Guds menighed i Korinth: Paulus oprettede menigheden i Korinth omkring år 50 e.v.t. (ApG 18:1-11) Og omkring år 55, mens han var i Efesos, skrev han sit første inspirerede brev til korintherne. (Se også 1Kt 5:9). Brødrene i Korinth havde for nylig skrevet til Paulus og stillet nogle spørgsmål om ægteskab og det at spise noget der havde været ofret til afguder. (1Kt 7:1; 8:1) Men Paulus kendte til nogle problemer der var endnu mere presserende. Menigheden tolererede et tilfælde af seksuel umoral. (1Kt 5:1-8) Der var desuden splittelser blandt dem. (1Kt 1:11-13; 11:18; 15:12-14, 33, 34) Og der har muligvis også været en usikkerhed om hvordan man skulle holde Herrens aftensmåltid på den rigtige måde. (1Kt 11:20-29) Inspireret af Gud gav Paulus dem vejledning på disse områder, og han understregede hvor vigtigt det var at vise kristen kærlighed. – 1Kt 13:1-13.

Nu med hensyn til mad der er ofret til afguder: I det første århundrede e.v.t. bragte grækere og romere dyreofre til afguder. Dele af dyret blev anbragt på altret. Noget af dyret gik til præsterne, og noget af det kunne den der var kommet for at ofre, anvende til et måltid eller en fest. Men rester af kødet blev solgt på “et marked”. (1Kt 10:25) De kristne i Korinth havde skrevet til Paulus og spurgt om det var tilladt at spise den slags kød. (1Kt 7:1a) Under inspiration af den hellige ånd hjalp Paulus dem til at forstå at for modne kristne er “en afgud ingenting”. (1Kt 8:4) Dog frarådede han de kristne at gå ind i et afgudstempel for at spise kød. Hvis man spiste i et afgudstempel, kunne de der var åndeligt svage, få et forkert indtryk og tro at den kristne tilbad afguden. Det kunne blive en snublesten for nogle af disse svagere kristne, som måske endda kunne blive forledt til at spise kød under en ceremoni hvor der blev ofret til afguder. (1Kt 5:9, 10; 8:9, 10) Det ville være en direkte overtrædelse af det styrende råds afgørelse, som vi finder i ApG 15:28, 29. – Se studienoter til 1Kt 8:4; 10:25.

det hun har ret til: Eller “det han skylder hende; det han er forpligtet til at give hende”. Den “ret” der er tale om her, henviser til det seksuelle samvær som er en naturlig del af ægteskabet, der er en gave fra Jehova. Ægtefæller bør ikke bevidst holde den velsignelse tilbage fra hinanden medmindre de er blevet enige om det. (1Kt 7:5) Jesus nævner en anden undtagelse, nemlig utroskab, hvilket giver den uskyldige part ret til at søge skilsmisse. – Mt 5:32; 19:9.

Med hensyn til de ting I skrev om: Ud fra det der står her og i 1Kt 8:1, kan man se at brødrene i Korinth tidligere havde skrevet til Paulus og stillet nogle spørgsmål om ægteskab og det at spise noget der havde været ofret til afguder. – Se studienoter til 1Kt 1:2; 8:1.

ikke at røre en kvinde: Dvs. ikke at være seksuelt sammen med en kvinde. Denne forståelse stemmer overens med andre bibelvers hvor udtrykket “at røre” hentyder til det at have et seksuelt forhold. (1Mo 20:6, 7; Ord 6:29) Paulus fraråder ikke at man er seksuelt sammen med sin ægtefælle, for han skriver også at mænd og hustruer skal give hinanden det de har ret til. (1Kt 7:3-5; se studienote til 1Kt 7:3). Sammenhængen viser at Paulus’ udtalelse om at det er “bedst for en mand ikke at røre en kvinde”, i virkeligheden er en anbefaling til kristne der ikke er gift, om at forblive single. – 1Kt 7:6-9; se også Mt 19:10-12.

