Ifølge Markus 7:1-37

7  Farisæerne og nogle af de skriftlærde der var kommet fra Jerusalem, samlede sig nu omkring ham.+  De så nogle af hans disciple spise med urene hænder, det vil sige uden at have vasket dem.  (Farisæerne og alle jøderne spiser nemlig ikke uden at vaske hænderne op til albuen, for de holder fast ved forfædrenes traditioner,  og når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden at vaske sig. Der er mange andre traditioner som de har fået og holder fast ved, som for eksempel at døbe bægre, kander og kobberkar).+  Så spurgte disse farisæere og skriftlærde ham: “Hvorfor følger dine disciple ikke vores forfædres traditioner, men spiser med urene hænder?”+  Han sagde til dem: “Esajas har rammende profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: ‘Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.+  Det nytter ikke noget at de bliver ved med at tilbede mig, for de lærer andre at følge menneskers bud.’+  I giver slip på Guds bud og holder fast ved menneskers traditioner.”+  Han sagde også til dem: “Hvor er I gode til at tilsidesætte Guds bud så I kan beholde jeres traditioner!+ 10  Moses sagde for eksempel: ‘Vis din far og din mor ære’+ og: ‘Den der taler hånligt om* sin far eller mor, skal dø.’+ 11  Men I siger: ‘Et menneske kan sige til sin far eller mor: “Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er korban (det vil sige en gave der er viet til Gud).”’ 12  I fritager ham derved for at gøre noget som helst for sin far eller mor.+ 13  På den måde gør I Guds ord ugyldigt med jeres traditioner som I har givet videre.+ Og I gør mange andre lignende ting.”+ 14  Så kaldte han igen på folkemængden og sagde: “Hør nu alle sammen på mig, og forstå det jeg siger.+ 15  Intet af det der kommer ind i et menneske udefra, kan gøre det urent, men det er det der kommer ud af et menneske, der gør det urent.”+ 16  —— 17  Da han var kommet ind i et hus, væk fra folkemængden, spurgte hans disciple ham hvad illustrationen betød.+ 18  Han sagde til dem: “Har I heller ikke forstået det? Er I ikke klar over at intet af det som udefra kommer ind i et menneske, kan gøre det urent? 19  Det går jo ikke ind i hjertet, men ned i maven og ud i kloakken.”* Dermed slog han fast at al mad er ren. 20  Han fortsatte: “Det er det der kommer ud af et menneske, der gør mennesket urent.+ 21  Indefra, fra menneskets hjerte,+ kommer skadelige tanker om umoralske seksuelle forhold, tyveri, mord, 22  ægteskabsbrud, grådighed, onde handlinger, bedrag, skamløs opførsel, misundelse, blasfemi, arrogance og ufornuft. 23  Alle disse onde ting kommer indefra og gør et menneske urent.”+ 24  Han brød op derfra og tog til området ved Tyrus og Sidon.+ Der gik han ind i et hus og ville ikke have at nogen skulle vide det, men han kunne ikke undgå at blive bemærket. 25  En kvinde hvis lille datter var besat af en uren ånd, hørte om ham, skyndte sig derhen og kastede sig ned for hans fødder.+ 26  Kvinden var græker, af syrisk-fønikisk nationalitet,* og hun blev ved med at bede ham om at drive dæmonen ud af hendes datter. 27  Men han sagde til hende: “Lad først børnene blive mætte, for det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.”+ 28  “Du har ret, Herre,” svarede hun, “og dog æder de små hunde under bordet de små børns krummer.” 29  Han sagde til hende: “Fordi du sagde sådan, så gå blot hjem. Dæmonen har forladt din datter.”+ 30  Hun gik hjem og fandt barnet liggende på sengen, og dæmonen var forsvundet.+ 31  Da Jesus forlod området ved Tyrus, gik han gennem Sidon og Dekapolis og kom til Galilæas Sø.+ 32  Her kom man til ham med en døv mand med et talehandicap,+ og man tryglede ham om at helbrede* manden. 33  Han tog ham til side, væk fra de mange mennesker. Da de var alene, stak han sine fingre i mandens ører, og efter at have spyttet rørte han ved hans tunge.+ 34  Han så op mod himlen, sukkede dybt og sagde til ham: “Effatá”, der betyder: “Luk dig op.” 35  Så blev mandens ører åbnet,+ og hans talehandicap forsvandt, og han begyndte at tale normalt. 36  Jesus forbød dem at fortælle nogen om det,+ men jo mere han forbød dem det, jo mere talte de om det.+ 37  De var overvældet af forbløffelse+ og sagde: “Alt hvad han har gjort, er godt. Selv døve får han til at høre, og stumme får han til at tale.”+

