Ifølge Lukas 19:1-48

19  Han kom så ind i Jeriko og var på vej gennem byen.  Her var der en mand som hed Zakæus. Han var overskatteopkræver, og han var rig.  Han forsøgte at komme til at se hvem denne Jesus var, men fordi han ikke var så høj, kunne han ikke se noget for menneskemængden.  Så han løb i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at kunne se Jesus, for han ville komme den vej forbi.  Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: “Zakæus, skynd dig at komme ned, for i dag vil jeg være gæst i dit hus.”  Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham som sin gæst.  Alle der så det, mumlede vredt: “Han er gået ind for at besøge en mand der er en synder.”+  Men Zakæus rejste sig og sagde til Herren: “Se! Halvdelen af hvad jeg ejer, Herre, giver jeg til de fattige, og hvad jeg end har afpresset nogen, giver jeg firdobbelt tilbage.”+  Til det sagde Jesus: “I dag er der kommet frelse til dette hus, for han er også en søn af Abraham. 10  Menneskesønnen er nemlig kommet for at opsøge og frelse dem der er blevet væk.”+ 11  Mens de lyttede til ham, fortalte han endnu en lignelse. Han var nemlig tæt på Jerusalem, og de troede at Guds rige ville vise sig med det samme.+ 12  Så han sagde: “En mand fra en fornem familie rejste til et fjernt land+ for at modtage kongemagt og så vende tilbage. 13  Han kaldte ti af sine trælle til sig, gav dem ti miner og sagde til dem: ‘Gør forretning med dem indtil jeg kommer.’+ 14  Men hans landsmænd hadede ham og sendte en delegation efter ham for at sige: ‘Vi vil ikke have dig som konge over os.’ 15  Da han til sidst kom tilbage efter at have fået kongemagten, kaldte han på de trælle som han havde givet pengene, så han kunne få at vide hvad de havde tjent ved at gøre forretning.+ 16  Så trådte den første frem og sagde: ‘Herre, din mine har indtjent ti miner.’+ 17  Han sagde til ham: ‘Flot klaret, gode træl! Du har vist dig trofast i en meget lille sag, derfor får du myndighed over ti byer.’+ 18  Nu kom den anden og sagde: ‘Herre, din mine har indbragt fem miner.’+ 19  Til ham sagde han: ‘Du skal være over fem byer.’ 20  Men så kom endnu en og sagde: ‘Herre, her er din mine, som jeg har haft skjult i et tørklæde. 21  Ser du, jeg var bange for dig, for du er en streng mand. Du tager ud hvad du ikke har sat ind, og du høster hvad du ikke har sået.’+ 22  Han sagde til ham: ‘Efter dine egne ord dømmer jeg dig, onde træl. Du vidste altså at jeg er en streng mand der tager ud hvad jeg ikke har sat ind, og høster hvad jeg ikke har sået?+ 23  Hvorfor satte du så ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have hævet dem med renter da jeg kom.’ 24  Han sagde så til dem der stod der: ‘Tag minen fra ham og giv den til ham der har de ti miner.’+ 25  Men de sagde til ham: ‘Herre, han har ti miner!’ 26  Han svarede: ‘Jeg siger jer at enhver der har, vil få mere, men fra den der ikke har, vil man tage selv den smule han har.+ 27  Men før mine fjender herhen, dem der ikke ville have mig som konge, og henret dem mens jeg ser det.’” 28  Efter at have fortalt dette gik han videre op mod Jerusalem. 29  I nærheden af Betfage og Betania, ved det bjerg der kaldes Oliebjerget,+ sendte han to af disciplene afsted+ 30  og sagde til dem: “Gå ind i landsbyen derovre. Når I kommer derind, vil I se et føl der står bundet, og som ingen nogensinde har siddet på. Løs det og kom med det. 31  Og hvis nogen spørger jer: ‘Hvorfor løser I det?’, skal I sige: ‘Herren skal bruge det.’” 32  De to disciple gik så, og de fandt føllet, nøjagtigt som han havde sagt.+ 33  Men da de løste føllet, sagde dets ejere til dem: “Hvorfor løser I føllet?” 34  De sagde: “Herren skal bruge det.” 35  De kom så hen til Jesus med det og kastede deres yderklæder på det, og Jesus satte sig op på føllet.+ 36  Da han kom ridende, bredte folk deres yderklæder ud på vejen.+ 37  Så snart han nærmede sig det sted hvor vejen går ned ad Oliebjerget, begyndte hele forsamlingen af disciple at juble og at lovprise Gud for alle de mirakler* de havde set. 38  De råbte: “Velsignet er den der kommer som Kongen i Jehovas navn! Fred i himlen, og ære til Gud i det højeste!”*+ 39  Men nogle farisæere i menneskemængden sagde til ham: “Lærer, irettesæt dine disciple.”+ 40  “Jeg siger jer,” svarede han, “hvis de ikke sagde noget, ville stenene råbe.” 41  Da han kom nærmere, betragtede han byen og græd over den+ 42  mens han sagde: “Hvis du, ja, du, på denne dag havde været klar over hvad der fører til fred+ – men nu er det skjult for dine øjne.+ 43  For der skal komme dage hvor dine fjender vil bygge en barriere af spidse pæle omkring dig, omringe dig og belejre dig* fra alle sider.+ 44  De vil jævne dig og dine børn i dig med jorden,+ og der vil ikke ligge to sten oven på hinanden,*+ for du var ikke opmærksom på den tid hvor du blev inspiceret.” 45  Så gik han ind i templet og begyndte at jage dem ud der solgte,+ 46  og han sagde til dem: “Der står skrevet: ‘Mit hus skal være et bedehus.’+ Men I har gjort det til et tilholdssted for røvere.”+ 47  Han fortsatte med at undervise i templet hver dag. De øverste præster og de skriftlærde og folkets førende mænd prøvede at finde en måde at dræbe ham på,+ 48  men de kunne ikke finde ud af hvordan de skulle få det gjort, for der var hele tiden folk omkring ham der ville høre hvad han sagde.+