mennesker der lever på en seksuelt umoralsk måde: Denne formulering er en gengivelse af det græske navneord pornos, der er beslægtet med navneordet porneia (seksuel umoral, 1Kt 5:1) og udsagnsordet porneuo (at leve på en seksuelt umoralsk måde, 1Kt 6:18). (Se Ordforklaring: “Seksuel umoral”). I oldtiden var Korinth kendt for at være et sted hvor mennesker levede et moralsk fordærvet liv og tilbad gudinden Afrodite. Denne form for tilbedelse appellerede til menneskers fysiske lyster og promoverede en umoralsk opførsel. (Se også studienote til 1Kt 7:2). Ud fra Paulus’ brev kan man se at nogle af de kristne i Korinth tidligere havde levet på en umoralsk måde men havde ændret sig og nu var gode kristne. – 1Kt 6:11.

seksuel umoral er så udbredt: Her bruges flertalsformen af det græske ord porneia. Det fortæller meget om hvordan situationen var i fortidens Korinth. – Se studienote til 1Kt 5:9.

det hun har ret til: Eller “det han skylder hende; det han er forpligtet til at give hende”. Den “ret” der er tale om her, henviser til det seksuelle samvær som er en naturlig del af ægteskabet, der er en gave fra Jehova. Ægtefæller bør ikke bevidst holde den velsignelse tilbage fra hinanden medmindre de er blevet enige om det. (1Kt 7:5) Jesus nævner en anden undtagelse, nemlig utroskab, hvilket giver den uskyldige part ret til at søge skilsmisse. – Mt 5:32; 19:9.

som mig: Apostlen Paulus var ikke gift da han rejste rundt som missionær. Bibelen siger ikke direkte om han nogensinde var gift. Men på grund af nogle af hans udtalelser kunne det tyde på at han var enkemand. – 1Kt 7:8; 9:5.

forsonet med Gud: Det græske udsagnsord katallasso, der bliver brugt to gange i dette vers og to gange i 2Kt 5:18, 19, har grundbetydningen “at bytte; at veksle”. Med tiden fik det betydningen “at ændre fjendskab til venskab”. Når det bruges om et menneskes forhold til Gud, er det i betydningen at bringe i harmoni igen eller at få til at blive godt igen. Paulus brugte dette udsagnsord da han talte om en kvinde der skulle “forsone sig med sin mand”, som hun havde forladt. (1Kt 7:11) Det beslægtede udsagnsord diallassomai forekommer i Mt 5:24, hvor Jesus siger at man skal ‘slutte fred med sin bror’ før man bringer sit offer til altret. (Se studienote til Mt 5:24). Mennesker har brug for at blive forsonet med Gud fordi det første menneske, Adam, var ulydigt og gav synd og ufuldkommenhed videre til alle sine efterkommere. Derfor er menneskeheden fremmed for Gud – den har et fjendtligt forhold til Gud, der på grund af sine høje normer ikke kan se gennem fingre med forkerte handlinger. – Ro 5:12; 8:7, 8.

forsone sig: Paulus bruger her det sammensatte udsagnsord katallasso, som har grundbetydningen “at veksle”. I De Kristne Græske Skrifter bruges dette ord i betydningen “at ændre fjendskab til venskab” eller “at bringe i harmoni igen”. Paulus kan have brugt udsagnsordet i forbindelse med ægteskab for at vise at et anspændt forhold mellem ægtefællerne kan byttes ud med et harmonisk forhold, ligesom det var muligt at bytte et fjendtligt forhold til Gud ud med et fredeligt forhold. – Se studienote til Ro 5:10.

siger jeg, ja, jeg, ikke Herren: Flere gange i dette kapitel skelner Paulus mellem sine egne tanker og meninger og det Jesus havde sagt. (Se også vers 25, 40). Det ser ud til at Paulus ydmygt mindede sine læsere om at han i forbindelse med visse spørgsmål ikke kunne citere direkte fra Jesus’ lære. Men han kunne give udtryk for sin mening som en af Jesus’ apostle der var fyldt med hellig ånd. Som Jesus havde lovet, ville den ånd lede hans disciple “til hele sandheden”. (Joh 16:13) Paulus’ anvisning var altså, ligesom resten af Skrifterne, inspireret af Gud og derfor pålidelig og gavnlig vejledning til alle kristne. – 2Ti 3:16.

