Apostlenes Gerninger 10:1-48

10  Nu var der i Cæsarea en mand ved navn Cornelius, en officer i det der blev kaldt den italienske hærafdeling.  Han var en troende mand, og han og hele hans husstand havde dyb respekt for Gud. Han gav mange gaver til de fattige og bad ofte inderligt til Gud.  Omkring dagens niende time+ så han tydeligt i et syn en engel fra Gud som kom ind til ham og sagde: “Cornelius!”  Cornelius stirrede forskrækket på ham og spurgte: “Hvad er der, Herre?” Han sagde til ham: “Gud har hørt dine bønner,+ og han har set at du har givet gaver til de fattige.  Så send nu nogle mænd til Joppe og hent en mand der hedder Simon og bliver kaldt Peter.  Han er gæst hos Simon, en garver hvis hus ligger ved havet.”  Så snart englen som havde talt til ham, var forsvundet, tilkaldte han to af sine tjenere og en troende soldat blandt dem der var i hans tjeneste,  og han forklarede dem det hele og sendte dem til Joppe.  Næste dag, mens de var på vej og nærmede sig byen, gik Peter op på taget omkring den sjette time for at bede. 10  Men han blev meget sulten og ville gerne have noget at spise. Mens måltidet blev tilberedt, faldt han i trance+ 11  og så himlen åben, og der kom noget ned der lignede en stor linneddug som ved de fire hjørner blev sænket ned til jorden. 12  I den var alle slags firbenede dyr og krybdyr der lever på jorden, og alle slags fugle der flyver på himlen. 13  Så lød der en stemme: “Rejs dig, Peter, slagt* og spis!” 14  Men Peter sagde: “Absolut ikke, Herre, for jeg har aldrig spist noget der er besmittet og urent.”+ 15  Og stemmen lød igen, for anden gang: “Hold op med at kalde det som Gud har erklæret rent, for besmittet.” 16  Tredje gang det skete, blev linneddugen straks taget op til himlen. 17  Mens Peter spekulerede over hvad det syn han havde fået, kunne betyde, havde de mænd Cornelius havde sendt, spurgt sig frem til Simons hus, og de stod nu ved porten.+ 18  De kaldte for at få at vide om Simon der blev kaldt Peter, var gæst der. 19  Mens Peter stadig tænkte over synet, sagde ånden:+ “Tre mænd spørger efter dig. 20  Rejs dig, gå ned og følg uden betænkeligheder med dem, for jeg har sendt dem.” 21  Peter gik så ned til mændene og sagde: “Her er jeg. Det er mig I leder efter. Hvorfor er I kommet?” 22  De sagde: “Cornelius,+ en officer, en retfærdig og gudfrygtig mand der har et godt omdømme hos hele det jødiske folk, har gennem en hellig engel fået besked fra Gud på at hente dig til sit hus for at høre hvad du har at sige.” 23  Så inviterede han dem ind og sørgede for dem som sine gæster. Dagen efter tog han afsted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe fulgte med ham. 24  Næste dag kom han til Cæsarea. Cornelius ventede dem og havde kaldt sine slægtninge og nærmeste venner sammen. 25  Da Peter trådte ind, kom Cornelius ham i møde, faldt på knæ og bøjede sig respektfuldt for ham. 26  Men Peter tog fat i ham og sagde: “Rejs dig, for jeg er også kun et menneske.”+ 27  Mens han snakkede med ham, gik han indenfor og opdagede at der var mange til stede. 28  Han sagde til dem: “I ved godt at det ikke er tilladt for en jøde at være sammen med eller besøge en mand der tilhører et andet folk,+ og alligevel har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske besmittet eller urent.+ 29  Så jeg kom uden indvendinger da der blev sendt bud efter mig. Nu vil jeg gerne spørge hvorfor I har sendt bud efter mig.” 30  Cornelius sagde så: “For præcis fire dage siden, i den niende time, var jeg ved at bede i mit hus. I samme øjeblik stod der en mand i strålende klæder foran mig 31  og sagde: ‘Cornelius, Gud har hørt din bøn og husket de gaver du har givet til de fattige.+ 32  Send derfor nogle til Joppe og få fat i Simon der bliver kaldt Peter. Han er gæst i garveren Simons hus ved havet.’+ 33  Jeg sendte med det samme bud efter dig, og hvor var det venligt af dig at komme. Nu er vi alle til stede foran Gud for at høre alt hvad Jehova har befalet dig at sige.” 34  Peter tog ordet og sagde: “Nu forstår jeg virkelig at Gud ikke gør forskel på nogen,+ 35  men han tager imod alle der har dyb respekt for ham og gør det der er rigtigt – uanset hvilken nation de tilhører.+ 36  Han sendte sit budskab til Israels folk for at forkynde den gode nyhed om fred+ gennem Jesus Kristus – han er alles Herre.+ 37  I ved hvad der har været samtaleemne i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa+ efter den dåb som Johannes forkyndte:+ 38  at Gud salvede Jesus fra Nazaret med hellig ånd+ og kraft, og at han gik igennem landet og gjorde godt mod andre og helbredte alle der var undertrykt af Djævelen,+ for Gud var med ham.+ 39  Og vi er vidner om alt det han gjorde både i jødernes land og i Jerusalem, men de gjorde det af med ham ved at hænge ham på en pæl.+ 40  Netop ham oprejste Gud på den tredje dag+ og lod ham blive set af folk, 41  ikke af hele folket men af vidner som Gud i forvejen havde udpeget, nemlig os, der spiste og drak sammen med ham efter at han var blevet oprejst fra de døde.+ 42  Og han befalede os at forkynde for folket og aflægge et grundigt vidnesbyrd+ om at det er ham Gud har udvalgt til at dømme levende og døde.+ 43  Om ham vidner alle profeterne+ og siger at enhver som tror på ham, får sine synder tilgivet i hans navn.”+ 44  Mens Peter stadig talte, kom den hellige ånd over alle som hørte Guds ord.+ 45  Og de der var kommet derhen sammen med Peter, de troende der var omskåret, var overrasket over at den hellige ånds frie gave også blev udgydt over folk fra nationerne. 46  De hørte dem nemlig tale på fremmede sprog og ophøje Gud.+ Det fik Peter til at sige: 47  “Hvem kan forhindre at de bliver døbt i vand?+ De har jo modtaget den hellige ånd ligesom vi har.” 48  Og han befalede at de skulle døbes i Jesus Kristus’ navn.+ Så bad de ham om at blive der i nogle dage.