Fodnoter

Bogst.: “magtfulde gerninger”.
Eller “de højeste regioner”.
Eller “trænge dig hårdt; presse dig”.
Bogst.: “skal ikke lades sten på sten tilbage i dig”.

Studienoter

Zakæus: Fra et hebraisk navn, muligvis af et rodord der betyder “at være ren”. Som overskatteopkræver havde Zakæus uden tvivl myndighed over andre skatteopkrævere i Jerikoområdet. Det var et frugtbart og produktivt område der indbragte store skatteindtægter. Zakæus var rig og efter hvad han selv sagde (Lu 19:8), brugte han tilsyneladende tvivlsomme metoder til at skaffe sig i det mindste en del af sin rigdom.

true nogen med falske anklager: Det græske ord der her er oversat med at “true nogen med falske anklager” (sykofanteo), er i Lu 19:8 gengivet med at ‘afpresse’ eller ‘afpresse nogen ved hjælp af falske anklager’. (Se studienote til Lu 19:8). Det er blevet forklaret at udsagnsordet bogstaveligt betyder “at tage ved figenfremvisning”. Der findes flere forskellige forklaringer på ordets oprindelse. En af dem går ud på at det i det gamle Athen var forbudt at eksportere figner fra provinsen. En der anklagede andre for forsøg på at eksportere figner, blev kaldt en “figenfremviser”. Ordet kom til at betegne en der falskeligt anklagede andre for selv at opnå fordele, eller en pengeafpresser.

har afpresset: Eller “har afpresset nogen ved hjælp af falske anklager”. – Se studienote til Lu 3:14.

firdobbelt: Zakæus kunne sikkert beregne ud fra sine skatteoptegnelser hvor mange penge han havde modtaget fra forskellige jøder, og han aflagde et løfte om at give dem det firdobbelte tilbage. Det er mere end hvad Guds lov krævede. Når en bedrager havde angret og bekendt sin synd, krævede Moseloven at vedkommende skulle betale det fulde beløb tilbage og “lægge en femtedel [dvs. 20 procent] af værdien til”, men Zakæus sagde at han ville betale beløbet firdobbelt tilbage. Som et tegn på at han havde angret, viste han ikke blot kærlighed til de fattige, men han behandlede også de undertrykte retfærdigt. – 3Mo 6:2-5; 4Mo 5:7.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.