Fodnoter

Eller “forbander”.
Eller “latrinen; klosettet”.
Eller “fødsel”.
Bogst.: “lægge sin hånd på”.

Studienoter

med urene hænder, det vil sige uden at have vasket dem: Markus’ forklaring her og i vers 3 og 4 var til gavn for læsere der ikke kendte til udtrykket “urene hænder” eller den jødiske praksis i forbindelse med håndvaskning. (Se “Introduktion til Markus”). Der var tale om en rituel håndvaskning som overleveringen påbød, snarere end af hygiejniske grunde. Senere sidestillede Den Babyloniske Talmud (Sotah 4b) en der spiste med uvaskede hænder, med en der var seksuelt sammen med en prostitueret, og den sagde at den der tog let på det at vaske hænder, ville blive “udryddet fra verden”.

med urene hænder, det vil sige uden at have vasket dem: Markus’ forklaring her og i vers 3 og 4 var til gavn for læsere der ikke kendte til udtrykket “urene hænder” eller den jødiske praksis i forbindelse med håndvaskning. (Se “Introduktion til Markus”). Der var tale om en rituel håndvaskning som overleveringen påbød, snarere end af hygiejniske grunde. Senere sidestillede Den Babyloniske Talmud (Sotah 4b) en der spiste med uvaskede hænder, med en der var seksuelt sammen med en prostitueret, og den sagde at den der tog let på det at vaske hænder, ville blive “udryddet fra verden”.

vaske hænderne: Ifølge Moseloven skulle præsterne vaske deres hænder og fødder før de gjorde tjeneste ved altret eller gik ind i mødeteltet. (2Mo 30:18-21) Men som man kan se af studienoten til Mr 7:2, fulgte farisæerne og andre jøder på Jesus’ tid menneskers overleveringer når de rensede sig selv ceremonielt. Af de fire evangelier er det kun Markus’ beretning der nævner at rituel håndvaskning betød at man vaskede hænderne op til albuen.

vaske sig: I mange gamle håndskrifter anvendes her det græske ord baptizo (at dyppe; at nedsænke), et ord der oftest beskriver den kristne dåb, men i Lu 11:38 bruges det til at beskrive en bred vifte af gentagne rituelle afvaskninger der byggede på jødisk tradition. I andre gamle håndskrifter står det græske ord rhantizo, der betyder “at stænke; at rense ved bestænkning”. (He 9:13, 19, 21, 22) Uanset hvilken læsemåde man foretrækker, er tanken den samme – fromme jøder ville ikke spise før de på en eller anden måde havde renset sig ceremonielt. I Jerusalem har man fundet arkæologiske vidnesbyrd om rituelle bade fra den tid, og det kunne tale for at man i denne sammenhæng gengiver udsagnsordet baptizo med “nedsænke sig”.

døbe: Dvs. nedsænke ceremonielt i vand. Det græske ord baptismos bliver her anvendt i forbindelse med de renselsesritualer som nogle religiøse jøder på Jesus’ tid praktiserede. De døbte, eller nedsænkede i vand, de bægre, kander og kobberkar de brugte ved måltiderne.

hyklerne: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at forstærke deres stemme. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. Jesus omtaler her de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. – Mt 6:5, 16.

hyklere: Se studienote til Mt 6:2.

tempelkassen: Dette udtryk kan henvise til den del af templet der omtales som “skatkammeret” i Joh 8:20, der måske lå i det område der kaldes Kvindernes Forgård, hvor der stod 13 bidragsbøsser. (Se Tillæg B11). Man mener at templet også havde et større skatkammer hvor pengene fra bidragsbøsserne blev opbevaret.

