Ifølge Matthæus 20:1-34

20  Himlenes rige er nemlig som en vingårdsejer der tidligt om morgenen gik ud for at hyre arbejdere til sin vingård.+  Han blev enig med arbejderne om en denar om dagen og sendte dem hen i sin vingård.  Også omkring den tredje time gik han ud, og han så at der stod flere arbejdsløse på torvet.  Han sagde til dem: ‘I kan også gå hen i vingården. Jeg vil give jer hvad der nu er rimeligt.’  De gik så derhen. Omkring den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde det samme.  Til sidst, omkring den 11. time, gik han ud og fandt nogle flere, og han sagde til dem: ‘Hvorfor har I stået arbejdsløse her hele dagen?’  De svarede: ‘Fordi ingen har hyret os.’ Han sagde til dem: ‘I kan også gå hen i vingården.’  Da det blev aften, sagde vingårdsejeren til sin betroede mand: ‘Kald på arbejderne og betal dem deres løn.+ Begynd med de sidste og slut med de første.’  De der var blevet hyret i den 11. time, kom og fik hver en denar. 10  Da de første kom, regnede de med at de ville få mere, men de fik også hver en denar. 11  Så begyndte de at beklage sig til vingårdsejeren. 12  De sagde: ‘De sidste har kun arbejdet en time, og alligevel har du givet dem samme løn som os der hele dagen har slidt under den brændende sol!’ 13  Men han sagde til en af dem: ‘Min ven, jeg har ikke behandlet dig uretfærdigt. Blev vi ikke enige om en denar?+ 14  Tag hvad der er dit, og gå. Jeg vil gerne give den der kom sidst, lige så meget som jeg giver dig. 15  Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil, med det jeg ejer? Eller er du misundelig fordi jeg er god?’+ 16  Sådan vil de sidste blive de første, og de første de sidste.”+ 17  På vej op til Jerusalem tog Jesus de 12 disciple til side og sagde til dem:+ 18  “Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde. De vil dømme ham til døden+ 19  og overgive ham til folk fra nationerne så de kan gøre nar af ham og piske og pælfæste ham,+ og på den tredje dag vil han blive oprejst fra de døde.”+ 20  Så kom Zebedæus’ sønners+ mor hen til ham med sine sønner og bøjede sig respektfuldt, for hun ville bede ham om noget.+ 21  Han sagde til hende: “Hvad ønsker du?” Hun svarede ham: “Lov mig at mine to sønner må sidde ved siden af dig i dit rige, den ene ved din højre side og den anden ved din venstre.”+ 22  Jesus sagde: “I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg skal til at drikke?”+ “Det kan vi,” svarede de. 23  Han sagde til dem: “Det er rigtigt at I skal drikke mit bæger,+ men hvem der skal sidde ved min højre og venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme, for de pladser tilhører dem som min Far har bestemt dem for.”+ 24  Da de ti andre hørte om det, blev de vrede på de to brødre.+ 25  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og at lederne* bestemmer over dem.+ 26  Sådan må det ikke være blandt jer,+ tværtimod, enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener,+ 27  og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.+ 28  Menneskesønnen er jo heller ikke kommet for at lade sig betjene,+ men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.”+ 29  Mens de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkemængde ham. 30  To blinde mænd der sad ved vejen, hørte at Jesus kom forbi, og de råbte: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!”+ 31  Men de mange mennesker skældte dem ud og sagde at de skulle tie stille, men de råbte bare endnu højere: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!” 32  Så stoppede Jesus op, kaldte på dem og sagde: “Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?” 33  De sagde til ham: “Herre, vil du ikke nok åbne vores øjne?” 34  Jesus fik inderligt ondt af dem,+ så han rørte ved deres øjne,+ og straks fik de deres syn igen, og de begyndte at følge ham.

Fodnoter

Bogst.: “de store”.

Studienoter

at hyre arbejdere: Nogle arbejdere blev hyret til hele høstperioden, andre for en dag ad gangen alt efter hvad der var behov for.

denar: En romersk sølvmønt der vejede ca. 3,85 gram og havde et billede af kejseren på den ene side. Som dette vers viser, fik en landarbejder på Jesus’ tid almindeligvis en denar for en arbejdsdag på 12 timer. – Se Ordforklaring og Tillæg B14.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

Omkring den sjette ... time: Dvs. ca. kl. 12. – Se studienote til Mt 20:3.

den niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til Mt 20:3.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

omkring den 11. time: Dvs. ca. kl. 17. – Se studienote til Mt 20:3.

misundeligt: Bogst.: “er ondt”. Et bogstaveligt øje der er noget galt med, eller som fejler noget, kan ikke se klart. På lignende måde kan et misundeligt øje ikke fokusere på det der er vigtigt. (Mt 6:33) Et sådant øje er utilfreds og grådigt, distraheret og flakkende. Det gør at en person ikke kan bedømme ting rigtigt og følger en egoistisk kurs i livet. – Se studienote til Mt 6:22.

er du misundelig: Bogst.: “er dit øje ondt”. (Se studienote til Mt 6:23). Ordet “øje” bliver her brugt i billedlig forstand og står for en persons intentioner, tilbøjeligheder eller følelser. – Se også fodnoten til “misundelse” i Mr 7:22.

god: Eller “gavmild”. I denne sammenhæng er godhed direkte forbundet med gavmildhed.