en ikketroende hustru: Udtrykket der er gengivet med “ikketroende”, sigter i denne sammenhæng ikke til en hustru der ikke har nogen religiøs overbevisning. Det sigter derimod til en der ikke tror på Jesus, og som ikke er indviet til Jehova. Hun kan have været jøde eller have tilbedt falske guder.

ikketroende: I denne sammenhæng bruger Paulus udtrykket “ikketroende” til at beskrive dem der ikke tror på Jesus’ offer. Sådanne mennesker har ikke skilt sig ud fra den urene verden og er ikke blevet befriet fra slaveriet under synden. Selvom de måske er ærlige og lever et moralsk rent liv, er de ikke i sig selv hellige, eller rene, i Guds øjne. – Joh 8:34-36; 2Kt 6:17; Jak 4:4; se studienote til er helliget ved i dette vers.

er helliget ved: Det græske udsagnsord hagiazo, der her er gengivet med “er helliget”, og det tilsvarende tillægsord hagios, der betyder “hellig”, indeholder tanken om at være sat til side til Gud. Alt hvad der er helliget, er rent og sat til side til tjenesten for Gud. (Mr 6:20; 2Kt 7:1; 1Pe 1:15, 16; se Ordforklaring: “Hellig; hellighed”). De der viser tro på det Gud har gjort gennem sin Søn, vil blive betragtet som rene i Guds øjne. – Se studienote til ikketroende i dette vers.

hellige: Paulus siger ikke at den ikketroende ægtefælle bliver gjort hellig på grund af sit ægteskab med en troende. Det kan være at den ikketroende ægtefælle gør noget forkert eller har en uren adfærd. Paulus siger derimod at den ikketroende er “helliget ved” den troende, hvilket vil sige at Gud betragter deres ægteskab som rent og ærefuldt. Men på grund af den troende bliver børnene i et sådant ægteskab betragtet som hellige og er under Guds omsorg og beskyttelse – de er dermed bedre stillet end hvis de slet ikke havde nogen troende forældre.

forlade: Både her og i 1Kt 7:10, 11 bliver det græske ord chorizo, der er brugt her, gengivet med “forlade”.

i overensstemmelse med det Jehova har tildelt ham: Det Jehova har “tildelt”, henviser til den lod i livet eller de omstændigheder han har givet eller tilladt for hver enkelt kristen. Paulus opfordrer kristne til at leve på en måde hvor de ikke hele tiden er optaget af at prøve at ændre på deres situation. På græsk forekommer det ord der her er gengivet med “enhver”, to gange – måske for at understrege at Gud er opmærksom på hver enkelt kristen. Selvom der i de fleste eksisterende græske håndskrifter her anvendes ordet “Herren” (græsk: ho Kyrios), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; 1Kt 7:17.

Gud: I tidlige græske håndskrifter står der her “Gud”. Men i nogle senere håndskrifter står der “Herren”. I nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J^7, 8, 10 i Tillæg C4) står der “Jehova” i denne del af verset.

skal han ikke lave om på det: Paulus kan have hentydet til det nogle jødiske idrætsfolk gjorde når de gerne ville deltage i de hellenistiske idrætslege, hvor løberne var nøgne. For at undgå at blive hånet og latterliggjort var der nogle jøder som forsøgte at “lave om på” deres omskærelse ved at få foretaget en operation der igen gav dem en slags forhud. Diskussioner om omskærelse var åbenbart ved at splitte menigheden i Korinth, så Paulus opfordrede de kristne til at blive i den stand de var i da de blev kaldet, uanset om de var omskåret eller uomskåret. – 1Kt 7:17-20; He 13:17.