Fodnoter

Eller “bring et offer”.

Studienoter

legioner: Den største enhed i den romerske hær. I det første århundrede e.v.t. bestod en legion som regel af omkring 6.000 soldater. Her sigter “12 legioner” åbenbart til et stort, ikke nærmere angivet antal. Med andre ord siger Jesus her at hvis han bad om det, ville hans Far sende en overflod af engle til at beskytte ham.

officer: Eller “centurion”, en befalingsmand med kommando over ca. 100 soldater i den romerske hær.

det der blev kaldt den italienske hærafdeling: Der er sandsynligvis tale om en kohorte der blev benævnt med dette navn for at man kunne adskille den fra de almindelige romerske legioner. En kohorte svarede til ca. en tiendedel af en legion og var på omkring 600 mand. (Se studienote til Mt 26:53). Der findes vidnesbyrd om tilstedeværelsen af Den Anden Italienske Kohorte af Frivillige Romerske Borgere (Cohors II Italica voluntariorum civium Romanorum) i Syrien i år 69 e.v.t., og nogle mener at det er denne italienske hærafdeling der er tale om her.

gaver til de fattige: Eller “barmhjertighedsgaver”. Også i vers 4 og 31. Se Ordforklaring.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

Omkring dagens niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til Mt 20:3.

Simon, en garver: En garver bearbejdede dyrehuder. Han brugte en kalkopløsning til at fjerne hårlaget samt kød- og fedtrester. Derefter behandlede han huderne med en stærk væske så de senere kunne bruges til læderartikler. Processen med at garve var ildelugtende og krævede meget vand, så det var måske derfor Simon boede ved havet, sikkert i udkanten af Joppe. Ifølge Moseloven var en der arbejdede med døde dyr, ceremonielt uren. (3Mo 5:2; 11:39) Derfor så mange jøder ned på garvere og ville ikke bryde sig om at overnatte hos dem. Ifølge Talmud var garveri et erhverv der var ringere end det at opsamle gødning. Men Peter lod ikke folks fordomme afholde ham fra at bo hos Simon. Peters fordomsfri indstilling i dette tilfælde er en interessant optakt til den næste opgave han fik – at besøge en uomskåret ikkejøde i hans hjem. Nogle bibelforskere mener at det græske ord for “garver” (byrseus) er Simons tilnavn.