Judæas grænseområde på den anden side af Jordanfloden: Det henviser højst sandsynligt til Peræa, et område Ø for Jordanfloden, og især de egne af Peræa der grænsede op til Judæa. Jesus forlod Galilæa og vendte først tilbage efter sin opstandelse. – Se Tillæg A7, Kort 5.

På vej op: Selvom nogle få håndskrifter indeholder tanken om at Jesus “skulle til at gå op”, er der ifølge flere håndskrifter større belæg for denne gengivelse.

op til Jerusalem: Byen lå omkring 750 m over havets overflade, så mange steder i Bibelen står der at man tog “op til Jerusalem” for at tilbede. (Mr 10:32; Lu 2:22; Joh 2:13; ApG 11:2) Jesus og hans disciple var på vej op fra Jordandalen (se studienote til Mt 19:1), som på det laveste punkt er ca. 400 m under havets overflade. Derfor var der tale om en stigning på omkring 1.000 m for at komme op til Jerusalem.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. Dette er den første forekomst af det græske ord stauros. På klassisk græsk henviste det primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. På klassisk græsk henviste ordet stauros primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. – Se Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”; se også studienoter til Mt 10:38 og 16:24, hvor udtrykket bruges i overført betydning.

pælfæste: Eller “henrette ... på en pæl”. Dette er den første af over 40 forekomster af det græske udsagnsord stauroo i De Kristne Græske Skrifter. Udsagnsordet kommer af det græske navneord stauros, der gengives med “torturpæl”. (Se studienoter til Mt 10:38; 16:24; 27:32 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”). Udsagnsordet anvendes i Septuaginta i Est 7:9, hvor der blev givet befaling om at hænge Haman op på en pæl der var over 20 m høj. På klassisk græsk betød det “at indhegne med pæle, at lave en palisade eller et pæleværk”.

bøjede sig for ham: Eller “viste ham ære”. De Hebraiske Skrifter viser at det var almindeligt at man bøjede sig når man mødte profeter, konger eller andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Denne mand forstod tydeligvis at han talte med en der repræsenterede Gud og havde kraft til at helbrede folk. Det var på sin plads at bøje sig for at vise respekt for den Jehova havde udvalgt som den fremtidige Konge. – Mt 9:18; for flere oplysninger om det græske ord, se studienote til Mt 2:2.

bøjede sig for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Når det græske udsagnsord proskyneo bruges om tilbedelse af en gud eller en guddom, gengives det med “at tilbede”. Men i denne sammenhæng henviser det til en træl der viser respekt og underordner sig en person der har myndighed over ham. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2.

Zebedæus’ sønners mor: Det vil sige moren til apostlene Jakob og Johannes. Ifølge Markus’ beretning var det Jakob og Johannes der henvendte sig til Jesus. Det ser ud til at ønsket stammede fra dem selv, men at de fik deres mor, Salome (der muligvis var moster til Jesus), til at fremføre anmodningen. – Mt 27:55, 56; Mr 15:40, 41; Joh 19:25.

bøjede sig respektfuldt: Eller “viste ham ærbødighed; knælede respektfuldt”. – Se studienoter til Mt 8:2; 18:26.

den ene af os ved din højre side og den anden ved din venstre: Her er begge sider forbundet med ære og myndighed, men den mest ærefulde plads er altid den ved højre side. – Sl 110:1; ApG 7:55, 56; Ro 8:34; se studienote til Mt 25:33.

den ene ved din højre side og den anden ved din venstre: Se studienote til Mr 10:37.

I ved ikke hvad I beder om: Sammenhængen og det at de græske udsagnsord står i flertal, viser at Jesus nu ikke henvender sig til kvinden, men til hendes to sønner. – Mr 10:35-38.

drikke det bæger: I Bibelen bruges ordet “bæger” ofte som et symbol på Guds vilje for en person, eller den lod Gud har tildelt ham. (Sl 11:6; 16:5; 23:5) At “drikke det bæger” betyder her at underordne sig Guds vilje. I dette tilfælde sigter ordet “bæger” ikke kun til Jesus’ lidelser og død under de falske anklager for blasfemi, men også til hans opstandelse til udødeligt liv i himlen.

spiller herrer over dem: Eller “dominerer dem; er deres herrer”. Dette græske udtryk forekommer kun fire gange i De Kristne Græske Skrifter (Mt 20:25; Mr 10:42; 1Pe 5:3; og i ApG 19:16, hvor det er gengivet med “overmandede”). Jesus’ vejledning ledte tankerne hen på det forhadte romerske åg og herodernes undertrykkende styre. (Mt 2:16; Joh 11:48) Man kan se at Peter forstod pointen, for senere tilskyndede han kristne ældste til at føre an ved deres eksempel, ikke ved at spille herrer over andre. (1Pe 5:3) Det beslægtede udsagnsord i Lukas’ parallelberetning (Lu 22:25) anvendes også i 2Kt 1:24, hvor Paulus siger at kristne ikke skal være “herrer over” hinandens tro.

spiller herrer over dem: Se studienote til Mr 10:42.

tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Ordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham (1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om tjenere i en menighed (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner (Ro 13:4).

tjener: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Ordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham (1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om tjenere i en menighed (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner (Ro 13:4).

ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene: Se studienote til Mt 20:26.

liv: Det græske ord psyche, der traditionelt gengives med “sjæl”, anvendes her i betydningen “liv”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

løsesum: Det græske ord lytron (der kommer af udsagnsordet lyo, der betyder “at løse; at slippe fri”) anvendes især af ikkebibelske græske forfattere om den pris eller løsesum som krigsfanger eller slaver blev købt fri med. Det forekommer to gange i De Kristne Græske Skrifter, her og i Mr 10:45. Det beslægtede ord antilytron finder vi i 1Ti 2:6, hvor det er gengivet “dækkende løsesum”. Andre beslægtede ord er lytroomai, der betyder “at udfri; at købe fri” (Tit 2:14; 1Pe 1:18; også fodnoter), og apolytrosis, der kan gengives “befriet med en løsesum” (Ef 1:7; Kol 1:14; He 9:15; 11:35; Ro 3:24; 8:23). – Se Ordforklaring.

Jeriko: Den første kanaanæiske by V for Jordanfloden som blev indtaget af israelitterne. (4Mo 22:1; Jos 6:1, 24, 25) På Jesus’ tid var der blevet bygget en ny by ca. 2 km S for den gamle by. Det kan være forklaringen på hvorfor der i Lu 18:35 står angående den samme begivenhed at “Jesus nu nærmede sig Jeriko”. Måske udførte Jesus miraklet da han gik ud af den jødiske by og nærmede sig den romerske by, eller omvendt. – Se Tillæg B4 og B10.

Davids søn: Angiver at Jesus er arvingen til pagten om Riget der blev indgået med David, en pagt der skal opfyldes af en i Davids slægtslinje. – 2Sa 7:11-16; Sl 89:3, 4.

David, kongen: Der er nævnt adskillige konger i slægtsregistret, men David er den eneste der bliver benævnt med titlen ‘konge’. Israels kongedømme blev omtalt som “Davids hus”. (1Kg 12:19, 20) Ved at kalde Jesus for “Davids søn” i vers 1 fremhæver Matthæus Riget og viser at Jesus er arvingen til det kongedømme der var givet løfte om i Davidspagten. – 2Sa 7:11-16.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “bragte ham hyldest”. Ved at kalde Jesus “Davids Søn” (Mt 15:22) viste denne ikkejødiske kvinde at hun anerkendte ham som den lovede Messias. Hun bøjede sig for ham, ikke som for en gud eller guddom, men fordi han var Guds repræsentant. – Se studienoter til Mt 2:2; 8:2; 14:33; 18:26.

To blinde mænd: Markus og Lukas omtaler kun én blind mand og fokuserer på Bartimæus, hvis navn oplyses i Markus’ beretning. (Mr 10:46; Lu 18:35) Matthæus er mere specifik når det drejer sig om antallet af blinde mænd.

Davids Søn: Ved at tiltale Jesus som “Davids Søn” viser de to blinde mænd at de åbent anerkender ham som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6; 15:25.

dyb medfølelse: Det græske udsagnsord splagchnizomai, som dette udtryk er oversat fra, kommer af ordet for “indvolde” (splagchna), og det viser at der er tale om en følelse man kan mærke dybt inde i kroppen, en meget stærk følelse. Det er et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

inderligt ondt af: Eller “dyb medfølelse med”. – Se studienote til Mt 9:36.

Medieindhold

Torvet
Torvet

Et torv eller en markedsplads kunne ligge ved en vej, som den der vises her. Ofte lagde sælgerne så mange varer ud på gaden at de var i vejen for trafikken. De lokale folk kunne her købe ting til husholdningen, for eksempel friske madvarer, men også lertøj og dyre genstande af glas. Fordi man ikke havde mulighed for at opbevare maden køligt, måtte folk købe ind på torvet hver dag. Når de kom, kunne de høre nyheder fra rejsende købmænd og andre besøgende, børnene kunne lege, og de arbejdsløse kunne vente på at nogen ville hyre dem. Jesus helbredte syge, og Paulus forkyndte på et torv. (ApG 17:17) De stolte skriftlærde og farisæere elskede at man lagde mærke til dem og hilste på dem på disse offentlige steder.

Pisk
Pisk

Den mest grusomme pisk var den der blev kaldt flagellum. Den bestod af et skaft som der var fastgjort flere snore eller læderstrimler til. Strimlerne var forsynet med takkede benstumper eller metalstykker for at gøre slagene mere smertefulde.