en der er købt fri ... en fri mand: Det græske ord apeleutheros betyder “en frigivet” og betegner en træl som var blevet købt fri fra slaveri. Dette græske ord forekommer kun her i Bibelen. Da byen Korinth blev genopbygget af romerne, havde et stort antal frigivne trælle bosat sig der. Nogle af dem blev kristne. Andre kristne havde aldrig været trælle. Paulus omtaler sådan en person som “en fri mand” (græsk: eleutheros), dvs. en der var født fri. Men uanset deres baggrund var alle kristne blevet “købt for en høj pris”, nemlig Jesus’ dyrebare blod. Derfor var både kristne der var købt fri, og kristne der var født frie, trælle for Gud og for Jesus Kristus og skulle adlyde dem. I den kristne menighed var der ingen forskel på en træl, en der var købt fri, og en der var født fri. – 1Kt 7:23; Ga 3:28; He 2:14, 15; 1Pe 1:18, 19; 2:16; se Ordforklaring: “Fri; købt fri”.

ugifte døtre: Bogst.: “døtre, jomfruer”. I Bibelen er det græske ord parthenos ofte oversat med “jomfru”, og det bruges om en der aldrig har haft et seksuelt forhold, og det kan anvendes om både mænd og kvinder som er single. (Mt 25:1-12; Lu 1:27; 1Kt 7:25, 36-38) I denne sammenhæng understreger det græske ord tanken om at Filips fire døtre aldrig havde været gift.

siger jeg, ja, jeg, ikke Herren: Flere gange i dette kapitel skelner Paulus mellem sine egne tanker og meninger og det Jesus havde sagt. (Se også vers 25, 40). Det ser ud til at Paulus ydmygt mindede sine læsere om at han i forbindelse med visse spørgsmål ikke kunne citere direkte fra Jesus’ lære. Men han kunne give udtryk for sin mening som en af Jesus’ apostle der var fyldt med hellig ånd. Som Jesus havde lovet, ville den ånd lede hans disciple “til hele sandheden”. (Joh 16:13) Paulus’ anvisning var altså, ligesom resten af Skrifterne, inspireret af Gud og derfor pålidelig og gavnlig vejledning til alle kristne. – 2Ti 3:16.

dem der aldrig har været gift: Bogst.: “jomfruerne”. Det græske ord parthenos, der ofte gengives med “jomfru”, sigter til en der aldrig har haft et seksuelt forhold, og kan anvendes bogstaveligt eller i overført betydning om både mænd og kvinder. (Mt 25:1-12; Lu 1:27; Åb 14:4; se studienote til ApG 21:9). De efterfølgende vers (1Kt 7:32-35) gælder ikke kun jomfruer men alle som ikke er gift.

jeg siger min mening: Her giver Paulus udtryk for sin personlige holdning i forbindelse med det at være gift og det at være single. Han hverken fordømmer eller forbyder ægteskab, men under inspiration fremhæver han fordelene ved at tjene Herren som single. – Se studienote til 1Kt 7:12.

dem der aldrig har været gift: Bogst.: “jomfruerne”. Det græske ord parthenos, der ofte gengives med “jomfru”, sigter til en der aldrig har haft et seksuelt forhold, og kan anvendes bogstaveligt eller i overført betydning om både mænd og kvinder. (Mt 25:1-12; Lu 1:27; Åb 14:4; se studienote til ApG 21:9). De efterfølgende vers (1Kt 7:32-35) gælder ikke kun jomfruer men alle som ikke er gift.

ingen: Bogst.: “intet kød”. Det græske ord sarx bruges her om et menneske, et levende væsen af kød og blod. Se studienoter til Joh 3:6; 17:2.

prøvelser: Eller “vanskeligheder; trængsler”. Det græske ord der er brugt her, henviser til den nød, lidelse eller bekymring som svære omstændigheder kan medføre. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med de trængsler man kommer ud for som følge af forfølgelse. (Mt 24:9; ApG 11:19; 20:23; 2Kt 1:8; He 10:33; Åb 1:9) De trængsler kan indbefatte at man bliver fængslet eller endda slået ihjel fordi man nægter at give slip på sin integritet. (Åb 2:10) Men også andre ting, som for eksempel hungersnød (ApG 7:11), fattigdom, de udfordringer forældreløse og enker har (Jak 1:27), og endda familieliv og ægteskab kan resultere i “vanskeligheder” af forskellig grad. – 1Kt 7:28.

en jomfru: Se studienote til 1Kt 7:25.

