Ifølge Matthæus 4:1-25

4  Så førte ånden Jesus op i ørkenen, og der fristede+ Djævelen ham.+  Efter at han havde fastet i 40 dage og 40 nætter, var han meget sulten.  Fristeren+ kom nu og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til de sten dér at de skal blive til brød.”  Men han svarede: “Der står skrevet: ‘Et menneske skal ikke kun leve af brød, men af hvert ord der kommer fra Jehovas mund.’”+  Så tog Djævelen ham med ind i den hellige by,+ stillede ham på toppen af tempelmuren+  og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så kast dig ned, for der står skrevet: ‘Han vil give sine engle besked om dig’ og: ‘De vil bære dig på hænder så du ikke støder din fod på nogen sten.’”+  Jesus sagde til ham: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke udfordre Jehova din Gud.’”+  Derefter tog Djævelen ham med til et usædvanligt højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres pragt.+  Han sagde til ham: “Alt det vil jeg give dig hvis du bøjer dig ned og tilbeder mig én gang.” 10  Jesus sagde til ham: “Forsvind, Satan! For der står skrevet: ‘Det er Jehova din Gud du skal tilbede,+ og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for.’”+ 11  Så forlod Djævelen ham,+ og engle kom og begyndte at sørge for ham.+ 12  Da han hørte at Johannes var blevet arresteret,+ trak han sig tilbage til Galilæa.+ 13  Efter at han havde forladt Nazaret, bosatte han sig i Kapernaum+ ved søen i Zebulons og Naftalis egne 14  for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: 15  “Zebulons land og Naftalis land, langs vejen til havet, på den anden side af Jordanfloden, nationernes Galilæa! 16  Det folk som sad i mørke, så et stort lys, og et lys+ steg op over dem der sad i dødsskyggens land.”+ 17  Fra det tidspunkt begyndte Jesus at forkynde og sige: “I må angre, for himlenes rige er kommet nær.”+ 18  Da han kom gående langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon,+ der bliver kaldt Peter,+ og hans bror Andreas,+ kaste et net i søen; de var nemlig fiskere.+ 19  Og han sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”+ 20  Straks forlod de nettene og fulgte ham.+ 21  Da han gik videre, så han to andre der var brødre, Zebedæus’ søn Jakob og hans bror Johannes.+ De sad i båden sammen med deres far, Zebedæus, og reparerede deres net, og han kaldte på dem.+ 22  Straks forlod de båden og deres far og fulgte ham. 23  Derefter gik han omkring i hele Galilæa,+ og han underviste i synagogerne,+ forkyndte den gode nyhed om Riget og helbredte alle slags sygdomme og skavanker blandt folket.+ 24  Rygtet om ham blev spredt i hele Syrien, og man kom til ham med alle der led af forskellige sygdomme og smerter,+ og med dæmonbesatte,+ epileptikere+ og lamme, og han helbredte dem. 25  Resultatet blev at store folkemasser fulgte ham – fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordanfloden.

Fodnoter

Studienoter

førte ånden: Eller “førte den virksomme kraft”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds ånd, der kan virke som en drivkraft og få en person til at handle på en måde der er i overensstemmelse med Guds vilje. – Se Ordforklaring: “Ånd”.

Djævelen: Fra det græske ord diabolos, der betyder “bagtaler”. (Joh 6:70; 2Ti 3:3) Det beslægtede udsagnsord diaballo betyder “at anklage; rette en beskyldning mod” og bliver gengivet “blev anklaget” i Lu 16:1.

Der står skrevet: Jesus brugte dette udtryk tre gange da han citerede fra De Hebraiske Skrifter i forbindelse med at Djævelen fristede ham. – Mt 4:7, 10.

