Ifølge Markus 5:1-43

5  Så kom de over til den anden side af søen, til gerasenernes område.+  Lige efter Jesus havde forladt båden, kom en mand der var besat af en uren ånd, hen imod ham fra gravene.  Han holdt til blandt gravene, og ikke engang med en lænke havde man kunnet holde ham bundet.  Han havde tit været bundet med fodlænker og kæder, men han rev kæderne over og sprængte fodlænkerne, og ingen var stærk nok til at overmande ham.  Både nat og dag råbte og skreg han blandt gravene og i bjergene og slog sig selv med sten.  Men da han på afstand fik øje på Jesus, løb han hen og bøjede sig for ham.+  Så råbte han højt: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, Søn af Den Højeste Gud? Sværg ved Gud at du ikke vil pine mig.”+  For Jesus havde sagt til ånden: “Kom ud af manden, du urene ånd.”+  Men Jesus spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Og han svarede: “Legion, for vi er mange.” 10  Og han blev ved med at bede Jesus om ikke at sende ånderne ud af landet.+ 11  Der gik en stor flok svin+ og rodede efter føde på bjerget,+ 12  så ånderne bønfaldt ham: “Send os i svinene, og lad os gå i dem.” 13  Det gav han dem lov til. Så kom de urene ånder ud og gik i svinene, og flokken på omkring 2.000 fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. 14  Men svinehyrderne flygtede og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se hvad der var sket.+ 15  De kom altså til Jesus og så den dæmonbesatte mand, ham der havde haft legionen i sig. Han sad påklædt og ved sin forstands fulde brug, og de blev bange. 16  Og de der havde set hvad der var sket med den dæmonbesatte og svinene, fortalte dem om det. 17  Så bad de Jesus om at forlade deres område.+ 18  Mens han var ved at gå ombord i båden, spurgte manden der havde været dæmonbesat, om han ikke nok måtte komme med ham.+ 19  Det gav han ham ikke lov til, men sagde: “Tag hjem til dine slægtninge, og fortæl dem om alt det Jehova har gjort for dig, og om den barmhjertighed han har vist dig.” 20  Manden tog afsted og begyndte at fortælle i Dekapolis om alt det Jesus havde gjort for ham, og alle var forundrede. 21  Efter at Jesus igen var sejlet over til den anden bred, samledes en stor folkemængde om ham, og han var ved søen.+ 22  En af forstanderne for synagogen, ham der hed Jairus, kom nu, og da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned for hans fødder.+ 23  Han bønfaldt ham igen og igen: “Min lille datter er meget syg. Vil du ikke nok komme og lægge dine hænder på hende+ så hun kan blive rask og leve?” 24  Så gik Jesus med ham, og en stor folkemængde fulgte efter og maste sig ind på ham. 25  Der var en kvinde som i 12 år+ havde haft konstante blødninger.+ 26  Hun havde gennemgået smertefulde behandlinger hos mange læger og brugt alle sine penge på det. Alligevel havde hun ikke fået det bedre, men faktisk værre. 27  Hun havde hørt om Jesus, og nu kom hun hen bag ham i menneskemyldret og rørte ved hans yderklædning,+ 28  for hun blev ved med at sige: “Hvis bare jeg rører ved hans yderklæder, bliver jeg rask.”*+ 29  I samme øjeblik standsede hendes blødning, og hun mærkede i sin krop at hun var blevet helbredt for den alvorlige sygdom. 30  Jesus kunne straks mærke at der var udgået kraft+ fra ham, og han vendte sig om i folkemængden og spurgte: “Hvem rørte ved mine yderklæder?”+ 31  Men hans disciple sagde til ham: “Du kan jo se at folk maser sig ind på dig, og så spørger du: ‘Hvem rørte ved mig?’” 32  Han så sig alligevel omkring for at se hvem der havde gjort det. 33  Kvinden blev bange og skælvede, for hun vidste hvad der var sket med hende, så hun kom og kastede sig ned foran ham og fortalte ham det hele. 34  Han sagde til hende: “Datter, din tro har gjort dig rask.* Gå med fred,+ nu hvor du er blevet helbredt for din alvorlige sygdom.”+ 35  Mens han talte, kom der nogle mænd fra synagogeforstanderens hus og sagde: “Din datter er død! Hvorfor ulejlige Læreren mere?”+ 36  Men Jesus hørte det og sagde til synagogeforstanderen: “Vær ikke bange, du skal blot tro.”+ 37  Og han gav ikke nogen lov til at gå med, undtagen Peter, Jakob og Jakobs bror Johannes.+ 38  De nåede frem til synagogeforstanderens hus, og han så de mange larmende mennesker der græd og jamrede højlydt.+ 39  Da han var kommet ind, sagde han til dem: “Hvorfor græder og larmer I? Pigen er ikke død, men sover.”+ 40  Så begyndte de at le hånligt ad ham. Men efter at have sendt dem alle ud tog han barnets far og mor og sine ledsagere med sig, og han gik ind hvor pigen lå. 41  Han tog barnets hånd og sagde til hende: “Talitá kum”, der betyder: “Lille pige, jeg siger til dig: Stå op!”+ 42  Med det samme stod pigen op og begyndte at gå omkring. (Hun var 12 år). Og de var helt ude af sig selv af glæde. 43  Men han forbød dem igen og igen* at fortælle det til nogen,+ og han sagde at de skulle give hende noget at spise.