komme ud for nogle vanskeligheder: Bogst.: “få trængsel i kødet”. Det græske ord der ofte gengives med “trængsel”, har grundbetydningen nød, lidelse eller sorg på grund af svære omstændigheder og kan også oversættes med “vanskeligheder; problemer”. Det græske ord for “kød” bruges ofte om mennesker. (Se studienote til Ro 3:20). Det bogstavelige udtryk “trængsel i kødet” henviser til problemer og prøvelser som er almindelige for dem der er gift, og som er blevet “ét” (bogst.: “ét kød”) i Guds øjne. (Mt 19:6) Nogle oversættelser har gengivet det med “problemer i livet; besvær i det daglige”. De vanskeligheder der er forbundet med ægteskab og familieliv, kan skyldes sygdom, økonomiske problemer og, hvis man er kristen, forfølgelse. – Se studienote til 2Kt 1:4.

verden: Det græske ord kosmos henviser her til menneskehedens verden. I denne sammenhæng ser det ud til at udtrykket komme ind i verden primært refererer til det at Jesus gik ud blandt menneskene i tiden efter sin dåb, og ikke så meget tidspunktet hvor han blev født som menneske. Efter sin dåb udførte han den opgave han havde fået tildelt, og han bragte således lys til menneskehedens verden. – Se også Joh 3:17, 19; 6:14; 9:39; 10:36; 11:27; 12:46; 1Jo 4:9.

verden blev til gennem ham: Her henviser det græske ord kosmos (“verden”) til menneskehedens verden, som det tydeligt fremgår af sidste del af verset, hvor der står: verden kendte ham ikke. Dette græske udtryk forekom nogle gange i ikkereligiøse skrifter som en henvisning til universet og skaberværket generelt, og apostlen Paulus kan have anvendt det i den betydning da han henvendte sig til et græsk publikum. (ApG 17:24) Men i De Kristne Græske Skrifter refererer udtrykket som regel til menneskehedens verden eller en del af den. Det er rigtigt at Jesus var med til at skabe alle ting, deriblandt himlen og jorden og alt hvad der findes der, men dette vers fokuserer på hans rolle i forbindelse med skabelsen af mennesket. – 1Mo 1:26; Joh 1:3; Kol 1:15-17.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I denne sammenhæng refererer kosmos til hele verden af mennesker der kan løskøbes, og som i Joh 1:29 beskrives som værende skyldig i “synd”, dvs. synden der er nedarvet fra Adam.

verden: Grundbetydningen af det græske ord kosmos, der oftest oversættes med “verden”, er “orden” eller “indretning”. I den ikkereligiøse græske litteratur kan det referere til menneskehedens verden, og det er som regel i den betydning det bruges i De Kristne Græske Skrifter. (Se studienoter til Joh 1:9, 10; 3:16). Ordet kosmos er dog ikke kun et synonym for menneskeheden. I Bibelen indeholder det også grundbetydningen “orden” eller “indretning” idet menneskehedens verden afspejler en vis struktur, sammensat af forskellige kulturer, stammer, nationer og økonomiske systemer. (1Jo 3:17; Åb 7:9; 14:6) Det er det der menes med ordet “verden” i denne og nogle andre sammenhænge. Gennem århundrederne er rammen der omgiver og påvirker menneskers liv, vokset i størrelse og kompleksitet i takt med at befolkningstallet er vokset. – Se studienote til Joh 16:21.

gør brug af verden: I mange bibelvers henviser det græske ord for “verden” (kosmos) primært til menneskehedens verden. (Se studienoter til Joh 1:9, 10; 3:16). Men i denne sammenhæng har ordet “verden” en bredere betydning og sigter til hele den ramme der omgiver og påvirker menneskers liv – den verdensordning mennesker lever og fungerer i. Det indbefatter de ting der er knyttet til verdens økonomiske system, som for eksempel bolig, mad og tøj. (Se studienote til Lu 9:25). En måde en kristen “gør brug af” denne verden på, er ved at sørge materielt for sig selv og sin familie. Men kristne undgår at bruge verden fuldt ud, dvs. at de ikke lader de ting der er i verden, være det allervigtigste i deres liv.

denne verdens scene skifter: Det græske ord der her er gengivet med “scene”, henviser til den “form” eller “facon” noget har, “en tingenes tilstand”. Paulus har måske hentydet til et teater og sammenlignet denne verden med en scene der hele tiden skifter, og som skuespillerne hurtigt træder ind på og forlader igen. Der kan også ligge det i udtrykket at verden i dens nuværende tilstand, dens nuværende facon eller form, “forsvinder”. – 1Jo 2:17.