Jehovas: I dette citat fra 5Mo 8:3 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

hellige by: Henviser til Jerusalem, som ofte kaldes hellig fordi det var der Jehovas tempel var. – Ne 11:1; Esa 52:1.

toppen af tempelmuren: Eller “templets højeste punkt”. Bogst.: “templets vinge”. Det græske ord for “tempel” kan sigte til tempelhelligdommen eller til hele tempelkomplekset. Derfor kan udtrykket sigte til toppen af den mur der omgav tempelkomplekset.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:16 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

viste ham: Dæmonernes hersker viste åbenbart Jesus et syn der virkede meget virkelighedstro.

verdens: Gengivelse af det græske ord kosmos, som her henviser til det uretfærdige menneskesamfund.

riger: Bruges generelt om et hvilket som helst rige eller om alle menneskeskabte regeringer.

tilbeder mig én gang: Det græske udsagnsord der kan gengives med “at tilbede”, står her i aoristform, hvilket hentyder til en enkeltstående handling. Gengivelsen “tilbeder mig én gang” viser at Djævelen ikke bad Jesus om at tilbede ham hele tiden – Jesus blev kun bedt om at tilbede Djævelen “én gang”.

Satan: Fra det hebraiske ord satan, der betyder “modstander”.

Jehova: I dette citat fra 5Mo 6:13 forekommer Guds navn, der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg C.

og det er kun ham du må udføre hellig tjeneste for: Eller “og det er kun ham du må tjene”. Det græske udsagnsord latreuo betyder egentlig at tjene, men fordi det i De Kristne Græske Skrifter bliver brugt i forbindelse med at tjene eller tilbede Gud, kan det meget passende oversættes med “at udføre hellig tjeneste for; at tilbede”. (Lu 1:74; 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3) I 5Mo 6:13, det vers Jesus citerede, er det hebraiske ord der er oversat med “tjene”, avadh. Det betyder “at tjene” men kunne også sagtens oversættes med “at tilbede”. (2Mo 3:12, fdn.; 2Sa 15:8, fdn.) Jesus var besluttet på kun at tilbede Jehova.

viste: Eller “se, da viste”. Det græske ord idou, som svarer til “se”, bliver ofte brugt for at rette opmærksomheden mod det der følger efter. Det tilskynder læseren til at se situationen for sig eller bemærke en detalje i beretningen. Det bruges også for at fremhæve noget eller for at introducere noget nyt eller overraskende. I De Kristne Græske Skrifter bruges udtrykket mest i Matthæus- og Lukasevangeliet og i Åbenbaringens Bog. Et tilsvarende udtryk bruges ofte i De Hebraiske Skrifter.

og: Eller “og se”. Se studienote til Mt 1:20.

Da han hørte: Fra vers 11 og til dette vers er der gået omkring et år, og begivenhederne i Joh 1:29 til 4:3 finder sted i den periode. Johannes’ beretning tilføjer også den detalje at da Jesus rejste fra Judæa til Galilæa, rejste han gennem Samaria hvor han mødte en samaritansk kvinde ved en brønd i nærheden af Sykar. – Joh 4:4-43; se Tillæg A7: oversigten “Jesus’ tjeneste begynder” og Kort 2.

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

Zebulons og Naftalis egne: Henviser til områder V og N for Galilæas Sø i de nordligste egne af Israel og omfatter Galilæa. (Jos 19:10-16, 32-39) Naftalis område havde hele den vestlige bred af Galilæas Sø som grænse.

for at det Jehova havde sagt gennem sin profet, kunne blive opfyldt: Dette og lignende udtryk forekommer mange gange i Matthæusevangeliet, tilsyneladende for at fremhæve Jesus som den lovede Messias over for jøderne. – Mt 2:15, 23; 4:14; 8:17; 12:17; 13:35; 21:4; 26:56; 27:9.

for at opfylde det som profeten Esajas havde sagt: Se studienote til Mt 1:22.

vejen til havet: Henviser muligvis til en af oldtidens veje der gik langs Galilæas Sø og førte til Middelhavet.

på den anden side af Jordanfloden: I denne sammenhæng henviser det åbenbart til den vestlige side af Jordanfloden.

nationernes Galilæa: Esajas brugte måske dette udtryk fordi Galilæa udgjorde grænsen mellem Israel og de omkringliggende nationer. Galilæas placering og de veje der gik igennem området, betød at der var større kontakt med disse nationer, og det gjorde at området var mere udsat for at blive invaderet og beboet af ikkeisraelitter. I det første århundrede boede der mange ikkejøder i området, hvilket gjorde beskrivelsen endnu mere passende.

