongerige”. Det græske ord basileia, der i de fleste tilfælde gengives med “kongerige”, har en bred betydning og betegner ofte et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. (Se studienote til Mt 3:2; 25:34). Ordet bruges også om kongeembedet, stillingen som konge, med den værdighed, magt og myndighed der hører til embedet. I Romerriget var det ikke ualmindeligt at en mand fra en fornem familie rejste til Rom for at bede om kongemagt. Jesus’ lignelse har muligvis mindet hans tilhørere om Arkelaos, Herodes den Stores søn. Inden Herodes den Store døde, udnævnte han Arkelaos som sin efterfølger til at herske over Judæa og andre områder. Men før Arkelaos kunne modtage kongemagt, måtte han foretage den lange rejse til Rom for at få kejser Augustus’ godkendelse.

penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.

penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.

penge: Se studienote til Mt 25:18.

bank: I lignelsen om minerne i Lukasevangeliet og om talenterne i Matthæusevangeliet henviste Jesus til en bank og bankmænd der betalte renter af de penge der blev indsat. (Mt 25:14-30; Lu 19:12-27) Det græske ord trapeza, der her bliver oversat med “bank”, betyder bogstaveligt “bord”. (Mt 15:27) Når det bliver nævnt i forbindelse med nogen der driver bankvirksomhed, som for eksempel pengevekslere, sigter dette ord til et bord eller en disk som pengene lå på. (Mt 21:12; Mr 11:15; Joh 2:15) I det første århundrede var pengeudlånere, eller bankmænd, fremtrædende personer i Israel og i de omkringliggende nationer.

renter: Loven forbød at israelitter lånte til fattige landsmænd mod renter. (2Mo 22:25) Men det var tilladt at tage renter af lån til udlændinge, sandsynligvis i forbindelse med en forretningsvirksomhed. (5Mo 23:20) Det lader til at det på Jesus’ tid var helt almindeligt at modtage renter af midler der var anbragt hos pengeudlånere.

Betfage: Se studienote til Mt 21:1.

Betania: Se studienote til Mt 21:17.

Betania: En landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Joh 11:18) Martha, Maria og Lazarus boede i denne landsby, og det ser ud til at Jesus brugte deres hjem som base mens han var i Judæa. (Joh 11:1) På dette sted ligger der i dag en lille landsby med et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”.

Betfage: Navnet på denne landsby der lå på Oliebjerget, kommer af hebraisk og betyder sandsynligvis “de tidlige figners hus”. Man mener at den lå mellem Jerusalem og Betania på Oliebjergets sydøstlige skråning, nær toppen, omkring 1 km fra Jerusalem. – Mr 11:1; Lu 19:29; se Tillæg A7, Kort 6.

et føl: Se studienoter til Mt 21:2; Mr 11:2.

et føl: Dvs. et æselføl. Beretningerne i Markus-, Lukas- (19:35) og Johannesevangeliet (12:14, 15) nævner kun ét dyr, nemlig føllet, i forbindelse med denne hændelse. I Matthæus’ beretning (21:2-7) tilføjes den detalje at det voksne æsel også var til stede. – Se studienoter til Mt 21:2, 5.

et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.

Jehovas: I dette citat fra Sl 118:26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

ville stenene råbe: Som det fremgår af sammenhængen, talte Jesus om den særlige udtalelse som disciplene kom med, og som farisæerne protesterede imod. (Lu 19:37-39) Disciplene brugte ordene der står i Sl 118:26. De profetiske ord i denne salme ville med sikkerhed blive opfyldt ved denne lejlighed, for Jehovas ord vil ikke komme tilbage “uden at have udrettet hvad det skal”. (Esa 55:11) Hvis disciplene var blevet tvunget til at være tavse dengang, ville de bogstavelige sten have råbt for at profetien skulle blive opfyldt.

græd: Det græske ord for “græd” sigter ofte til det at græde højlydt.

en barriere af spidse pæle: Eller “et palisadeværk”. Det græske ord charax forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Det er blevet defineret som en “spids stok eller stolpe som blev brugt til at indhegne et område; pæl” og også som et “militært anlæg der indbefattede brugen af pæle; en palisade”. Jesus’ ord gik i opfyldelse i år 70 da romerne, under ledelse af Titus, opførte en belejringsmur, eller palisade, omkring Jerusalem. Titus’ formål var at forhindre jøderne i at flygte og derved tvinge dem til at overgive sig eller at udsulte dem så de ville give op. De romerske tropper ryddede området for træer for at skaffe materialer til denne barriere omkring Jerusalem.

der vil ikke ligge to sten oven på hinanden: Se studienote til Mt 24:2.

den tid hvor du blev inspiceret: Eller “den fastsatte tid for din inspektion”. Det græske ord episkope (inspektion; visitation) er beslægtet med ordene episkopos (tilsynsmand) og episkopeo (passe godt på; våge over) og kan have både en positiv og en negativ betydning. De jøder der ikke var trofaste, og som ikke var opmærksomme på den tid hvor de blev inspiceret i forbindelse med Jesus’ jordiske tjeneste, ville blive ramt af Guds ugunstige dom. Men de der var opmærksomme og greb muligheden for at angre og vise deres tro på Gud, ville få hans godkendelse. Det samme græske ord anvendes i Septuaginta i Esa 10:3 og Jer 10:15 som en gengivelse af et hebraisk udtryk der indeholder tanken om at gøre regnskabet op (straffe).

afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden: Jesus’ profeti fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i år 70 da romerne ødelagde Jerusalem og templet. Med undtagelse af nogle få dele af muren blev byen jævnet med jorden.

templet: Henviser sandsynligvis til den del af templet der var kendt som Hedningernes Forgård. – Se Tillæg B11.

templet: Se studienote til Mt 21:12.

jage dem ud der solgte: Den 10. nisan, 33 e.v.t., renser Jesus templet for anden gang. Det bliver beskrevet i Matthæusevangeliet (21:12-17), Markusevangeliet (11:15-18) og Lukasevangeliet. Den første renselse fandt sted i forbindelse med påsken år 30 e.v.t., og den er beskrevet i Joh 2:13-17.

tilholdssted for røvere: Se studienote til Mt 21:13.

tilholdssted for røvere: Eller “en røverhule”. Jesus hentyder her til ordene i Jer 7:11. Han kaldte sikkert de handlende og pengevekslerne for “røvere” fordi de opnåede uærlig profit ved at sælge offerdyr og tage urimeligt høje gebyrer for at veksle valuta. Jesus var også vred over at Jehovas bedehus, eller tilbedelsessted, var blevet gjort til et center for handel, noget der ikke hørte hjemme der.