rige: Det er første gang det græske ord basileia anvendes. Det betegner et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. Af de 162 forekomster af det græske ord i De Kristne Græske Skrifter er de 55 i Matthæus’ beretning, og de fleste sigter til Guds himmelske styre. Matthæus bruger dette ord så ofte at hans evangelium kunne kaldes Evangeliet om Riget. – Se Ordforklaring: “Guds rige”.

rige: I Bibelen bliver ordet “rige” anvendt i mange forskellige betydninger, deriblandt “det område eller land der styres af en konge”, “kongemagt”, “kongerige” og “det at have en konge over sig”. Her er der tale om de fordele og velsignelser det indebærer at være underlagt Guds rige og leve under dets styre.

modtage kongemagt: Eller “modtage et kongerige”. Det græske ord basileia, der i de fleste tilfælde gengives med “kongerige”, har en bred betydning og betegner ofte et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. (Se studienote til Mt 3:2; 25:34). Ordet bruges også om kongeembedet, stillingen som konge, med den værdighed, magt og myndighed der hører til embedet. I Romerriget var det ikke ualmindeligt at en mand fra en fornem familie rejste til Rom for at bede om kongemagt. Jesus’ lignelse har muligvis mindet hans tilhørere om Arkelaos, Herodes den Stores søn. Inden Herodes den Store døde, udnævnte han Arkelaos som sin efterfølger til at herske over Judæa og andre områder. Men før Arkelaos kunne modtage kongemagt, måtte han foretage den lange rejse til Rom for at få kejser Augustus’ godkendelse.

miner: En græsk mine var ikke en mønt, men en vægtenhed på ca. 340 g, og dens værdi svarede ifølge nogle græske forfattere til 100 drakmer. En drakme var næsten lige så meget værd som en denar, så en mine var en ganske stor sum. (Se Ordforklaring: “Denar”). En græsk mine adskilte sig fra en hebraisk mine. – Se Ordforklaring: “Mine” og Tillæg B14.

modtage kongemagt: Eller “modtage et kongerige”. Det græske ord basileia, der i de fleste tilfælde gengives med “kongerige”, har en bred betydning og betegner ofte et kongeligt styre, men også det område og de folk der er underlagt en bestemt konges styre. (Se studienote til Mt 3:2; 25:34). Ordet bruges også om kongeembedet, stillingen som konge, med den værdighed, magt og myndighed der hører til embedet. I Romerriget var det ikke ualmindeligt at en mand fra en fornem familie rejste til Rom for at bede om kongemagt. Jesus’ lignelse har muligvis mindet hans tilhørere om Arkelaos, Herodes den Stores søn. Inden Herodes den Store døde, udnævnte han Arkelaos som sin efterfølger til at herske over Judæa og andre områder. Men før Arkelaos kunne modtage kongemagt, måtte han foretage den lange rejse til Rom for at få kejser Augustus’ godkendelse.

penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.

kongemagten: Eller “riget”. – Se studienote til Lu 19:12.

pengene: Se studienote til Mt 25:18.

penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.

penge: Se studienote til Mt 25:18.

bank: I lignelsen om minerne i Lukasevangeliet og om talenterne i Matthæusevangeliet henviste Jesus til en bank og bankmænd der betalte renter af de penge der blev indsat. (Mt 25:14-30; Lu 19:12-27) Det græske ord trapeza, der her bliver oversat med “bank”, betyder bogstaveligt “bord”. (Mt 15:27) Når det bliver nævnt i forbindelse med nogen der driver bankvirksomhed, som for eksempel pengevekslere, sigter dette ord til et bord eller en disk som pengene lå på. (Mt 21:12; Mr 11:15; Joh 2:15) I det første århundrede var pengeudlånere, eller bankmænd, fremtrædende personer i Israel og i de omkringliggende nationer.

renter: Loven forbød at israelitter lånte til fattige landsmænd mod renter. (2Mo 22:25) Men det var tilladt at tage renter af lån til udlændinge, sandsynligvis i forbindelse med en forretningsvirksomhed. (5Mo 23:20) Det lader til at det på Jesus’ tid var helt almindeligt at modtage renter af midler der var anbragt hos pengeudlånere.