et stort lys: Som en opfyldelse af Esajas’ messiasprofeti udførte Jesus meget af sin offentlige tjeneste i Galilæa, i Zebulons og Naftalis egne. (Mt 4:13, 15) På den måde gav Jesus åndelig oplysning til dem som mentes at være i åndeligt mørke, og som endda blev foragtet af deres jødiske landsmænd i Judæa. – Joh 7:52.

dødsskyggens: Dette udtryk indeholder åbenbart den tanke at døden i billedlig forstand kaster sin skygge over mennesker når den nærmer sig dem. Jesus bragte derimod lys der kunne fjerne den skygge og udfri mennesker fra døden.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

forkynde: Dvs. bekendtgøre offentligt. – Se studienote til Mt 3:1.

himlenes rige er kommet nær: Dette budskab om en ny verdensregering var temaet for Jesus’ forkyndelse. (Mt 10:7; Mr 1:15) Johannes Døber var begyndt at forkynde et lignende budskab omkring seks måneder før Jesus blev døbt (Mt 3:1, 2), men Jesus kunne i højere grad sige at Riget var “kommet nær”, for han var nu til stede som den der var salvet og udpeget til at være Konge. Der står ikke nogen steder at Jesus’ disciple efter hans død fortsatte med at forkynde at Riget var “kommet nær”.

Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper], som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

Simon, der bliver kaldt Peter: Hans navn var Simon. Peter (Petros) er den græske version af det semitiske navn Kefas, som Jesus gav ham. – Mr 3:16; Joh 1:42; se studienote til Mt 10:2.

kaste et net: En dygtig fisker der fiskede ved at stå i vandet eller befandt sig i en lille båd, kunne kaste et rundt net således at det landede fladt på vandets overflade. Nettet, der muligvis var 6-8 m i diameter, var forsynet med lodder i kanten så det ville synke ned og indfange fiskene.

fiskere: Fiskeri var et udbredt erhverv i Galilæa. Peter og hans bror Andreas fiskede ikke alene, de var en del af en fiskerivirksomhed, åbenbart sammen med Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. – Mr 1:16-21; Lu 5:7, 10.

menneskefiskere: Et ordspil der relaterer til det erhverv Simon og Andreas havde. Det hentyder til at det nu var mennesker de skulle indsamle til Riget. (Lu 5:10) Det kan også hentyde til at det at gøre disciple kunne kræve anstrengelser, hårdt arbejde og udholdenhed, ligesom når man fisker, og det kunne være at det nogle gange ikke gav de store resultater.

Straks forlod de: Det græske ord eutheos, her gengivet med “straks”, forekommer både her og i vers 20. Ligesom Peter og Andreas reagerede Jakob og Johannes med det samme da Jesus indbød dem til at følge ham på fuld tid.

fulgte ham: Peter og Andreas havde allerede været disciple af Jesus i omkring et halvt til et helt år. (Joh 1:35-42) Nu indbyder Jesus dem til at forlade deres fiskerivirksomhed for at følge ham på fuld tid. – Lu 5:1-11; se studienote til Mt 4:22.

Salome: Sandsynligvis fra et hebraisk ord der betyder “fred”. Salome var en af Jesus’ disciple. Når man sammenligner Mt 27:56 med Mr 3:17 og 15:40, ser det ud til at Salome var mor til apostlene Jakob og Johannes; Matthæus nævner “Zebedæus’ sønners mor”, og Markus kalder hende “Salome”. Når man desuden sammenholder det med Joh 19:25, ser det ud til at Salome måske var søster til Jesus’ mor, Maria. Hvis det er tilfældet, var Jakob og Johannes Jesus’ fætre. Derudover, som Mt 27:55, 56, Mr 15:41 og Lu 8:3 indikerer, var Salome en af de kvinder der fulgtes med Jesus og sørgede for ham med det de havde.