korban: Det græske ord korban er et låneord fra det hebraiske qorban, der betyder “en offergave”. Det hebraiske ord forekommer ofte i 3. Mosebog og 4. Mosebog i forbindelse med både dyreofre og blodløse ofre. (3Mo 1:2, 3; 2:1; 4Mo 5:15; 6:14, 21) Det beslægtede ord korbanas finder vi i Mt 27:6, hvor det er oversat med “tempelkassen”. – Se studienote til Mt 27:6.

en gave der er viet til Gud: De skriftlærde og farisæerne lærte andre at penge, ejendom eller andet en person havde viet som en gave til Gud, tilhørte templet. Ifølge denne tradition kunne en søn beholde sin indviede gave og bruge den på noget der tjente hans egne interesser, idet han hævdede at den var sat til side til templet. Nogle prøvede åbenbart at slippe for det ansvar de havde for at tage sig af deres forældre, ved at vie deres midler på denne måde. – Mr 7:12.

Nogle håndskrifter indeholder her følgende ordlyd: “Hvis nogen har ører at høre med, lad ham høre efter.” Men disse ord forekommer ikke i tidlige og vigtige håndskrifter. Disse ord er derfor tydeligvis ikke en del af den oprindelige tekst i Markusevangeliet. Et lignende udsagn findes dog i Mr 4:9, 23 som en del af de inspirerede skrifter. Nogle bibelforskere mener at en afskriver tilføjede disse ord som en naturlig kommentar til vers 14 ved at låne ordlyden fra Mr 4:9, 23. – Se Tillæg A3.

Dermed slog han fast at al mad er ren: Den græske tekst giver rum for at disse ord kan være en fortsættelse af det Jesus sagde, men de bliver generelt opfattet som Markus’ kommentar til det Jesus lige havde forklaret. Der er ikke tale om at Jesus nu sagde at det var tilladt for jøder at spise noget der ellers var urent ifølge Moseloven. Loven stod ved magt til Jesus døde. Markus’ kommentar skal ses i den historiske sammenhæng. (3Mo, kap. 11; ApG 10:9-16; Kol 2:13, 14) De traditionsbundne religiøse ledere mente at man endda blev uren ved at spise “rene” fødevarer hvis man ikke først havde gennemgået omstændelige renselsesritualer der ikke var påkrævet af Loven. Derfor er tanken med Markus’ kommentar åbenbart at Jesus erklærer at mad der var “ren” ifølge Moseloven, ikke ville gøre den der spiste den, uren blot fordi han ikke forinden havde foretaget en rituel afvaskning af sine hænder i overensstemmelse med menneskeskabte traditioner. Desuden har nogle den opfattelse at Markus også kommenterede den betydning som Jesus’ ord ville få for kristne fremover. Da Markus skrev sit evangelium, havde Peter set et syn hvor de ord han hørte, minder om denne passage i Markusevangeliet. Han fik at vide at den mad der engang blev betragtet som uren ifølge Moseloven, nu var ‘erklæret ren’ af Gud. (ApG 10:13-15) Uanset hvad ser det ud til at ordene er den konklusion Markus drager under inspiration, ikke Jesus’ egne ord.

umoralske seksuelle forhold: Her bruges flertalsformen af det græske ord porneia, og det kan indeholde tanken om en der gang på gang har umoralske seksuelle forhold. – Se studienote til Mt 5:32 og Ordforklaring.

umoralske seksuelle forhold: Se studienote til Mt 15:19.

misundeligt: Bogst.: “er ondt”. Et bogstaveligt øje der er noget galt med, eller som fejler noget, kan ikke se klart. På lignende måde kan et misundeligt øje ikke fokusere på det der er vigtigt. (Mt 6:33) Et sådant øje er utilfreds og grådigt, distraheret og flakkende. Det gør at en person ikke kan bedømme ting rigtigt og følger en egoistisk kurs i livet. – Se studienote til Mt 6:22.

er du misundelig: Bogst.: “er dit øje ondt”. (Se studienote til Mt 6:23). Ordet “øje” bliver her brugt i billedlig forstand og står for en persons intentioner, tilbøjeligheder eller følelser. – Se også fodnoten til “misundelse” i Mr 7:22.