Fodnoter

Eller “frelst”.
Eller “frelst dig”.
Eller “udtrykkeligt”.

Studienoter

gadarenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. Det kan have været det område der strakte sig fra Galilæas Sø til Gadara, som lå 10 km fra søen. Noget der taler for det, er at mønter fra Gadara ofte er præget med billedet af et skib. Markus og Lukas omtaler stedet som “gerasenernes område”. (Se studienote til Mr 5:1). De forskellige områder kan have overlappet hinanden. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

gerasenernes: I parallelberetningerne der beskriver denne hændelse (Mt 8:28-34; Mr 5:1-20; Lu 8:26-39), bliver der brugt forskellige navne for hvor den fandt sted. Der er også forskellige læsemåder i gamle håndskrifter for hver beretning. Ifølge de bedste tilgængelige håndskrifter anvendte Matthæus oprindeligt udtrykket “gadarenernes”, men Markus og Lukas skrev “gerasenernes”. Men som det fremgår af studienoten til gerasenernes område i dette vers, henviser begge udtryk til det samme område.

gerasenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. I dag ved man ikke hvor dette områdes grænser gik, og man kan ikke med sikkerhed identificere det. Nogle forbinder “gerasenernes område” med egnen omkring Kursi, der ligger i nærheden af de stejle skråninger på østbredden af Galilæas Sø. Andre mener at der kan have været tale om det store område omkring byen Gerasa (Jerash), der ligger ca. 55 km SSØ for Galilæas Sø. I Mt 8:28 bliver det kaldt “gadarenernes område”. (Se studienote til gerasenernes i dette vers og studienote til Mt 8:28). Selvom der optræder flere forskellige navne, henviser de til det samme område på den østlige bred af Galilæas Sø, og de forskellige områder kan have overlappet hinanden. Så beretningerne modsiger altså ikke hinanden. – Se også Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

en mand: Evangelieskribenten Matthæus (8:28) nævner to mænd, men Markus og Lukas (8:27) omtaler kun én. Markus og Lukas henleder sandsynligvis opmærksomheden på den ene dæmonbesatte mand fordi det var ham Jesus talte til, og fordi han var særligt hårdt ramt. Det er muligt at denne mand var mere voldsom og havde lidt under dæmonbesættelsen i længere tid. Efter at de to mænd var blevet helbredt, har det muligvis kun været denne mand der ville følge Jesus. – Mr 5:18-20.

gravene: Se studienote til Mt 8:28.

gravene: Eller “mindegravene”. (Se Ordforklaring: “Mindegrav”). Disse grave var tydeligvis huler eller kamre udhugget i klipper og lå som regel uden for byerne. Jøderne undgik at komme ud på disse gravpladser på grund af den ceremonielle urenhed der var forbundet med dem, og derfor var de ideelle tilholdssteder for mennesker der var forrykte eller dæmonbesatte.

hvorfor skal vi to bekymre os om det?: Da Maria sagde til Jesus: “De har ikke mere vin” (Joh 2:3), antydede hun uden tvivl at hun gerne ville have at han skulle gøre noget ved det. Det er interessant fordi Jesus endnu ikke havde udført noget mirakel. Jesus svarede med et semitisk idiom, der bogstaveligt betyder: “Hvad til mig og til dig, kvinde?”, og som grundlæggende var en slags indvending der skal forstås ud fra sammenhængen. Nogle gange kan det udtrykke fjendtlighed og afvisning (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28), men her ser det ud til at være en mild indvending. (Denne milde brug af idiomet findes i De Hebraiske Skrifter, for eksempel 2Sa 16:9, 10 og 1Kg 17:18, fdn.). Det Jesus efterfølgende sagde, antyder hvorfor han var afventende: Min time er endnu ikke kommet. Jesus’ svar på hendes udtalelse må have vist at han ikke var uvillig til at hjælpe, som det fremgår af Marias reaktion i vers 5.

fangevogterne: Det græske ord basanistes, her gengivet med “fangevogterne”, har grundbetydningen “en der piner eller bruger tortur”, sikkert fordi fangevogtere ofte udsatte fangerne for tortur. Men ordet blev efterhånden anvendt om fangevogtere i al almindelighed, tydeligvis fordi indespærring blev betragtet som en form for pine, uanset om man blev udsat for tortur eller ej. – Se studienote til Mt 8:29.