Hold op med at bekymre jer: Den bøjningsform af det græske udsagnsord som bruges i dette påbud, indikerer at man skal stoppe en handling man er i gang med. Det græske ord for “bekymring” kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Det samme ord forekommer i Mt 6:27, 28, 31, 34.

Hold op med at bekymre jer: Den bøjningsform af det græske udsagnsord merimnao som bruges i dette påbud, indikerer at man skal stoppe en handling man er i gang med. Det græske ord for “at bekymre sig” kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Lukas bruger det samme græske ord i Lu 12:11, 25, 26. Udsagnsordet bruges af Paulus i 1Kt 7:32-34 og Flp 4:6. – Se studienote til Mt 6:25.

det der har med verden at gøre: Her henviser det græske ord kosmos, der er gengivet med “verden”, til den ramme eller de forhold der omgiver mennesker. Udtrykket “det der har med verden at gøre” dækker over alt det der er en del af menneskers liv, og som ikke har med det åndelige at gøre, deriblandt mad, tøj og bolig. Paulus refererer dog ikke til ting i verden som en kristen skal undgå, såsom det der er nævnt i 1Jo 2:15-17. – Se studienote til 1Kt 7:32.

er optaget af: Udtrykket “er optaget af” er en gengivelse af det græske udsagnsord merimnao, hvis betydning afhænger af sammenhængen. I dette vers bliver det brugt på en positiv måde og indeholder tanken om at være ivrig efter, oprigtigt interesseret i, at tage sig af åndelige ting for at glæde Herren. I de følgende vers sigter det til mænd og hustruer der er optaget af at tage sig af deres ægtefælles følelsesmæssige, fysiske og materielle behov. (1Kt 7:33, 34) I 1Kt 12:25 bliver udtrykket brugt om det at have omsorg for hinanden i menigheden. Det græske ord henviser i andre sammenhænge til en bekymring der virker splittende i en persons sind, og som distraherer ham og stjæler hans glæde. – Mt 6:25, 27, 28, 31, 34; Lu 12:11, 22, 25, 26; se studienoter til Mt 6:25; Lu 12:22.

det der har med Herren at gøre: Dvs. alt hvad der fremmer Jesus’ og hans Fars, Jehovas, interesser. Det drejer sig hovedsageligt om en kristens liv, tilbedelse og tjeneste. – Mt 4:10; Ro 14:8; 2Kt 2:17; 3:5, 6; 4:1; se studienote til 1Kt 7:33.

det der har med Herren at gøre: Dvs. alt hvad der fremmer Jesus’ og hans Fars, Jehovas, interesser. Det drejer sig hovedsageligt om en kristens liv, tilbedelse og tjeneste. – Mt 4:10; Ro 14:8; 2Kt 2:17; 3:5, 6; 4:1; se studienote til 1Kt 7:33.

det der har med verden at gøre: Her henviser det græske ord kosmos, der er gengivet med “verden”, til den ramme eller de forhold der omgiver mennesker. Udtrykket “det der har med verden at gøre” dækker over alt det der er en del af menneskers liv, og som ikke har med det åndelige at gøre, deriblandt mad, tøj og bolig. Paulus refererer dog ikke til ting i verden som en kristen skal undgå, såsom det der er nævnt i 1Jo 2:15-17. – Se studienote til 1Kt 7:32.

begrænse jeres frihed: Bogst.: “kaste et fangegarn over jer”. Når dette udtryk bruges bogstaveligt, kan det henvise til det at kaste et fangegarn over eller et reb om halsen på et dyr for at fange det eller for at begrænse dets frihed. Udtrykket blev også brugt om det at holde mennesker i fangenskab. I denne sammenhæng bruges det i overført betydning og giver tanken om at pålægge en person nogle restriktioner eller prøve at styre vedkommendes adfærd. Da Paulus gav de kristne i Korinth vejledning omkring ægteskab og det at være single (1Kt 7:25-34), var det ikke for at begrænse deres frihed. Han ønskede derimod at hjælpe dem så de kunne “tjene Herren helhjertet uden at blive distraheret”.