Betfage: Navnet på denne landsby der lå på Oliebjerget, kommer af hebraisk og betyder sandsynligvis “de tidlige figners hus”. Man mener at den lå mellem Jerusalem og Betania på Oliebjergets sydøstlige skråning, nær toppen, omkring 1 km fra Jerusalem. – Mr 11:1; Lu 19:29; se Tillæg A7, Kort 6.

Betania: En landsby der lå på Oliebjergets østsydøstlige skråning omkring 3 km fra Jerusalem. (Joh 11:18, fdn.) Martha, Maria og Lazarus boede i denne landsby, og det ser ud til at Jesus brugte deres hjem som base mens han var i Judæa. (Joh 11:1) På dette sted ligger der i dag en lille landsby med et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”.

et æsel der står bundet og har et føl hos sig: Det er kun i Matthæus’ beretning at vi hører om både æslet og dets føl. (Mr 11:2-7; Lu 19:30-35; Joh 12:14, 15) Det var kun føllet Jesus red på, så det kan være grunden til at Markus, Lukas og Johannes kun nævner ét dyr. – Se studienote til Mt 21:5.

et føl: Dvs. et æselføl. Beretningerne i Markus-, Lukas- (19:35) og Johannesevangeliet (12:14, 15) nævner kun ét dyr, nemlig føllet, i forbindelse med denne hændelse. I Matthæus’ beretning (21:2-7) tilføjes den detalje at det voksne æsel også var til stede. – Se studienoter til Mt 21:2, 5.

Jehovas: I dette citat fra Sl 118:26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

ville stenene råbe: Som det fremgår af sammenhængen, talte Jesus om den særlige udtalelse som disciplene kom med, og som farisæerne protesterede imod. (Lu 19:37-39) Disciplene brugte ordene der står i Sl 118:26. De profetiske ord i denne salme ville med sikkerhed blive opfyldt ved denne lejlighed, for Jehovas ord vil ikke komme tilbage “uden at have udrettet hvad det skal”. (Esa 55:11) Hvis disciplene var blevet tvunget til at være tavse dengang, ville de bogstavelige sten have råbt for at profetien skulle blive opfyldt.

græd: Det græske ord for “græd” sigter ofte til det at græde højlydt.

en barriere af spidse pæle: Eller “et palisadeværk”. Det græske ord charax forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Det er blevet defineret som en “spids stok eller stolpe som blev brugt til at indhegne et område; pæl” og også som et “militært anlæg der indbefattede brugen af pæle; en palisade”. Jesus’ ord gik i opfyldelse i år 70 da romerne, under ledelse af Titus, opførte en belejringsmur, eller palisade, omkring Jerusalem. Titus’ formål var at forhindre jøderne i at flygte og derved tvinge dem til at overgive sig eller at udsulte dem så de ville give op. De romerske tropper ryddede området for træer for at skaffe materialer til denne barriere omkring Jerusalem.

afgjort ikke ligge to sten oven på hinanden: Jesus’ profeti fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i år 70 da romerne ødelagde Jerusalem og templet. Med undtagelse af nogle få dele af muren blev byen jævnet med jorden.

der vil ikke ligge to sten oven på hinanden: Se studienote til Mt 24:2.

den tid hvor du blev inspiceret: Eller “den fastsatte tid for din inspektion”. Det græske ord episkope (inspektion; visitation) er beslægtet med ordene episkopos (tilsynsmand) og episkopeo (passe godt på; våge over) og kan have både en positiv og en negativ betydning. De jøder der ikke var trofaste, og som ikke var opmærksomme på den tid hvor de blev inspiceret i forbindelse med Jesus’ jordiske tjeneste, ville blive ramt af Guds ugunstige dom. Men de der var opmærksomme og greb muligheden for at angre og vise deres tro på Gud, ville få hans godkendelse. Det samme græske ord anvendes i Septuaginta i Esa 10:3 og Jer 10:15 som en gengivelse af et hebraisk udtryk der indeholder tanken om at gøre regnskabet op (straffe).

templet: Henviser sandsynligvis til den del af templet der var kendt som Hedningernes Forgård. – Se Tillæg B11.

templet: Se studienote til Mt 21:12.