Hvad har jeg med dig at gøre, ...?: Eller “Hvad har jeg tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til mig og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12, fdn.; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers (Mr 5:7) udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage mig!” eller “Lad mig være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

pine mig: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34 (se studienote), så i denne sammenhæng henviser “pine” til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i parallelberetningen i Lu 8:31.

legioner: Den største enhed i den romerske hær. I det første århundrede e.v.t. bestod en legion som regel af omkring 6.000 soldater. Her sigter “12 legioner” åbenbart til et stort, ikke nærmere angivet antal. Med andre ord siger Jesus her at hvis han bad om det, ville hans Far sende en overflod af engle til at beskytte ham.

Legion: Det er ikke sandsynligt at det var den dæmonbesatte mands rigtige navn, men navnet antyder at han var besat af mange dæmoner. Muligvis var det den øverste af disse dæmoner der fik manden til at sige at hans navn var Legion. I det første århundrede e.v.t. bestod en romersk legion som regel af omkring 6.000 soldater, og det kan indikere at et stort antal dæmoner var involveret. – Se studienote til Mt 26:53.

svin: Svin var ifølge Loven urene dyr (3Mo 11:7), men der var et marked for svinekød blandt de mange ikkejøder der boede i området Dekapolis, for både grækere og romere betragtede svinekød som en delikatesse. Beretningen oplyser ikke om svinehyrderne var jøder der overtrådte Loven. – Mr 5:14.

fortæl dem: Jesus’ plejede at sige til folk at de ikke skulle fortælle andre om hans mirakler (Mr 1:44; 3:12; 7:36), men denne mand fik besked på at fortælle sine slægtninge om hvad der var sket. Det kunne være fordi Jesus var blevet bedt om at forlade området og derfor ikke selv kunne forkynde dér, og det kunne også være en måde at imødegå eventuelle negative historier om tabet af svinene på.

alt det Jehova har gjort for dig: Da Jesus talte til manden der var blevet helbredt, tog han ikke selv æren for det mirakel der lige havde fundet sted, men gav sin himmelske Far æren for det. Denne konklusion støttes af at Lukas anvender det græske ord Theos (Gud) i sin beskrivelse af den samme hændelse. (Lu 8:39) Selvom der i de fleste græske håndskrifter står “Herren” (ho Kyrios) her i Mr 5:19, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Mr 5:19.

Dekapolis: Eller “De Ti Byers Område”. – Se Ordforklaring og Tillæg B10.

en forstander for synagogen: I parallelberetningerne i Markus- og Lukasevangeliet får vi at vide at denne forstander (græsk: archon, der også kan oversættes med “hersker”, “leder”) hed Jairus. – Mr 5:22; Lu 8:41.

forstanderne for synagogen: Det græske ord archisynagogos betyder bogstaveligt “leder af en synagoge”. – Se studienote til Mt 9:18.

er meget syg: Eller “er ved at dø”.

konstante blødninger: Se studienote til Mt 9:20.

konstante blødninger: Sikkert en kronisk menstruationsblødning. Ifølge Moseloven var kvinden ceremonielt uren på grund af denne tilstand, og hun måtte derfor ikke røre andre. – 3Mo 15:19-27.

den alvorlige sygdom: Bogst.: “piskeslagene”. – Se studienote til Mr 5:34.

din alvorlige sygdom: Bogst.: “dine piskeslag”. Den bogstavelige betydning af ordet refererer til en form for piskning der ofte blev anvendt i forbindelse med tortur. (ApG 22:24; He 11:36) Her bruges det i overført betydning og beskriver levende de store smerter kvindens sygdom påførte hende.

Datter: Det eneste nedskrevne eksempel på at Jesus direkte tiltaler en kvinde som “datter”, måske på grund af den vanskelige situation og fordi hun trådte “skælvende” frem. (Mr 5:33; Lu 8:47) Ordet blev brugt som en kærlig tiltaleform og siger ikke noget om kvindens alder. Jesus understreger på denne måde sin inderlige medfølelse med hende.