på taget: Tagene på datidens huse var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26) og et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18). Derfor var det påkrævet at man havde et rækværk. (5Mo 22:8) Som regel var der en udendørs trappe eller stige så beboerne kunne forlade taget uden at skulle gå ind i selve huset. Dette er en understregning af hvor hurtigt man skulle følge Jesus’ advarsel om at flygte.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

taget: Tagene på husene var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26), et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18), og et sted hvor man kunne bede uforstyrret. Da Peter bad oppe på taget, var det ikke fordi han ligesom hyklerne ville sikre sig at han blev set når han bad. (Mt 6:5) Et rækværk omkring det flade tag skjulte ham sandsynligvis for andres øjne. (5Mo 22:8) Taget var desuden et sted hvor man om aftenen kunne slappe af og komme væk fra gadens støj. – Se studienote til Mt 24:17.

omkring den sjette time: Dvs. ca. kl. 12. – Se studienote til Mt 20:3.

faldt jeg i trance: For at få en forklaring på det græske ord ekstasis, som her oversættes med “trance”, se studienote til ApG 10:10. I nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J14, 17, 22 i Tillæg C4) gengives udtrykket med: “var Jehovas hånd over mig”. En anden oversættelse (benævnt som J18) siger: “iklædte Jehovas ånd sig mig”.

trance: Det græske ord ekstasis (fra ek, der betyder “ud af”, og stasis, der betyder “det at stå”) henviser til det at en person bliver bragt ud af sin normale sindstilstand på grund af begejstring, forbløffelse eller et syn fra Gud. Det græske ord er andre steder gengivet med “glæde” (Mr 5:42), “ude af sig selv af begejstring” (Lu 5:26) og “stærkt bevægede” (Mr 16:8). I Apostlenes Gerninger bruges ordet i forbindelse med noget Gud står bag. Det ser ud til at den hellige ånd i nogle tilfælde prentede et syn eller et billede af Guds hensigt i et menneskes sind mens vedkommende var i en tilstand af dyb koncentration eller i en søvnlignende tilstand. En person der var i trance, havde lukket omverdenen ude og var derfor modtagelig for synet. – Se studienote til ApG 22:17.

ved Guds ledelse ... blev kaldt: I de fleste bibeloversættelser står der ganske enkelt “blev kaldt”. Men det ord der bruges her, er ikke det græske udtryk som normalt oversættes med “blev kaldt”. (Mt 1:16; 2:23; Mr 11:17; Lu 1:32, 60; ApG 1:12, 19) Det ord der bruges i dette vers, er chrematizo, og de fleste af de ni gange det forekommer i De Kristne Græske Skrifter, henviser det utvetydigt til noget der kommer fra Gud, noget der er guddommeligt. (Mt 2:12, 22; Lu 2:26; ApG 10:22; 11:26; Ro 7:3; He 8:5; 11:7; 12:25) I ApG 10:22 bruges dette ord for eksempel sammen med udtrykket “gennem en hellig engel”, og i Mt 2:12, 22 bruges det i forbindelse med drømme fra Gud. Det beslægtede navneord chrematismos forekommer i Ro 11:4, og i nogle opslagsværker og bibeloversættelser findes gengivelser som “det guddommelige udsagn; det guddommelige svar; Gud svarede”. Det er muligt at det var under Jehovas ledelse at Saulus og Barnabas brugte betegnelsen “kristne”. Nogle mener at det var den ikkejødiske befolkning i Antiokia der brugte navnet “kristne” for at latterliggøre dem, men brugen af det græske ord chrematizo viser tydeligt at det var Gud der ønskede at de fik det navn. Og det er meget usandsynligt at jøderne ville kalde Jesus’ disciple “kristne” (efter det græske ord) eller “messianister” (efter det hebraiske ord). Eftersom de havde afvist Jesus som Messias, eller Kristus, ville de heller ikke indirekte anerkende ham som Den Salvede, eller Kristus, ved at bruge navnet “kristne” om hans tilhængere.