jage dem ud der solgte: Den 10. nisan, 33 e.v.t., renser Jesus templet for anden gang. Det bliver beskrevet i Matthæusevangeliet (21:12-17), Markusevangeliet (11:15-18) og Lukasevangeliet. Den første renselse fandt sted i forbindelse med påsken år 30 e.v.t., og den er beskrevet i Joh 2:13-17.

tilholdssted for røvere: Eller “en røverhule”. Jesus hentyder her til ordene i Jer 7:11. Han kaldte sikkert de handlende og pengevekslerne for “røvere” fordi de opnåede uærlig profit ved at sælge offerdyr og tage urimeligt høje gebyrer for at veksle valuta. Jesus var også vred over at Jehovas bedehus, eller tilbedelsessted, var blevet gjort til et center for handel, noget der ikke hørte hjemme der.

tilholdssted for røvere: Se studienote til Mt 21:13.

Medieindhold

Morbærfigentræ
Morbærfigentræ

Morbærfigentræet (Ficus sycomorus) bliver nævnt én gang i De Kristne Græske Skrifter, i beretningen om Jesus’ besøg i Jeriko i foråret år 33. (Lu 19:1-10) Træet tilhører samme familie som det almindelige figentræ og morbærtræet, men er ikke beslægtet med arterne hvid morbær og sort morbær (Morus alba og Morus nigra), som forekommer i Danmark. Træets frugter er som det almindelige figentræs. Træet bliver 10-15 m højt, er robust og kan leve i flere hundrede år. Morbærfigentræer voksede i Jordandalen, og De Hebraiske Skrifter viser at de også var almindelige i Shefela mellem kystsletterne og Judæas bjergland. (1Kg 10:27; 2Kr 1:15; 9:27) Træet er stedsegrønt, og dets løv er tæt og omfangsrigt, så det giver god skygge. Det blev derfor ofte plantet langs vejene. Træet har en kort, tyk stamme, og de nederste grene sidder tæt på jorden, og det var derfor nemt for en mand som Zakæus, der ikke var så høj, at klatre op i det.

Betfage, Oliebjerget og Jerusalem
Betfage, Oliebjerget og Jerusalem

Denne korte film følger en vej der går fra Ø mod Jerusalem, fra den nutidige landsby et-Tur – der menes at være den samme som den bibelske Betfage – til et af de højere punkter på Oliebjerget. Betania ligger Ø for Betfage på Oliebjergets østlige skråning. Når Jesus og hans disciple var i Jerusalem, plejede de at tilbringe natten i Betania. I dag ligger der en lille landsby ved navn el-Azariyeh (El Eizariya), et arabisk navn der betyder “Lazarusbyen”. Jesus overnattede højst tænkeligt hjemme hos Martha, Maria og Lazarus. (Mt 21:17; Mr 11:11; Lu 21:37; Joh 11:1) Når Jesus rejste fra deres hjem til Jerusalem, kan han have fulgt en rute der svarer til den der er vist på filmen. Den 9. nisan år 33, da Jesus på et æselføl red over Oliebjerget til Jerusalem, kan han meget vel være kommet fra Betfage, idet han fulgte vejen til Jerusalem.

1. Vej fra Betania til Betfage

2. Betfage

3. Oliebjerget

4. Kedrondalen

5. Tempelbjerget

Føl eller ungt æsel
Føl eller ungt æsel

Æslet er et hovdyr af hestefamilien, og det er mindre end hesten, har kortere manke og længere ører og en hale som kun har en dusk lange hår i spidsen. Selvom æslet siges at være dumt og stædigt, anses dyret faktisk for at være mere intelligent end hesten, og det er sædvanligvis en tålmodig skabning. Både mænd og kvinder, også fremtrædende israelitter, red på æsler. (Jos 15:18; Dom 5:10; 10:3, 4; 12:14; 1Sa 25:42) Salomon, Davids søn, red til det sted han skulle salves, på sin fars muldyrhoppe, en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe. (1Kg 1:33-40) Det var derfor meget passende at Jesus, den større Salomon, opfyldte profetien i Zak 9:9 ved at ride på et ungt æsel, og ikke en hest.

Sten fra tempelbjerget
Sten fra tempelbjerget

Disse sten der ligger ved den sydlige del af vestmuren, menes at have været en del af bygningerne fra det første århundrede. De er blevet efterladt som en påmindelse om romernes ødelæggelse af Jerusalem og templet.