Jakob og hans bror Johannes: Jakob bliver altid nævnt sammen med sin bror Johannes, og i de fleste tilfælde nævnes han først. Det kan indikere at han var den ældste af de to. – Mt 4:21; 10:2; 17:1; Mr 1:29; 3:17; 5:37; 9:2; 10:35, 41; 13:3; 14:33; Lu 5:10; 6:14; 8:51; 9:28, 54; ApG 1:13.

Zebedæus: Muligvis Jesus’ onkel fordi han var gift med Salome, der øjensynligt var søster til Jesus’ mor, Maria. Hvis det er tilfældet, var Jakob og Johannes fætre til Jesus. – Mt 27:55, 56; Mr 15:40, 41; Joh 19:25; se studienote til Mr 15:40.

Straks forlod de: Det græske ord eutheos, her gengivet med “straks”, forekommer både her og i vers 20. Ligesom Peter og Andreas reagerede Jakob og Johannes med det samme da Jesus indbød dem til at følge ham på fuld tid.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

lær dem: Det græske ord der her er gengivet med “lær”, har at gøre med at undervise, forklare, give argumenter og føre beviser. (Se studienoter til Mt 3:1; 4:23). At lære folk at holde alt hvad Jesus havde befalet, ville være en fortsat proces der indebar at undervise i hans lære, at efterleve hans lære og at følge hans eksempel. – Joh 13:17; Ef 4:21; 1Pe 2:21.

gik han omkring i hele Galilæa: Dette markerer begyndelsen på Jesus’ første forkyndertur gennem Galilæa sammen med hans fire nyligt udvalgte disciple: Peter, Andreas, Jakob og Johannes. – Mt 4:18-22; se Tillæg A7.

underviste ... forkyndte: At undervise adskiller sig fra at forkynde. Den der underviser, nøjes ikke med at fortælle noget, han vejleder, forklarer, bruger overbevisende argumenter og fremlægger beviser. – Se studienoter til Mt 3:1; 28:20.

synagogerne: Se Ordforklaring: “Synagoge”.

den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

Syrien: Dvs. den romerske provins Syrien, et ikkejødisk område N for Galilæa mellem Damaskus og Middelhavet.

epileptikere: Det græske udtryk betyder bogstaveligt “at være behersket af månen”. (Nogle danske oversættelser bruger ordet “månesyg”). Men Matthæus brugte udtrykket i medicinsk forstand, ikke fordi han overtroisk forbandt sygdommen med månens faser. De symptomer Matthæus, Markus og Lukas beskriver, er netop dem der kendetegner epilepsi.

Dekapolis: Se Ordforklaring og Tillæg B10.

den anden side af Jordanfloden: I denne sammenhæng henviser det åbenbart til området Ø for Jordanfloden, også kendt som Peræa (fra det græske ord peran, der betyder “den anden side”).

Medieindhold

Judæas ørken, vest for Jordanfloden
Judæas ørken, vest for Jordanfloden

I dette øde område begyndte Johannes Døber sin tjeneste, og det var her Jesus blev fristet af Djævelen.

Ørkenen
Ørkenen

Ordene der i Bibelen er oversat med “ørken” (hebraisk: midhbar og græsk: eremos), sigter i almindelighed til et tyndt befolket, uopdyrket område, ofte busk- eller græsstepper, endda græsgange. Det bruges også om vandløse områder som kan kaldes rigtige ørkner. I evangelierne hentyder ørkenen primært til Judæas ørken. Det var i denne ørken Johannes boede og forkyndte og Jesus blev fristet af Djævelen. – Mr 1:12.

Toppen af tempelmuren
Toppen af tempelmuren

Satan har måske helt bogstaveligt stillet Jesus “på toppen af tempelmuren”, eller “templets højeste punkt” (studienoten), og sagt at han skulle kaste sig ned derfra, men det er usikkert hvor Jesus helt præcist stod. Ordet for tempel kan sigte til hele tempelkomplekset, så Jesus kan have stået på det sydøstlige hjørne (1) af tempelområdet. Han kan også have stået på et andet hjørne af tempelkomplekset. Et fald fra et af de steder ville betyde den sikre død medmindre Jehova greb ind.