ægteskabsbrud: Her bruges flertalsformen af det græske ord for “ægteskabsbrud” (moicheia). – Se Ordforklaring: “Ægteskabsbrud”.

skamløs opførsel: Eller “fræk (respektløs) opførsel”. Det græske ord aselgeia bruges om handlinger som er en alvorlig overtrædelse af Guds love, og som afspejler en skamløs eller fræk og overmodig indstilling. – Se Ordforklaring.

misundelse: Bogst.: “et ondt øje”. Ordet “øje” bliver her brugt i billedlig forstand og står for en persons intentioner, tilbøjeligheder eller følelser. – Se studienoter til Mt 6:23; 20:15.

fønikisk: Eller “kanaanæisk”. Græsk: chananaia. De første indbyggere i Fønikien nedstammede fra Kanaan, som var Noas sønnesøn (1Mo 9:18; 10:6), og med tiden kom “Kanaan” primært til at henvise til Fønikien. – Se studienote til Mr 7:26, hvor kvinden omtales som værende af “syrisk-fønikisk nationalitet”.

græker: Denne ikkeisraelitiske kvinde var sandsynligvis af græsk afstamning.

syrisk-fønikisk: At kvinden bliver omtalt som både “syrisk” og “fønikisk”, skyldes sikkert at Fønikien var en del af den romerske provins Syrien. – Se studienote til Mt 15:22, hvor der står at kvinden var “fønikisk”, eller “kanaanæisk”.

børnenes ... de små hunde: Eftersom hunde var urene ifølge Moseloven, bruger Bibelen ofte ordet i en nedsættende betydning. (3Mo 11:27; Mt 7:6; Flp 3:2; Åb 22:15) Men både i Matthæus’ (15:26) og Markus’ gengivelse af Jesus’ samtale bruges diminutivformen der betyder “lille hund” eller “familiehund”, hvilket mildner sammenligningen. Det ord Jesus brugte, var måske en hentydning til et udtryk ikkejøder brugte om deres kæledyr. Da Jesus sammenlignede jøder med ‘børn’ og ikkejøder med “små hunde”, angav han åbenbart en vis prioritering. I et hjem hvor der både var børn og hunde, ville børnene være de første der fik mad.

Dekapolis: Se Ordforklaring og Tillæg B10.

en døv mand med et talehandicap: Det er kun i Markusevangeliet at vi finder denne episode hvor Jesus helbreder en døv mand der havde et talehandicap. – Mr 7:31-37.

tog ham til side: Det var ikke noget Jesus normalt gjorde når han helbredte syge. I dette tilfælde var det måske for at undgå at sætte manden i forlegenhed og fordi Jesus gerne ville hjælpe ham på en så hensynsfuld måde som muligt.

spyttet: Både blandt jøder og ikkejøder var der nogle der betragtede det at spytte som en metode til eller et tegn på helbredelse af sygdomme. Så det kan være at Jesus blot spyttede for at vise manden at han ville helbrede ham. Hvordan det end forholdt sig, var det ikke Jesus’ spyt der i sig selv virkede som et naturlægemiddel.

sukkede dybt: Markus beskriver ofte hvad Jesus følte, og måske har han fået disse oplysninger fra Peter, der selv var en mand med stærke følelser. (Se “Introduktion til Markus”). Det udsagnsord der er brugt, kan indeholde tanken om et bedende suk, og det giver os et indblik i hvor meget Jesus følte med denne mand, ja, endda hvor meget det smerter ham at se hele menneskeheden lide. Et beslægtet udsagnsord finder vi i Ro 8:22, hvor der står at alle skabninger ‘sukker og stønner’.

Effatá: En græsk translitteration af et ord som menes at komme af hebraisk, og som i Esa 35:5 gengives med “lukket op”. Denne udtalelse af Jesus må have gjort et uudsletteligt indtryk på dem der var vidne til denne hændelse, og her kan der blandt andre være tale om Peter, der måske er den der har fortalt Markus om den. Ligesom ordene “Talitá kum” (Mr 5:41) er det en af de få gange Jesus citeres direkte.

Medieindhold