ved at forblive ugift: Eller “over for sin jomfruelighed”. Det græske ord parthenos, der er brugt her, bliver ofte gengivet med “jomfru”. I denne sammenhæng henviser det tydeligvis ikke til en person der er jomfru eller ugift, men til en persons jomfruelighed, dvs. det at han eller hun forbliver ugift og jomfru. Dette kommer i forlængelse af at Paulus i de foregående vers anbefalede livet som single.

han ikke er for ung: Eller “han er forbi ungdommens vår”, dvs. den periode hvor kønsdriften er stærkest. Det udtryk der er brugt her, er et sammensat græsk ord (hyperakmos) som er dannet af ordene hyper, der betyder “over”, og akme, der betyder “fuldt flor” eller “højeste punkt”. Den anden del af udtrykket blev ofte brugt om blomster der springer ud. Her henviser udtrykket åbenbart til det tidspunkt hvor et ungt menneske udvikler sig fysisk og bliver i stand til at få børn. Men sådanne fysiske forandringer er ofte ledsaget af meget stærke følelser som kan svække ens dømmekraft. I denne sammenhæng taler Paulus om fordelene ved at forblive single. Af hans vejledning fremgår det at i den periode hvor en ung er fysisk moden men stadig udvikler sig meget rent følelsesmæssigt og åndeligt, vil det være bedre at arbejde på at udvikle selvkontrol frem for at skynde sig at blive gift.

ved at forblive ugift: Eller “over for sin jomfruelighed”. Det græske ord parthenos, der er brugt her, bliver ofte gengivet med “jomfru”. I denne sammenhæng henviser det tydeligvis ikke til en person der er jomfru eller ugift, men til en persons jomfruelighed, dvs. det at han eller hun forbliver ugift og jomfru. Dette kommer i forlængelse af at Paulus i de foregående vers anbefalede livet som single.

besluttet ikke at gifte sig: Eller “besluttet at forblive jomfru”. Som forklaret i studienoten til 1Kt 7:36 henviser det græske ord parthenos i denne sammenhæng ikke til en person der er jomfru eller ugift, men til en persons jomfruelighed, dvs. det at han eller hun forbliver ugift og jomfru. Denne forståelse stemmer overens med konteksten eftersom Paulus taler om fordelene ved at forblive single. – 1Kt 7:32-35.

kun med en der tjener Herren: Eller “kun i Herren; kun hvis han er i samhørighed med Herren”, dvs. en trosfælle. Denne inspirerede vejledning gælder alle kristne. Her taler Paulus tydeligvis om en trosfælle, for i Ro 16:8 bruger han udtrykket “i Herren” når han taler om en trosfælle. I Kol 4:7 bruger han et lignende udtryk sammen med udtryk som “elskede bror”, “trofast tjener” og “medtræl”. Kristne med en jødisk baggrund var allerede kendt med Guds Lov til israelitterne, der forbød dem at “indgå ægteskabsalliancer” med nogen fra de hedenske nationer. Jehova advarede Israel: “De [ikkeisraelitter] vil vende jeres sønner og døtre bort fra Gud og få dem til at tjene andre guder.” (5Mo 7:3, 4) For de kristne betød opfordringen til kun at gifte sig “med en der tjener Herren”, altså at de kun måtte gifte sig med en der tilbad Jehova og var discipel af Kristus.

Herren: I denne sammenhæng kan titlen “Herren” henvise til enten Jesus Kristus eller Jehova Gud.

jeg siger min mening: Her giver Paulus udtryk for sin personlige holdning i forbindelse med det at være gift og det at være single. Han hverken fordømmer eller forbyder ægteskab, men under inspiration fremhæver han fordelene ved at tjene Herren som single. – Se studienote til 1Kt 7:12.

efter min mening: Se studienote til 1Kt 7:25.