Den nordlige bred af Galilæas Sø, mod nordvest
Den nordlige bred af Galilæas Sø, mod nordvest

1. Genesaretsletten. Et frugtbart trekantet stykke land der var ca. 5 km langt og 2,5 km bredt. Det var langs bredden i dette område at Jesus inviterede Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at følge ham. – Mt 4:18-22.

2. Ifølge overleveringen var det her Jesus holdt Bjergprædikenen. – Mt 5:1; Lu 6:17, 20.

3. Kapernaum. Jesus bosatte sig i denne by, og det var i eller i nærheden af Kapernaum at Jesus mødte Matthæus. – Mt 4:13; 9:1, 9.

Kastenet
Kastenet

Fiskere på Galilæas Sø brugte to former for kastenet; det ene var fintmasket og blev brugt til at fange små fisk, mens maskerne var større på det andet net, og det blev brugt til at fange større fisk. I modsætning til et vod, hvor man skulle have en båd og være flere til at håndtere det, kunne et kastenet håndteres af én person i en båd eller stående på eller nær ved land. Et kastenet kunne være 5 m eller mere i diameter og var forsynet med sten eller lodder i kanten. Hvis nettet blev kastet rigtigt, landede det fladt på vandets overflade. Den tunge kant sank først, og fiskene blev fanget når nettet ramte bunden. Fiskeren kunne så dykke ned og tage fiskene fra nettet, eller han kunne forsigtigt trække nettet ind til land. Det krævede gode evner og store anstrengelser at bruge nettet effektivt.

Fiskearter i Galilæas Sø
Fiskearter i Galilæas Sø

Bibelen nævner fisk, fiskeri og fiskere en række gange i forbindelse med Galilæas Sø. Der lever ca. 18 fiskearter i Galilæas Sø. Fiskere har kun været interesseret i ti af dem. De ti fiskearter kan deles op i tre grupper af kommerciel betydning. Den første gruppe er biny, også kendt som barben (billedet viser Barbus longiceps) (1). De tre arter inden for denne gruppe har skægtråde omkring munden, deraf det semitiske navn biny, der betyder “hår”. Barben lever af bløddyr, snegle og småfisk. Den langhovedede barbe kan blive 75 cm lang og veje 7 kg. Den anden gruppe kaldes musht (billedet viser Tilapia galilea) (2), der på arabisk betyder “kam”, og som sigter til den kamlignende rygfinne der karakteriserer de fem fiskearter i denne gruppe. En type musht kan blive en halv meter lang og veje et par kilo. Den tredje gruppe er sardinen (billedet viser Acanthobrama terrae sanctae) (3), som ligner en lille sild. Lige fra gammel tid har man konserveret denne sardin ved at marinere den.

Reparation af fiskenet
Reparation af fiskenet

Fiskenet var dyre, og det var et krævende arbejde at vedligeholde dem. En stor del af fiskerens tid gik med at reparere, vaske og tørre nettene; det var noget han gjorde efter hver fisketur. (Lu 5:2) I Matthæusevangeliet er der brugt tre forskellige græske udtryk til at beskrive fiskenet. Den generelle beskrivelse, diktyon, kan henvise til forskellige typer net. (Mt 4:21) Udtrykket sagene henviser til et stort vod der blev sænket ned fra en båd. (Mt 13:47, 48) Fiskeren brugte også et mindre net, amfiblestron, der betyder “noget der kastes”, som han kastede ud i det lave vand mens han stod på eller lige ved bredden. – Mt 4:18.

Fiskerbåd fra det første århundrede
Fiskerbåd fra det første århundrede

Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.

Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa
Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa

En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.

Synagoge i det første århundrede
Synagoge i det første århundrede

Denne tegning, der er baseret på nogle træk fra en synagoge fra det første århundrede som er blevet fundet i Gamla, ca. 10 km NØ for Galilæas Sø, giver et indtryk af hvordan en synagoge i fortiden kan have set ud.