Gå med fred: Dette idiom forekommer ofte i både De Græske og De Hebraiske Skrifter og har betydningen “må det gå dig godt”. (Lu 7:50; 8:48; Jak 2:16; se også 1Sa 1:17; 20:42; 25:35; 29:7; 2Sa 15:9; 2Kg 5:19). Det hebraiske ord der ofte oversættes med “fred” (shalom), har en bred betydning. Det betegner en tilstand hvor der ikke er krig eller uro (Dom 4:17; 1Sa 7:14; Præ 3:8), og det kan også indeholde tanken om et godt helbred, sundhed, sikkerhed (1Sa 25:6; 2Kr 15:5, fdn.; Job 5:24, fdn.), velfærd (Est 10:3, fdn.) og venskab (Sl 41:9). I De Kristne Græske Skrifter bliver det græske ord for “fred” (eirene) anvendt i den samme brede betydning som det hebraiske ord og udtrykker et ønske om velfærd, frelse og harmoni, foruden at man er forskånet for konflikter.

din alvorlige sygdom: Bogst.: “dine piskeslag”. Den bogstavelige betydning af ordet refererer til en form for piskning der ofte blev anvendt i forbindelse med tortur. (ApG 22:24; He 11:36) Her bruges det i overført betydning og beskriver levende de store smerter kvindens sygdom påførte hende.

du skal blot tro: Eller “bliv blot ved med at have tro”. Den form det græske udsagnsord står i, kan indikere at der er tale om en fortsat handling. Jairus havde udvist tro ved at opsøge Jesus (Mr 5:22-24), og nu bliver han tilskyndet til at holde fast ved sin tro efter at have fået meddelelsen om sin datters død.

er ikke død, men sover: I Bibelen sammenlignes døden ofte med søvn. (Sl 13:3; Joh 11:11-14; ApG 7:60; 1Kt 7:39; 15:51; 1Ts 4:13) Jesus ville give pigen livet igen, og han kan have udtrykt sig på denne måde for at vise at ligesom mennesker kan blive vækket af en dyb søvn, kan de blive bragt tilbage fra døden. Jesus’ kraft til at oprejse pigen kom fra hans Far, “der gør de døde levende og taler om det der ikke er her, som om det allerede var her”. – Ro 4:17.

Talitá kum: Matthæus og Lukas fortæller også om opstandelsen af Jairus’ datter i deres beretning (Mt 9:23-26; Lu 8:49-56), men det er kun Markus der medtager disse ord af Jesus og oversætter dem. I nogle græske håndskrifter gengives dette semitiske udtryk Talitá kumi. Nogle bibelforskere mener at ordene er aramæiske, men andre mener at de både kan være hebraiske og aramæiske. – Se studienote til Mr 7:34.

Effatá: En græsk translitteration af et ord som menes at komme af hebraisk, og som i Esa 35:5 gengives med “lukket op”. Denne udtalelse af Jesus må have gjort et uudsletteligt indtryk på dem der var vidne til denne hændelse, og her kan der blandt andre være tale om Peter, der måske er den der har fortalt Markus om den. Ligesom ordene “Talitá kum” (Mr 5:41) er det en af de få gange Jesus citeres direkte.

glæde: Eller “stor henrykkelse”. Det græske ord ekstasis (fra ek, der betyder “ud af”, og stasis, der betyder “det at stå”) henviser til det at en person bliver bragt ud af sin normale sindstilstand på grund af begejstring, forbløffelse eller et syn fra Gud. Det græske ord er gengivet med “stærkt bevægede” i Mr 16:8 og “ude af sig selv af begejstring” i Lu 5:26. I Apostlenes Gerninger bruges ordet i forbindelse med noget Gud står bag, og er gengivet med “trance” i ApG 10:10; 11:5; 22:17. – Se studienote til Ac 10:10.

trance: Det græske ord ekstasis (fra ek, der betyder “ud af”, og stasis, der betyder “det at stå”) henviser til det at en person bliver bragt ud af sin normale sindstilstand på grund af begejstring, forbløffelse eller et syn fra Gud. Det græske ord er andre steder gengivet med “glæde” (Mr 5:42), “ude af sig selv af begejstring” (Lu 5:26) og “stærkt bevægede” (Mr 16:8). I Apostlenes Gerninger bruges ordet i forbindelse med noget Gud står bag. Det ser ud til at den hellige ånd i nogle tilfælde prentede et syn eller et billede af Guds hensigt i et menneskes sind mens vedkommende var i en tilstand af dyb koncentration eller i en søvnlignende tilstand. En person der var i trance, havde lukket omverdenen ude og var derfor modtagelig for synet. – Se studienote til ApG 22:17.

Medieindhold

Klipper på østsiden af Galilæas Sø
Klipper på østsiden af Galilæas Sø

Det var på østsiden af Galilæas Sø at Jesus uddrev dæmoner fra to mænd og sendte dæmonerne i en flok svin.