har ... fået besked fra Gud: Det græske udsagnsord chrematizo forekommer ni gange i De Kristne Græske Skrifter. (Mt 2:12, 22; Lu 2:26; ApG 10:22; 11:26; Ro 7:3; He 8:5; 11:7; 12:25) I de fleste tilfælde har ordet en klar forbindelse til noget der kommer fra Gud. For eksempel bliver udsagnsordet her brugt sammen med udtrykket “gennem en hellig engel”. I Mt 2:12, 22 anvendes det i forbindelse med drømme fra Gud. Det beslægtede navneord chrematismos forekommer i Ro 11:4, og i nogle opslagsværker og oversættelser findes gengivelser som “det guddommelige udsagn; guddomssvaret; det guddommelige svar”. I en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J18 i Tillæg C4) bruges ordlyden “fået påbud af Jehova” i ApG 10:22. – Se studienote til ApG 11:26.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “bragte ham hyldest; viste ham ære; viste ham ærbødighed”. Da Jesus var på jorden, bøjede folk sig for ham for at vise ham ære, og det irettesatte han dem ikke for. (Lu 5:12; Joh 9:38) Jesus var arving til Davids trone, og det var derfor passende at han blev hyldet som konge. (Mt 21:9; Joh 12:13-15) I De Hebraiske Skrifter kan man også læse om at folk bøjede sig når de mødte profeter, konger eller andre repræsentanter for Gud, og at disse tog imod den form for ære. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4-7; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) Men da Cornelius bøjede sig for Peter for at vise ham ære, stoppede Peter ham og sagde: “Rejs dig, for jeg er også kun et menneske.” (ApG 10:26) Med Kristus’ lære fulgte der åbenbart nye normer for hvordan Guds tjenere på jorden skulle opføre sig over for hinanden. Jesus forklarede sine disciple: “Én er jeres Lærer, og I er alle brødre. ... Én er jeres Leder, Kristus.” – Mt 23:8-12.

at det ikke er tilladt for en jøde: De jødiske religiøse ledere på Peters tid lærte folk at enhver der gik ind i en ikkejødes hjem, blev ceremonielt uren. (Joh 18:28) Men i Loven som israelitterne fik gennem Moses, var der ikke noget specifikt forbud mod den form for samvær. Desuden blev det skel der var mellem jøder og ikkejøder, fjernet da Jesus gav sit liv som en løsesum og den nye pagt trådte i kraft. Jesus gjorde på den måde “de to grupper til én”. (Ef 2:11-16) Selv efter pinsedagen i år 33 tog det tid før Jesus’ disciple fuldt ud forstod betydningen af det han havde gjort. Faktisk var de jødiske kristne mange år om at frigøre sig fra de holdninger som deres tidligere religiøse ledere promoverede, og som var en dybt indgroet del af deres kultur.

omkring den tredje time: Dvs. ca. kl. 9. I det første århundrede e.v.t. inddelte jøderne dagen i 12 timer, der begyndte ved solopgang ca. kl. 6. (Joh 11:9) Derfor ville den tredje time være omkring kl. 9, den sjette time omkring middag, og den niende time omkring kl. 15. Fordi man ikke havde præcise tidsmålere, angav man almindeligvis kun et cirkatidspunkt for en begivenhed. – Joh 1:39; 4:6; 19:14; ApG 10:3, 9.

i den niende time: Dvs. ca. kl. 15. – Se studienote til Mt 20:3.

Jehova: I de fleste græske håndskrifter anvendes her ordet “Herren” (græsk: tou Kyriou). Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der mange grunde til at mene at Guds navn forekom i dette vers i den originale tekst og senere blev erstattet af titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; ApG 10:33.

ikke gør forskel på nogen: Det græske ord der oversættes med “ikke gør forskel på nogen”, kan bogstaveligt gengives “ikke er en der tager imod ansigter”. Gud, som er fuldstændigt upartisk, dømmer ikke ud fra folks ydre og gør ikke forskel på nogen på grund af race, nationalitet, social status eller andre ydre faktorer. At efterligne Gud på dette område indebærer at man ikke dømmer folk ud fra det man kan se, men er opmærksom på deres indre menneske og egenskaber, særligt dem der afspejler vores upartiske Skabers personlighed.

Israels folk: Eller “israels sønner; israelitterne”. – Se Ordforklaring: “Israel”.

en pæl: Eller “et træ”. Det græske ord xylon (bogst.: “træ”) bliver her brugt som et synonym til det græske ord stauros (der gengives med “torturpæl”) og bruges som en betegnelse for det henrettelsesredskab Jesus blev naglet til. I De Kristne Græske Skrifter anvendte Lukas, Paulus og Peter ordet xylon i denne betydning fem gange tilsammen. (ApG 5:30; 10:39; 13:29; Ga 3:13; 1Pe 2:24) I 5Mo 21:22, 23 ifølge Septuaginta bliver det tilsvarende hebraiske ord ets (der betyder “træ; et stykke træ”) oversat med xylon i sætningen “og I hænger ham på en pæl”. Da Paulus i Ga 3:13 citerer dette skriftsted, bliver xylon brugt i sætningen: “Forbandet er enhver der er hængt op på en pæl.” Det græske ord forekommer også i Septuaginta i Ezr 6:11 (1 Esdras 6:31, LXX) som en oversættelse af det aramæiske ord a, der svarer til det hebraiske ord ets. I det vers står der hvad straffen ville være hvis man overtrådte den persiske konges dekret: “Der [skal] rives en bjælke ud af hans hus, og han skal selv hænges op på den.” Det faktum at bibelskribenterne brugte xylon synonymt med stauros, underbygger også den opfattelse at Jesus blev henrettet på en opretstående pæl uden tværbjælke, for det er dét xylon betyder i denne sammenhæng.

himlenes riges nøgler: De der fik overdraget visse nøgler, hvad enten det var bogstaveligt eller i overført betydning, blev betroet en vis myndighed. (1Kr 9:26, 27; Esa 22:20-22) Ordet “nøgle” blev derfor et symbol på myndighed og ansvar. Peter brugte de “nøgler” han fik betroet, til at give jøder (ApG 2:22-41), samaritanere (ApG 8:14-17) og ikkejøder (ApG 10:34-38) mulighed for at modtage Guds hellige ånd og få adgang til himlenes rige.

kom den hellige ånd over alle som hørte Guds ord: Det er det eneste tilfælde man kender til hvor den hellige ånd blev udgydt over disciple før dåben. Peter havde her en aktiv rolle i omvendelsen af Cornelius og hans familie, der alle var ikkejøder. Det var altså ved denne lejlighed Peter brugte den tredje af “himlenes riges nøgler” til at åbne for det omfattende forkyndelsesarbejde blandt hedningerne – det vil sige dem der ikke var jøder, jødiske proselytter eller samaritanere – og give dem håb om at komme ind i Guds rige. Peter havde tidligere brugt den første nøgle til at give jøder og jødiske proselytter dette håb og den anden nøgle til gavn for samaritanerne. – ApG 2:22-41; 8:14-17; se studienote til Mt 16:19.

de troende der var omskåret: Eller “de trofaste af dem der var omskåret”. Dvs. jødiske kristne. – ApG 10:23.

sprog: Eller “tungemål”. I Bibelen kan det græske ord glossa referere til “tungen” som et taleorgan. (Mr 7:33; Lu 1:64; 16:24) Men på grundsproget kan det også bruges i overført betydning om et sprog eller et folk der taler et bestemt sprog. (Åb 5:9; 7:9; 13:7) Dette græske ord anvendes også i ApG 2:3 til at beskrive de “ildtunger” der kom til syne. Et synligt bevis på at den hellige ånd var blevet udgydt, var at disse “tunger” satte sig på hver enkelt af disciplene og de blev i stand til at tale på forskellige tungemål, eller sprog.

på fremmede sprog: Bogst.: “i tunger”. Dette mirakel var et tydeligt tegn på at Gud nu også gav uomskårne ikkejøder den himmelske kaldelse. Ligesom på Pinsedagen gjorde Jehova her brug af sin hellige ånd for klart at vise at det var ham der stod bag denne nye ordning. Det var et overbevisende vidnesbyrd der både kunne ses og høres. – Se studienote til ApG 2:4.

Medieindhold